Hun må have en god fornemmelse for hvad det kræver at blive en voksen kvinde. Multitasking, helst med et par børn på hver arm. At kæmpe det bedste man kan.At blive i båden!
Hun er altid i gang, fuldstændig umulig at hamle op med, får alle til at hulke af grin. Råber og slår, pjatter og moser på for at få plads i denne her støjmassive familie.
Grimasser og sjove udryk, alle kneb gælder for at få andre til at grine. Stort drama når tingene ikke går som hendes planer tilsagde. Hjælpende hænder, tøj der konstant tages af og på, mad der findes frem. At stoppe op ved hver lille stykke julepynt og juletræskæder for at begejstres og nyde. Fylde mors indkøbsvogn med masser af umulige madvarer som jeg ikke engang tror jeg tør smage på, altimens der råbes HEJ til enhver der tør nærme sig. At sige farvel til pøllerne der skylles ud i toilettet. Lege prøverum med efterladt tøj - også de beskidte underbukser...
Alt bliver ordnet og undersøgt med en vigtighed som gjaldt det livet. Og det gør det jo på en måde også!
Her får hun lige sin helt egen spalteplads.
"Etter sove moars seng" Pappa ikke hjemme dag" Kom mor - sove nu" (fat det dog mor, jeg vil bare gerne sove sammen med dig)
Ottos Gormitier blev puttet til aften, " sååå, miti, sove der" "Etter vakse mitis hænder? OKEY" "miti dyne på" osv osv, den leg er det de færreste gormitier der har prøvet!
Ottos Gormitier blev puttet til aften, " sååå, miti, sove der" "Etter vakse mitis hænder? OKEY" "miti dyne på" osv osv, den leg er det de færreste gormitier der har prøvet!
Hvis jeg en dag får tid og lejlighed vil jeg lave en antologi, fyldt med små beretninger om livet i en 2 årigs perspektiv, bare for at andre kan have det ligeså sjovt som jeg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar