besøg af rokkebjørnen

Der findes altid mange overraskelser og ting man ikke lige havde set komme. Dagens morgengrin kommer her.

Denne lille bjørn har så formået at åbne et fint lille lyserødt skrin og æde alle Regines opsparede rokketænder! En enkelt er reddet...

Godt Nytår!

at vælge og vrage

det er nu engang sådan at visse ting ikke står til at ændre. Såsom at damer bliver sure på deres mænd. Dog er det sådan, at det ofte viser sig at være ganske let overkommelige ting en dame som jeg bliver sur over, og der kan tilmed indfinde sig en snert af skyldfølelese over at bebredelserne kun gik den ene vej... Dagen idag startede således her, men har mod ellers alle mine opstillede odds vist sig fra sin absolut bedste side. Og sådan er mange dage heldigvis. Bedst som man bestemt VED at det bliver det værste dag i damens minde, ja så sidder glæden over små dejlige ting dagen har bragt og fylder det meste af tankerne.
Så dagen idag endte godt. Igen kan jeg takke min mor for at rykke ud til et nødkald her hos mig, og redde flere af os på stregen. Det betød bla at frokosten ikke kun bestod af chokoladekiks eftersom det var det eneste hurtigt tilberedelige der var at spise her i huset inden hun kom. Jeg synes alle gode mødre burde have en medalje for deres indsats - min mor skulle have 2.
Nu er børnene puttet, alle 4 på en gang og Carl Jacob for første gang i sin egen seng. Det kunne nemt lade sig gøre, da de alle var temmelig lange under øjenene efter en julefest i missionshuset der sluttede kl 22. Esther lå og klarede bearbejdelsen af mødet med julemanden lige indtil hun sov. "se julemand, ikke farlig, har slikpose med!"
Så idag blev valgene - at tilkalde forstærkning, droppe oprydningen, overse alle beskidte næser og fingre.
Det vragede blev - tidlige sengetider, dårlig samvittighed, en nyvasket mor...Tillykke.
Jeg går og pusler med valg der opererer på den lidt større arena. Fx at jeg har fået tilsagn om at være kommet ind på diplomuddannelse til februar, deltids i Hillerød. Altså det vil jeg jo vildt gerne, og har virkelig brug for noget der står Hanne på. Jeg har vel egentlig besluttet mig for at gøre det da jeg synes så mange ting peger i retning af at det er et godt tidspunkt. På plussiden er hovedsageligt at jeg kommer igang med mit fag igen, og det vel at mærke med et mere teoretisk afsæt. Jeg håber det kan hjælpe mig i retning af hvad jeg gerne vil bruge de næste mange arbejsdsår på, min ryg har forlængst besluttet for mig, at det ikke bliver på en sengeafdeling. Derudover vil jeg nødig stå med endnu en barsel der slutter med sult efter et arbejde, voksenkontakt og udfordringer der rækker ud over de hjemlige - jeg ved det gør mig irritabel, utilfreds og træt. Men jeg har godt nok nogle tidsmæssige overvejelser at slåes med. Der skal nok omrokeres lidt på de huslige prioriteringer og ikke mindst en mand der kommer på hårdt arbejde...
Kunne jeg frit vælge og vrage, så ville jeg snuppe 2 timer mere i hvert døgn, en til at sove ud, en til at lave hyggelige ting med børnene, en efter en. Og når det ikke ser ud til lige at blive mulighederne for i aften, så vil jeg vælge at sige godnat.
Hanne

så blev det endelig jul

Og der er snart ikke flere dage at tælle ned! Vi er havnet godt og glædeligt i Skjern, her er godt at være og tiden går bestemt ikke langsomt når der er masser af børn og voksne i dejligt selskab med hinanden.
Jeg for min del nyder ufatteligt at have tid og luft til nogle af de små ting der gør at livet mærkes så værdifuldt. En middagssøvn med næsen i mindstemandends skaldede hovedbund, en god slåskamp på trampolinen hvor alle er forpustede af grin og iver, en gåtur hvor man kan nøjes med at være 2. Vi har kassevis af mad, gaver der bare venter på at blive pakket op, nyvaskede børn og en juleprædiken der er færdigforfattet. Så nu kan den 24. bare komme an. Lad julefreden sænke sig så vi på ny kan høre det glade budskab om Kristi komme og mindes om den sandhed vi fejrer. Det skal være mit ønske for os og alle jer.
Glædelig jul.

reddet af en p-tærte

Der er underskud på energikontoen. Ja faktisk føles det som om nogen har lagt et kæmpe drænrør ind. Jeg kan af en eller anden grund hver dag overbevise mig selv om hvor mange spændende og vigtige gøremål jeg liiige skal ordne når børnene er lagt i seng. Og selvsamme gøremål bliver helt og aldeles vingeskudt, ja nærmest kvalt i energiforladt smadret luft når tidspunktet endelig nåes. Det er mig en gåde, jeg må vel efterhånden opfatte mig selv som voksen, men stadig er jeg aldeles umoden på det område. Så nu sidder jeg her og havde forestillet mig at alt til juleferien ville være pakket ind, ned og vasketøjsbunkerne kunne ordnes mens jeg lige blev opdateret med nyhederne på DR. Desuden få skrevet et hyggeligt e-julebrev og startet på det sjal jeg lånte opskrift til i går. Hvad sker der - jeg sidder her, med kaffe og P tærter (de koster kun 50 for en kasse i netto denne uge!) Så er det er så godt at stikke lidt af ind i blog-land, linde lidt på ventilen til alt det indestængte som ingen rigtig gider høre på for længe ad gangen. Jeg får rent faktisk slappet godt af her ved tasterne, og selverkendelsen får lov at ramme. Jeg får ikke startet på noget som helst af det ovenstående. Skal jeg gøre mig forhåbning om noget bliver det, at kunne trække mig selv i gang og smøre de madpakker der helst skal klares inden dagen imorgen begynder. Jeg må tage p tærterne under armen, og lokke mig selv ud i køkkenet med dem. En smurt mad - grønt lys til 1 spist p-tærte...
Aftenerne er for tiden ganske afbrudte, Carl Jacob er i en periode hvor han helst sover hos nogen hele aftenen, og når han listes ned vågner han kort tid efter igen. Så de eventuelle gøremål der måske rent faktisk søsættes skal have en ganske kort varighed, eller man (i praksis mig!) altid være mere end effektiv for at nå det...
Ellers går jeg og glæder mig til juleferie. Jeg kunne godt lige have brugt lidt ferie inden juleferien, for pludselig er der så få dage tilbage inden vi skal afsted, så mange jeg gerne ville nå at se osv osv. Og selv om jeg er indehaver af verdens absolut bedste svigerfamilie, ja så er jeg altså ikke gammel nok endnu til ikke at savne julen sammen med dem der hele livet har været mine. Jeg håber der kan snige sig en familiedag ind mellem jul og nytår, en vanillekrans på postmosen hører nu engang højtiden til!
Børnene har haft travlt med at pakke gaver ind i aften. Esther har pakket en del af dem ud igen. Ellers har aftenen budt på ; et jesusbarn der blev badet i stearindryp vand, Otto der fik en bule på modsat side af hovedet - og "nu passer jeg sammen" for i børnehaven var der sandelig også et bord, og det stod for bulen der blev erhvervet tidligere på dagen. Esther nåede at spise et par gaffelfulde smør + give sig selv en ansigtsmaske af samme produkt. Endnu en vellykket ørkenrottejagt. Maskiner der vasker, brusere der kører, tasker der tømmes, mad der spises, ører der hører på 3 børn der alle har vigtige ting at fortælle.
En mor der er flad.
Så nu er der et at gøre. Glæde sig til dagen i morgen der inkluderer besøg af Dani og en aftenoverraskelse i selskab med Jane. Tage p-tærterne, og finde vej til køleskab og madkasser.
SES.

et dejligt liv

Dagene vender på mærkelig vis fuldstændig rundt, og bedst som man går rundt og stresser, lægger tidspressede planer og forsøger at nå mere idag end igår, så er det faktisk muligt at standse op. Det har været et fantastisk stop for mig de sidste dage.
Lørdag kørte jeg med min mor til Jylland, min kære gamle morfar havde kun de sidste dage tilbage. Det er som om tiden står stille når man sidder der og våger. Hvert sagt ord får en særlig betydning, og alle de gode tekster og salmer vi har sunget er totalt vækket til live for mig. At sidde der og lade stemningen og afskeden fylde det hele, har føltes så godt. Det gør mig trist at tænke på tiden herefter uden den mand som har betydet så meget for hele familien. Hele hans liv og virke har båret præg af en ufattelig livsklog, troende, kærlig og godt funderet mand. Han stod bogstavelig talt med fødderne godt plantet i den jydske hedemuld. En afsked der lettes utroligt af, at han var så afklaret, både med de jordiske ting der skulle afsluttes, kærlighedslivet, men særligt med den ro han kunne forlade verden til fordel for et bedre sted. Det er SÅ længe siden jeg sidst har oprigtigt tænkt over, og glædet mig over det himmelhåb vi har. Så det har været trosstyrkende og en øjenåbner for mig. At tro den Gud vi har på ordet, det er virkelig trøst!
Lille Carl Jacob fik lov at holde, smage på og mase sin oldefars slidte og knoglede hånd, og oldefar fik lov at mærke den bløde hud og dejlige energi et lille barn besidder. Et menneske der lige er startet på livet, et menneske der tager afsked med livet. Den situation vil jeg glæde mig over at fortælle Carl Jacob en dag han forstår dybden af det. Hvor smukt at ens ægtefælle gennem 61 år stadig kan sige - "er han ikke smuk, ikke en eneste rynke i panden" Tænk hun ser dem ikke - hun ser HAM! Det vil jeg tage med mig - det, sammen med masser af andre gode ord og tanker.

Og så er det så rart at komme hjem til den hjemlige ballade der bestemt ikke maner til ro og holden i hånd ret længe. Mor var ventet, og jeg tog imod alle de dejligheder der sprang mig i møde. Hvilken glæde at vide man hører til et sted. Så meget at man mødes ude i gården af et par stykker i nattøj og gummistøvler, hvor ord og knus er ved at snuble over hinanden i bar glæde.
Hjemturen kunne jeg godt have undværet. Lige syd for limfjorden sprang lydpotten af, 5 timers kørsel på motorvej uden giver en god hovedpine!

Om monstre og en mor der kan alt

Julen er over os, og det er da skønt. Jeg plejer at være en af dem der beklager sig over butikkernes alt for tidlige juleudsmykning, men i år synes jeg det lige passede til mig - sådan et par uger efter efterårsferien. Det må være tegn på at jeg glæder mig. Så vi har da også fået hængt pynt og julestads op, det meste fra julekassen er tømt ud. De (mange) ting jeg ikke synes skulle frem er kommet op på Regines værelse. Jeg fatter ikke helt hvordan hun har båret sig ad med at finde plads, for der var ikke en ledig cm2 i forvejen. Men smukt og hyggeligt er det, og når der så hver morgen er faste rutiner for hvem der tænder kalenderlys og åbner de forskellige kalendre, ja så bliver det næsten ikke bedre. Det skulle da lige være at der er nybagte småkager i hver en dåse, og at ens mor indtil videre ikke er mådeholden med at stille dem frem. At holde styr på hvornår de forskellige tv julekalendre starter er et projekt i sig selv, jeg har tænkt mig at det bliver denne måned fortroligheden med urets visere skal læres!
Regine er idag kørt med Wiberne til Skjern og får med garanti en skøn weekend med alle kusinerne. Hun glædede sig enormt og var til morgen totalt kureret for sin ellers slemme onsdagssyge, og helt i top til at komme afsted!
Otto har haft en kammerat med hjemme idag, det er sjovt som det er helt andre lege der kommer frem når det er drengene der huserer. Der er monstre der skal slåes ihjel. Det betyder en råben og hylen, fuld fart op og ned af trapperne, våben i alle størrelser der fægtes og skydes , med masser af slagsmål og "død" som resultat. Esther kunne de dog ikke få ram på, hun blev ellers udnævnt til kongemonsteret! Man føler sig ganske almægtig når de 5 årige på værelset har problemer med riddertøjet og Otto siger - "kom, vi spørger min mor, hun kan klare alt!" TAK!!!
Nu står den på 5 fridage til Øyvind og det er vist tiltrængt. For mig altså. De dage hvor han har fri, bliver hurtigt til de dage hvor jeg kan læne mig (lidt) tilbage. Mon ikke der hurtigt melder sig ting og almindelig travlhed alligevel, der er jo altid en bil, et missionshus og en lejlighed der trænger til rengøring. En kælder og et skur der skal ryddes, en grill der vist ikke behøver stå klar på terassen længere osv. Og så er der den altid vigtige kaffetår, der bliver samtalen endelig til mere end udveksling af informationer og logistiske aftaler. En god kaffetår kan skam redde både humør og ægteskab på disse kanter. Så måske vi tager 2 af dem i morgen. Det håber jeg...
Hanne

Lidt om de vigtige ting i livet...

Hun må have en god fornemmelse for hvad det kræver at blive en voksen kvinde. Multitasking, helst med et par børn på hver arm. At kæmpe det bedste man kan.

At blive i båden!

Hun er altid i gang, fuldstændig umulig at hamle op med, får alle til at hulke af grin. Råber og slår, pjatter og moser på for at få plads i denne her støjmassive familie.

Grimasser og sjove udryk, alle kneb gælder for at få andre til at grine. Stort drama når tingene ikke går som hendes planer tilsagde. Hjælpende hænder, tøj der konstant tages af og på, mad der findes frem. At stoppe op ved hver lille stykke julepynt og juletræskæder for at begejstres og nyde. Fylde mors indkøbsvogn med masser af umulige madvarer som jeg ikke engang tror jeg tør smage på, altimens der råbes HEJ til enhver der tør nærme sig. At sige farvel til pøllerne der skylles ud i toilettet. Lege prøverum med efterladt tøj - også de beskidte underbukser...

Alt bliver ordnet og undersøgt med en vigtighed som gjaldt det livet. Og det gør det jo på en måde også!

Her får hun lige sin helt egen spalteplads.

"Etter sove moars seng" Pappa ikke hjemme dag" Kom mor - sove nu" (fat det dog mor, jeg vil bare gerne sove sammen med dig)
Ottos Gormitier blev puttet til aften, " sååå, miti, sove der" "Etter vakse mitis hænder? OKEY" "miti dyne på" osv osv, den leg er det de færreste gormitier der har prøvet!

Hvis jeg en dag får tid og lejlighed vil jeg lave en antologi, fyldt med små beretninger om livet i en 2 årigs perspektiv, bare for at andre kan have det ligeså sjovt som jeg!

status fra nordøst

Kulde, hagl og sne, endelig er det blevet vinter og det er skønt. Ungerne lagde ud med leg i sneen lørdag morgen kl 7.15 - jeg kan virkelig ikke huske hvornår de sidst er kommet så hurtigt og glædesstrålende i tøjet! Og når det rusker og er koldt ude, så varmer det endnu bedre og føles aldeles velgørende når man kommer ind. Det betyder en trappeopgang fuld af vanter, huer, støvler og dragter i alle størrelser, man er ikke i tvivl om at her bor mennesker!
Weekenden har budt på dejlige sociale og hjemlige timer. Fredag var familien fra Kagerup her, vi har fået sådan en god ordning med at vi inviterer og de tager mad mad... indimellem kommer vi hos dem, men så er det selvfølgelig stadig dem der står for maden!
Hele lørdagen var Jane, Peter og Katinka her til arbejdsdag. Vi har besluttet at indføre en halvårlig lørdag i hver families hus, og så få ordnet noget af alt det der kræver flere voksne. Vi fik støbt en god sokkel til vores vaskemaskine så den ikke hopper rundt ovenpå en mørnet træpalle. Som følge af det fik Øyvind sig en ordentlig gang hold i ryggen, og har humpet rundt et døgns tid. (hvilket betyder at medicinskabet er stort set tømt for alt der kan "painkille") Soklen skal hærde i 7 dage, og vaskemaskinen kan ikke sluttes til, så bunkerne må jeg lade ligge, flytte nogle af dem i kælderen, og så lade apparatet køre i døgndrift næste weekend.
Det blev mest til mandearbejde, lidt træfældning osv, så damerne fik tid til at snakke og lege med børnene, når der altså var tid indimellem alle måltiderne der nødvenedigvis måtte klares!
Regine og Otto har haft kammerater, Julie mente bestem at hun skulle sove her, og pigerne fik oplevet at det nytter og plage... Der lå de så, et par 7-årige med næserne ovenover samme dyne, fnisende og lykkelige.
Gåture i frostvejret, lidt kælk og isbane, bagning af pebernødder, fjernsyn og et kort visit hos venner fra byen. En dejlig søndag.
Min mandag har indtil nu været ganske almindelig, oppe fra kl 6, fuld skrue på rugbrødssiden hvad opgaver angår, svaret på alt lige fra "hvorfor Gud skabte djævelen" til hvad hagl er lavet af. Skiftet Carl Jacobs og eget tøj et par gange pga uheld, flyttet lidt på møblerne for at indfange en bortløben ørkenrotte, lavet en madplan osv osv. Så jeg er oppe og igang! Nu må det være tid til at få redt håret og sat kontaktlinserne i!
Ugen har meldt sig med nye og kendte opgaver, arrangementer og aftaler, hygge og slid.
H

dagens lykkeligste

Det må bestemt være Regine. Endelig er det slut med at drømme om sit eget kæledyr. Flere måneders lobbyarbejde har givet ønsket resultat.

Bølle og Bob er flyttet ind. Øjne der stråler og lykkelige udbrud er det hele værd! Velkommen.

dagens vinder

Jeg ved ikke helt hvem det skal være, men der er flere nominerede.

"Er der en netto ved Zoo?" Ja det tror jeg da. "Godt, så kan de sælge masser af mad til dyrene!"(Otto)

Esther der ikke fik børstet tænder i går aftes " jamen hvad hvis de rådner i nat?"(Otto)

"jeg forstår godt at hun vil bo hos sin mor, damer er bedst til at lave mad og den slags..(Regine)

"mor kom dinosauerne eller Adam og Maria først?" (Igen Otto...)

Kan man savne et arbejde man ikke gider ha´?

Jeg kan konstatere at de sidste dage har budt på lidt flere fremtidstanker end der plejer at være plads til. Det er næsten lidt foruroligende. Altså selvfølgelig har de optrådt på den der lidt stille og drømmeagtige måde. I god sikkerhed for eventuelle impulsive handlinger, for tiden står jo -heldigvis, i vejen for den slags beslutninger. Men der er altså bare dage hvor glæden over at være herhjemme, passe godt på hver enkelts lille liv og levned, går hånd i hånd med virketrangen på den lidt større scene. At blande sig, blive klog og diskutere fagligt, bare være lidt samfundsdannende. Det er jo ikke mangel af ting at gå igang med her i det nære liv, og man kan jo altid arbejde med lidt mere struktur, perfektion eller idealisme på forældrefronten. Det har jeg droppet, og kogebøgerne kan man godt blive træt af.. Så er det der sniger sig en forsigtig misundelse ind, når dem man omgiver sig med har det her spændende arbejdsliv eller engagement i for mig ukendte områder. Det savner jeg ind i mellem. At blive stillet overfor nye udfordringer, hvor fagligheden kommer i spil, hvor etikken, teknikken, mellemmenneskeligheden og alt muligt andet sygeplejeviden bliver brugt. Jeg vil også gerne blive klogere... Men heldigvis er det jo sådan at det bliver der masser af tid til. Og mon ikke jeg om en 12 års tid, drømmer mig tilbage til en tid hvor arbejdslivet blev tilpas ofte afbrudt af orlov efter orlov efter orlov efter orlov... (og HA - jeg gemmer noget!!!)
De næste måneder kan jeg så gå og tænke lidt, prøve at fatte hvordan et liv med alle 4, manden og et arbejde til mor skal strikkes sammen.
Og hvis jeg er rigtig heldig bliver jeg måske klogere af det...

aftenshowet

Mon ikke vi er ved at være igennem snotnæser og dårlige maver i denne omgang. Det håber jeg, ihvertfald virker alle her til aften som om de står friske op i morgen. Carl Jacob sover stadig i en næsten opretstående lift, snotdrænage!
Nå men en dejlig aften ellers. Ungerne fik smag for et nyt spil fra trafikklubben og det gik der vældig sport i at klare her til aften. Der blev printet fine diplomer ud til alle, sågar et Gåmærke diplom til Carl J... Som så mange aftener griner vi af den skøre Pippi. Hvis vi dog bare kunne indrette verden lidt mere langstømpeagtig, så var der sjov - altid! Bortset fra det så må hun godt nok ha skabt temmelig meget røre hende Lindgreen, for 100 år siden var læreren ikke en man lavede sjov med... Nå men de 2 store nyder læsningen, en i gyngen, den anden i kø. Esther læser lidt for sig selv, masser af snak og ord, helst i et overdøvende stemmeleje. Carl Jacob ligger midt i det hele og forsøger at følge med i virvarret. En stor familie, dejlige unger. Forleden mødte jeg en fra efterskolen, hun have godt nok ikke lige regnet mig for en der skulle have 4 børn og gå hjemme hele vejen op gennem sen20erne. (og 30 erne hmpff...) Jeg sad nærmest og fik helt ondt i maven over at tænke på livet et andet sted, med en anden familie - en helt anden mig. Nej dette er da bestemt den eneste rigtige plet for mig, og intet kan nogensinde blive vigtigere end hvem den deles med. Jeg kan fint skifte rammerne ud - men indholdet, mine 5 og alle de andre dejlige jeg kender - de flytter med.
Et par af de gode fra dagen idag : En lille uenighed om hvorvidt Otto må børste tænder selv. hvortil den kloge søster siger ; "Altså man må først børste selv når man er 12 år, så gør man det et år, og så er det de voksne igen" (det er ikke alt der bliver forstået som det er sagt...)
"etter gøre buddemand" mens hun kommer svingende med et lækkert grønt fund fra egen næse. I toilettet tak!
Esther snakker konstant. Om aftenen må vi bede hende være stille, Otto beklager sig lidt over at skulle høre på en masse historier når han bare gerne vil ligge i fred! Hun får Carl Jacob til at klukle når hun hopper rundt om ham og siger "se bare her jacob, se bare her"
Nu er manden hjemme igen, han skal jo også psses lidt, så farvel!

Pas på, 2 årig på banen

Esther har bare haft en rigtig bøvlet dag. Totalt humørsvingende. Rigtig 2 års typisk. Sådan noget med at ALT skal klares selv, pille mandariner, tage strømper på, bære Carl Jacob osv. Det går jo nogenlunde, men frustrationen er total når sidste del af målsætningen ikke lykkes, og endnu mere fatal hvis man drister sig til at hjælpe! Hun kan blive så sur hvis man glemmer at spørge om hvilken mad der skal øses op og hvor på tallerkenen det skal ligge.
Den anden del er så en overstadig fuldstændig glædesstrålende pige, der går rundt og føler sig helt ovenud i orden. Fjoller, laver grimasser og får alle til at grine.
Jeg synes der sker ufatteligt meget med hende. Det er en kæmpe udfordring, hun blander sig i alt, og kan bestemt ikke længere bare afledes og blive optaget af noget andet som vi synes er mere passende. Til aften tog hun selv alt tøjet af, råbte buuusebaddd, indtil jeg stod klar og fik vandet igang. Mens jeg stod der i køkkenet kommer hun på våde dappende fødder, siger "ha skål" tager et par tupperware med, og så ud under bruseren igen. Nu ligger hun og sover, med vinterhue og vanter. Det SKULLE blive på. Og selvfølgelig en dukke og aftenens godnatlæseningsbog på puden. Hendes eget lille hoved kan knapt være der. Men jeg har vænnet mig til at der hver aften skal fiskes lidt af hvert ud mellem tremmerne så hun får bedre plads. Hun er skøn, besværlig, fuldstændig vidunderlig, - min.

lavpraksis på højt niveau

Jeg har skrevet det før, men det er fuldstændig vildt hvad der er af rugbrødsarbejde i mit liv. Jeg skal spare læseren for de kedelige detaljer, men bare minde om at det omhandler ufravigelige krav om en mor der holder formen. Og den arbejdes der på hver dag. Her er der ikke indlagte hviledage hvor muskler og psyke får ro endsige træningskampe hvor udskifterne står på spring for at vise deres værd. Jeg stiller snart op i et husmor marathon. Ikke fordi jeg tror jeg er bedst eller kan vinde, men bare for at alt det der almindelig arbejde som skal gøres før man for alvor føler man kan springe til det luksusfritidsagtige, kan give lidt på cvét. Altså hvis jeg en dag for brug for sådan et...
Jeg er fuldstændig sikker på at en mellemleder i en af de fremstormende danske virksomheder ville knække midt over hvis han skulle multitaske på mine betingelser. Ihvertfald gad jeg godt at sætte en 35 årig habit klædt mand på prøven! Stik mig bare et par telefonmøder med folk på den anden side af jorden, 120 mails at besvare eller hvad den slags typer nu laver. Hans frokost kan jeg med garanti sætte til livs uden problemer - og lur mig om han ikke får den i fred uden afbrydelser!
Kald mig bare selvglad eller dumsmart, men nogen skal jo opretholde standen og kæmpe for at værdsætte de hjemmegåendes arbejde!
Jeg kan konstatere at alt det fuldstændigt lavpraktiske har værdi og er tvingende nødvendigt for at livet fungerer på den lange bane. Derfor er det lige nu helt ok at skulle en tur igennem weekendens tasker og få styr på morgendagen - ambitioner er mange ting. Min vigtigste - at komme godt ud af denne dag og endnu bedre ind i den næste, for min og mines skyld.
H

fra en mor til en anden

Det er intet som mors gode mad. Det er nærmest ligemeget hvad det er og hvordan det smager. Det handler nemlig langt fra kun om menuens sammensætning. At nyde den hjemlighed jeg kender så godt, som nu ikke er min hverdagshjemlighed, men alligevel så velkendt. Hver eneste lille bid af det hus kender jeg, og tænker på små anekdoter jeg kunne knytte til ved at se mig omkring. At sænke sig afslappet ned i sofaen, som nærmest intet andet sted, og bare vide at det er fuldstændig okay at man ikke lige får hjulpet med noget som helst. Bare at sætte sig til bordet, åbne dampende gryder og tage for sig. Det er dejligt og ganske enkelt et fantastisk privilegie med sådan en plet. Det er så dejligt at når man selv er rigtigt meget mor, ja så er der et sted hvor der en anden rigtig erfaren mor, som tager over, hjælper, lytter, favner og glæder sig over når jeg og mine hygger og slapper af.
Når man aldrig selv sætter en steg i ovnen og laver flødekartofler med den gode fedtprocent, så bliver det tilmed en gastronomisk oplevelse. En hyldest til mor, hendes kødgryder og al den kærlighed der kokkereres hos hende.
Tak for en god dag.
H

Kim kan bo i en båd i en å i Kina

- det er så en del af historien Regine har læst for os alle flere gange til aften. Hun kan altså virkelig snart læse - det er fantastisk! Det interesserer hende vildt meget, og det er bare så sjovt at høre hendes kommentarer når hun pludselig kan forstå endnu mere af den verden der omgiver hende. I morgen fejrer vi så 7 års fødselsdag, den har der været snak om længe, og min store pige glæder sig! Et par af de gode kommentarer fra idag, som beviser at hun i den grad stadig er et barn (HELDIGVIS)
"Mor ved onkel Hans godt at han er adopteret?" (uden at skænke en tanke han ser temmelig anderledes ud end Farmor og Farfar, og nok selv har opdaget hvad hun netop har erfaret.)
Eller da hun og Otto ser en chimpanse der hopper rundt i et træ "AV - det må godt nok gøre ondt at skulle sidde på en så rød numse!"
Der er bagt kager til flere dages fejring, intet mindre kan vel gøre det. I morgen i svømmehal og fest med familien. Fredag rykind af 12 piger fra klassen. Det skal nok blive gode dage.
Ellers står det lidt stille med bloggen for tiden. Tanker er der nok af, men ingen tid til at få dem skrevet ned. Jeg har brugt lidt af min sparsomme alenetids overvejelser til at nå frem til en ting. Hverdag er måske mest noget alle andre har. Øyvind arbejder på mærkelige tidspunkter og mine opgaver er de samme uanset dagens navn. Ofte er det som om jeg lidt går og venter på at de der hverdage skal dukke op. Noget i retning af dage hvor der ikke hele tiden skal arrangeres, planlægges, overvejes, bruges nye ideer osv. Derudover synes jeg at der hver eneste dag sker eller kommer en oplevelse af noget ganske anderledes eller unikt, som slet ikke er så hverdagsagtigt.
Måske er hverdag mest en betegnelse for de 5 første dage i ugen, for min erfaring er at det eneste der sker HVER DAG, er at man står med et eller andet mellem hænderne man bestemt ikke havde regnet med. Godt at jeg aldrig har været en struktureret planlægger - så ville det hele konstant vende forkert. Livet bærer absolut forskellige dage med sig, en god blandet bunke af besværligheder og ufattelige glæder.
Lige nu er det fint at nulre rundt i cirklerne, og jeg opfanger og glæder mig meget over alle de oplevelser der ligger lige foran mig HVER DAG!
Så nu vil jeg glæde mig til endnu en mærkedag i morgen.
Tillykke til min allermest fantastiske største pige.

ps. Mon ham Kim egentlig kan bo i den båd i en å i Kina?

billeder fra en god ferie og eftermiddag idag

Morgensysler

Hvad betyder det ansigstudtryk?!
Leoparden kaster de spiste rester i indhegning.

efterårsro i nr 34a

Det med ferie er nu godt. Og skulle nogen mene at det vel er et fedt med ferie eller ej hvis man er hjemmegående kan jeg bare sige - det er det bestemt ikke! Jeg trodser også hverdagens gøremål og pligter, bunker og alskens dårlige samvittigheder, slapper af ude som hjemme. Vi har nydt dagene hos Øyvinds forældre, det er så godt med god familie! Der bliver altid ordnet stort og småt, ture i det grønne (regnfulde) vejr, spillet, snakket, set film, og ikke mindst SPIST. Lad det være sagt - vi nyder at samles om bordet. På det punkt er denne familie vist fuldstændig på linie med den danske ånd, der er intet som bordets glæder...
Nu har farfar og farmor taget de 5 største børnebørn (dvs 2 af vores) med på et par dages luksustur, til alles fornøjelse! Idag har de været i bon bon land - 7 timer - jeg er så lykkelig for at de orker og gider - for den oplevelse havde Regine og Otto ikke fået sammen med mig! Vandrehjem i Roskilde, alle sover på samme værelse - fuld speed fra morgen til aften. De er formentlig godt slidt når jeg henter dem ved Lejre middelaldrecenter i morgen!
Så her er der en særlig ro! Esther, Carl Jacob og jeg har haft besøg af Dani og Aske idag. Ungerne tuller rundt, det samme gør de voksne. Det lykkelige ved det hele er, at leg og damesnak går fint i spænd.
Så til aften var der bare 2 spisende - en god blomkålssuppe og vi var begge fornøjede.
Jeg er træt, og forude venter et døgn alene på skansen, jeg må hellere forberede mig godt. Vigtigste punkt i den sammenhæng er at være udhvilet, så godnat!

Brug viskelæder - ikke tusch

Jeg er så glad - der er faktisk styr på dagen i morgen. Dagen hvor Esther bliver 2 år. Den skal inkludere motionsdag i skoven med Alme skole, Zoo tur med alle den 2 åriges gæster, middag hos venner i København og et smut til Farmor og Farfar i Christiansfeld. Der har vi så heldigvis besluttet at lade dagen ende, og tage den noget mere med ro et godt stykke ind i næste uge.
Der er pakket fine gaver ind, bagt og pyntet. Jeg starter som regel en fødselsdag med at beslutte - det skal ikke være noget særligt, det behøves ikke. Efterhånden som dagene går, ja så får jeg lyst at arrangere og ordne, der er jo intet der er så dejligt som at gøre noget godt for dem man elsker. Det mærker man lige lidt, når man tænker i en 2 årigs livretter og foretrukne gøremål. Nu er der så tilbage at håbe hun nyder det (og forstår...) Under alle omstændigheder vil hun glædes over opmærksomheden som hun aldrig står i vejen for at tage.
Idag var dagen hvor hun (igen) tegnede på gulvet (med lilla) på den stribede store pude ( også lilla) og i vindueskarmen (grøn). Desuden en hel del på sig selv og sit tøj - blandede farver... De pædagogiske forklaringer og tiltags endepunkt kom, da hun havde tegnet Carl Jacob i hovedet (grå). Så blev tusserne pakket væk. Jeg forstår ikke helt konceptet - men vi er da nået så langt i forståelsen fra hendes side - at der hører propper til tusserne, og dem kan man jo altid gå rundt og spørge om hvor er - for ligesom at flytte fokus fra alle de steder tussen UDEN prop har "ramt".
Der tegnes på livet løs for tiden. Selv Otto der aldrig har gidet den slags er kommet med. Han fik et penalhus med forstørrelsesglas, så var der noget der fangede.
Regine har fået en hel bunke ros idag til skolehjemsamtale. Som altid. Eneste afvigelse, var en lille kommentar fra matematiklæreren - mon ikke Regine skulle begynde at bruge viskelæder. Jeg ER med, hendes skolegang bliver som min. Fagligt ingen problemer, det sociale liv er det der virkelig tæller, og en bemærkning om manglende orden. Det bliver det samme de næste 10 år... Men hvor bliver man glad og stolt, tilfreds og jublende lykkelig over, at hun fungerer på hendes hverdagsscene med al den lethed det giver i tilværelsen.
Ellers har det været en uge med de sædvanlige forglemmelser, hvem der havde maddag hvornår og i hvilken institution, forkerte ting i taskerne, lægebesøg, tandlægebesøg - begge glemt... Nå men jeg har tænkt mig at svæve lidt ovenpå det hele, og glæde mig til ferie med dem jeg heldigvis kan kalde mine. ALL 5!

et lille stykke lykke

Det er nu helt fantastisk at sidde en søndag aften, godt mat i koderne, og vide præcis hvorfor man er fysisk flad. Energien er brugt helt perfekt, kun på denne familie og dens medlemmer. Det har været en våd, grå og indendørs søndag, men vi har ikke savnet noget som helst. Vi har haft tid! Masser! Vi har spillet tallotteri, billedlotteri, bygget lego, cirkusnumre i dobbeltsengen osv osv. Der er gået fuldstændigt tegneatellier i stuen, og nyt pc spil har vi haft tid til at lære! Jeg har sågar set et helt afsnit af "vores planet" - og oversat for børnene. Dejligt at få noget af alt legetøjet og hyldernes gemmer fundet frem, lade være at rydde op, bare kaste sig over det næste børnene har lyst til. Det holdt heldigvis først op med at regne lige inden aftensmad, så vi kunne med fin samvittighed droppe udeaktiviteterne idag. (omend Otto formåede at få mudder op til knæene de 5 minutter han var ude...) Et højdepunkt for os alle var en stue omdannet til gymnastiksal. Det er ufatteligt som leg tager form når rammerne er til stede... Ungerne morede sig gevaldigt over at jeg ikke kunne stå på hænder (tænk at være så slap, jeg røg direkte i gulvet trods en væg at stå op ad) og hvor tit er det lige vi (kedelige) voksne tager os et par koldbøtter? Behøver jeg sige vi nød det? Risengrød - ingen tidskrævende gastronomiske udfoldelser.
Afslutning med Øyvinds spilklassiker - smørklat. Med fare for både tv og andre sarte genstande! Nogen dage mærker man lige lykken lidt mere. At man ubevist smiler ved synet af de vigtigste i verden, den smeltende glæde over børnenes latter. Jubel ved små overraskelser vi hver især bidrager med. At snuse til børnenes hår, bare at vide hvor man hører til, føle sig elsket. Larmende latter. Tid der forvinder.
Overskud.
En god dag.

Eneste streg i regningen - Øyvinds knallert er blevet stjålet.

en dame flytter ind

og hun ved hvad hun vil - skøn tøs, skøn weekenddag. Ses.

hvor sur må en god mor egentlig blive?

Der er bare dage hvor det hele starter forkert, men alligevel på forunderlig vis ender rimeligt rigtigt. Eller omvendt. Idag var morgenen her en trist affære, ihvertfald hvis vi måler på egne idealer. Øyvind mødte tidligt, og jeg var derfor alene med alle 4. Det betød at vi skulle stå klar kl 8, pakket, parat og ude af døren alle mand. Når jeg så virkelig tilstræber at alt er gjort så klar og færdigt som muligt, og det hele alligevel så kokser, så har jeg lyst til at skride fra det hele, gå hjemmefra, handle desperat! Men det er jo bare ikke en mulighed, så hvad sker der i stedet - jeg står og skaber mig, råber og dikterer, med eneste sikre udgang på situationen, den bliver værre... Der er bare tidspunkter hvor de 2 elementer der kan vende stemningen ikke er til stede, overskud og tid. Sådan gik det idag, mine børn græd. Jeg græd bagefter. Jeg må bare sige - der ER simpelthen tidspunkter hvor idealer og gode intentioner bliver totalt overhalet af situationens kompleksitet og en mors utilstrækkelighed. Det er også en del af sandheden i denne her familie.
Hvor er jeg teknemmelig over at børn tilgiver, ikke bærer nag og bare elsker. Jeg vil gøre nøjagtig det samme, ellers mister jeg troen på at gøre det godt nok.
Hanne

vinder i powershopping

Poserne flyder, de fleste er tømte for nyindkøbte ting der er lagt frem, til side eller hvad de nu er. For Regine og Otto har planlagt i detaljer hvilke dele der skal på og med imorgen. Vi har været afsted og købt vinterequipment, og det bliver til en del kan jeg så fortælle. Jeg tror aldrig Regine og Otto har prøvet at blive slæbt så hurtigt ind i butikker, finde frem, vælge og ud igen. Jeg tror vi har slået en del rekorder idag. Med en mor der har let hovedpine, og en 3 måneders baby der sover hos mormor med farmand som vagt - så går det stærkt! "Kom så går vi" blev der sagt en del gange, hvortil Regine stiller sig op midt på gågaden, gør honnør og siger "javel skipper" Det grinede vi alle 3 en del af... Otto ligger det meste af tiden på gulvet i butikkerne, kører op og ned med elevatorer eller rulletrapper, "kan du ikke bare købe for mig mor" (mænd starter i en tidlig alder med den slags undvigemanøvrer) (og jeg, med mine østrogen øjne, fatter ikke at en elevator mellem kælder og 1. kan være sjovere end en hel butik med TØJ?)
Jeg kan så glæde mig over at komme hjem med ting til nedsat pris, trods det at der ingen steder er udsalg. Glæden ved at købe noget kineser crap i en tigerbutik vil blive husket længe. Ottos favorit er en kæmpekuglepen, på størrelse med hans arm! (hvem finder dog på at producere sådan en??) Regine fik fyldt lidt op af diverse paillet pengepunge, tørklæde m glimmer og andet dims.
Hjem til mormor, amme, drikke kaffe, fat i en stærk god klump chokolade til hovedpinen og afsted med hold 2. (Øyvind, Esther og Carl Jacob) Vi havde (heldigvis) glemt en klapvogn, og det blev lidt koldt i viklen uden trøje - også glemt - så vi fik kun freventeret få butikker og indkøbt en lille vinterdragt til Carl. Esther der løber rundt, hilser goddag til alle kunder og råber diverse koder, både forståelige og temmeligt rodede. Hun var bare en rigtig glad 2 årig, der fik smilene frem - fantastisk med et godt humør og al den positive respons det afføder.
Det bidrog til dagens komik at Esther kort før vi skulle hjem havde hygget sig med nogle tusser og mormors stol... Der var kommet lidt flere kulører på. Da hun ser mig i døren kigger hun op, siger "sådan" sætter proppen på og går lige forbi mig ud...
En dag som idag må være det nærmeste en hverdag kommer på en weekenddag, kun Regine har været afsted, 4 timer i skole og derefter alle mand til Hillerød. Dejligt med en Mormor der har maden på bordet når man kommer, hygger om børn og voksne, åbner rødvin en mandag. Det er sandelig heldigt med et godt pitstop sted når der står powershopping på programmet.
Selvudnævnt vinder i powershopping - Hanne

Se ham lige...

Se lige min skat, min Carlemand, carl kludder, lille Ca. Med smil og savl, husets næste charmør.

Han skulle lige glæde andre end mig idag.

En ualmindelig hverdag

Det har været en af de helt dejlige hverdage, hvor vi har set stort på lektier, tandbørstning og oprydning. Carl Jacob og jeg har nydt formiddagen hos Dani og Aske, vi fulgtes ad til ZOO hvor vi mødtes med Øyvind og ungerne. Dejligt vejr, dejligt selskab! En sand fornøjelse at se Esther og Aske traske afsted i samme bredstående gang, med hinanden i hånden.
På hjemvejen slog vi et smut indenom Jens der er flyttet til Nørrebro. Menuen stod på lækker lokal thai take away. Dagens bedste kompliment bestod i min bror der siger ; Jeg synes det er godt gået at komme her på impulsivt besøg med 4 børn. Tak for det, for det synes jeg egentlig også selv. Det blev for mig et lille bevis på, at vi vist er ved bevæge os lidt på afstand af sommerens hårde måneder, hvor overskud og impulsivitet ikke har præget billedet. Og tænker jeg mig lidt om kan jeg bestemt mærke, at der er mere overskud nu end for 14 dage siden, og dermed bedre stemning og humør her generelt. Det er en god konstatering at nå frem til.
Hanne

morgenmylder

Så er der ved at være ro herhjemme, Carl Jacob tager sig en formiddagslur, Øyvind er taget på arbejde og de 3 andre er kommet afsted. Regine måtte køres da vi pludselig midt i morgenmylderet opdager at klokken forlængst er passeret det tidspunkt hvor bussen kører. Hjem, sidde lidt, snakke lidt, ordne en masse, fuld fart igen, ingen har husket at det er idag der er fotografering i børnehuset, og vi bliver ringet op af pædagogerne, alle sidder bænket og venter på os... Lad mig sige det på denne måde - hverken Esther eller Otto kommer til at se nystrøgne ud på det billede. Nu har jeg så endelig fået mine kontaktlinser på, 3 timer efter jeg er stået op. Indimellem fatter jeg ikke hvor tiden bliver af, jeg kan bare konstatere, at der er ufattelige mængder af rugbrødsarbejde her, og det tager tid!
Vi har haft en ganske skøn weekend. Jeg ved ikke hvem der kom mest træt hjem fredag, Regine havde haft 2 idrætsdage og Otto været på 3 dages koloni. Så vi nød at have mormor her, almindelig fredagshygge med god mad og fjernsyn.
Vi har i min fars familie en god tradition for at mødes hvert andet år, og i lørdags mødte vi så hos min mor. Det blev en skøn oplevelse for alle, masser af børn at lege med, og voksne relationer der skulle næres med snak og latter. Vi nød det alle mand, selvom jeg var lige ved at flippe ud om morgenen ved tanken om alt det der skulle være styr på, og som bestemt ikke var det, 1 time før afgang. Regntøj, mad, dyner, rulleskøjter, osv osv, det føles indimellem som om man pakker til en hel ferie hver gang vi skal afsted. Der er altså mange par sko at have styr på, og af en eller anden grund tror alle her hos os, at moderen er den der liiiige ved hvor man har smidt den ene strømpe, højre sko, sin regnfrakke, albuebestytteren - jeg kunne fortsætte...
Resultatet var dog, at alle kom glade ud af døren, med det meste i taskerne, undtaget 20 flutes der skulle fortæres til aftensmaden. Jeg fik for en gang skyld sat mit hår så jeg var helt fornøjet med resultatet, opdagede dog desværre at mit tøjvalg var lidt sjovt sammensat, og at jeg var kommet afsted iført limegrønne crocs. Som min fætter sagde - det er sådan vi kender dig Hanne...
Igår var der høstgudstjeneste i kirken, en virkelig festlig højmesse. Jeg elsker høstsalmerne, de er præget af så stor taknemmelighed til Ham som giver os så meget. Jeg sidder der og bliver så glad indeni over hvor mange gode gaver og opgaver jeg har fået betroet. Livet mærkes virkelig når man sidder med de store eksitentielle tanker, og der pludselig er en der hvisker "mor hvor skal jeg sætte min bussemand?" Efterfølgende var der fest med den helt store kirkefrokost, og massivt fremmøde. Der er en stor flok børn i alle aldre så vores unger drøner rundt og føler sig som verdens heldigste fordi man må sidde ved børnebordet, selv tage lige hvad man vil fra buffetten, og der er ingen voksne pegefingre undervejs. Esther nulrer rundt med de store piger, de nyder hendes påfund og grin, man kan sagtens være venner trods 10 års forskel. Carl Jacob er der stor rift om, og han går fra arm til arm.
Og når alle har været spredt og haft travlt med at nyde diverse selskaber, så er det allerbedste næsten når vi søndag eftermiddag alle lander i stuen, helt nede i gear. Otto der mener han lærer Carl Jacob at knipse, Esther der danser og vander blomster samt mange andre vigtige småsysler. Kaffetår, spil og gåtur - en rigtig familien danmark søndag. Den er fuldendt når der kommer hjemmebagt æblekage på bordet. Man føler sig (endelig) som en stereotyp, og nyder det vildt!!!
Nu står den på madplan og Netto tur. God mandag.
Hanne

sådan ser vi ud idag!

Der er en første gang for alting

Kan man være skoletræt inden efterårsferien i 1. klasse? Jeg kan ihvertfald konstatere at Regine er lidt mere tyndhudet for tiden end normalt, og hver morgen kæmper hun lidt for at komme ud af døren i godt humør. Det går fint med det faglige, men at der er lektier, faste mødetider, nye lærere og konstante krav er vist med til, at hun lige for tiden er træt. Oveni det er hun jo en lille pige med et ganske stort hjerte for andre, og alle de andres problemer og småkonflikter ryger usorteret ind i hendes reflektionsverden. Helst vil hun løse det hele, og alle skal være gode venner. Når bedstevennerne så oveni det, indimellem vælger at lege med en anden er hovedet på sømmet slået på. Hun grubler og spekulerer, føler sig ganske enkelt usikker på alle de der regler og ugennemsigtige systemer der er ude i den store verden. Hun er super forvent, mangler aldrig nogen at lege med, men hvis hendes udkårne ikke lige mener det samme bliver hun usikker og forstår ikke helt mekanismerne. At nogen børn så tager MØG irriterende virkemidler i brug for at udtrykke sig er da VILDT irriterende. Der er altså stadig børn der rækker tunge, højlydt råber gennem skolegården, "vi er ikke venner mere fordi" forklaret med et eller andet mærkeligt argument osv. Mange af tingene er elementer hun ikke forstår, eller ikke selv bruger. Ikke at Regine altid er perfekt overfor andre, men hun forsøger på udebane altid at være forsigtig og please lidt. At hun herhjemme indimellem så raser ud, må vi nok tage med sindsro, og faktisk foregår det på et helt acceptabelt niveau. Vi får os mange snakke om følelser, forskellige grænser i forskellige familier, at man nogen gange taler over sig, at man godt kan blive sur på sine venner osv osv. Det er spændende, pludselig står man med ens eget barn der har brug for at tale om oplevelser og følelser jeg kan huske fra min egen skoletid. Nogen gange kan jeg få den der fornemmelse af, at det er mig der står midt i skolegården og bliver ked af det, uden at vide hvad der skal siges eller gøres. Jeg synes en af de største udfordringer består i at hjælpe hende til at finde hendes måde at tackle det på. Jeg har jo lyst til at presse hende ud i at tage fat om konflikten med det samme, sæt de andre til vægs med disse ord... osv, gør som mor ville gøre - men det går bare ligesom ikke. Hun er 7 år, skal ikke bære hele ansvaret for at problemerne løser sig, men samtidig jo heller ikke blive mast undervejs. PYYHA , jeg håber vi klarer det! Det er så dejligt at Ø har taget den pædagoguddannelse. I situationer som denne kan jeg mærke han har klart mere input og mening end tidligere. Derudover kan han også huske hvordan det var og være 7 år, og stå der og føle, det hele brænder sammen.
Heldigvis fylder det jo langt fra det hele. Hun sidder i bilen idag og siger - "hvis det tager 4 år at blive sygeplejerske som dig mor, så gider jeg ikke det." hvad vil du så gerne lave Regine. "måske bare cirkusartist" Hvorefter hun holder en pause og spørger "hvorlang tid tager det at læse til en der gør rent for folk?" Så behøver du vist ikke læse noget siger jeg "ok, så er det det jeg vil!"
Hun går udelukkende i skole for at lege - håber det snart trænger ind at man faktisk KAN bruge det man lærer til noget.
Det er sandelig en stor pige jeg har, hun er så sød og frisk, hopper konstant rundt og øver sig på vejrmøller og stå på hovedet. Hun er blevet helt hårdhudet indeni hænderne fordi vores ophæng til gyngen bliver brugt som gymnastringe. Igår hængte hun mit vasketøj op, og idag lavede hun madpandekager (med en del hjælp...)
Der er meget man skal lære...
Det var lige tankerne for nu.
Godnat til alle derude.

der er så dejligt på landet

En af dagens gode oplevelser skal lige have lidt spalteplads her. Jeg tog mig sammen efter aftensmaden og lagde an til en løbetur. Der efterhånden god tradition for at en af børnene tager med, idag blev det Esthers tur. Det var en lektion i både natur og teknik, nærmest lige udenfor døren (for det er jo ikke sååå langt igen jeg løber...)
Vi så en traktor der arbejdede i marken og et tog på vej til Hillerød. Derudover et par gamle veterantog der var ved at ankomme og blive klargjort til weekendens veteranklub træf. Et par marker med heste og køer, en mariehøne der lander på Esthers hånd, en svalerede og masser af fugle, der i blandt en kæmpe flok skader der skræppende fløj over os. En smuk måne på aftenhimlen og den kolde efterårsluft der bebuder at nu er sommeren slut.
Sandelig om vi ikke også lige nød en lille gastronomisk oplevelse, modne mirabeller der blev fyldt i vores lommer. Masser af små hverdagsting, som gennem børneøjne, og ind imellem mine, bliver så ufatteligt værdifulde og spændende. Alt i alt en skøn lille tur, 3 kvarter i den frie natur kan i sandhed være lærerige, opløftende og ikke mindst intense!
Så kære byboere, i har så meget vi savner og misunder jer for, men vi landtosser har altså noget at kompensere med, og jeg vil aldrig bytte tilbage. Turen idag blev lige en påmindelse for mig.
God weekend.

Min gamle mand

Idag er det Øyvinds fødselsdag - HURRA! Han har nu rundet de 34, og må vel siges at være voksen. Ihvertfald var det vores fælles konklusion idag efter han havde besøgt sit tidligere arbejde for at give dem et par fif og ord med på vejen der måske kan lette det lidt for de næste nye der skal ansættes. Ingen nervøsitet eller ubehag, trods en lidt underlig rolle til deres personalemøde. Så måske er han bare ved at være moden og voksen, eller godt på vej ihvertfald...

Fødselsdagen blev mest fejret i går, da dagen idag har været travl med diverse aktiviteter for børnene. Og hvad var mere passende end at tage på restaurent "Far til Fire" i Gilleleje. Det er altid en lidt hæsblæsende affære at skulle spise ude med 4 børn, hvoraf kun de 2 er selvhjulpne - på en god dag altså. Men det var bestemt maset værd. Der blev spist og hygget, larmet og lidt småskrammer fik vi da også med hjem. Ganske underholdende at have Esther med, hun sidder der og råber "mer cola - mer cola - MER COLA MOR!" De fleste opdagelser får en udtalelese med på vejen fra hende for tiden. En af dem var et nydeligt lidt ældre par hvortil hun  sagde -"Se olde"!!!

Vi fik en lille gåtur på stranden, så fiskekutterne sejle afsted på nattetogt og som altid masser af sten med hjem. De er så blevet transformeret til diverse uhyrer og fantasifigurer ved hjælp af et par tusser.

Idag har der været lidt morgensang og gaver på sengen. Fødselsdagsmiddagen stod på kartoffelsuppe... Så er det jeg liiiige glæder mig over at have en mand, der med fuld alvor siger, at han faktisk ligeså godt kan lide en god gang suppe som den lækre bøf han satte tænderne i igår. Jeg aner ikke hvor mange livretter den mand har, men det er mange!!! og det mest vidunerlige er, at jeg ofte rammer dem.... Måske er han bare en tilfreds mand, også med serveringen.  

Lidt update på børnesiden; Regine har lært at lave RIGTIGE vejrmøller, bemærk RIGTIGE. Hun er træt for tiden. Tror det handler meget om alt det nye der sker ved at komme i 1. klasse. Der er ikke så meget legetid, hvilket for Regine er den primære grund til overhovedet at gå i skole! Derudover nye lærere, forskellige klasselokaler osv. Lige for tiden har hun næsten hver morgen en krise over at skulle være den første der skal afsted. Jeg forstår hende helt og fuldt, det er da hårdt. Selvom hun altid er først hjemme er det ikke helt det samme, der har man ikke ligeså meget brug for det, som hun siger.

Otto købte igår nogle Gormiti, temmeligt underlige figurer der indgår i et kompliceret spil med kort, figurer, kræfter osv. Der er altså mange ting børn er mere opdaterede på end deres forældre. Jeg har ihvertfald fået lidt mere indsigt, i en fantasiverden der i øvrigt ikke siger mig en pind. Men når det pludselig er ens lille pode der står der og hopper for at få lov at bruge sine penge, på noget der for mig ser totalt tåbeligt ud, ja så overgiver man (læs - jeg) sig. Og så må man jo igang med at læse og oversætte alverdens underlige funktioner, kampmetoder og ikke mindst navne! Han har leget med dem konstant de sidste 48 timer. 

Carl Jacob vokser, han og Esther deler bleer da deres numsestørrelse nærmer sig hinanden. De sidste 3 dage er han faldet i søvn ved 21 tiden og først vågnet igen ved 4 tiden for at blive ammet. Det er ganske enkelt genialt at babyer er indrettet sådan at det bedste sted er ved moderens bryst, for det betyder at han altid hurtigt falder i søvn når bare han ligger sammen med mig. Vi får masser af grin og spjæt, og efterhånden er alle hans små lyde ret forskellige. Han nyder at ligge på gulvet når de andre leger.

Esther snakker og bestemmer. Hun føler sig ganske overbevist om at der ikke findes noget vigtigere i denne verden end hende. Det er skønt at se hvordan hun fuldstændig indtager rummet når hun kommer i vuggestue, går målrettet frem, giver kys og kram til dem hun synes fortjener det osv. Det er et meget lille overjeg vi taler om her. Det er bestemt en af de store udfordringer ved en 2 årig, at lade hende bevare og udvikle sit kæmpestore selvværd, men samtidig forstå at tage hensyn og tolke andres signaler.

  

Jeg vil afsted mod den seng jeg altid ser frem til at møde. Dog er stresset minimalt, der er smurt madpakker til i morgen, og Øyvind har jo stadig orlov. Hvilken luksus...

Som Øyvind siger, det er da underligt at man kun har levet måske under halvdelen af sit liv, og så er man allerede så træt!

Hanne

det perfekte hus

Hvad gør man lige når det perfekte hus melder sig på banen og det eneste der mangler er 3 millioner, (den sidste halve kunne vi vel nok få lov at låne i banken...) Jeg har her til aften besøgt et par der bor i lige præcis det eneste hus øyvind og jeg har talt om ville være absolut skønt for os at købe. Det ligger perfekt her i byen, charmerende, skøn have, udsigt til kullaberg fyret, med rum til os alle! Det skal sættes til salg hos ejendomsmægleren i morgen, jeg hørte om det idag og de havde netop talt om at droppe mægleren og finde en familie der kunne få samme glæde af at bo der som de har haft. Det er jo os!
Nå men pointen er at jeg mest var oppe for at kigge for nogle andre, og jeg håber for dem at de bliver ligeså solgt som jeg. Så der er aftalt "fremvisning" i morgen, jeg må blive her og passe de måske kommende køberes børn! Sådan er det, vi er bestemt glade for vores vilkår her, men drømmen om eget hus ligger da et sted og rumsterer. Jeg har nævnt for Øyvind at hvis han nogensinde har overvejet at begå et bankrøveri - så må det være nu han skal slå til. Jeg kunne hurtigt klaske mit navneskilt på den postkasse...
Det minder mig endnu en gang om at alt har en pris - i dette tilfælde er det et hus vi aldrig ville få råd til, mest fordi vi ikke gider arbejde for meget, og fordi vi har valgt jobs der bestemt ikke får misundelse fra nogen i denne del af verdenen. I korte øjeblikke kan jeg panikke lidt, for vi er jo totalt låst her, 2 voksne og 4 børn, det er jo ikke lige en 2 værelses vi maser os ind i igen. Så hvis det nogensinde skal blive rentabelt for os at flytte skal det da mindst være hus af en hvis (stor) størrelse, og dem har vi ikke råd til!!! Skal jeg lige gennemtænke det, er vi tvangsindlagt til at vaske gulve i missionshuset for altid - alternativet er endnu mere ubærligt, nemlig at flytte i udkanten af Jens Hansens pløjemark.
Når jeg så ikke lige sidder med disse momentale øjeblikke af boligpanik kan jeg glæde mig vildt over vores muligheder her på adressen. Det er jo en ganske fantastisk frihed at vi aldrig tænker økonomi ind i beslutninger der vedrører, orlov, opsigelse af job - endsige antallet af børn... Vi har plads og behøver ikke stresse over mangel af værelser, vinduer der skal skiftes osv. Så jeg tror nu alligevel at denne situation er præget af ganske meget mere ubekymrethed end hvis vi sad i det der perfekte hus til 3.5 mil. Og mon ikke dem der har ejegrund under fødderne indimellem også kan panikke lidt over at være bundet til et sted - jeg kan i det mindste bare smutte når det ikke passer mig mere at bo her, og så i øvrigt glemme alt om ejendomsmæglere og andet godtfolk.
Vi kan så nyde at der pga Øyvinds løn denne måned endelig blev indkøbt nyt fjernsyn. Dvs vi nu rent faktisk kan SE undertekster og målscorer på skærmen! Øyvind har gået rundt i bedste Ole Henriksen stil, svinget med armene og slået med nakken, mens han udbrød " I´M SO HAPPY", det er jo virkelig luksus som en mand forstår! Et nyt fjernsyn betyder nyt møbelarrangement, så der har både været tur til Ikea, og efterfølgende skrue- og møtrik kaos herhjemme. Nu ser det fint ud, og alle er glade. Eneste beklagelse fra børnene er at de ikke kan fatte hvorfor vi ikke købte et med disneychannel på...
Godnat.

den skæggede dame

Hvor skønt at vågne op, og det første man hører er den nyligt 5 årige der interesseret betrager min søvnige krop og stiller 2 absolut relevante spørgsmål.
"mor hvorfor har du skæg under armene?" Det er da egentlig rigtigt må jeg indrømme, måske jeg snart skal finde den der shaver frem. De få minutter der er til rådighed til personlig pleje går hurtig med andre, og vigtigere ting. Det næste ramte mig lidt hårdere, for det er der vist ikke lige noget at gøre ved - "hvorfor er dine bryster så flade?..." HM HM altså OTTO! Nå men han har vel ret, de ser faktisk flade ud når man ligger der på ryggen og de forsvinder lidt ind i armhulen... Men bortset fra det - "er jeg så ikke meget pæn???" Og det er jo bare så heldigt at når det kommer til stykket er det totalt ligemeget, for den selvsamme 5 årige spørger af interesse og ikke fordi der er noget der er forkert. Han lærer lige lidt om en 33 årig dames anatomi. Og når han så lige efter giver en krammer og siger "min bedste mor", så er morgenen reddet og selvfølelsen i top. Hvor er det godt at have børn der lige minder en om at det vigtige er at blive elsket for den man er, ikke for hvordan man gerne ville se ud eller være.
I går var der foredrag på Græsted skole, Frede Brauner, en ganske interessant type, om "kost og dens indvirkning på børn, adfærd og indlæring". Meget spændende og for en gang skyld godt inititativ her i kommunen. Jeg glædede mig allermest over at alt personalet fra ungernes institution var til stede, og at de seriøst er gået igang med en kostpolitik. Lad os se hvad der kommer ud af det. Fyrens ærinde var i høj grad at råbe os op, og det lykkedes vist meget godt, det er til at forstå problemet når han står der og har en gennemsigtig pose der skal forestille en teenagemave, og så hælder 2 cola, en pose slik og en skinkepizza derned. Det kan man ikke leve af! Hans pointe var at det er der rent faktisk mange der gør, samfundet taber masser af penge og ressourcer på den konto fordi de bliver dumme, dovne og triste. Jeg savnede dog en lidt mere nuanceret debat og ideer til hvordan man griber problemet an i institutioner og skoler. Det er jo ikke alle kommuner der, desværre, sætter penge af til madordning og kan styre det ad den vej. Jeg har prøvet at blive vinket ind til højre af en forældre der temmelig irriteret mente, at jeg IKKE skulle blande mig i hvad der var i hans, og dermed datterens køleskab og madpakke. Vi taler i høj grad om andet end vitaminer og rugbrød, det er KULTUR og vaner det her.
Nå men nu er emnet kommet op, og trods et efter min mening alt for lille fremmøde fra forældresiden håber jeg ikke det er de sidste ord der er sagt i denne sag. Jeg nød at være afsted alene, min lille søn var ganske eksemplarisk og faldt i søvn i viklen midt under mødet, jeg fik det hele med - det var bestemt mere end forventet. Lad os se om han klarer det igen i aften, der er forældremøde på skolen og min nysgerrighed byder mig at tage med istedet for Øyvind.
Idag står den på rengøring i Glimt og besøg af søster Gitte. Regine starter til spring/rytmik sammen med Julie, det glæder vi os til for hun har snakket om det hver dag i 2 uger nu. Der er indkøbt nye sko og bukser, så for en skyld er vi vist "med".
Hanne

goddag orlov

Så er det manddag, og vi er klar. Klar til at holde orlov, begge voksne. Igår gik alle mand iseng kl 21.30 og har sovet uafbrudt (stort set, det der var tæller faktisk ikke længere her). Det var vist tiltrængt, ihvertfald føler jeg at de konstante svingninger mellem total udmattelse og manisk adfærd lige nu er på opretgående kurs. Måske toppen af manien sammenfalder med tidspunktet idag hvor jeg står og køber overtøj til ungerne. Det vil så resultere i en næsten tømt bankkonto, og nu er den endda endelig lige blevet fyldt lidt op... Måske er det meget godt Øyvind skal med. Vigtigste programpunkt er at finde nye briller til Øyvind. Esther kom spankulerende med dem i 2 dele forleden.
Så kører bussen, idag kun med 3 passagerer.

Trætte tanker

Det er ikke de store ord der figurerer på bloggen for tiden, det skyldes helt og aldeles at de få minutter der er mellem alle ungerne sover, og jeg knalder hovedet på puden, er gået inden denne pc får startet op. Den sidste uge har jeg mere eller mindre brugt på at sove, eller dvs de fleste teenagere vil nok mene jeg har sovet ganske under almindelig standard. Men hvis referencen er for en helt almindelig mor til et par børn, så tror jeg også hun ville mene jeg har sovet langt mere end det forventlige. Jeg er så træt! Og så har jeg igår lige fået lægens ord for at der ikke er nogen medicinske forklaringer - min hæmoglobin er endda for første gang i 1½ år normal... HM Måske har hende den kloge læge bare ret når hun siger at træthed, rygsmerter og almindelig morgen-ondt-i-kroppen skyldes mine 4 poder. Hun mente endda at jeg måske skulle overveje at amme Carl J siddende om natten, og derefter ligge ham i liften, så jeg ikke lå og spændte i lændnen. MEEN nok er hun klog og ganske fornuftig, men jeg kan bestemt ikke få mig selv til at vifte ham over i en lift endnu. Så må jeg forsøge med et alternativ - træning. Så sandelig om jeg ikke lige fik startet dagen idag med 15 min på det røde vattæppe, måske det ikke batter så meget, men jeg er igang!!! Og trætheden den prøver jeg så at komme lidt til livs ved at sove. De sidste 2 aftener er jeg drattet om med Carl j i den store pude, og det endda selvom der har stået middagssøvne på programmet selvsamme dage. Der er i mine øjne intet bedre lige nu, at ligge sig godt til rette, efter en god frokost, med Carls lille ansigt helt ind til mit, og så bare sove! Forleden helt indtil Regine trampede på trappen kl 14.30. Kald mig bare kedelig og ineffektiv, jeg er totalt urørlig for den slags beskyldninger!
Men indrømmet, det kan ikke vare ved, jeg vil gerne have lidt af mine aftener tilbage, og måske hjælper det når nu Øyvind ikke får så mange aftener på job. For nu er det ganske vist - han har sagt op og har allerede et nyt spændende sted at starte midt i september. Det er en længere historie han sikkert gerne selv vil delagtiggøre læserne i, men jeg er stolt over hans mod og beslutsomhed i denne sag. Jeg kan så gå og glæde mig VILDT til at han lige napper 14 dages orlov på Carl Jacob, han fik aldrig brugt den obligatoriske fædreorlov. Jeg ved vi er totalt heldige og priviligerede at vi ofte kan indrette os efter en af vores største fælles værdier - tid - sammen, herhjemme og med dem vi holder mest af. Og mon ikke jeg kan nå at få sovet ud, om ikke andet så i løbet af de 14 dage han er her til at klare lidt flere af de hjemlige ærter...
Men jeg må nu alligevel, til mit eget forsvar sige - jeg er ikke gået i stå! 4 børn, og hvad dertil kommer af legekammerater, fødselsdage, forældremøder, fodboldturneringer osv osv, det mener jeg bestemt er mere end et full time job! Så når jeg så sidder der til mit første møde med den nye mødregruppe, og en af de rigtig smarte førstegangs mødre sidder der og spørger - "hvad laver du så i din fritid?"FRITID??? Jeg ved ikke engang hvad ordet betyder!!! Så er det man lige får sat hende til vægs og siger - JEG har 4 børn!!! "om vi har brug for projekter??" Altså for os er det et projekt at komme til gudstjeneste, på stranden, i skoven, på ferie. Jeg har skam projekter nok - men indrømmet, der er da ikke at sætte et nyt køkken op eller bygge en løbegård til min kat - nej. I øvrigt virkelig sød pige hende der med masser af fritid. Men der er bare rigtig langt fra hendes liv med basket på højt niveau, træning 3 dage om ugen, til mine 15 minutters forkølede rygøvelser. Eller hendes tjekkede fortid med DJ job på RUST, og min fuldstændig forældede musikindsigt.
Så gik lige hjem og tænkte lidt over det, hvad er fritid egentlig for en størrelse med det liv jeg har? fritidsinteresser har jeg, de bliver bare ikke dyrket. Klaverspil, sport, læse bøger, altsammen ligger på hylden det meste af tiden, og jeg ved faktsik ikke helt om jeg stadig interesserer mig for det - jeg har jo ikke rigtigt prøvet det i 7 år... Men så opdager jeg jo at fritid lige nu bare er noget andet. Når jeg sammen med de store kan flække af grin over Gummi tarzan, når jeg får lært Esther at skære modellervokspølser over, når jeg kan gå en tur bare for at nyde vejret, når vi alle sammen kan ligge en halv søndag i bunkerne af lego og bygge, sortere, larme, og bare være til stede. AT VÆRE TIL STEDE, det må være min fritidsinteresse lige nu. Der er så mange afbrydelser, så fred og ro med børnene og måske en veninde er i den grad luksus og timer der kan lade mig op. Hvilket vel i virkeligheden er hele pointen med fritid - at føle man har fri for alt det man SKAL.
Jeg må gøre som de siger hos IKEA - "lev livet derhjemme" Det er den scene jeg skal spille på nu, og det passer måske meget godt, for jeg har alligevel ikke energi til halvmarthons og nye værker af Beethoven.
Hanne

Action

Der har været fart på den sidste uge, og nu har jeg altså tænkt mig at gå ned i laveste gear, ihvertfald så lavt som det nu lader sig gøre med mand, hus børn og andre daglige fornøjelser.

Vi har haft gæster det meste af en uge, efter dåben blev Hans og Linette med Noah. Det har været dejligt at have deres selskab og at lære Noah lidt bedre at kende. Han lærte at gå her hos os, eller dvs han startede faktisk med at løbe! Igår fejrede vi så Ottos fødselsdag, først med alle ungerne fra børnehaven, 20 af slagsen, og om aftenen kom familien på besøg. Der er blevet bagt og stegt, pakket og pyntet. Han havde en skøn dag som sluttede sent, så han var ganske tilfreds. Det er han nu som regel den kære Otto. Han gør sjældent et stort nummer ud af sig selv, og indimellem måtte han for min skyld godt råbe lidt højere. Jeg tror han generelt er en fantastisk tilfreds og glad dreng, et midterbarn der forstår at begå sig med både store og små. Han er bare glad. Helt ukompliceret og ligefrem. Aftenens gode spørgsmål var "hvilket trafikskilt kan du bedst li mor?" (tænk lige over den...) Jeg blev enig med ham om at jeg oftest elsker den med 110 ophører, så kan der trykkes til på speederen, alternativt ville jeg vælge den med det store P, særligt hvis der også står "kniv og gaffel" på.

Idag var der så barselsbesøg fra Ida, Ruben og Ella. Ikke ligefrem en spæd vi kunne vise frem. I 3 dejlige timer kunne vi sidder der i næsten fred og ro, tale voksensnak og tænke os tilbage til dengang hvert par kun havde en enkelt baby der lå og sov i liften. Dejligt med gode venner der på mange måder står med de helt samme hverdagsoplevelser og udfordringer med børn som os. TAK for gode råd og grin!

Foran venter en weekend der står på hygge herhjemme, børnedage her i græsted med lidt af hvert for de små, alt i alt bare helt ualmindelige afslappende dage uden planer! Så jeg vil gøre som Carl Jacob her; gabe, lade trætheden få plads, gå i seng og lade være med at rydde op eller tænke på tasker der skal pakkes til i morgen.

Carl Jacob Sloth Wengel

"så skete det" som fætter Jonas sagde med spænding og begejstring i stemmen. Egentlig godt udtrykt, en kort begivenhed i det ydre, en livslang betydning.

Vi havde en fantastisk dag. Dejligt vejr, dejlige gæster, dejlige rammer, super dejligt dåbsbarn.

Vi kan igen glæde os over at et barn kan lægges i Guds hænder, og at vi får det praktiske ansvar.

Tak til alle jer der var med til at fejre det med os.

Hanne

stemningsbilleder

de lyse nætter

- Er slut. har lige læst i avisen at det nu for alvor kommer til at gå mod mørkere efterårs tider. Måske en enkelt grillaften mere, men så må vi indstille os på at det var sommerens sidste. Lidt vemodigt egentlig. Denne sommer har budt på så mange store forandringer for os, som vi har set frem til, og nu mest skal kigge tilbage på. Vigtigste begivenhed er og bliver jo Carl Jacobs indtræden i familien, og ham kommer vi bestemt ikke kun til at se tilbage på. Der sker en rivende udvikling konstant, jeg glæder mig til endnu en gang at være den heldige der skal gå herhjemme og nyde ham og hans vigør.
Øyvind har været på 2 døgnvagter i weekenden, så idag tog jeg lige den første marathon med 4 børn alene hvor alle skulle afsted og igang med hver sit. Det er gået perfekt. Der var endda en der kom i bad!! Vores lille Petra engel kom forbi og fulgtes med Regine til bussen, godt og trygt. Egentlig synes jeg jo man skal følges af sin mor eller far den første skoledag, ihvertfald når der kun står 1. klasse på skeamet. Men hensynet til 3 andre børn der så skulle stå klar 7.30, og en mor der for første gang i måneder behøvede at vågne til lyden af vækkeur, vejede tungere idag. til gengæld kan Tut så blive hentet om lidt af en mor der har tid til kun hende, og måske til den tid har fået sat hår...
Afskeden med de lange aftener er trist, men savnet af de lyse nætter vil forhåbentlig ikke blive så mærkbar her, for jeg har tænk mig at sove! Håber det også er børnenes plan.

tilbage

Altså først et stort ÆV. Når noget forsvinder i cyberspace så er det uigenkaldeligt forsvundet. Desværre opdagede jeg dette i formiddags da jeg havde siddet og skrevet et laaaangt indlæg om ferie og hele familiens sommeroplevelser. Det forsvandt, synes ikke jeg strykkede på noget... Men i bedste Majse Njor jargon, var det måske et ammebryst der ramte tastaturet!
Vi er vel igang igen. Det tog lide et par dage at blive opretstående efter afslutning af ferien. Alle, store som små, var bare SÅ trætte. Det betød 3 dage med masser af nulren rundt herhjemme, smågåture og fjernsyn (godt det stadig virker - vi holder vejret hver gang vi tænder, hun er en temmelig slidt og gammel sag) Men først og fremmest har vi sovet. Det tog os så lige en hel sommerferie at vænne børnene til at stå senere op, og først nu hvor vi er hjemme igen ser vi resultatet. Endnu et ÆV. Esther fik husrekorden da hun sov til kl 10.30 søndag morgen!
Så er der vist ikke mere Æv at sige, for vi har haft en skøn og lang ferie. Sol og skyer i nogenlunde lige store mængder. Masser af gode lege, snakke, måltider og ture, både med den store familie og vores egen lille (!!!)
Vandet er blevet brugt, både med sejlbåd og kano, men mest til masser af badeture. Regine og Otto mener at de nu kan både svømme og dykke uden nogen form for hjælpemidler. Jeg for min del er godt tilfreds med at det fra nu af bliver ganske simpelt at skylle Ottos hår efter vask, han klasker hele hans torso og hoved ned i vandet, så skum og vand står i 2 meter stråler. Men det virker, og ingen tårer!
Vi har nydt det gode selskab der altid findes i birtedalen, i år særligt familien Lomborg. Der er blevet leget igennem! Det er altid et stort logistisk arbejde at finde ud af hvem der skal lege hos hvem, hvem der kører i hvilke biler, hvad der kan sammensættes af menuer ud fra de enkelte husholdninger osv osv. Et stort balagan, rod, ballade, grin og mas. Vi elsker det alt sammen.
Enkelte gange ramte Øyvind og jeg lige muren, men det er bestemt ikke noget nyt at vi vil en masse mere end den relistiske tidsramme kan klare, og overvurdering af egen energi og overskud hører vist med i vores liv. Jeg kunne ønske jeg ikke var så glemsom på disse "jeg er totalt flad" situationer, de er fuldstændigt slettet fra min hukommelse så snart de er overstået. Og derfor kommer de igen... Nå men det positive er vel at jeg ikke går rundt og føler mig særligt begrænset!
Farmor og farfar har igen været ganske uvurderlige for feriens succes. Tak for al jeres hjælp, og fordi i orker alle vores børn - også tidligt om morgenen...
Det er ganske umuligt kort at berette om en ferie fuld af oplevelser og tanker, så overordnet må jeg bare sige - vi har haft det godt. Igen har Heivind dannet ramme om en ferieform vi elsker at præcentere børnene for, selv nyder og værdsætter - vi glæder os til at skrive under på den kontrakt! Så de næste 25 somre ved I hvor vi er.
Vejen hjemover fik vi besøgt det halve jylland. Det er efterhånden blevet en tradition at pleje familirelationer og venskaber lidt hvert år i sommerferien. Denne gang blev de familien i tylstrup, mine bedsteforældre på hospice i Frederikshavn. Venner i Dronninglund og Jelling. til sidst nåde vi også lige en tur i Odense zoo og en fødselsdag i kagerup.
Så er den ferie vist også færdig, og godt for det. Nu bliver det fint med lidt almindelig hverdagsrytme.Trods det at jeg bestemt ikke er en særligt struktureret og vaneagtig person, så bliver alting alligevel lidt nemmere at overskue, når rammerne er kendte.
Tjek mit lille disshow, det tog mig et par timer at regne ud hvordan det fungerede...
godnat
H

Så er der afgang

Imorgen - det bliver en god dag. Der er ihvertfald store forventninger her hos os. Vi drager alle 6 mod Norge, og skal bruge et par uger i vores hytte. (dvs dette er sidste ferie hvor den endnu ikke står i vores navn) Og vi glæder os. Regine og Otto har fået oplæst huskeseddelen flere gange, Otto sågar skrevet sit eget navn på. (for at være sikker på at komme med?! Desuden en af de første gange han har skrevet eller tegnet noget som helst!) De har hjulpet med at slæbe ting fra huset til tagboks og bagagerum, der nu er proppet med alt lige fra riskiks og brødblandinger, til myggebalsam og historien om "Kaj der siger hej". Esther har gået ud og ind af bilen, mens hun har sagt "MED", så hun er vist helt klar over at der sker spændende ting snart. I det hele taget er der noget ganske specielt over disse pakkedage. På den ene side emmer hele huset af ferie, spænding, noget nyt der skal til at ske. Og samtidig har jeg flere gange været ved at tage den ene og banke den anden med. Det er ufatteligt svært at pakke mens man passer 4 børn! Det jeg lige har lagt i fine bunker bliver smidt ned fordi der skal leges cirkus i tribbelsengen, eller det smarte badetøj bliver fisket op af tasken fordi det lige skal tjekkes om det nu er ligeså flot som sidst det blev brugt.
Godt at min mor kom os til hjælp idag og klarede diverse måltider, bleskift og blødende faldtraumer.
Carl har sovet stort set hele dagen, og nu til aften holder han så lidt fest. Spiser og møffer rundt konstant, nøjagtig som de skriver i bøgerne. Jeg har kun pakket tøj ned i str 3 mdr til ham, han er så sandelig en kraft-Carl!
Hvorfor er det altid dagen før afrejse at man kommer i tanke om en masse småting der lige skal ordnes; skattepapirer, girokort, biblioteksbøger, arrangering af dåb osv. Måske er det bare en del af hele balladen, at vi ustrukturerede og afslapningsglade mennesker også skal mærke lidt stress en gang imellem. Det er heldigvis hurtigt overstået, for jeg ved lige præcis hvilken rolig og behagelig stemning der indtræffer når vi onsdag lander under de store fyrretræer, med udsigt til fiskene der springer nede i søen.
Herfra skal der ønskes en god ferie til alle jer.
Hanne og CO

lidt update må der til

Det er bestemt ikke tiden foran skærmen der fylder tiden disse dage, og det er nu også dejligt nok. Alligevel er det da lidt kritisk ikke at have nedfældet et eneste ord i 14 dage - og det selvom det har været dage med masser af tanker og oplevelser, bestemt ikke en af de stille perioder...
Og måske netop derfor er der ikke blevet tid til at blogge fra min side. De første 14 dage efter fødslen af ens barn (vel og mærke den 4.!!) er ikke noget jeg bare lige kan skrive et par bevingede ord om, og så er den klaret.
Hver dag er der jo nye oplevelser og tanker at gøre sig om det lille menneske vi har fået lov at dele familieskab med. Meget har jo sat og nedfældet sig i min bevidsthed. Alligevel popper der stadig tanker op om ufatteligheden af dette menneskes eksistens, tilblivelse, væsen og fremtid. Det er så godt at man bruger mange timer på at sidde der om amme, med alt hvad deraf følger af pleje... For det er ofte der følelser og tanker om den dybere mening med alting gør deres indtog, og så har man tid og ro, samt et lille menneske til at sørge for man rent faktsik bliver siddende og nyder øjeblikket.
Og en nydelse værd, det er han. Den lille mand. Kasket-Carl, knirke-Carl, klumpen, kong Carlos, og hvad han nu ellers har fået af kælenavne . Spiser, sover, prutter, sidder på arm, siger små sjove lyde, brummer og laver ansigter. Jeg har aldrig hørt eller haft et barn der hikkede så meget som ham, omkring 15-20 runder per døgn! Det generer ham lidt, og så er det med at komme op og hænge over en skulder.
Jeg synes han er fantastisk heldig at være den 4. i rækken af skønne børn. De er alle sammen så glade for ham, og viser det på hver deres måde. Det er simpelthen ikke for at prale eller virke super - agtig, men de andre er altså ikke jaluox. Det bliver jeg tit spurgt om, og enten er vi meget fladpandede hvad de føleleser angår, eller også er vores børn bare ukompliceret glade for familieskabet - også selvom det er en lillebror der tager ekstra tid og hænder fra forældrene. Heldigvis fylder det nok ikke helt så meget for dem med en ekstra søskende som for mig med et ekstra barn. De har ihvertfald alle 3 en evne til at leve livet fuldstændigt som før, med kammerater, småskænderier, leg og snak.
Fødsel og den første barselstid må jeg vist sige er gået utroligt godt. Set i bakspejlet har det været perfekt at Carl først blev født da Øyvind var færdig med eksamen. En lille baby, oveni alt det der følger med i ansvaret for en families trivsel, er da noget af en udfordring. Da er det godt at være 2 om at dele opgaver, opvask, overblik og nattesøvn imellem sig!
Så er det vist ammetid, og det skal jo passes med stor akkuratesse.
God aften derude.
Hanne

lidt flere billeder