mandag den 22. september 2008

morgenmylder

Så er der ved at være ro herhjemme, Carl Jacob tager sig en formiddagslur, Øyvind er taget på arbejde og de 3 andre er kommet afsted. Regine måtte køres da vi pludselig midt i morgenmylderet opdager at klokken forlængst er passeret det tidspunkt hvor bussen kører. Hjem, sidde lidt, snakke lidt, ordne en masse, fuld fart igen, ingen har husket at det er idag der er fotografering i børnehuset, og vi bliver ringet op af pædagogerne, alle sidder bænket og venter på os... Lad mig sige det på denne måde - hverken Esther eller Otto kommer til at se nystrøgne ud på det billede. Nu har jeg så endelig fået mine kontaktlinser på, 3 timer efter jeg er stået op. Indimellem fatter jeg ikke hvor tiden bliver af, jeg kan bare konstatere, at der er ufattelige mængder af rugbrødsarbejde her, og det tager tid!
Vi har haft en ganske skøn weekend. Jeg ved ikke hvem der kom mest træt hjem fredag, Regine havde haft 2 idrætsdage og Otto været på 3 dages koloni. Så vi nød at have mormor her, almindelig fredagshygge med god mad og fjernsyn.
Vi har i min fars familie en god tradition for at mødes hvert andet år, og i lørdags mødte vi så hos min mor. Det blev en skøn oplevelse for alle, masser af børn at lege med, og voksne relationer der skulle næres med snak og latter. Vi nød det alle mand, selvom jeg var lige ved at flippe ud om morgenen ved tanken om alt det der skulle være styr på, og som bestemt ikke var det, 1 time før afgang. Regntøj, mad, dyner, rulleskøjter, osv osv, det føles indimellem som om man pakker til en hel ferie hver gang vi skal afsted. Der er altså mange par sko at have styr på, og af en eller anden grund tror alle her hos os, at moderen er den der liiiige ved hvor man har smidt den ene strømpe, højre sko, sin regnfrakke, albuebestytteren - jeg kunne fortsætte...
Resultatet var dog, at alle kom glade ud af døren, med det meste i taskerne, undtaget 20 flutes der skulle fortæres til aftensmaden. Jeg fik for en gang skyld sat mit hår så jeg var helt fornøjet med resultatet, opdagede dog desværre at mit tøjvalg var lidt sjovt sammensat, og at jeg var kommet afsted iført limegrønne crocs. Som min fætter sagde - det er sådan vi kender dig Hanne...
Igår var der høstgudstjeneste i kirken, en virkelig festlig højmesse. Jeg elsker høstsalmerne, de er præget af så stor taknemmelighed til Ham som giver os så meget. Jeg sidder der og bliver så glad indeni over hvor mange gode gaver og opgaver jeg har fået betroet. Livet mærkes virkelig når man sidder med de store eksitentielle tanker, og der pludselig er en der hvisker "mor hvor skal jeg sætte min bussemand?" Efterfølgende var der fest med den helt store kirkefrokost, og massivt fremmøde. Der er en stor flok børn i alle aldre så vores unger drøner rundt og føler sig som verdens heldigste fordi man må sidde ved børnebordet, selv tage lige hvad man vil fra buffetten, og der er ingen voksne pegefingre undervejs. Esther nulrer rundt med de store piger, de nyder hendes påfund og grin, man kan sagtens være venner trods 10 års forskel. Carl Jacob er der stor rift om, og han går fra arm til arm.
Og når alle har været spredt og haft travlt med at nyde diverse selskaber, så er det allerbedste næsten når vi søndag eftermiddag alle lander i stuen, helt nede i gear. Otto der mener han lærer Carl Jacob at knipse, Esther der danser og vander blomster samt mange andre vigtige småsysler. Kaffetår, spil og gåtur - en rigtig familien danmark søndag. Den er fuldendt når der kommer hjemmebagt æblekage på bordet. Man føler sig (endelig) som en stereotyp, og nyder det vildt!!!
Nu står den på madplan og Netto tur. God mandag.
Hanne

1 kommentar:

Ida sagde ...

Nå, men det er da altid noget, at bussemanden ikke bliver spist, men sat af et sted! Om jeg kender det med håret, det sjove tøj og manglende dele i familiepuslespillet- har lige været på Bornholm i weekenden, satsede på, at andre havde en føntørrer med, og måtte lade mig nøje med et truckerbad + ny mascara. Det var der nok ikke nogen, der opdagede... Det myldrer helt vildt her også, afleverede unger, handlede ind her til morgen og kommer hjem og har glemt alt om, at Laust skal til fødselsdag i eftermiddag (han ved det heller ikke selv!) og skal nu trylle en gave frem og hen i hans taske inden han har fri og jeg selv skal på arbejde. Sådan kan småtingene jo myldre frem over tid, og det går nok alligevel. Håber jeg! :-) Ønsker skøn dag, kh Ida