onsdag den 12. november 2008

aftenshowet

Mon ikke vi er ved at være igennem snotnæser og dårlige maver i denne omgang. Det håber jeg, ihvertfald virker alle her til aften som om de står friske op i morgen. Carl Jacob sover stadig i en næsten opretstående lift, snotdrænage!
Nå men en dejlig aften ellers. Ungerne fik smag for et nyt spil fra trafikklubben og det gik der vældig sport i at klare her til aften. Der blev printet fine diplomer ud til alle, sågar et Gåmærke diplom til Carl J... Som så mange aftener griner vi af den skøre Pippi. Hvis vi dog bare kunne indrette verden lidt mere langstømpeagtig, så var der sjov - altid! Bortset fra det så må hun godt nok ha skabt temmelig meget røre hende Lindgreen, for 100 år siden var læreren ikke en man lavede sjov med... Nå men de 2 store nyder læsningen, en i gyngen, den anden i kø. Esther læser lidt for sig selv, masser af snak og ord, helst i et overdøvende stemmeleje. Carl Jacob ligger midt i det hele og forsøger at følge med i virvarret. En stor familie, dejlige unger. Forleden mødte jeg en fra efterskolen, hun have godt nok ikke lige regnet mig for en der skulle have 4 børn og gå hjemme hele vejen op gennem sen20erne. (og 30 erne hmpff...) Jeg sad nærmest og fik helt ondt i maven over at tænke på livet et andet sted, med en anden familie - en helt anden mig. Nej dette er da bestemt den eneste rigtige plet for mig, og intet kan nogensinde blive vigtigere end hvem den deles med. Jeg kan fint skifte rammerne ud - men indholdet, mine 5 og alle de andre dejlige jeg kender - de flytter med.
Et par af de gode fra dagen idag : En lille uenighed om hvorvidt Otto må børste tænder selv. hvortil den kloge søster siger ; "Altså man må først børste selv når man er 12 år, så gør man det et år, og så er det de voksne igen" (det er ikke alt der bliver forstået som det er sagt...)
"etter gøre buddemand" mens hun kommer svingende med et lækkert grønt fund fra egen næse. I toilettet tak!
Esther snakker konstant. Om aftenen må vi bede hende være stille, Otto beklager sig lidt over at skulle høre på en masse historier når han bare gerne vil ligge i fred! Hun får Carl Jacob til at klukle når hun hopper rundt om ham og siger "se bare her jacob, se bare her"
Nu er manden hjemme igen, han skal jo også psses lidt, så farvel!

1 kommentar:

connie sagde ...

Halløj med jer
Ja, dagene bliver vidunderlige og farverige med børn i nærheden....jeg kan godt huske det!
Håber I alle blev raske og nu er ved til at holde en dejlig weekend.
kh Connie