Alene hjemme- og så alligevel langt fra. Med alle mine børn er jeg heldigvis aldrig alene, men jeg mangler tosomheden selvom den er sparsom og altid underprioriteres. Øyvind er på Bornholm 5 dage, og vi savner ham. I nat græd Otto hjerteskærende fordi "jeg skal ligge i denne her seng helt alene" - og det på trods af at jeg, Esther og Carl altså lå ved siden af. Men en vigtig mangler, og så kan man god føle sig lidt alene. Den store 7 årige der altid ender i vores seng fandt da også vej til at ligge under dyne med mig selvom jeg havde en af de små på hver side. Carl lå placeret kl 11.45, jeg kl 12.00 og Esther kl 12.15. Otto valgte så at placere sig præcis svarende til kl 7. Ganske praktisk for så kunne hans fødder varmes ved mine, samtidig med der var plads til alle hans uregerlige overekstremiteter der af en eller anden grund altid fylder ekstra meget når han sover. Hurra for familieseng endnu en gang. Den er nu bedst når den er fyldt op!
Jeg går ind i en dejlig periode på 6 fridage. De er allerede fuldt besat med besøg og fester, arrangementer og almindeligheder. Jeg glæder mig til det alt sammen. Måske der endda bliver lejlighed til at nyde lidt tosomhed. Hr Wengel er ihvertfald velkommen når han lander i morgen.
H
Ingen kommentarer:
Send en kommentar