Dagen er - temmelig hvid!

Hvordan der kan ligge 5 cm sne på en tørresnor går over min forstand...

Så er børnene endelig kommet afsted. Havde det ikke været fordi det er sidste dag inden juleferien, og alt hvad dermed følger af hygge i børnehave og afsked med gode kammerater, så havde jeg gerne blevet indendøre et par timer endnu. Sneen er faldet i store mængder, og morgenen er blevet brugt på at nyde hvor smukt det ser ud, og til at grave os fri... Desuden er der jo alle vores små forpigtigelser, foderpladsen til egern og alle fuglene må ordnes, kaninernes vand optøes og skiftes, brænde bæres ind, fortovet skrabes og saltes. Altsammen opgaver der passer fint til en rolig morgen i selskab med mine to små.

Juleforberedelserne er godt igang, jeg har ordnet værelser og talt dyner så vores gæster kan indfinde sig. Og det glæder vi os til - Onkel Hans og Linette med drengene og Farmor og Farfar. De kommer med en fuld bil, og trailer - så der skal helst være en krog eller to til rådighed tror jeg...

Julekager er der i dåserne, vi får sikkert brug for at bage lidt flere for det svinder i dem, sært. Gaverne er købt, næsten ihvertfald. Jeg satser på at de 5 der går på juleferie idag får styr på resten. Ligeledes med rengøringen...

Aftenerne i denne uge har været i selskab med børnene og håndbold. De store glæder sig til weekend, for så må man være oppe længere end bare til 1. halvleg. Jeg nyder mest at sidde der og høre på alle deres sjove spørgsmål og kommentarer, mange af dem umulige at svare på. Den ellers stille Otto giver den fuld gas når der er sport på programmet. Han flyver rundt i stuen, imiterer målmand og stregsspiller. Altsammen mens han snakker konstant! Regine taler om hvem der er pænest, hvem der kommer fra hvilken by, kan ikke vælge hvem der er hendes yndlingsspiller. Jeg sidder med hovedet begravet i mit strikketøj (igang med 2. sweater til mig selv!) og mumler lidt imens. Når sjældent at kigge op i det sekund det seje sker, og så får Otto chancen for igen at forklare... Imens er der ild i ovnen og the på bordet. Dejlige vinteraftener.

Vi begynder dog at glæde os til Øyvind indfinder sig lidt mere. Han har været afsted alle aftener i denne uge, der er altid tryk på op til ferier når man arbejder på skole. Til gengæld har han ferie nu indtil det nye år er skudt ind - det kan man kun misunde ham.

I aften tager vi til hver vores julefrokost og kusine Emilie med veninde kommer og passer. Det bliver vist noget med at fikse en let aftensmad mens håret bliver sat, og så komme tilpas beregnet for sent... Børnene glæder sig meget! Jeg må sige det føles godt at nå dertil, at en sådan ordning ikke bibringer med nogen form for nervøsitet eller tanke om hvorvidt det nu går.

Et par kommentarer fra denne morgen :

Regine og Otto diskuterer håndbold, Regine : "Helt ærligt Otto, hvorfor skal de have sådan en lang bane, de bruger jo ikke alt det i midten. Hvis den var kortere behøvede de ikke løbe så meget!"

Vi taler om hvem man elsker, Otto : "Mor jeg kan bedst li´dig om dagen, og Pappa om natten, for han er varmest og du er surest om natten"

Carl - med lange fine sætninger med udeladelse af diverse konsonanter; "Jeg gal ned i børnehave og lege med Liam i pudeummet. Vi gal lave en ruddebane"

God hvid weekend derude.

dagen er grøn

Endnu en dag med store grin og skøre indfald på arbejdet. Endnu en dag med fantastiske kolleger. Endnu en dag med irritation over hvor trægt og besværligt andre faggrupper kan gøre det for en. Endnu en dag hvor man må lade situationsetikken råde og lempe reglerne for at komme patienterne i møde. Alt i alt - en almindelig arbejdsdag.
Jeg har det faktisk fint med jobbet for tiden. En dag om ugen er der projektdag, hvor jeg sidder med en gruppe og laver patientforløbsbeskrivelser. Fint med tid til fordybelse og kvalitetetsudvikling. De øvrige dage fyldt med travlhed, munterhed og alvor. Tanker om at skulle en hel masse andet er lagt væk for tiden. Jeg trives hvor jeg er, vil ikke investere en masse energi der ikke kommer mine 5 herhjemme tilgode. Jeg er god til det job jeg har - det er vel fint!?
Det tæller bestemt også i regnskabet at min nuværende jobsituation er i så rolig en fase, at jeg faktisk tager mig selv i at have mere overskud herhjemme. Når rugbrødsarbejdet i det daglige er gjort er jeg ikke fuldstændig flad - overraskende for mig selv... Men kan konstatere at vi for tiden spiser god aftensmad, får lavet lektier med børnene, læser godnat historier og får afleveret bøger på bibliotek til tiden...Børnene er glade, de små har næsten ikke sammenstød og vi læser avis! Vi begynder at tale om hvordan vi også pludselig sidder som 50 årige og tænker tilbage på den bedste tid i livet hvor børnene endnu var små. Som Øyvind siger da han idag samler bunken af bøger spredt i hele stuen " selvom det bliver kedeligt kan jeg godt glæde mig lidt alligevel"
Brændeovnshygge, lækkert vintervejr, plads til armbevægelser indendørs gør mine vintermåneder langt mindre mørke. Der kunne godt være et par timer mere at gøre med om dagen, og min tandlæge måtte godt være billigere, men alt i alt er der rimeligt grønt her hos os.
Jeg vil fortrække til dybet under vores seng, for at finde gaverne der skal hænge klar til børnene når de vågner i morgen. For første gang en pakkekalender alle dage i december, det er blevet til en del brugt gavepapir... Imorgen må det blive den sæk med lækre nødder og en fin orange nøddeknækker der er mit seneste kup fra Røde Kors biksen. Om det er mig eller dem der synes det er mest hyggeligt med pakkekalender ved jeg ikke. Men succes, det er det...
Godnat H