Den sidste tirsdag i min orlov. Tavlen i gangen er fyldt ud med opgaver og gøremål der gerne skulle gøres denne uge, følelsen af at hele livet er anderledes når jeg starter arbejder, har et godt tag i mig, og jeg kan næsten bilde mig ind at der intet andet bliver tid til. Og det ved jeg jo der gør, men kroppen glemmer, og 1½ års hverdagsform er svær at forestille sig anderledes. Underligt med alle de opstartsforsøg vi har været igennem. Så på den ene side synes jeg der skal ordnes en hel masse, omvendt er det jo også med at nyde og IKKE stresse afsted før nødvendigt. Ungerne er afleveret og det i sig selv er beviset på at tiden som hjemmegående rinder ud. Mærkeligt at sidde her efter den første dag hvor Esther var trist og bestemt mente hun skulle holde fri. Eller i det mindste bare starte i skole... Men når jeg nu i al hemmelighed for hende har aftalt en fri og hyggedag hos mormor i morgen, og en fridag fredag, så er det for kontinuitetens skyld bedst at komme i børnehave. Set i lyset af at jeg sidder her og afventer effekt af et par pamoler og jeg ikke har tænkt at hamle op med teatertur til biblioteket og udesjov med 15 andre børn, så tror jeg hendes dag bliver bedre der end her. Ihvertfald et par timer...
Skal jeg være helt ærlig så glæder jeg mig. Sikkert af flere årsager, men jeg kan godt gå og blive lidt mentalt flad af at være i et vakuum hvor alle de andre nu har deres, og jeg mest bare sætter det hele på skinner, aftørrer, afrydder, pakker ud og ind, transporterer osv. Når fornemmelsen af at de hver i sær trives i deres hverdagscirkler, så åbner der sig en lille mulighed for at jeg kan få et hjørne der er mit, og hvor mordelen får lov at være en del blandt mange andre livsdele. Jeg ser frem til at få kolleger, ansvar, faglige input og lov til at brokke mig ligeså meget over systemet som alle de andre... Jeg glæder mig derimod SLET ikke til at få nattevagter, drikke dårlig maskinkaffe og skulle smøre madpakke nr 6 hver aften. Vi har endnu ikke tjek på hvordan morgenerne når jeg møder tidligt skal fungere, eller hvordan Carl egentlig vil reagere uden en mor han kan komme ind til om natten osv. Men jeg vælger i denne omgang at udvise stor tillid til Ø´s metode når nyt skal igang, at tage det som det kommer, ikke for store planer eller stressseancer. Og jeg må medgive ham - det virker meget godt indtil videre.
De små ting er vigtige at glæde sig over, her kommer der lidt som vi havde på vores aftensnak program i går.
- vi skal have en wii (hvilket for børnene SLET ikke er en lille ting) Når farmand får bonus må det smitte lidt af på os alle, den kommer i dag!
- Esther har smidt bleen og lært at falde i søvn i sin køje uden store scener. Vi har afluret krigsteknikker, hvordan man går ind m fuld styrke for derefter langsomt at trække tropperne tilbage når området er sikret og trygt. Så nu er en voksen der trisser rundt til de forskellige senge nok til at sikre en god nat .
- Otto trives i skolen. Han synes det er lidt underligt at der er SÅ mange skoledage, men drager glad afsted. Han føler sig tryg og tilfreds, skænker det ikke en tanke, at han kunne ende hvor som helst når han slet ikke kigger ud af vinduet under busturen, for at orientere sig om hvornår han skal af. Godt der står en mor og vinker ham ud eller en søster der trækker ham afsted.
- Øyvind er VIRKELIG kommet på arbejde. De har forskellige opstartsproblemer og overvejelser i den forbindelse, men han er super glad for kolleger og børn. Han har virkelig brug for alt sit overskud og tålmod, desuden ingen pauser i løbet af dagen, så når han kommer hjem er han bestemt godt brugt.
- Carl Jacob siger siger NEJ, hvilket er et vigtigt ord at kunne når man har en 2 årig søster i hælende konstant. De har deres små sammenstød hver dag, men er også begyndt at kunne finde en leg sammen. Han kan selv mosle op og ned af trapperne, finde sko frem og stå forventningsfuld hver gang vi skal afsted. En af de fantastisk praktiske ting er at han er blevet god til at spise selv med både ske og gaffel.
- Regine har mest travlt med alle sine venner. Det er vist ikke for meget at sige at hun er en temmelig eftertragtet ven i skolen. Vi prøver konstant at finde en god balance mellem besøg og afslapning hjemme. Lektierne når hun som regel i skolen, så det er mest frilæsning hun skal herhjemme. Det er til gengæld heller ikke hendes yndlingsbeskæftigelse. På en måde er det måske også svært at forstå, at når man nu kan læse, hvorfor så øve sig mere?
Nu har kemien gjort sin virkning og hovedpinen er væk. Det bliver vist startskuddet til at komme igang med det 1 meter høje ukrudtplanter bag missionshuset. Men jeg må være ærlig og indrømme - det er ikke fordi jeg gider og resultatet er en af den slags ting som andre KUN bemærker når det IKKE er gjort. Bortset fra Ø - så han bliver trukket derom senere så han kan klappe mig lidt på skulderen...
tirsdag den 25. august 2009
mandag den 17. august 2009
det rene pral
En skøn weekend med gamle venner, nye venner, kirkevenner og skolevenner. Men disse 5 er klart mine bedste venner.
tirsdag den 11. august 2009
1. skoledag
Når det man glæder sig mest til i skolen er dette her
- så kan det ikke betale sig at tage tasken af en times tid eller 2.
- for det handler jo i virkeligheden bare om at nyde!Dejligt at se ham blive stor og være den klart dejligste unge i børnehaveklassen i dag!
søndag den 9. august 2009
aftendamp
For lidt siden var jeg ved at eksplodere. Havde Esther været 2 minutter længere om at falde i søvn var hele min krop kogt over, mit hoved faldet af og en eller anden måtte komme og samle det hele for mig igen. Sådan gik det ikke, og utroligt nok kan jeg tit være så tæt på følelsen af at NU er den sidste flig af tålmod og overbærenhed opbrugt, og alligevel er der lige præcis nok til at komme godt gennem et temmelig langtrukken putteritual. We got to make som chance soon... Jeg kunne ønske mig et mere tålmodigt sind - men samtidig er jeg dog ganske taknemmelig for at der næsten altid er overskud til at strække den der trods alt er og gå et ekstra skridt med kræfter man ikke selv kunne regne ud var der. Ingen klynk herfra, bare en stille konstatering af at også jeg har en grænse, og den falder tit sammen med klokkeslet 21.
Så kom den lille brod ud. Hvilken nok også er den eneste jeg kan diske op med efter denne dejlige weekend. Vi har været hjemme, og nydt det!
I fredags havde Ø og jeg 10 års bryllupsdag, og det kan man godt komme til at standse lidt mentalt op over. Synes vi har så meget at fejre, glæde os over, nyde og se frem til. Det er da godt at stå med en følelese af at jeg ville gifte mig med præcis den samme idag hvis jeg skulle vælge!
Jeg var i bio med de to store om formiddagen hvor vi blev banket godt tilbage i sæderne af nogen ganske larmende dinosaur fra Ice age 3. Resten af dagen var alle mand på stranden, badevandet er tropisk heroppe for tiden. Som Regine siger "formidable, formidable" saltvandshår og afklippede cowboyshorts synes vi ikke passede så godt til finere restaurenter, og vi orkede derudover ikke maset med at få 4 fyrige unger bænket pænt på stole. Så aftensmaden blev indtaget ved gilleleje havn, på strandtæppet mellem net og kuttere, med masser af fiske take away - skøn løsning og meget familievenlig. Ungerne tonsede rundt i gården mens de voksne drak øl indtil sent. En af de bedste bryllupsdage ever!
I går havde vi besøg af onkel Jørgen og nød derudover at gøre helt ordinære ting som de fleste danskere bruger deres lørdage på. Støvsuge bilen, klippe græsset, drikke kaffe i haven.
Øyvind og de store cyklede gennem skoven til Kagerup, jeg tog mad og småbørn, til en skøn aften med fejring af Mortens fødselsdag. De havde inviteret en anden familie, de skønneste mennesker, med 4 børn jævnaldrende med vores, helt utrolig energiske og inspirerende på den lidt DAMP agtige måde. Så tempo og stemning var høj og uden sammenligning! Ungerne fik lov at være oppe til o1, og hvilken lykke det er at rende med bare tæer og arme og lyse med lygter når det er både rigtig nat og mørkt. Og tilmed ganske trygt når det sker til lyden af 6 larmende voksne der nyder campingfløde(baileys) og rødvin (af den dyre slags).
Lidt trægt at komme igang idag. Ikke desto mindre har vi både besøg den føromtalte familie - hvor fedt med folk der bramfrit ringer næste morgen og siger, det var skønt at møde jer, kommer i ikke igen idag? Så det blev til kort besøg, for vi havde et vigtigt projekt idag. Det har været planlagt i flere dage at få lavet krabbe fangere og projektet skulle selvfølgelig afsluttes med et forsøg på fangst. Så eftermiddagen er blevet brugt i Tisvilde med badning og snor med klemme og spegepølse... Det lykkedes - alle glade.
Dage som disse kan man tage billeder konstant og glæde sig over de fantastiske mennesker der danner motiverne. Lykken er dog underlig og følelsen af, at alt er lige præcis som jeg ønsker har det med at lande midt i det hele, mens jeg uforberedt lader mig overvælde. Og forsøger jeg at gribe og forstå fornemmelsen er den væk. Med ord kan lige præcis "det" øjeblik ikke forklares og heller ikke rationelt forståes. Det drypper heldigvis godt med den slags øjeblikke her, hvilket er lige præcis det der gør, at dampen i mit aftenhoved ikke fylder meget når dagen skal gøres op.
H
Så kom den lille brod ud. Hvilken nok også er den eneste jeg kan diske op med efter denne dejlige weekend. Vi har været hjemme, og nydt det!
I fredags havde Ø og jeg 10 års bryllupsdag, og det kan man godt komme til at standse lidt mentalt op over. Synes vi har så meget at fejre, glæde os over, nyde og se frem til. Det er da godt at stå med en følelese af at jeg ville gifte mig med præcis den samme idag hvis jeg skulle vælge!
Jeg var i bio med de to store om formiddagen hvor vi blev banket godt tilbage i sæderne af nogen ganske larmende dinosaur fra Ice age 3. Resten af dagen var alle mand på stranden, badevandet er tropisk heroppe for tiden. Som Regine siger "formidable, formidable" saltvandshår og afklippede cowboyshorts synes vi ikke passede så godt til finere restaurenter, og vi orkede derudover ikke maset med at få 4 fyrige unger bænket pænt på stole. Så aftensmaden blev indtaget ved gilleleje havn, på strandtæppet mellem net og kuttere, med masser af fiske take away - skøn løsning og meget familievenlig. Ungerne tonsede rundt i gården mens de voksne drak øl indtil sent. En af de bedste bryllupsdage ever!
I går havde vi besøg af onkel Jørgen og nød derudover at gøre helt ordinære ting som de fleste danskere bruger deres lørdage på. Støvsuge bilen, klippe græsset, drikke kaffe i haven.
Øyvind og de store cyklede gennem skoven til Kagerup, jeg tog mad og småbørn, til en skøn aften med fejring af Mortens fødselsdag. De havde inviteret en anden familie, de skønneste mennesker, med 4 børn jævnaldrende med vores, helt utrolig energiske og inspirerende på den lidt DAMP agtige måde. Så tempo og stemning var høj og uden sammenligning! Ungerne fik lov at være oppe til o1, og hvilken lykke det er at rende med bare tæer og arme og lyse med lygter når det er både rigtig nat og mørkt. Og tilmed ganske trygt når det sker til lyden af 6 larmende voksne der nyder campingfløde(baileys) og rødvin (af den dyre slags).
Lidt trægt at komme igang idag. Ikke desto mindre har vi både besøg den føromtalte familie - hvor fedt med folk der bramfrit ringer næste morgen og siger, det var skønt at møde jer, kommer i ikke igen idag? Så det blev til kort besøg, for vi havde et vigtigt projekt idag. Det har været planlagt i flere dage at få lavet krabbe fangere og projektet skulle selvfølgelig afsluttes med et forsøg på fangst. Så eftermiddagen er blevet brugt i Tisvilde med badning og snor med klemme og spegepølse... Det lykkedes - alle glade.
Dage som disse kan man tage billeder konstant og glæde sig over de fantastiske mennesker der danner motiverne. Lykken er dog underlig og følelsen af, at alt er lige præcis som jeg ønsker har det med at lande midt i det hele, mens jeg uforberedt lader mig overvælde. Og forsøger jeg at gribe og forstå fornemmelsen er den væk. Med ord kan lige præcis "det" øjeblik ikke forklares og heller ikke rationelt forståes. Det drypper heldigvis godt med den slags øjeblikke her, hvilket er lige præcis det der gør, at dampen i mit aftenhoved ikke fylder meget når dagen skal gøres op.
H
torsdag den 6. august 2009
onsdag den 5. august 2009
we´re back
Det kan være ganske stressende at være blog indehaver. For det stiller et vist krav om jævnlige opdateringer og for at læserne ikke kommer forgæves efter nyt.
Men alt har en årsag, og dette er en af de gode. Jeg har ikke været i nærheden af en internet forbindelse den sidste månedstid, og lykkelig uvidende om alt det vigtige nye danmarkshistorie såsom prinser der får samme navn som en af mine elsklinger, har jeg nydt den totale afkobling, elektronisk og mentalt.
Jeg synes landingen er lidt hård efter 3 uger i vores eneste (næsten) ejede stykke hus på denne jord. Det er en lise for krop og sjæl at komme derop, og derfor også med en let vemodig og tung stemning at tage derfra. Hverdagen herhjemme er jo god - heldigvis for det, men i lyset af ugers ramasjang med et godt udvalg af de bedste mennesker man kender, der blegner de almindelige mandage altså lidt.
Vi har brugt natur og friluft i rigt mål, vandreture for alle aldre, små og store der forcerer fjelde og dale, bader, spiser bålmad, sover i lyngen. Sejlture med fiskeheld der desværre ikke altid er lige fordelt, blåbær der modnes, og spises på alle tider af døgnet. Gode oplevelser med familie, regnvejr der ikke betyder det store for feriens udfoldelser. Synes vi har haft det godt! SÅ GODT.
Og så har vi nået en masse gode ting. Ny terrassedør og flot stor trappe foran hytten, KUN gennemført pga uvurderlig hjælp fra Jens O og Morten. Masser af lækkert brænde er fældet, kløvet og kørt i hus med hjælp fra både store og små. Derudover alt det sædvanlige med oprydning, vinduer der males, sten der skal flyttes, rande der skal graves, både der repareres osv osv. Jeg er ikke ene om at trives der, det er en sand fornøjelse at se hvordan min langskæggede mand nyder livet i gummistøvler og kansas jakke, helst med en dolk i bæltet og et bål der fodres. den afslappede holdning, kaffen der når at drikkes færdig, en hyggekrammer ved bålpladsen, lidt brænde der flækkes på vejen - fordi man har tid, at være og nyde. Han ser godt ud i det lys! Ungerne har på hver deres måde favorit aktiviteter - jeg kunne nævne i flæng, men behøver det siges tydeligere end - Vi glæder os allerede til næste tur! En billedstrøm kommer.
Og inden jeg er klar over at jeg rent faktisk ikke er på ferie mere, så er min E og min CJ startet i institution, glade, spændte på det nye, totalt klar. Det er nok mig der egentlig er mindst med på hvad der sker, men kan da konstatere at de har været der 2 dage nu, og at jeg imorgen agter at gå hjem et par timer og overlade dem til en håndfuld velmenende pædagoger som synes at have styr på tingene. Nogen gange er man bare glad for professionelle... Og ja, jeg kan da godt se at de har det godt, og at Carl nærmest ikke ænser om jeg sidder der eller ej, for der er jo nye trapper at bestige, skuffer at tømme, børn at vælte, scootere at skubbe til. Og han har i øvrigt i 3 uger været i et betydeligt mere uoverskueligt område med langt flere forskellige voksne og børn, der hver især bærer, leger med, og bespiser den glade 1 årige. Så måske er en vuggestue for ham totalt piece of cake - vi får se. Idag var han ganske kæk og underholdt ved frokost bordet med at ville dele ud af hele sin madpakke. Iøvrigt var ALT spist, det siges at være et tegn på trivsel. Den vælger jeg at tro på.
Øyvind har lagt ud med nyt arbejde, og de 3 første dage haft overtid... Kommunen har ingen penge - godt de har ansat folk der godt vil yde lidt ekstra. Han mener det bliver godt, den første uge skal lige klares, intet praktisk er der taget stilling til, dvs der er ikke stole, tavler, en kop at drikke af osv. Ungerne starter mandag - så man forstår de har travlt. Jeg for min del har intet imod overarbejde så længe det ligger i tidsrummet mellem 13 og 15...
Til aften må jeg igen konstatere at det er hinsides enhver form for rationalitet når en snart 6 årig skal forstå nogle af livets sammenhænge. Sidder til kirkekoncert (iøvrigt en fed jazz aften) og krymper sig ind til mig mens han udtrykker at han er bange for at dø. Det lyder jo som en sag der er vigtig at tage sig af - og det kommer i samtalen frem at han er bange for kirken braser sammen. "det kan den ikke Otto" "det ved du ikke, måske kan den" "nej, den har altså stået her i 400 år, den styrter ikke sammen idag" "jo, hvis nu der lægger sig en blåhval på taget" - ja ok, det kan jeg jo ikke afvise...
Og netop pga den slags livsoplysning kan jeg i mit hoved ikke klare mere opsummering af 3 ugers konstante oplevelser, jeg arbejder mest på, hvad-er-det-absolut-mest-vigtige-inden-i-morgen niveau. Det må bestemt være at finde vores telefon der har været væk 2 dage nu. Så har de store en chance for at få fat i mig den korte tid de skal være alene hjemme imorgen. Der er mange ting der skal afprøves og fungere inden udgangen af denne måned...
Men alt har en årsag, og dette er en af de gode. Jeg har ikke været i nærheden af en internet forbindelse den sidste månedstid, og lykkelig uvidende om alt det vigtige nye danmarkshistorie såsom prinser der får samme navn som en af mine elsklinger, har jeg nydt den totale afkobling, elektronisk og mentalt.
Jeg synes landingen er lidt hård efter 3 uger i vores eneste (næsten) ejede stykke hus på denne jord. Det er en lise for krop og sjæl at komme derop, og derfor også med en let vemodig og tung stemning at tage derfra. Hverdagen herhjemme er jo god - heldigvis for det, men i lyset af ugers ramasjang med et godt udvalg af de bedste mennesker man kender, der blegner de almindelige mandage altså lidt.
Vi har brugt natur og friluft i rigt mål, vandreture for alle aldre, små og store der forcerer fjelde og dale, bader, spiser bålmad, sover i lyngen. Sejlture med fiskeheld der desværre ikke altid er lige fordelt, blåbær der modnes, og spises på alle tider af døgnet. Gode oplevelser med familie, regnvejr der ikke betyder det store for feriens udfoldelser. Synes vi har haft det godt! SÅ GODT.
Og så har vi nået en masse gode ting. Ny terrassedør og flot stor trappe foran hytten, KUN gennemført pga uvurderlig hjælp fra Jens O og Morten. Masser af lækkert brænde er fældet, kløvet og kørt i hus med hjælp fra både store og små. Derudover alt det sædvanlige med oprydning, vinduer der males, sten der skal flyttes, rande der skal graves, både der repareres osv osv. Jeg er ikke ene om at trives der, det er en sand fornøjelse at se hvordan min langskæggede mand nyder livet i gummistøvler og kansas jakke, helst med en dolk i bæltet og et bål der fodres. den afslappede holdning, kaffen der når at drikkes færdig, en hyggekrammer ved bålpladsen, lidt brænde der flækkes på vejen - fordi man har tid, at være og nyde. Han ser godt ud i det lys! Ungerne har på hver deres måde favorit aktiviteter - jeg kunne nævne i flæng, men behøver det siges tydeligere end - Vi glæder os allerede til næste tur! En billedstrøm kommer.
Og inden jeg er klar over at jeg rent faktisk ikke er på ferie mere, så er min E og min CJ startet i institution, glade, spændte på det nye, totalt klar. Det er nok mig der egentlig er mindst med på hvad der sker, men kan da konstatere at de har været der 2 dage nu, og at jeg imorgen agter at gå hjem et par timer og overlade dem til en håndfuld velmenende pædagoger som synes at have styr på tingene. Nogen gange er man bare glad for professionelle... Og ja, jeg kan da godt se at de har det godt, og at Carl nærmest ikke ænser om jeg sidder der eller ej, for der er jo nye trapper at bestige, skuffer at tømme, børn at vælte, scootere at skubbe til. Og han har i øvrigt i 3 uger været i et betydeligt mere uoverskueligt område med langt flere forskellige voksne og børn, der hver især bærer, leger med, og bespiser den glade 1 årige. Så måske er en vuggestue for ham totalt piece of cake - vi får se. Idag var han ganske kæk og underholdt ved frokost bordet med at ville dele ud af hele sin madpakke. Iøvrigt var ALT spist, det siges at være et tegn på trivsel. Den vælger jeg at tro på.
Øyvind har lagt ud med nyt arbejde, og de 3 første dage haft overtid... Kommunen har ingen penge - godt de har ansat folk der godt vil yde lidt ekstra. Han mener det bliver godt, den første uge skal lige klares, intet praktisk er der taget stilling til, dvs der er ikke stole, tavler, en kop at drikke af osv. Ungerne starter mandag - så man forstår de har travlt. Jeg for min del har intet imod overarbejde så længe det ligger i tidsrummet mellem 13 og 15...
Til aften må jeg igen konstatere at det er hinsides enhver form for rationalitet når en snart 6 årig skal forstå nogle af livets sammenhænge. Sidder til kirkekoncert (iøvrigt en fed jazz aften) og krymper sig ind til mig mens han udtrykker at han er bange for at dø. Det lyder jo som en sag der er vigtig at tage sig af - og det kommer i samtalen frem at han er bange for kirken braser sammen. "det kan den ikke Otto" "det ved du ikke, måske kan den" "nej, den har altså stået her i 400 år, den styrter ikke sammen idag" "jo, hvis nu der lægger sig en blåhval på taget" - ja ok, det kan jeg jo ikke afvise...
Og netop pga den slags livsoplysning kan jeg i mit hoved ikke klare mere opsummering af 3 ugers konstante oplevelser, jeg arbejder mest på, hvad-er-det-absolut-mest-vigtige-inden-i-morgen niveau. Det må bestemt være at finde vores telefon der har været væk 2 dage nu. Så har de store en chance for at få fat i mig den korte tid de skal være alene hjemme imorgen. Der er mange ting der skal afprøves og fungere inden udgangen af denne måned...
Abonner på:
Opslag (Atom)