Regine - 8 år

Der kan godt være så mange sommerfulge i maven over morgendagens program, at nattesøvnen bliver umulig. Derfor var jeg den heldige der fik lov at dele seng med Regine og en undalat der (snart...) lystrer navnet Olivia. Det sker ellers aldrig mere. Der er unægtelig blevet lidt mere trangt i en seng siden vi lå der for 8 år siden, men stadig lige dejligt at krydse ben og hårtotter.
Med sang, flag, mad og gaver på sengen, som traditionen foreskriver her, blev dagen skudt igang. Og som længe lovet måtte hængeørenringene komme på i skole. De strålede om kap med den spritnye skoletaske, men overgik ikke glansen af hende der bar begge dele. Stolt og glad.
Nu er gæsterne gået hjem, gaverne fint opstillet på klaveret, den lidt store pige sover efter finalefest med resten af familien Danmark. Vi siger tak for en god dag.

Autumn delight

gearskift

Dagens rytme har forskubbet sig godt og grundigt igennem en uge med ferie og afslapning på fuldtid. Ikke at vi sidder i sofaen dagen lang og drikker kaffe, for 6 mand hjemme betyder en del nullermænd, kagekrummer og skraldesække der skal behandles, men alligevel føles disse dage som uendelig lange og uendelig gode, fordi vi ikke konstant skeler til kalenderen eller uret. Og sådan kan man pludselig prise sig uendelig glad over at have fået den tanke for uger siden, at en uge herhjemme kunne gå an. Som Ottos ven Johanne sagde - "i plejer altid at være væk når man har fri". Det har hun nok ret i - der er altid en destination med tilhørende dejlige mennesker at besøge, som regel jylland eller Norge. Istedet har vi nydt hinanden, enkelte legekammerater, besøg fra Odensevenner og Københavner bror, gjort det lidt i småture, droppet ethvert hjemmeprojekt og istedet set Tv eller spillet. Alt i alt - et grundigt gearskift.
Vi har mistet vores oldemor i Nordjylland, som døde fredeligt og aldeles himmelklar i går morges. Der vælder føleser og tanker op om et liv der på mange måder rummede størstedelen af det jeg drømmer om kan lykkes for mig, og jeg er taknemmelig over de gode ting jeg har fået med mig fra hende. At leve et 89 årigt liv, hvor man til det sidste kan være taknemmelig - så er det ikke helt så svært at sige farvel for os andre. Der er så mange underlige konkrete ting der pludselig dukker op, jeg havde aldrig troet jeg ville savne eller komme i tanke om stikkelsbær grød. Men nu ved jeg, at det er en af de ting hun tager med sig - den hjemmelavede stikkelsbærgrød - den smag som jeg tydeligt kan genkalde mig, sur, let bitter, krydret med masser af sukker og hjemmeskummet fløde, serveret af kvinde i stærkt blomstret kjole med tilhørende forklæde, på vakkelvorne klapstole en sen sommerferieaften.
Jeg gik og tænkte lidt over hvorfor vi altid havde det så godt i de ferier, jeg kan ikke huske min mormor nogensinde har leget med os eller arrangeret særlige børnevenlige aktiviteter. Men vi fik lov at være med til det hele - i marken, i køkkenet, i stalden, og oplevede hvordan et rigtigt liv leves. Jeg er sikker på at rammerne var det afgørende. Ihvertfald blev jeg helt glad over at tænke på hvor vigtige rammerne er - og at det ikke behøver være et sandt fyrværkeri af såkaldte børnevenlige aktiviteter, før et børneliv er godt. Hvis stemningen og rammerne er gode smitter det! Det er noget jeg kan bruge når den manglende tid til hver enkelt af mine 4 yndlinge, giver lidt ondt i maven.

I morgen tager vi i kirke og svømmehal - hvis vi gider. Det er hele omdrejningspunktet indtil mandag morgen hvor det igen går løs med at studere kalenderen.
Tror måske godt jeg kunne ha´ undværet at opvaskemaskinen brændte af og først kan laves næste fredag, eller at vi ikke har gjort rent hele ugen i Glimt. Men den slags petitesser bliver parkeret indtil hverdagen træder i kraft.
God søndag

efterårsferie - hjemme - ahhh

nattetimer

Det er ikke tit det sker, at jeg hører når minutviseren på uret giver et klik mere, og minder om at tiden rent faktisk går fremad. Det føles ellers ikke sådan når jeg sidder her en sen nattetimepå arbejdet og synes der er rigtigt længe til det næste hold kommer og tager over. Vi har absolut ro her, de almindelige opgaver er klaret og resten af natten kan jeg (næsten) bare sidde og vente på at en patient vågner med et eller andet behov der kræves en sygeplejerske til. Men det er nu slet ikke tosset, at sidde alene og mærke tiden, den som ellers altid forsvinder og er en daglig mangelvare.
Idag har vi 4 store nydt en dag sammen, med biotur og kalaha spil, uden en eneste lillesøskende der forstyrrede. Det er altid en lidt underlig følelse når et par af børnen skal i instituion og andre må blive hjemme. Men det er godt givet ud - det bliver til en helt særlig dag for de priviligerede. Og så længe 2 små mennesker er fantastisk glade for deres hverdagscirkel i børnehaven, så er det ingen sag at aflevere dem. Esther er absolut faldet perfekt til, hun indtager hele lærkestuen som hendes. Ja faktisk så kan man jo ligeså godt bare selv spørge mødrene om man må gå med deres små hjem, for alle har vel lyst til besøg fra Esther... Eller låne en jakke hist og et par støvler pist - hvis de nu er pænere end ens egne... Hun gør et stort nummer ud af at der altid skal være rent når hun spiser, så der bliver hældt vand på bord og tørret, hentet klude, eller skiftet tøj, den mindste lille dråbe er HELT forkert og skal selvfølgelig til tørre - resolut!
Carl vandrer tilfreds rundt og kravler op og ned af alt der kan bestiges. Skubber med vogne - og andre børn... Han er glad, har travlt med dyrelyde, traktorlyde, ord og stærke viljesytringer. De basale behov er der ingen problemer med, spiser alt og hele tiden, falder i søvn trallende og rumlende med numsen i vejret, 2 sutter der skifter plads mellem hånd og mund, tilfreds og hurtigt.
Otto bliver fræk. Ha har altid haft en lille drilleside der tittede frem, men efter skolestart er det blevet mere udtalt. Han driller store og små, ikke på en tarvelig måde, men sådan lidt "jeg holder det du vil ha 5 cm højere end du kan nå" eller "hvis du siger jeg ikke skal røre det der, så rør jeg ikke når min finger er 1 cm fra vel?" Han griner og pjatter, glæder sig over at være den hurtigste og udnytter det! De frække ord bliver gentaget et utal af gange, og bliver ikke mindre sjove af det... Et kys af mor er aldeles forbudt, til gengæld kommer han hver nat og putter sig under vores dyne, maser sit hoved helt ind under hagen på en af os, og vikler de efterhånden lange arme omkring - et langt natkram.
Lige om lidt har jeg en på 8. Det bliver der dagligt gjort opmærksom på. Tror snart vi må få arrangeret den fødseldag på et lidt mere detaljeret plan, ellers holder forespørgslerne ikke op! Det kræver mange overvejelser om det er hele klassen, kun pigerne og hvad nu hvis nogen ikke kan komme, eller lide maden, eller, eller... Hun nyder efterårsferien, lange morgener og aftener hvor sengetiden ikke skal passes med så stor akkuratesse. Vi har lejet 5 film en uge - der er en første gang for alting. Lige pt tror jeg det havde været fint med 1 - hundehotellet er i høj kurs...
Det næste surf på nettet bliver jagten på en god fødselsdagsgave til hende, og det kræver sikkert lidt tid. Så selvom der er minutter nok at tage af, så smutter jeg.
H

selvforståelse

" jeg er ikke en baby"

" jeg er en pige" - "en skattepige"

en coladrankers bekendelser

Stilhed på bloggen er omvendt proportional med aktiviteten herhjemme. Licens og stor skærm på den bærbare har ikke været en fantastisk investering denne måned - men heldigvis er årsagen at vi har haft uanede mængder af andre ting at gøre. Jeg forsøger at fastholde den gode påmindelse fra det nok eneste Søren Kierkegaard citat jeg kan " Af alle latterlige ting forekommer det mig at travlhed er det allerlatterligste". Så selvom travlhed ligger lige for, og beklagelse over samme, så forsøger jeg at prioritere, springe over hvor ingen tager skade, lade forventningerne til mig selv skrue ned, - indstille idealerne så de kan passes ind i det liv der nu en gang er vores og skal leves og nydes!
Derfor kan jeg konkret lige nu sige, jeg har det fint med 4 børn afsted, og en mor der drikker cola kl 10 en onsdag formiddag. (hvem er det der konstant stiller colaer i mit køleskab - cola er en fristelse, KOLDE colaer uimodståelige!) efter en lang dag på job i går, med en dobbeltvagt og rimelig travlhed, så synes jeg selv en formiddag i sofaen er på sin plads. Jeg skal nok komme igang - sandaler og vintertøj skal ha byttet plads i kælder og skab, køleskabet har været dræbende kedsommeligt i mange dage, så en vogn eller 2 i netto skal jeg vist også hente. Forhåbentlig får jeg fat i vores bankmand så jeg kan give ham dessiner om fremtid og drømme. Sedler der skal udfyldes, pakker der skal ordnes, en fødselsdagsbilledbog til Esther der skal færdiggøres og...og...og... Men mest af alt skal jeg om lidt nå at drikke kaffe med 2 lokale damer, der som jeg finder det nødvendigt at gøre dameting når der endelig kan findes tid og lejlighed.

Lige om lidt bliver min lille pige 3 år. Hun er fantastisk - vi har fuld konsensus her - og jeg hører det konstant i børnehaven. Hun laver så meget fis og sjov, med et glimt i øjet som ingen kan skælde ud, så hun slipper afsted med det meste. Herhjemme har hun styr på det hele, tror hun kunne klare at være alene hjemme en hel dag. Ihvertfald finder hun mad frem, går i bad og sætter film på fuldstændig som det passer hende. Et Nej betyder i hendes verden, "ok - i vil ikke, men så klarer jeg den selv". Hun indtager centrum, og har sine egne regler for acceptabel adfærd. For tiden er det fx ikke så spændende at være på toilet hvis ikke der er andre at tale med - så potten kommer med rundt i lejligheden og placeres på det mest trafikerede sted, så kan vi andre ellers ønske hinanden velbekomme.
Hun er et lille mysterie. Der er så meget jeg kan forstå og genkende ved mig selv, samtidig kan jeg ikke blive færdig med at studere hendes smukke træk og adfærd, og forundres over hvordan den lille personlighed dog kan folde sig ud og næsten hver dag bidrage til man gør nye opdagelser ved hende. Det må være kærlighed...

Nu åbner apoteket - mit stikord til at komme videre. Efter uger med kæmning og balsam i litervis har jeg besluttet at vi må have hjælp fra noget kemi. Jeg ønsker mig en lusefri verden! Har endelig fundet mig en organisme jeg er mere træt af en knot - og så har lus ikke en gang en berettigelse i fødekæden.
H