Jeg mener godt et nyt år kan tåle dagens lys, og velkommen til det. Hvor 2010 er henne nu kunne jeg ikke besvare for Otto forleden, men 2009 er nu og det er helt i orden. Det er bare nogle tal der mest minder mig om hvor lang tid der er gået siden mere eller mindre mindeværdige øjeblikke i mit liv har passeret. Det er så heldigt indrettet at jeg intet har imod at tiden går, der er altid så meget i vente, og det meste af det har jeg i skrivende stund ikke en chance for at forudse. Det er da spændende.
Vi har haft en dejlig jule og nytårs tid. Det er godt vi alle er indrettet med fremtrædende sociale behov. Der har været mange mennesker involveret, vi elsker dem, nyder selskabet og alle de gode samtaler, hyggestunder, leg og sjov der følger med. Eneste minus er at man kan blive ganske træt. Vi har konstateret at vi har et problem her hos os - der findes alt for mange dejlige mennesker vi ville ønske os mere tid til at være sammen med.
Her ved årets begyndelse er det vel ok med en lille status på familiefronten. Specielt set i lyset af at der ikke kommer nogen gennemarbejdet jule eller nytårshilsen her fra...
Carl Jacob er hver dag til større morskab for os alle sammen. Han råber op, kommer med høje hyl og er et stort savlende grin. Han er altid klistret af snot, madrester, hænder der gnasker i alt, og selvfølgelig af alle de kærlige hænder der hver dag, med hver deres mål af klister, skal røre ved hans dejlige hestemuleagtige bløde hoved. En lækker sag, tykke lår og tunge store kinder, totalt tandløs. Han skubber sig baglæns hen over gulvet og vender sig rundt efter tingene. Sidder næsten selv, sparker, hopper når han er på arm. Er der noget som en baby i den alder - man får hver dag lyst at sætte tænderne i ham!
Esther tager bestemt sin del af æren for rodet herhjemme. Hun slæber konstant afsted med ting, man fatter ikke at en dukke, pappas tennissok, en kop og en tom pakke tændstikker er noget der passer sammen i en leg. Det er mest dukkerne og omsorgen for dem der tager hendes tid disse dage. Eller rengøring. Helst masser af vand og en klud der tørrer, gulvet, stolen, næsen, Carl Jacob og gulvet igen... Hun profiterer klart af, at der ikke altid er en voksen på nakken af hende, det betyder en del der skal tørres op eller findes oprindelsessted til. Hun har stadig sine momentale udbrud af fysiske reaktioner mod de andre, man er vel 2 år. Det er nok heller ikke altid let at være verdens mindste storesøster. Generelt er hun glad, frimodig, kærlig og fuld af gode ideer. Hun elsker at være midtpunktet og det lykkes hende tit. Heldigvis!
Jeg tror ikke der findes drenge med hovedet så fuld af spørgsmål som Otto. Hver dag popper der tanker og undrene spørgsmål ud af ham, jeg fatter ikke hvor det kommer fra. Men det er skønt og giver mulighed for at overveje ting jeg bestemt ikke ellers ville tænke over. Han er ganske klog - det levende bevis på at det betaler sig at være fuld af gode spørgsmål. Hver dag må jeg undres over hvorfor han dog synes det er sjovt at sparke til ting, vade på alt der ligger på gulvet, smide med tøjet, fægte med alt over ½ meters længde osv. Øyvind mener at det skal man være mand for at fatte - det sidder i kroppen... Idag så han Kung fu Panda - resten af aftenen bestod i forskellige variationer over et par karate tricks blandet med nogle spiderman spring i møbler og vindueskarme. Han elsker alle former for rim og jokes, særligt dem der inkluderer ord fra den latrinære ordbog. Og så er han bare så sød, sad til aften og holdt Esther i hånd under bordet... Hver nat får vi besøg, så kravler han op til os, putter sig og siger "mor jeg vil ikke ligge helt alene".
Regine har haft travlt med at få styr på alle sine nye legesager, de skal ordnes og arrangeres, pynte og stilles rigtigt op. Hun laver vejrmøller og øver spring hver eneste dag. Hun elsker besøg og går helst ikke med til dage uden gæster eller andre sociale tiltag. En sand 7 års pige, der sutter på hårspidserne, maler sig med mors neglelak, snører tyggegummiet om fingrene, deler chokoladekiksene over og spiser indmaden først. Det er nok kun mødre der kan synes den slags for alvor er irriterende. Det er så forunderligt at hun nu har en alder hvor jeg kan begynde at huske følelser eller oplevelser hun fortæller om, jeg kan præcist genkalde mig det hun er i. Og hvem kan ikke huske fornøjelsen ved at sutte på de der hårspidser... Mange nætter er hun flyttet tilbage på værelset med de andre, det startede som lidt mareridt, men nu er det vist mest for at ligge og hyggesnakke.
Øyvind har haft et par vagter her i julen, men mest fri og det har vi nydt. Nu starter hverdagen lidt igen, og dermed også arbejdsdagene. Heldigvis er han glad for de udfordringer der bestemt er på hans arbejde. Lidt toyota bliver der forhåbentlig også snart tid til at kigge på... Skægget har fået kniven, så hvad skal vi dog nu snakke om? Pænt er det, men vil nu alligevel savne dets symbolværdi, at stikke lidt ud fra mængden på den underlige måde kan jeg li! Men det gør han jo med eller uden fipskæg.
Og så er han og jeg jo blevet rigtigt hytteejere. Det er en god følelse, finanskrise på trods, vi er ligesom aldrig rigtigt kommet til det med at have investeringer eller store lån. Så vi tager det med ophøjet ro, glæder os over vores plet i de norske fjelde, og holder på med at bo til leje.
Jeg tager fat på en januar herhjemme hvor der som altid skal planlægges, ordnes og organiseres. Menighedsrådsarbejde og diplomstudiet kommer nok til at tage en del af min tid i foråret, men det glæder jeg mig egentlig til. At komme lidt igang med helt nye tanker og sider af voksenlivet passer mig godt! Idag pustede en god alenegudstjeneste og dejlig snak efterfølgende gang i min ellers lidt dvaske stemning - et lille hverdagsbevis for mig på, at det ikke kun tager energi at komme ud af døren, det gøder også overskud.
Lad os komme igang med et nyt år, glæder mig.
Hanne
