Hvordan ens baby pludselig kan blive 9 år er ufatteligt. Ikke destro mindre er jeg idag blevet mor til en nu 9 årig, jeg er stolt og forundret, lykkelig og skræmt over hvor hurtig hun bliver stor! Gavebordet vidner om en pige der ikke er helt lille mere, og alligevel har brug for at lege. Sleich alfer med lyserøde blomster, neglelak og vækkeur, Rasmus Seebach cd. klistermærker, hæklegarn ... Et godt mix.
Vi har nydt gæster hele formiddagen, været i DGI byen hele eftermiddagen, hos onkel Jens hele aftenen.
På vej hjem i bilen siger hun;
" Mor, jeg er altså ret stolt af mig selv, tror du ikke jeg er en af de få piger på 9 år der tør hoppe i fra 3 meter vippen selv?" Og fra mig lyder et stort JA, jeg er også stolt - for uanset om så alle andre jævnaldrende har gjort det samme et utal af gange, så måler det sig jo aldrig med hendes bedrift...
Og når man kommer til dagens slutning er det ikke sært at hun er så træt at der fældes tårer af udmattelse og at al spændningen endelig er udløst. Og mens den lille hånd holder i min, og søvnen stille kommer, er det mig der fælder en tåre af taknemmelighed over at hun er min.
Jeg tænker igen på hvor aktuelle verset fra hendes og min godnatsang er
"Frodig som en ranke,
du vokser for min tanke.
vokser fra din moders barm,
ud i verdens vilde larm
Frodig som en ranke."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar