tillykke til manden!

Så har Øyvind igen bevist at han kun behøver et skud for at ramme plet. Har fået job det eneste og første sted han har søgt, godt gået og tillykke. Inden den udfordring skal han lige følge sit forrige first shoot til dørs, og blive far for 4. gang. Dagene nærmer sig, og vi glæder os! Esther har netop lært at sige baby, det er da starten på en blive storesøster som 19 mdr gammel.
Synes der konstant er forandringer undervejs i vores liv, altså på den gode måde. Som Anja (min veninde) sagde forleden, "dit liv ER bare sådan, hele tiden sker der noget, og ellers ruller i et eller andet igang" Måske har hun ret, ihvertfald tror jeg ikke Øyvind og jeg nogensinde kommer til at kede os, og når børnene en gang er flyttet skal der jo arrangeres bryllupper, hjælpes med flyttepakning og holdes store familie juleaftener. Når ens ældste endnu kun er 6 år lyder det måske mærkeligt at jeg kan glæde mig til ting så langt ude i fremtiden, men synes mit 32 årige liv har bragt den ene gode ting med sig efter den anden, så jeg har en stærk tro på at det fortsætter. Og jeg kan i små mærkelig øjeblikke komme i tanke om ting jeg vil glæde mig til at skrive i en konfirmationssang til Regine...
Jo der er meget at glæde sig til ude i fremtiden, men lige nu vil jeg mest glæde mig til en jyllands tur i morgen. Alle børnene skal læsses af på lejr med bedsteforældrene, og Øyvind og jeg vil haste videre til vores hotel ved Flensborg fjord. Midt i denne aftens rod og mylder kunne vi begge godt smile lidt over at vi imorgen kun skal børste tænder på os selv!!!
Håber at alle får en god Kr. himmelfartsferie.
Hanne

flade batterier

Søndag aften, alle mand maste og trætte efter en god weeekend fuld af besøg, aktivitet og sommervejr. Vi har været til 2 gode gudstjenester idag - sikke en helligdag. Først med børnetræf i Græsted kirke, og her til eftermiddag til gospelgudstjeneste på Græsted skole. Skønt at se
og høre voksne og børn forenes i glade sange og rytmer. Inden da var Øyvind og børnene lige en tur til Skovens dag i Nødebo, og havde tilmed en af Regines veninder med. Imens tog Esther og jeg en slapper herhjemme, hun i sandkassen, jeg med avisen på terrassen.
Nu sover de kære små, efter et hurtigt bad til alle, og en stor skude havregryn til hver. Det er ufatteligt at der stadig er sand i sandkassen og jord i haven med alt det slæbes herind og via sko, tøj, hår og hænder. Men sommertiden er skøn, og jord i øregange og næsebor hører med!
Ellers har vi haft dejligt besøg af venner fra København igår. Først Dani og Kim, med Aske. Senere Ida og Ruben, med 3 skønne poder - dem så vi egentlig ikke så meget til for der bliver leget, larmet og leet når børnene er sammen. Begge besøg med dejlige snakke, grin og kaffetår -TAK, hvis i læser dette.
Nu er vi den slags forældre der på ingen måde kvier os ved at indrømme, at der til tider hører lidt luksus til når man er voksen og træt. Derfor den føromtalte havregryn til børnene, og snart en dampende varm pizza til de voksne. Øyvind står i skrivende stund i kø hos den lokale, så jeg må skynde mig. Mon ikke han vil sætte pris på at der står en kold øl klar når han kommer?
Hanne

en helt almindelig morgen

Så er en ny dag skudt igang - på mange måder lig flere af de forrige, alligevel er der jo altid små variationer. Jeg vågnede til den hyggelige lyd af Esther der sad og snakkede med sig selv i sin seng. Da jeg kom derind havde hun tændt sin natlampe, og fisket to bøger fra hylden og gennem tremmerne, ned i sengen. Inden vi kunne gå nedenunder skulle bøgerne læses færdig, og jeg måtte pænt vente...
Regine skulle lige klippe et par kjoler til de nye påklædingsdukker, og havde som sædvanlig alverdens vigtige ting at gøre før hun kunne drage afsted til skole. Glad og fornøjet i nyt tøj der kom med posten igår.
Otto og Pappa måtte vækkes, de lå og svedte under samme dyne da jeg vækkede dem ved 7 tiden, og ingen havde travlt med at komme op. Otto jublende glad over at han måtte få en stor bradepande med reste kage fra missionshusmødet igår, med hen i børnehaven. Næsten som at have fødselsdag.
Så er der alle de der små ting der siges og gøres en helt almindelig morgen. Som et tlf opkald fra Jørgen ; "køb benzin idag, den stiger 10 øre i morgen"...
Eller Otto med et af de rigtigt svære spørgsmål; "hvorfor er alle ting forskellige?"
Esther der elsker sine rutiner og SKAL have cykelhjelm på selvom hun skal transporteres på bagsædet af bilen.
Og jeg, der som altid er den sidste der vimser rundt i nattøj mens alle andre står klar med pakkede rygsække og overtøj.
Nu er alle afsted. tilbage ligger rodet og alle de små ting der vidner om mennesker i aktion, papirsrester under sofabordet sammen med saks og tusser (Regine). En brugt ble krøllet indeni et par natbukser (Otto), stabler af bøger spredt i hele stuen (Esther), en kop kold neskaffe der aldrig fik tid og ro til at blive nydt (Øyvind) + alle de andre hundredevis af stumper! Og jeg ved godt hvem der kommer til at samle det meste sammen igen... Men jeg gør det gerne, for dem jeg gør det for er de vigtigste i hele verden og samlet set en familie som har det godt, og det er min mission lige nu.
Allerførst vil jeg dog tillade mig en tur ud i det gode forårsvejr og den forfriskende luft.
Håber at alle har haft glæden af en ligeså almindelig dejlig morgen som jeg!
Hanne

3 x 34

34, nummeret på det hus jeg bor i, og hvor jeg har nydt en dejlig søndag sammen med Øyvind og børnene. Kl 8.15 var alle i tøjet, og den første cykelbane lavet i haven. Så morgenmaden blev indtaget på terrassen for første gang i år - og det bliver bestemt ikke den sidste! Dagen er gået med at så græs, plante potter, nulre rundt med fodbolde og rulleskøjter, pinde og sten alt efter alder, og så selvfølgelig cykle, cykle, cykle... Altsammen i lækkert forårssolskin.
34, imorgen alderen på jokerbabyen. Ifølge bøgerne skulle den veje omkring 2 kg nu, og jeg synes godt nok også den fylder godt derinde. Ihvertfald mosler og sparker den så snart jeg sidder stille et øjeblik. Hvis den kunne forstå, ville jeg bede den holde pause, bare mellem kl 23-06.
34, alderen på Øyvind med hvem jeg netop nu sidder og vil bestille et mini, mini wellness ophold på hotel sammen med. Alle børn er afsted i kr. himmelfart ferien, og det skal da udnyttes med bare lidt luksus. Kontoen er ikke helt med på det, men der bliver den overtrumfet af lidt velvære og parforholdspleje, så vi skal bare finde det gode og billige sted der lige matcher vores tid og pengepung nogenlunde. Er på en gang spændt og lidt usikker på, når Esther skal være uden sin mor i 3 dage (og nætter!), samtidig glæder jeg mig vildt og ved at hun kommer til at nyde det. Godt at have en mormor der bare går til opgaven med fuldstændig sindsro - det smitter!
Hanne

vi er dejligt mange

Jeg konstaterede idag at vi simpelthen bare ER mange. Når man har klippet 30 fingernegle og ligeså mange på små buttede tæer, lagt 4 vasketøjsbunker sammen, hvoraf den ene kun indeholdt farvede underbukser, når trappen er umulig af forcere pga støvler og tasker efter en god dag, og haft 3 baljer igang for at alle børn kan komme i bad samtidig - så mærker jeg det! Derudover lykkeligt at kunne konstatere jeg for 4. gang er i uge 33 og har et livligt menneske der snart viser sine 10 fingre og tæer! Hovedet på sømmet er så lige at ens 4-årige siger da jeg putter ham ; "mor jeg vil gerne sove ved dig i nat, vil du spærre en plads til mig?"!!!
Det lyder næsten som om der er kø ved fodenden hver nat. Sådan kan det faktisk også til tider føles. Når jeg endelig har fået mig lagt til rette med diverse puder til støtte, kommer der en eller anden med små kolde tæer der skal puttes mellem mine lår, eller en der vender sig og ikke overholder soveretningen, dvs placerer ben og numse oveni de andre el lign. Jeg kender hver enkelts åndedræt og natlyde så godt, at jeg med med usvigelig sikkerhed kan fornemme hvem der vender sig næste gang, eller hvornår næste suk kommer. Det er helt fantastisk. Eneste overraskelse kunne være at vide hvordan jeg selv sover, og lyder, men det tror jeg faktisk ikke nogen i denne familie kan svare mig på. Min vurdering er at jeg bruger en del mere vågentid om natten end nogen anden her på adressen...
Måske sover man ikke altid lige tungt og længe, men det er ufatteligt fællesskabsdannende at have en familieseng - man bliver ihvertfald aldrig ensom under min dyne!
Disse dage glæder jeg mig fantastisk til at joker babyen kommer. (den fylder nemlig også en del i de natlige opvågninger) Af forskellige grunde selvfølgelig, men lige nu fylder det en del at jeg faktisk tror det bliver nemmere, synes denne slidte og værkende krop har så mange irriterende begrænsninger, at jeg klart mener en baby i viklen eller tungt sovende i en lift må være meget mindre fysisk belastende. Derudover bliver det jo bare helt vildt sjovt og fantastisk at se hvilken slothwengel variation der viser sig at indtage os denne gang.
Her i huset rammer konflikten ikke, og husets sygeplejerske fortsætter ufortrødent sit daglige arbejde - dont worry!
Hanne

verden er fuld af gode spørgsmål

Sidder lige her til aften og vil igang med lidt sortering af alle ungernes billeder og få opdateret deres mapper lidt. Og det er temmelig tiltrængt, det sidste der står i Regines er fra hendes 3 års fødselsdag... Derfor er jeg også lykkelig over mit eget lille system på pc ´en hvor jeg indimellem lige får nedfældet et par ord eller kommentarer til dem hver især.
Nå men synes bare lige i skulle have glæde af et par af de udtalelser der er kommet fra Otto for nyligt.

”Hvad betyder skråstreg?
”hvis man klipper navlestrengen over er det da synd for babyen – det gør ondt!”
”hvorfor er der ikke nogen der prøver at tælle stjernerne?”
”hvor mange mennesker kan en leopard æde?”
” kan man gemme sit snot?”

Og så er du så sød til alt det med følelser. Du siger sjældent tingene helt direkte.
”åhh mor jeg trænger til din varme” ”hvis du gik nu kunne jeg godt græde”
En tidlig morgen i sengen – ”mor du er den dejligste og varmeste” tavshed fra en træt mor, ”altså mor nu er det din tur til at sige noget sødt!”

”mor skal du ikke have en krammer i dag – så får du det godt!”
”mormor du skal have en krammer så du sover godt i nat”

Du spørger - og bliver klogere!
”hvordan ser en kamel ud indeni?”
” er det ikke rigtigt at is smager bedst når det er koldt?”

Og de gode konstateringer :
Hvorfor har damer babser?” ”Det er så de kan give deres babyer mad” ”altså mor det er ikke mad, havregrød det er jo mad”

En af de første forårsdage :
”Sikke et dejligt vejr, det er lige perfekt til at stå ude og tisse i!”

Og den sidste var så fra idag - og ja, vi nyder foråret er godt på vej!
Hanne

rigtige mænd tak!

Altså nu ved jeg jo ikke om jeg er den eneste der så programmet om den kvindeforladte by på tv2 igår, men den satte da lige lidt tanker igang. Altså tonen var underholdende, og de fleste familier så nu temmelig harmoniske og tilfredse ud - men alligevel var der da noget galt! Hele setuppet er selvfølgelig at pille lidt ved vores opfattelse af os selv og vores kønsroller, men jeg tror ærligt talt at de fleste danskere bilder sig ind, at den feministiske bølge har haft stor indflydelse på hvordan vi indretter os i parforhold. Men der er godt nok lang vej før husarbejdet og prioriteringen af dette figurerer lige højt på den mandlige og kvindelige side. Alle kan vel nikke næsten genkendende til de udtalelser der kom, mødres praktiske sans og overblik rammer stort set alle familier. Jeg ved ikke hvad der er værst, at mændende ikke selv går igang med de praktiske opgaver og ser sig selv som nødvendige for familiens huslige trivsel, eller om det er de møgirriterende damer, der ikke tillægger deres mænd den mindste tillid i forhold til at kunne klare sig i et køkken eller bryggers for den sags skyld.
Jeg bekalger mig ofte, men sad heldigvis og kunne glæde mig over hvor stort et ansvar Ø tager for det herhjemme. For egentlig er jeg ligeglad med hvem der præcist laver mest - bare ansvaret deles, og de fleste mænd - ihvertfald min, behøver ikke et pinligt rent toilet for at føle sig godt tilpas på det... (Og det skal vi damer forresten lære noget af!)
Men det er da for langt ude at kvinder reelt kan mene at deres mand ikke kan betjene en vaskemaskine, endsige sortere tøjet rigtigt! Så er vi da selv ude om at de står der og spørger os til råds om fuldstændig ligegyldige ting. Langsomt ender de med at tro, at det nok i virkeligheden passer det med den alt for komplicerede vasketøjsbunke, og de bliver til nothing, nul og niks, dødkedelige!
Så kære medsøstre, måske er løbet kørt for vores mænd, men jeg lover hermed at min søn IKKE skal være en af dem der ikke kan sortere vasketøj når han flytter hjemmefra. Eller som skal stå og fremstamme til sin fremtidige kone - "jeg kan da sagtens koge et blødkogt æg - næsten"
Når nu mænd ikke længere nedlægger byttedyr med skud og riffel for at bevise at de kan klare sig selv, så må de klare sig med de midler der tæller i dette årtusinde. Og helt ærligt, det er altså ikke at stå der og skilte med sit eget behov for at flytte fra den ene mor, til en lidt yngre mor. Så mødre - lær jeres sønner om vaskemaskinens univers. Og mænd - læs dog instruktionen selv!
Så kom de tanker da lidt ud.

Det har ellers været en helt anderledes aften, Otto er lige kommet hjem fra en kammerat, og Regine overnatter hos veninde. Så til aftensmaden fik Esther lov at spise suppen fra igår, mens Ø og jeg nød en gang sushi. I fred og ro, kun med den lille sårskorperamte for bordenden. Hendes øje ser efterhånden pænt ud, men nu har hun så taget en tur hen ad fliserne med munden først - hævelse og sår endnu et sted i ansigtet! Godt det ikke er hende der skal konfirmeres i weekenden.

Imorgen glæder vi os til at drage mod Holbæk for at besøge Lise og martin + børn, vi har ikke været der i 2 år tror jeg.

Ønsker god weekend til alle.

Hanne

fladmast

Idag er bare en af de dage hvor jeg med et gjaldende JA kan svare folk der spørger om det ikke er hårdt at have 3 børn og vente nr 4. Jeg er totalt træt, helt ind i knoglerne og specielt i alle kroge af hovedet. Fuldstændig energiforladt, bleg og kedelig - føler mig som en melbolle.
En del af årsgen er såmænd nok at jeg har malet og gjort rent i missionshuset 3 timer - for derefter at have en lang "hjemmearbejdsdag". Tænker nogle gange på at lave en videodagbog der følger mig en helt almindelig dag. Bare for at sætte mig og finde ud af om der er elementer af ting jeg kan undlade, eller om det virkelig kan passe at man er igang fra 6 morgen og indtil aften. Selv når man er på toilet eller sætter sig med en kaffetår bliver man afbrudt af en eller andens presserende behov.
Som Øyvind sagde idag da han knoklede for at få aftensmad og det værste fra gulvet ryddet af vejen. "hold op hvor er her mange børn!" Og hvor har de (og vi) dog mange ting! Nå men heldigvis er følelsen af at smide håndklædet i ringen altid momental, og en af os finder en sjov indgangsvinkel eller kommentar så det hele bliver lettere.
Lige nu kan jeg dog ikke lade være med at glæde mig over de 3 der sover og de timers ro der venter forude. Lad os se hvor længe der går inden jeg sover på sofaen.
Hanne

virus og baktusser i hobetal

Ser jeg lige kort tilbage på den sidste uges tid er det den absolut mest dækkende overskrift for et blogindlæg. Synes efterhånden jeg er ved at være træt af at forholde mig til medikamenter og behandlinger som jeg troede jeg var på barsel fra!
Esther er godt ovre sine skoldkopper, kun et par tørre og kedeligt udseende knopper gemmer sig stadig i hovedbunden. Hvad der har slået hovedet på sømmet de sidste dage er, at hendes infektion ved øjet har bølget frem og tilbage og først nu tør jeg for alvor tro på at der er bedring i sigte.
Jeg har været så sindsygt frustreret og mentalt træt efter dage med travle læger der ikke havde tid til at se hende, diverse receptpligtig medicin og salver udstukket (synes jeg )mere eller mindre tilfældigt. Og mest af alt er jeg sur på mig selv over at jeg ikke bare drønede ind på mit arbejde i sidste uge, så de læger jeg kender og har tillid til lige kunne kigge på hende og beslutte en behandling. Tænk at en pige med en infektionsmedicinsk sygeplejerske til mor skal igennem alt det bøvl!
Under hyl og skrig, gråd og til sidst tilnærmelsesvis resignation har hun fået penicillin af værste smagskarakter, dryppet øjne, blevet vasket og smurt på bedste beskub. Men hvor er det dog uendelig hårdt at skulle påføre hende det ene ubehag efter det andet. Jeg har simpelthen været grædefærdig og sneget mig til meget af det mens hun sov for at undgå de anklagende, skuffede og helt uforstående blikke hun har sendt mig. Det har bare ramt mig så mange gange hvor ufatteligt tilgivende og tillidsfulde børn er når det kommer til deres forældre, for hver eneste gang er den tryggeste favn dog stadig min. TAK!
Jeg har været glad for at min svigermor har taget sig af en del af det sure plejemæssige igår og idag, det går i virkeligheden bedre for os alle tror jeg.
Nu er det så ved at være tid at få smidt de sidste overlevende bakterier ud, så jeg sætter alt ind på fucidinsalven og håber!!!
Chokoladekagen er i ovnen, ungerne på legepladsen med farfar og farmor som har været her siden torsdag. Hvor er det dog skønt at se hvordan børn og bedsteforældre kan nyde hinandens selskab og skabe unikke relationer. Godt at bedsteforældre holder af deres børnebørn, for de får ikke meget fred til at sove længe eller til morgenkaffen og avislæsningen her. Vi tager afsked med dem idag, men ungerne glæder sig allerede til om 3 uger hvor de skal på bedsteforældrecamp på mørkholt.
Til sidst roser til min dejlige mand for en virkelig flot nyanlagt terrasse. Jeg har været gnaven og trist over udsigten til hele sommeren, at sidde enten på asfalt eller mudret jord med et skævt havebord og en havestol der sank igennem. Men nu er der de fineste fliser og jeg kan sidde tørskoet. TAK! Lidt ømhed i ryg og arme følger med, men jeg tror han har nydt det, og har da også afsat lidt tid undervejs til pauser med kolde øl og snak med forbipasserende.
God søndag.

Thuletosserier

Der er godt nok mange situationer man aldrig havde forestillet sig selv i, indtil man pludselig hopper i med begge ben og efterfølgende må sande at man har prøvet noget nyt. Jeg havde f.eks indtil idag aldrig overvejet at man kan sidde fast i et p-hus med sin bil, men det kan man! Hyggelig dag hos Mormor i Hillerød med de to små, og så lige et smut i byen for at finde den lovede fodbold til Otto. Ved den første knaselyd fra taget slår det mig - ja, det var den tagboks vi endnu ikke har fået taget os sammen til at fjerne efter ferien. Sætter bilen i bakgear da p-hus lågen bag mig ikke er lukket, mens det går op for mig at tagboksen er konstrueret med en supersmart spoilerfunktion bag til, og derfor helt umulig at klemme tilbage under de enorme beton"lægter" jeg sidder fast i... ØV, MØG - kø bag mig, hvorfor har ø dog ikke bare taget den boks af og alt det der ruller gennem mit hoved. Ud og ind af bilen for at guide folk forbi, tænke, give ungerne noget vand, tænke igen, lad mig få fat i Øyvind. ØV OGSÅ!
Nå men ganske desperat og forfjamsket ender det hele med at ø låner bil, får en anden til at hente Regine og 2 veninder ved bussen, altimens jeg maser bilen ind under endnu et par hængende betonkolosser og får svinget mig så tilpas meget ind til siden at andre kan komme forbi. Bilder mig faktisk ind at det slet ikke var alle der opfattede hvorfor det store skrommel af en vogn holdt så underligt parkeret... - selvom der kom flere kommentarer - og blikke...
Mens jeg stod der og følte mig om end ikke som den dummeste i hele byen, så ihvertfald i P-huset, fandt jeg lykkeligt en pose slik fra påskeferien med nogle fugtige vingummier, så Esther + Otto holdt en lille fest på bagsædet.
Tak til min redningsmand, Øyvind, som ganske udramatisk kom og låste boksen op (tænk at de konstruerer hele fastgørelsessystemet indefra så man skal have nøgle?! )For derefter at mase den ind i bilen og betale for endt parkering...
Den grå Thule tog mærkeligt nok ikke synderligt skade, så det eneste der er at sige Øv til nu, er min egen dumhed!
Og så har jeg da fundet ud af, at de ikke regner med så store indkøb i Slotsarkaderne Hillerød at folk har brug for at fylde en tagboks!

almindeligheder

Så sover den lille skoldkopknop og der er lidt tid til at sidde bag tasterne. Synes hun er temmelig angrebet, de andre 2 fik ikke nye blærer i så mange dage, men vi må jo tage dem der kommer. Nu har hun så været så uhledig at 2 af dem har sat sig lige på grænsen til øjenvippekanten, skabt åbning for bakterier, med en øjenbetændelse til følge. Hendes øje er fuldstændig opsvulmet, blåt og rødt, en lille kineser kameleon.Men hun er glad. Vil helst være ude, og kommer konstant slæbende med støvler og jakke, mens hovedet lægges lidt på skrå og armende rækkes ud. Så vi jokker rundt i gården og finder sten, eller bare nyder at kunne gå langt væk - vinke - og tæt på igen. Verden er skøn når man er 1½ år. Idag gik hun halvdelen af vejen hjem efter vi havde afleveret Otto. Det tager lang tid, og der er mange fugle, papirstumper og andet der skal undersøges undervejs. Og mens man går der, til tider lidt utålmodigt trippende, mærker jeg heldigvis taknemmeligheden over at have tid til lige præcis at være i det lille nu og nyde det. Glæde mig over sten og planter med hende, altimens jeg har ro til at tænke masser af tanker indimellem de anerkendende nik og smil hun har brug for. Så selvom vi er temmelig isolerede, og ikke mange ønsker vores besøg, ja så nyder vi nok bare det helt nære og almindelige rigtig meget.
Vi har haft en helt utrolig rolig weekend, måtte aflyse et par aftaler - igen pga skoldkopper, men det var nu helt ok, ingen havde vist det store overskud alligevel. Søndagen blev, som for de fleste andre, lidt mærkelig af at vi manglede en time. Øyvind og Otto var ude og vinterbade (Otto kontrollerede at de rent faktisk VAR i) og morgenmaden måtte herefter hurtigt indtages så Ø og børn kunne komme i kirke. Jeg tog til gudstjeneste i Herlev på P1, hvilket egentlig var helt fint og kan anbefales. Mine tanker blev ikke forstyrret af alt det man normalt lige skal registrere når man er i kirke, hvem er her, sikke en smart ny frisure, har jeg ikke set ham der før osv osv.
Regine havde veninde på besøg, dem er der mange af! Så vi nød alle eftermiddagen i gården/haven, Øyvind med at bygge et fodboldmål, vi andre med at dimse rundt, cykle, drikke kakao osv. Egentlig det man kalder en almindelig søndag, men som jeg ikke synes er så almindelig for os. Rart at vi for en gang skyld var hjemme, kunne lytte med spænding om Hjem-is bilen kom forbi og tage timerne og lysten til nye gøremål som de kom. (og Øv den isbil kom ikke...)
Øyvind gør sig klar til sidste eksamen på torsdag inden bachelorprojektet skydes igang. Derudover håber jeg at han indimellem har lidt tid at slappe af. Der er godt nok mange gøremål en tyk og iderig kone som mig gerne lige vil have ordnet hele tiden. Jeg forsøger at servere det i rimelige mængder, men det ene projekt afløser det andet i mit hoved, og mange af dem er jeg ikke fysisk i stand til at udføre! Bare han ikke bliver træt af mig, der er jo temmelig længe til jeg forsvinder sådan 8 timer ad gangen, og kanaliserer mit behov for at udrette noget ind på en arbejdsplads!