mandag den 27. september 2010

torsdag den 23. september 2010

On

Vi er on igen! Vi har følt os ganske ganske amputerede med manglende pc og netadgang. Nu er det vist bragt i orden, og det skal nu nydes at strømme af informationer af mere eller mindre vigtig slags er let tilgændeligt. Af samme grund er børnene puttet tidligt. Der ligger 2 store og fniser af BølleBOB og hans skøre venner, mens de mindste er smuttet ind i drømmenes verden.
Esther med en dukke i hver hånd og et stort smil om munden fordi 2 store søskende og en mor slet ikke kunne komme over at hun idag har lært at cykle! Er det ikke flot? - der er ting man bliver lige høj af uanset hvor mange af ens yndlinge der efterhånden har klaret den præstation
Så en af Surf projekterne i aften er måske at finde en fin ny cykel.
Der er visse fordele ved ikke at være hooket op med net, man når en masse! Fx har jeg/vi gravet et hul. et KÆMPE hul. Faktisk så stort at det passer til vores trampolin. Deraf følger en masse jord - så en stor fin lang skrænt er der kommet mellem os og naboen. Derudover en tilplantet forhave, med hønsemøgs gødning, rosenbuske, stauder og en del mindre jord - igen lidt til skrænten. Jeg mener at kunne se mine overarme er vokset. Til gengæld er min ryg ikke helt tilfreds - eller hofterne for den sags skyld, men min gamle morfar sagde altid at alt kan arbejdes væk, og det forsøger jeg så.
Efter 6 fridage er det ok at skulle afsted på job i morgen. Nu er fryseren fyldt op med hjemmebag og ungerne med fridage og sene morgener, en fredag med vækkeur er ok.
Flotte festkjoler og papilotter i håret, stiletter og ideer til håropsætning er et særsyn her. Ikke desto mindre har det været så sjovt at prøve idag, gå i en venindes meget festlige garderobe og finde tøj til bryllupsfest om et par uger. Alt jeg har lånt er stramt, flot og frækt - jeg har lovet mig selv turde. Et jysk bryllup - om ikke andet skal jeg huskes for at være hende i den stramme guldkjole...
Et par af de søde fra idag ;

"mor skal man komme fra polen for at være politiker?" (otto)
""du er god til at lave perler Esther" "jeg er VIRKELIG go´" (esther)
"se mig mor - cykler hurtigt ned bakken mor"(Carl - bare sejt med så mange ord!)
"jeg vil ligge sammen med dig mor, du har varme lår" (Esther i den tidlige morgenstund)

Kan man andet end være taknemmelig?!

Farvel - jeg skal videre i cyberspace.

torsdag den 2. september 2010

manden i huset

Alene hjemme- og så alligevel langt fra. Med alle mine børn er jeg heldigvis aldrig alene, men jeg mangler tosomheden selvom den er sparsom og altid underprioriteres. Øyvind er på Bornholm 5 dage, og vi savner ham. I nat græd Otto hjerteskærende fordi "jeg skal ligge i denne her seng helt alene" - og det på trods af at jeg, Esther og Carl altså lå ved siden af. Men en vigtig mangler, og så kan man god føle sig lidt alene. Den store 7 årige der altid ender i vores seng fandt da også vej til at ligge under dyne med mig selvom jeg havde en af de små på hver side. Carl lå placeret kl 11.45, jeg kl 12.00 og Esther kl 12.15. Otto valgte så at placere sig præcis svarende til kl 7. Ganske praktisk for så kunne hans fødder varmes ved mine, samtidig med der var plads til alle hans uregerlige overekstremiteter der af en eller anden grund altid fylder ekstra meget når han sover. Hurra for familieseng endnu en gang. Den er nu bedst når den er fyldt op!
Jeg går ind i en dejlig periode på 6 fridage. De er allerede fuldt besat med besøg og fester, arrangementer og almindeligheder. Jeg glæder mig til det alt sammen. Måske der endda bliver lejlighed til at nyde lidt tosomhed. Hr Wengel er ihvertfald velkommen når han lander i morgen.
H