Der er 4 sovende yndlinger fordelt på 2 værelser. Den ene mere nuttet, dejlig og inspirerende end den anden. Jeg kan bliver ganske betaget af at sidde en eftermiddag som den der er gået og nyde deres gøremål.
Carl - har slået sin kærlighed på en lille håndboremaskine, med hvilken han kan reperere alt. Jeg nød at se hvordan han skulle op og stramme den øverste skrue på køjesengens trappe. Hvordan han for hvert trin først lagde maskinen så den balancerede, derefter fik sine 4 små lemmer et skridt højere op, for derefter at gentage samme manøvre indtil han stod i skruens højde. Jeg holdt lige vejret mens han hang i en arm og knap kunne bære maskinen i den anden mens der møjsommeligt blev ordnet hvad der for ham må have synes aldeles vigtigt. Samme rolige planlagte tur, bare den anden vej, hvorefter han stolt udbryder " mig skruer seng, Etter gå op". Tak for uvuderlig hjælp lille arbejdsmand.
Esther ; Har passet dukken. Så godt at den kunne vælge hvilken af de 5 opstillede tallerkener med tilhørende kopper den ville bruge. Derefter fik dukken trænet hvordan man hopper på en trampolin, meget pædagogisk bliver tingene forklaret, og dukken giver et selvfølgeligt svar som altid er i overensstemmelse med hvad barnepigen synes den skal. Heldigt.
Otto ; fik tændt et bål. Han kan bruge mængder af tid på at smide nye småkviste på, rage lidt i gløderne og puste så der kommer den rigtige mængde flammer. Hvem han taler med undervejs er svært at sige, men de forstår flyverlyde, luftskudssalver og vildmandsråb! Når der nederst i feriekassen endnu ligger et par ubrugte skumfiduser som mor giver grønt lys til at aflive - så er lykken gjort.
Regine ; Har syet et par bukser! De nedslidte araberbukser har fået hjemmegjorte lapper, perler og sågar pailetter! Udseendet står måske ikke helt mål med mængden af stolthed over projektet hvis man ser objektivt på det. Så det er helt perfekt at fremvise sin bedrift til en super subjektiv mor - som synes sin datter og alt hendes er fantastisk.
Jeg synes endnu engang at kunne bekræfte det indiskutable fakta at jeg har de skønneste børn!
Vi fik klippet nogle grene, fjernet ukrudt, købt en pizza hos den lokale. 4 i bad, et legoskib fik påhængsmotor og kom med i karret. Godnathistorierne læst og 4 sange fra mit udenadsreportoire valgt og sunget.
Jeg er vist ret tilfreds med dagen.
Hanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar