sammentræf

Tænk mens denne overskrift blev tastet ringer Alme skole og siger Regine er syg og skal hentes. Det er så 2. barn derude fra idag jeg henter... Eller det vil sige lidt efter ringer en sød forældre som også står med snotplaget barn og spørger om hun skal tage min med hjem. Kan man spørge om hun ikke alligevel skal smide sin foran tv og så ligeså godt kan huse et par stykker af mine? Fik jeg sagt vi er ved at være TRÆTTE af sygdom. Ovenpå en uge med snot og hoste i alt for store mængder samt elendige nætter er jeg ved at være temmelig lang i kødet. Og pleje af egen forkølelse får lige præcis den tid det tager at køre hjemmefra og til infektionsmedicinsk afdeling.
Tilmed startede en ellers fin morgen efter en fin aftenvagt med, at bilnøgler var væk og en planlagt smuttur med de små til børnehaven istedet blev en kamp med snemasserne. Netop nået frem, godt irriteret og gal i skralden over al den TID der gik ringer de fra Alme, 1. mand hentes med ørepine. Ingen bil og INGEN tid til den slags. Idag var min eneste alene arbejde i huset dag denne uge. Jeg havde glædet mig - ville gerne ordne mit fremtidige hjem lidt og nusse om det nu hvor det står uden vinduer - i snestorm! Håber den murer har fart på... Og at vinduerne kommer til tiden og -og -og.
Altså det er vist ikke for stor en indrømmelse at gøre og sige at vi er pressede. Og som følge deraf trætte. MEGA trætte. Ø og jeg møder hinanden i døren, jeg konstaterer at han ikke er blevet klippet i 2 måneder, at det ser underligt ud, dropper tanken om at det bliver anderledes foreløbigt. Håber at jeg ikke ser helt så underlig ud, haster videre. De vigtigste dessiner om status med børnene, huset og ting der helst skulle have været husket og gjort i går - altsammen på SMS.
Der er ikke en eneste god grund til at sætte sig og tjekke facebook og veninde blogs, men efter at have brugt tid og kræfter på at skrabe sne og opdage at de første m2 var dækket igen inden de sidste var ordnet - ja så smed jeg alt over bord. Sidder her indtil Mario er blevet fladmast på Wii og ungerne trænger til noget andet. Det bliver sikkert en film...

lokumssnak

Altså det er ganske bestemt ikke småting der vælter ind over disken her fortiden. Materielle udpluk som nye hårde hvidevarer, vvs regninger, en af hver fra hylderne i STARK. Det kan man glæde sig længe over. Dertil kommer alt det hyggelige såsom - grankusiner der fødes, børn der møder nye venner, voksne der nyder stille kaffetår. Alt det kedelige - børn der er syge, forældre der planlægger hjemmedage og skifter vagter ud, luseplager der ingen ende tager, vasketøj der aldrig når længere end tørresnoren. Almindeligheder.
Dagen idag kunne byde på væltede lokummer - overført og konkret betydning. Hvem havde for et par måneder siden regnet med at sygeplejersker rundt om i landet skulle diskutere fyringsrunder, være lidt i konkurrence, og se sig stavnsbundet til den afdeling de er på. Godt vi fik lånt de penge til hus i november! Ikke at jeg oplever at sidde yderst på taburetten, men det er bestemt ikke fordrende for et godt arbejdsmiljø at vi idag får stillet i udsigt at 3 fyres næste uge. Med belægning det sidste år på 115 % - vi kan ligeså godt lave noget mindre... Så er den spand tømt.
Og så er der alt det helt almindeligt ualmindelige hjemmekaos. Som når familien her på 6 tager et smut i Silvan en træt dag lige før spisetid. 2 skolebørn der leger fange og råbeleg, 2 mindre med hver deres vogn foran sig der forsøger at følge med. Ikke underligt at der ikke var en eneste sjæl i Silvan samtidig med os. Og når Esther så lige brillierer med at klovne rundt og lave sjov i sanitetsafdelignen så er der dømt et stort UPS. Således blev en "jeg tør stikke hovedet i toilettet" leg brat afbrudt da lokummet væltede og lå i fine knuste dele. Tak til de søde folk i Silvan for stor forståelse, overbærenhed og ikke mindst oprydning... Ungerne opførte sig faktisk eksemplarisk - ihvertfald de første 2 minutter efter. Som jeg sidder her nu fatter jeg ikke at vi nåede helskindet gennem Netto umiddelbart efter.
Jeg elsker det kaos - kan i øjeblikke tro at jeg helst var det foruden. Men det afføder altid sjov og ballade, larm og hurlumhej, brok og pjank. Det trækker tænder ud, tager og giver energi. Vores liv i en nøddeskal.
Og når man selv er fjollet nok til at lære ungerne at sige flatusafgang, så er lokumsringen ligesom sluttet!
Godnat

månedens fridag - imorgen kører vi løs igen

Der er travlhed i den familie jeg bor i. Hvis man vil vide hvorfor kan man lægge vejen forbi vores kommende hjem. Måske der vil brede sig lidt chok over dets tilstand, da der på store arealer netop nu ser ganske ubeboeligt ud. Der er dog kun optimisme at spore her, nogle mener at der bare skal gøres lidt rent og fjernes malerbøtter fra gulvet. Jeg ville nu være glad hvis der fx kom et køkken. Men sådan afhænger alt af øjnene der ser.

Dagene er fyldt med alt muligt hus-agtigt, det er helt ufatteligt hvilken viden man pludselig får brug for at besidde - og tankevækkende hvor lidt man ved inden for andre fagområder end ens eget! Knofedt og fridage er der hårdt brug for, hjælpende hænder ligeså.

Men idag er den gået helt modsat for mig. Jeg hev Esther med til ren veninde hygge i Asserbo, en legekammerat for hende og en opløftende veninde formiddag til mig. Bagte boller og hentede de store tidligt, og overgav mig til konkurrence med WII og 2 hoppende unger. Aftenens grin var inspireret at desserten, det skal i lige se. Det går op for mig nu, at den nagende tanke om hvad jeg kunne have nået i huset idag slet ikke er værd at bruge kræfter på - vi flytter alligevel! Og så giver jeg den lidt ekstra gas i morgen på ENDNU en fridag.