status fra nordøst

Kulde, hagl og sne, endelig er det blevet vinter og det er skønt. Ungerne lagde ud med leg i sneen lørdag morgen kl 7.15 - jeg kan virkelig ikke huske hvornår de sidst er kommet så hurtigt og glædesstrålende i tøjet! Og når det rusker og er koldt ude, så varmer det endnu bedre og føles aldeles velgørende når man kommer ind. Det betyder en trappeopgang fuld af vanter, huer, støvler og dragter i alle størrelser, man er ikke i tvivl om at her bor mennesker!
Weekenden har budt på dejlige sociale og hjemlige timer. Fredag var familien fra Kagerup her, vi har fået sådan en god ordning med at vi inviterer og de tager mad mad... indimellem kommer vi hos dem, men så er det selvfølgelig stadig dem der står for maden!
Hele lørdagen var Jane, Peter og Katinka her til arbejdsdag. Vi har besluttet at indføre en halvårlig lørdag i hver families hus, og så få ordnet noget af alt det der kræver flere voksne. Vi fik støbt en god sokkel til vores vaskemaskine så den ikke hopper rundt ovenpå en mørnet træpalle. Som følge af det fik Øyvind sig en ordentlig gang hold i ryggen, og har humpet rundt et døgns tid. (hvilket betyder at medicinskabet er stort set tømt for alt der kan "painkille") Soklen skal hærde i 7 dage, og vaskemaskinen kan ikke sluttes til, så bunkerne må jeg lade ligge, flytte nogle af dem i kælderen, og så lade apparatet køre i døgndrift næste weekend.
Det blev mest til mandearbejde, lidt træfældning osv, så damerne fik tid til at snakke og lege med børnene, når der altså var tid indimellem alle måltiderne der nødvenedigvis måtte klares!
Regine og Otto har haft kammerater, Julie mente bestem at hun skulle sove her, og pigerne fik oplevet at det nytter og plage... Der lå de så, et par 7-årige med næserne ovenover samme dyne, fnisende og lykkelige.
Gåture i frostvejret, lidt kælk og isbane, bagning af pebernødder, fjernsyn og et kort visit hos venner fra byen. En dejlig søndag.
Min mandag har indtil nu været ganske almindelig, oppe fra kl 6, fuld skrue på rugbrødssiden hvad opgaver angår, svaret på alt lige fra "hvorfor Gud skabte djævelen" til hvad hagl er lavet af. Skiftet Carl Jacobs og eget tøj et par gange pga uheld, flyttet lidt på møblerne for at indfange en bortløben ørkenrotte, lavet en madplan osv osv. Så jeg er oppe og igang! Nu må det være tid til at få redt håret og sat kontaktlinserne i!
Ugen har meldt sig med nye og kendte opgaver, arrangementer og aftaler, hygge og slid.
H

dagens lykkeligste

Det må bestemt være Regine. Endelig er det slut med at drømme om sit eget kæledyr. Flere måneders lobbyarbejde har givet ønsket resultat.

Bølle og Bob er flyttet ind. Øjne der stråler og lykkelige udbrud er det hele værd! Velkommen.

dagens vinder

Jeg ved ikke helt hvem det skal være, men der er flere nominerede.

"Er der en netto ved Zoo?" Ja det tror jeg da. "Godt, så kan de sælge masser af mad til dyrene!"(Otto)

Esther der ikke fik børstet tænder i går aftes " jamen hvad hvis de rådner i nat?"(Otto)

"jeg forstår godt at hun vil bo hos sin mor, damer er bedst til at lave mad og den slags..(Regine)

"mor kom dinosauerne eller Adam og Maria først?" (Igen Otto...)

Kan man savne et arbejde man ikke gider ha´?

Jeg kan konstatere at de sidste dage har budt på lidt flere fremtidstanker end der plejer at være plads til. Det er næsten lidt foruroligende. Altså selvfølgelig har de optrådt på den der lidt stille og drømmeagtige måde. I god sikkerhed for eventuelle impulsive handlinger, for tiden står jo -heldigvis, i vejen for den slags beslutninger. Men der er altså bare dage hvor glæden over at være herhjemme, passe godt på hver enkelts lille liv og levned, går hånd i hånd med virketrangen på den lidt større scene. At blande sig, blive klog og diskutere fagligt, bare være lidt samfundsdannende. Det er jo ikke mangel af ting at gå igang med her i det nære liv, og man kan jo altid arbejde med lidt mere struktur, perfektion eller idealisme på forældrefronten. Det har jeg droppet, og kogebøgerne kan man godt blive træt af.. Så er det der sniger sig en forsigtig misundelse ind, når dem man omgiver sig med har det her spændende arbejdsliv eller engagement i for mig ukendte områder. Det savner jeg ind i mellem. At blive stillet overfor nye udfordringer, hvor fagligheden kommer i spil, hvor etikken, teknikken, mellemmenneskeligheden og alt muligt andet sygeplejeviden bliver brugt. Jeg vil også gerne blive klogere... Men heldigvis er det jo sådan at det bliver der masser af tid til. Og mon ikke jeg om en 12 års tid, drømmer mig tilbage til en tid hvor arbejdslivet blev tilpas ofte afbrudt af orlov efter orlov efter orlov efter orlov... (og HA - jeg gemmer noget!!!)
De næste måneder kan jeg så gå og tænke lidt, prøve at fatte hvordan et liv med alle 4, manden og et arbejde til mor skal strikkes sammen.
Og hvis jeg er rigtig heldig bliver jeg måske klogere af det...

aftenshowet

Mon ikke vi er ved at være igennem snotnæser og dårlige maver i denne omgang. Det håber jeg, ihvertfald virker alle her til aften som om de står friske op i morgen. Carl Jacob sover stadig i en næsten opretstående lift, snotdrænage!
Nå men en dejlig aften ellers. Ungerne fik smag for et nyt spil fra trafikklubben og det gik der vældig sport i at klare her til aften. Der blev printet fine diplomer ud til alle, sågar et Gåmærke diplom til Carl J... Som så mange aftener griner vi af den skøre Pippi. Hvis vi dog bare kunne indrette verden lidt mere langstømpeagtig, så var der sjov - altid! Bortset fra det så må hun godt nok ha skabt temmelig meget røre hende Lindgreen, for 100 år siden var læreren ikke en man lavede sjov med... Nå men de 2 store nyder læsningen, en i gyngen, den anden i kø. Esther læser lidt for sig selv, masser af snak og ord, helst i et overdøvende stemmeleje. Carl Jacob ligger midt i det hele og forsøger at følge med i virvarret. En stor familie, dejlige unger. Forleden mødte jeg en fra efterskolen, hun have godt nok ikke lige regnet mig for en der skulle have 4 børn og gå hjemme hele vejen op gennem sen20erne. (og 30 erne hmpff...) Jeg sad nærmest og fik helt ondt i maven over at tænke på livet et andet sted, med en anden familie - en helt anden mig. Nej dette er da bestemt den eneste rigtige plet for mig, og intet kan nogensinde blive vigtigere end hvem den deles med. Jeg kan fint skifte rammerne ud - men indholdet, mine 5 og alle de andre dejlige jeg kender - de flytter med.
Et par af de gode fra dagen idag : En lille uenighed om hvorvidt Otto må børste tænder selv. hvortil den kloge søster siger ; "Altså man må først børste selv når man er 12 år, så gør man det et år, og så er det de voksne igen" (det er ikke alt der bliver forstået som det er sagt...)
"etter gøre buddemand" mens hun kommer svingende med et lækkert grønt fund fra egen næse. I toilettet tak!
Esther snakker konstant. Om aftenen må vi bede hende være stille, Otto beklager sig lidt over at skulle høre på en masse historier når han bare gerne vil ligge i fred! Hun får Carl Jacob til at klukle når hun hopper rundt om ham og siger "se bare her jacob, se bare her"
Nu er manden hjemme igen, han skal jo også psses lidt, så farvel!

Pas på, 2 årig på banen

Esther har bare haft en rigtig bøvlet dag. Totalt humørsvingende. Rigtig 2 års typisk. Sådan noget med at ALT skal klares selv, pille mandariner, tage strømper på, bære Carl Jacob osv. Det går jo nogenlunde, men frustrationen er total når sidste del af målsætningen ikke lykkes, og endnu mere fatal hvis man drister sig til at hjælpe! Hun kan blive så sur hvis man glemmer at spørge om hvilken mad der skal øses op og hvor på tallerkenen det skal ligge.
Den anden del er så en overstadig fuldstændig glædesstrålende pige, der går rundt og føler sig helt ovenud i orden. Fjoller, laver grimasser og får alle til at grine.
Jeg synes der sker ufatteligt meget med hende. Det er en kæmpe udfordring, hun blander sig i alt, og kan bestemt ikke længere bare afledes og blive optaget af noget andet som vi synes er mere passende. Til aften tog hun selv alt tøjet af, råbte buuusebaddd, indtil jeg stod klar og fik vandet igang. Mens jeg stod der i køkkenet kommer hun på våde dappende fødder, siger "ha skål" tager et par tupperware med, og så ud under bruseren igen. Nu ligger hun og sover, med vinterhue og vanter. Det SKULLE blive på. Og selvfølgelig en dukke og aftenens godnatlæseningsbog på puden. Hendes eget lille hoved kan knapt være der. Men jeg har vænnet mig til at der hver aften skal fiskes lidt af hvert ud mellem tremmerne så hun får bedre plads. Hun er skøn, besværlig, fuldstændig vidunderlig, - min.

lavpraksis på højt niveau

Jeg har skrevet det før, men det er fuldstændig vildt hvad der er af rugbrødsarbejde i mit liv. Jeg skal spare læseren for de kedelige detaljer, men bare minde om at det omhandler ufravigelige krav om en mor der holder formen. Og den arbejdes der på hver dag. Her er der ikke indlagte hviledage hvor muskler og psyke får ro endsige træningskampe hvor udskifterne står på spring for at vise deres værd. Jeg stiller snart op i et husmor marathon. Ikke fordi jeg tror jeg er bedst eller kan vinde, men bare for at alt det der almindelig arbejde som skal gøres før man for alvor føler man kan springe til det luksusfritidsagtige, kan give lidt på cvét. Altså hvis jeg en dag for brug for sådan et...
Jeg er fuldstændig sikker på at en mellemleder i en af de fremstormende danske virksomheder ville knække midt over hvis han skulle multitaske på mine betingelser. Ihvertfald gad jeg godt at sætte en 35 årig habit klædt mand på prøven! Stik mig bare et par telefonmøder med folk på den anden side af jorden, 120 mails at besvare eller hvad den slags typer nu laver. Hans frokost kan jeg med garanti sætte til livs uden problemer - og lur mig om han ikke får den i fred uden afbrydelser!
Kald mig bare selvglad eller dumsmart, men nogen skal jo opretholde standen og kæmpe for at værdsætte de hjemmegåendes arbejde!
Jeg kan konstatere at alt det fuldstændigt lavpraktiske har værdi og er tvingende nødvendigt for at livet fungerer på den lange bane. Derfor er det lige nu helt ok at skulle en tur igennem weekendens tasker og få styr på morgendagen - ambitioner er mange ting. Min vigtigste - at komme godt ud af denne dag og endnu bedre ind i den næste, for min og mines skyld.
H