weekendmatematik

menighedsråds seminar, godt at skulle forholde sig til ikke hjemlige emner, dejligt stemning socialt.
+ X factor afgørelen endelig faldet, så har vi fået vores fredage tilbage... Lige dele tilfredshed og ærgelse over resultatet her hos os.
+ Øyvind og børn ordnet cykler, så er der forår i luften for alvor.
+ Gudstjeneste, for 3 ud af 6 i hvertfald.
+ hyggeligt besøg fra "gamle dage", min højskole og Århus veninde.
+ dejlig eftermiddag og aften hos lokale venner, inkl mad!!! Altid godt.
+ Bob Dylan fribilletter i aften i Forum - Øyvind er lykkelig...

= god weekend her hos os.

donationer

Jeg er ved at samle ind, sådan i tankerne altså, prøver at regne ud hvor meget vi egentlig kan undvære af alt det der fylder på hylderne her hos os. Det bliver til en hel del. Der er det aldeles overflødige - bloklys i flere nuancer, legetøj der er i stykker, blade og magasiner der er læst, slik og et askebæger. Der er alt det som ikke kan doneres, men vi på den anden side ikke rigtigt bruger ; arvede porcelænsfigurer, cigarklipper, broderede duge, kuglepenne med indgraveret navn fra en konfirmation, osv. Og så er der alt det vi mener at have brug for, men bestemt ikke har. Høretelefoner til 3 forskellige mobiler, tøj der ikke er blevet brugt de sidste 3 år, tennisketchjere og alt muligt dims og kram som på en eller anden måde er svært at skille sig af med fordi... Ja hvorfor egentlig - jeg synes jo ikke det er en efterstræbelig værdi at eje en hel masse. Vi snakker jo konstant om herhjemme - og i de cirkler jeg bevæger mig, om hvor lidt det materielle betyder. Alligevel er mine skabe propfulde af ting. Også gode og nødvendige ting, bestemt, men det er bare lidt mærkeligt at forestille sig et liv uden alle de ting. Ville vi være lige så glade, tilfredse og elske hinanden og det liv vi har akkurat ligeså meget? Jeg håber det. Ting kan jo forsvinde, et kort øjeblik kunne jeg tænke mig at prøve det. Men gyser alligevel ved tanken, for hvad så?
Hvor er jeg bare fuldstændigt vant til et liv fuld af ting - materielle ressourcer, overflod. Det kan jeg godt lige sidde og dvæle lidt ved, når nu der tales så meget om krise. Hvad for en krise - målt på hvad? Jo overflod målt i mere eller mindre størrelser, men reel krise, det er vist ikke der vi er. Måske har vi mindre end i sommmers på kontoen, opsparingen eller hvor de økonomiske midler er placeret. Men lur mig om ikke de fleste, som jeg, stadig kunne donere indtil flere sække med ting og sager der ikke er brug for. Vi har ting der ikke er brug for! - farvel til reel krise. (Jeg kender en der ryddede 20 sække fra deres hus - og manden kunne ikke en gang se det var væk!!!)
Jeg er trist over at nogen må flytte, sælge eller mangle, og kan falde i en følelse af mismod over at vi ikke har råd til et hus eller en ny bil. Samtidig er det altså en god ting at huske mig selv og andre på, at her i Danmark kommer vi ikke til at dø af sult, sende vores børn i arbejde eller det der minder om.
Nej de reelle kriser, de er lige der hvor mennesker bryder sammen, mister hinanden, livsgrundlaget braser eller andet som rammer der hvor selve det at være menneske virkelig betyder noget. Så måske er det slet ikke alle mine ting og ragelse jeg skal donere, men noget af mit overskud. Det er svært. De fleste af os er så optaget af vores egne projekter, om det er familie, arbejde eller vælg selv... Personligt synes jeg overskuddet er brugt når dagen og dens gøremål herhjemme er slut. Men kære venner, jeg vil gerne, håber at hver enkelt byder ind - om det er materielt gods eller overskud, giv mig et praj der hvor jeg er for fladpandet til at se det af mig selv. Jeg vil forsøge at skille mig af med det jeg ikke allerede har givet til nogen...
-og mit tøj, det er der vist alligevel ikke nogen der gider eje...

en uge i bakspejl

Det er tid at indstille tankerne på en ny uge, men inden den får hele overtaget,
er det værd at dvæle lidt ved den der er gået.


















Vi har haft besøg - et rigtigt dejligt et af slagsen, for farmor kom med toget tirsdag og blev 2 dage. Hun blev udsat for lidt af hvert, såsom en lejlighed der måtte rengøres, vinduer der skulle pudses og børn der nød selskabet og holdt hende godt igang!
Det må absolut nævnes at Carl Jacob nu kan rejse sig op ad ting, men ikke selv sætte sig igen, hvilket resulterer i en del falduheld. Derudover er han begyndt at kravle, har ihvertfald fanget teknikken med hænderne, og benene kommre på svært beskrivelig vis efter, sammen krøllet, lidt gollum agtige bevægelser. Han er lykkelig! De andre mindre tilfredse, for pludselig er han overalt, og sætter tænder og hænder i hvor noget ser spændende ud. Han er temmelig ukritisk - til aften havde han slugt 10 cm regnbuekulørt effektgarn, og da Esther så ham sidde med en stump hængene ud, trak hun til. Det blev til et gensyn med lidt af aftensmaden...
Vi har forsøgt at hale dagen idag hjem på absolut ikke krævende aktiviteter. Grunden var en dejlig fødselsdagsfest i Kagerup igår, gåtur, bål og sjov i skoven efterfulgt af mad - masser af mad - og hvad dertil hører. Da vi stadig hang over bordet ved halv to tiden blev vi enige om at overnatte - dvs hænge et par timer mere og SÅ overnatte. Helt utrolig dejligt at have lidt god tid med Gitte og Morten, til at samle op på forskellige emner og få grinet igennem. Ungerne vågnede som altid frejdigt kl 6.
Så idag har vi haft et besøg af Øyvinds moster og onkel, de havde en fin arvesofa med som Øyvind gerne har villet eje i mange år. Nu er den så pludselig vores, men hvor skal vi egentlig placere den? Synes ligesom her er rigeligt i forvejen! Det eneste mulige sted er ved spisebordet, og der står den vist perfekt - for nu ihvertfald. Den passer fint i siddehøjde, og eftersom vi faktisk bruger mere tid omkring det bord, end sammen med vores "rigtige"sofa - så er det vel meget passende at komme til at sidde lidt blødt!
Ellers har ugen budt på korrespondancer med forskellige avisredaktioner som lige skulle sættes på plads. Besøg hos mekaniker og forskellige synshaller for dog om muligt at få den gamle spand igennem og godkendt. (det er ikke lykkedes...)
Menighedsrådsmøde, aktivitetsudvalgsmøde, forældrebestyrelsesmøde...Vm i fodbold for 5-9 årige, legeaftaler, besøg og kaffekos. Vi nåede lige nøjagtigt det hele...

finally fri og fredag

Hovedet er fuld af tanker. Kan man flertalsbøje fornufter, eller giver det ikke mening. Ikke sprogligt i hvertfald, er det så udtryk for at det er sådan vi ser på begrebet, er der kun en fornuft. Hvor relativ er den, kan den ses isoleret fra kultur, individ sammenhæng eller hvad? Og hvad med mennesket i det hele taget, er vi egentlig frie, eller prædetermineret? Hvor går grænsen for den enkeltes uinskrænkede frihed, og hensynet til fællessakbet. Er vi gundlæggende afhængige, eller gør vi os afhængige fordi det tjener vores eget egoistiske livsprojekt bedst? Der skal ikke læses megen filosofisk litteratur før jeg kommer godt op over jorden i mine tanker. Det er sindsygt spændende, og jeg ender mest med flere spørgsmål end svar. Men midt i en helt almindelig hverdag, hvor de fleste tanker og handlinger retter sig mod det aldeles ikkesvævende praksisniveau, så er det skønt at hæve sig lidt op over det hele, og blive nødt til at reflektere lidt over nogle af de virkelige mysterier. Jeg håber så bare at disse måneders studie også kan bidrage med en afklaring af min rolle i arbejdssystemet når sommeren er forbi.
Weekenden byder på "sommerhus" på Nørrebro. Vi har længe haft en aftale med Marianne og David + Co at være sammen, og det ender altså med at være turister i KBH. Vi skal ind og nurses lidt med mad, underholdning og hyggelige timer.
God weekend.

en tand for meget

Er der venligst en der kan forklare mig hvad det udtryk egentlig betyder? Her er der bestemt ikke en eneste tand for meget, vi går derimod og venter på hver eneste en. Eller hvis bare de 2 der holder vores nætter igang disse dage ville bryde gennem de ømme gummer, så bliver der betydelig tilfredshed her. Nu ligger den plagede elskling med næsen i vejret her på sofaen ved siden af mig, han er ved at være grundigt mast! Selvsamme dreng har idag (igen) bevist hvor perfekt og skøn en baby han er. Sundhedsplejersken var helt aldeles tilfreds, og mere til, ihvertfald blev det tolket sådan af os to, hans ophavsmand og dame.
Han vinker, begynder at bruge pincet greb, hiver sig frem hen over gulvet, og er ganske tæt på at kravle. Han klukler når vi leger gemme og græder når vi går, og han tror vi forsvinder for altid. Selvom alle tingene er velkendte fra de tre andre, så bliver man lige varm om hjertet og lykkelig ved at opleve det hele igen. Nu er det jo ham!
Tilbage til tænderne - altså dem der henviser til noget der ER for meget. Herunder kan nævnes alle de dage der endnu går før vi skal på påskeferie, føler tiden er uendelig lang, særligt nu hvor alle andre har overstået skiferein og kommer friske og solbrune hjem. Turen kommer til os, og vi glæder os vildt!
En tand for meget - at Øyvind faktisk tabte en god luns af en gammel tand forleden, hvad mon sådan en reparation koster... Måske vi skulle overveje en tur til Polen? Eller en guldørenring og kasket, han har alligevel allerede lidt sømandslook. Det er sikkert billigere end visit hos tandlægen.
Og minsanten om ikke også tandsnakken er fuldendt med tanke på at der nu er endnu en her der har egen børste i tandkruset, og som skal børstes hver dag. En hurtig opregning bliver 100 tænder der er til eftersyn dagligt her. Nogle gange bliver jeg helt fornøjet over at sidde og regne sammen hvor mange tandpastaer, tandbørster og andet udstyr der bruges på sådan et helt langt familieliv her. Og hvis det hele blev lagt i en række, ville det måske være i kilometervis, og kunne række helt til fjerne himmelstrøg, hvem ved? Fantasien er der brug for, rejselivet er det småt med, godt at jeg i tanken kan komme vidt omkring selvom jeg er placeret her i sofaen.
Og for afrundingens skyld kan jeg en tand joke, en af dem der er sjovest hvis man er mellem 5 og 7 år, eller har sovet meget lidt om natten. " Alle børnene spiste karameller med deres venner, undtagen lone, hun havde ingen tænder"
Nu er jeg vist for langt ude. Godnat.

nr 100

Øyvind har fri hele ugen, jeg har læst alt til forelæsningen mandag og planerne er få indtil weekenden. Men i kan nok forstå at jeg netop derfor slet ikke har tid til at hænge ud her ved bloggen, der går totalt kaffe og snak i den for os - men det er altid tiltrængt og ganske dejligt.
Så et ganske kort jubilæumsindlæg herfra.
Hanne