Regine - min lille dronning.

Hvordan ens baby pludselig kan blive 9 år er ufatteligt. Ikke destro mindre er jeg idag blevet mor til en nu 9 årig, jeg er stolt og forundret, lykkelig og skræmt over hvor hurtig hun bliver stor! Gavebordet vidner om en pige der ikke er helt lille mere, og alligevel har brug for at lege. Sleich alfer med lyserøde blomster, neglelak og vækkeur, Rasmus Seebach cd. klistermærker, hæklegarn ... Et godt mix.
Vi har nydt gæster hele formiddagen, været i DGI byen hele eftermiddagen, hos onkel Jens hele aftenen.
På vej hjem i bilen siger hun;
" Mor, jeg er altså ret stolt af mig selv, tror du ikke jeg er en af de få piger på 9 år der tør hoppe i fra 3 meter vippen selv?" Og fra mig lyder et stort JA, jeg er også stolt - for uanset om så alle andre jævnaldrende har gjort det samme et utal af gange, så måler det sig jo aldrig med hendes bedrift...
Og når man kommer til dagens slutning er det ikke sært at hun er så træt at der fældes tårer af udmattelse og at al spændningen endelig er udløst. Og mens den lille hånd holder i min, og søvnen stille kommer, er det mig der fælder en tåre af taknemmelighed over at hun er min.
Jeg tænker igen på hvor aktuelle verset fra hendes og min godnatsang er

"Frodig som en ranke,
du vokser for min tanke.
vokser fra din moders barm,
ud i verdens vilde larm
Frodig som en ranke."

dagene går - hurtigt!

Når dagen starter med en mave der stadig ikke tillader en at gå på arbejde, adgangen til arbejdsmailen er spærret så man kan heller ikke lave noget nyttigt ad den kanal, ungerne er sendt afsted og manden halset på arbejde efter alle sov over sig - hvad er der så mere rart end at nyde det ubestridte bevis på at man har tid - opdatering af hverdagslivets oplevelser på bloggen. Idag tror jeg vi skal sende en særlig hilsen til vores oldeforældre som følger med her - det synes jeg er sejt. Og når tankerne nu er i det norske må jeg hellere nævne, at vi har truffet en beslutning af de kedelige. Heivind sættes til salg. Vi har alle tudet lidt over det, specielt os af hun køn... Heldigvis er det ikke Birtedalen vi skiller os af med, den forbliver, med alle de mennesker og oplevelser vi elsker der. Og der kommer vi sikkert til at være flere gange årligt, blot i andre hytte rammer. Det har vi lovet os selv og ikke mindst Regine...

Vi holder fester! Fødselsdagsfester. Oktober er en vigtig måned hvad det angår. Pigerne tæller dage, eller dvs Esther talte blade, for en sød pædagog havde fortalt hende at hendes fødselsdag var når alle bladene var faldet af træerne. Hun gik med til at blive fejret trods det, at de fleste blade stadig hænger og ser flotte ud i alle deres orange nuancer.

Vores smukke, skøre, sjove og allermest skønne lillesøster er blevet 4 år. Med familie og venner den ene dag, masser af larm, sjov, mad og sene sengetider. Igår med en hel lærkestue der sang og festede rundt her hos os, tror aldrig før at så meget legetøj har været fremme på en gang!

Hun mener at være klar til at blive 6 år, for hun er parat til at komme i skole , og har tænkt sig at starte sammen med Agnes efter sommerferien!

Regine har holdt en herlig for fest for hele 3. klasse sammen med en veninde fra klassen. Vi lånte svømmehal og hoppepude på den anden families gode kontakter, slush ice maskine og mad tilberedt af rigtig kok - sand fest for skønne børn. Hun fik masser af penge som skulle brændes af i Hillerød i går, men pungen forblev i lommen, "mor jeg kan jo købe det der meget billigere på den blå avis" - hvor mon det kommer fra?...

Bemærk hvor "festklædt" hun er... Det er sjovt når man opdager hvordan hun udvikler sin egen stil, lad os bare kalde den godt afslappet, men med store overvejelser foran spejlet hver dag, så gennemtænkt - det er det! Jeg mener at kunne ane en del inspiration fra kusine Emilie...

Snart er det efterårsferie og vi glæder os afsindigt til at få besøg fra Skjern. Det bliver med garanti med stort ståhej og masser af sjov, fantastisk med god familie! For første gang siden Ø og jeg blev gift kan vi vist tilbyde alle overnattende en reel seng eller madras der ikke skal deles med nogen.

Og så forresten, jeg er ikke blevet fyret som mange andre kolleger i mandags - så behøver i ikke også ringe og spørge... Jeg er ganske taknemmelig over at have et job for tiden!

Hanne

hverdagsglad

On

Vi er on igen! Vi har følt os ganske ganske amputerede med manglende pc og netadgang. Nu er det vist bragt i orden, og det skal nu nydes at strømme af informationer af mere eller mindre vigtig slags er let tilgændeligt. Af samme grund er børnene puttet tidligt. Der ligger 2 store og fniser af BølleBOB og hans skøre venner, mens de mindste er smuttet ind i drømmenes verden.
Esther med en dukke i hver hånd og et stort smil om munden fordi 2 store søskende og en mor slet ikke kunne komme over at hun idag har lært at cykle! Er det ikke flot? - der er ting man bliver lige høj af uanset hvor mange af ens yndlinge der efterhånden har klaret den præstation
Så en af Surf projekterne i aften er måske at finde en fin ny cykel.
Der er visse fordele ved ikke at være hooket op med net, man når en masse! Fx har jeg/vi gravet et hul. et KÆMPE hul. Faktisk så stort at det passer til vores trampolin. Deraf følger en masse jord - så en stor fin lang skrænt er der kommet mellem os og naboen. Derudover en tilplantet forhave, med hønsemøgs gødning, rosenbuske, stauder og en del mindre jord - igen lidt til skrænten. Jeg mener at kunne se mine overarme er vokset. Til gengæld er min ryg ikke helt tilfreds - eller hofterne for den sags skyld, men min gamle morfar sagde altid at alt kan arbejdes væk, og det forsøger jeg så.
Efter 6 fridage er det ok at skulle afsted på job i morgen. Nu er fryseren fyldt op med hjemmebag og ungerne med fridage og sene morgener, en fredag med vækkeur er ok.
Flotte festkjoler og papilotter i håret, stiletter og ideer til håropsætning er et særsyn her. Ikke desto mindre har det været så sjovt at prøve idag, gå i en venindes meget festlige garderobe og finde tøj til bryllupsfest om et par uger. Alt jeg har lånt er stramt, flot og frækt - jeg har lovet mig selv turde. Et jysk bryllup - om ikke andet skal jeg huskes for at være hende i den stramme guldkjole...
Et par af de søde fra idag ;

"mor skal man komme fra polen for at være politiker?" (otto)
""du er god til at lave perler Esther" "jeg er VIRKELIG go´" (esther)
"se mig mor - cykler hurtigt ned bakken mor"(Carl - bare sejt med så mange ord!)
"jeg vil ligge sammen med dig mor, du har varme lår" (Esther i den tidlige morgenstund)

Kan man andet end være taknemmelig?!

Farvel - jeg skal videre i cyberspace.

manden i huset

Alene hjemme- og så alligevel langt fra. Med alle mine børn er jeg heldigvis aldrig alene, men jeg mangler tosomheden selvom den er sparsom og altid underprioriteres. Øyvind er på Bornholm 5 dage, og vi savner ham. I nat græd Otto hjerteskærende fordi "jeg skal ligge i denne her seng helt alene" - og det på trods af at jeg, Esther og Carl altså lå ved siden af. Men en vigtig mangler, og så kan man god føle sig lidt alene. Den store 7 årige der altid ender i vores seng fandt da også vej til at ligge under dyne med mig selvom jeg havde en af de små på hver side. Carl lå placeret kl 11.45, jeg kl 12.00 og Esther kl 12.15. Otto valgte så at placere sig præcis svarende til kl 7. Ganske praktisk for så kunne hans fødder varmes ved mine, samtidig med der var plads til alle hans uregerlige overekstremiteter der af en eller anden grund altid fylder ekstra meget når han sover. Hurra for familieseng endnu en gang. Den er nu bedst når den er fyldt op!
Jeg går ind i en dejlig periode på 6 fridage. De er allerede fuldt besat med besøg og fester, arrangementer og almindeligheder. Jeg glæder mig til det alt sammen. Måske der endda bliver lejlighed til at nyde lidt tosomhed. Hr Wengel er ihvertfald velkommen når han lander i morgen.
H

insomnia

Tænker på det konstant. De fire forsvundne, deres familier, hændelsen, livets mening, om det virkelig er Guds plan, jeg forstår ingenting.
Deres historie blandet sammen med vores da vi mistede Christian, da jeg mistede min far.
I mange nætter har min søvn været forstyrret af billeder, mørkt uklart vand, et tog med lys der kører i mod mig, store smil, en ung fyr der vinker, en ældre der spiser piratos, en far der tager min hånd, ansigter der smelter sammen så jeg ikke helt ved hvem der sker hvad for. Alt muligt kaotisk. Alt muligt trist.
Nutiden ripper op i fortiden, man får en mental mavepuster. Mærker en flig af deres smerte. Mangler ord.
Og opdager så at en del af vores personlige smerte over egne tab mærkes, men på forunderlig vis ikke længere har det samme gennemgribende tunge tag i os. Vi er jo kommet godt videre, har et dejligt liv. Bærer dem vi har mistet med os. De gode historier fylder mere end de triste.
Jeg ønsker sådan for Ida og hendes familie at de må komme gennem denne tid, med masser af sår og skrammer, tårer og vrede, men også med håb, tro på fremtiden, glæde over alt det de havde og har, en lillebror som stadig er deres.
Vi tager rejsen med jer.

H

4 skud og en skumfidus

Der er 4 sovende yndlinger fordelt på 2 værelser. Den ene mere nuttet, dejlig og inspirerende end den anden. Jeg kan bliver ganske betaget af at sidde en eftermiddag som den der er gået og nyde deres gøremål.
Carl - har slået sin kærlighed på en lille håndboremaskine, med hvilken han kan reperere alt. Jeg nød at se hvordan han skulle op og stramme den øverste skrue på køjesengens trappe. Hvordan han for hvert trin først lagde maskinen så den balancerede, derefter fik sine 4 små lemmer et skridt højere op, for derefter at gentage samme manøvre indtil han stod i skruens højde. Jeg holdt lige vejret mens han hang i en arm og knap kunne bære maskinen i den anden mens der møjsommeligt blev ordnet hvad der for ham må have synes aldeles vigtigt. Samme rolige planlagte tur, bare den anden vej, hvorefter han stolt udbryder " mig skruer seng, Etter gå op". Tak for uvuderlig hjælp lille arbejdsmand.
Esther ; Har passet dukken. Så godt at den kunne vælge hvilken af de 5 opstillede tallerkener med tilhørende kopper den ville bruge. Derefter fik dukken trænet hvordan man hopper på en trampolin, meget pædagogisk bliver tingene forklaret, og dukken giver et selvfølgeligt svar som altid er i overensstemmelse med hvad barnepigen synes den skal. Heldigt.
Otto ; fik tændt et bål. Han kan bruge mængder af tid på at smide nye småkviste på, rage lidt i gløderne og puste så der kommer den rigtige mængde flammer. Hvem han taler med undervejs er svært at sige, men de forstår flyverlyde, luftskudssalver og vildmandsråb! Når der nederst i feriekassen endnu ligger et par ubrugte skumfiduser som mor giver grønt lys til at aflive - så er lykken gjort.
Regine ; Har syet et par bukser! De nedslidte araberbukser har fået hjemmegjorte lapper, perler og sågar pailetter! Udseendet står måske ikke helt mål med mængden af stolthed over projektet hvis man ser objektivt på det. Så det er helt perfekt at fremvise sin bedrift til en super subjektiv mor - som synes sin datter og alt hendes er fantastisk.
Jeg synes endnu engang at kunne bekræfte det indiskutable fakta at jeg har de skønneste børn!

Vi fik klippet nogle grene, fjernet ukrudt, købt en pizza hos den lokale. 4 i bad, et legoskib fik påhængsmotor og kom med i karret. Godnathistorierne læst og 4 sange fra mit udenadsreportoire valgt og sunget.
Jeg er vist ret tilfreds med dagen.

Hanne