Vi er on igen! Vi har følt os ganske ganske amputerede med manglende pc og netadgang. Nu er det vist bragt i orden, og det skal nu nydes at strømme af informationer af mere eller mindre vigtig slags er let tilgændeligt. Af samme grund er børnene puttet tidligt. Der ligger 2 store og fniser af BølleBOB og hans skøre venner, mens de mindste er smuttet ind i drømmenes verden.
Esther med en dukke i hver hånd og et stort smil om munden fordi 2 store søskende og en mor slet ikke kunne komme over at hun idag har lært at cykle! Er det ikke flot? - der er ting man bliver lige høj af uanset hvor mange af ens yndlinge der efterhånden har klaret den præstation
Så en af Surf projekterne i aften er måske at finde en fin ny cykel.
Der er visse fordele ved ikke at være hooket op med net, man når en masse! Fx har jeg/vi gravet et hul. et KÆMPE hul. Faktisk så stort at det passer til vores trampolin. Deraf følger en masse jord - så en stor fin lang skrænt er der kommet mellem os og naboen. Derudover en tilplantet forhave, med hønsemøgs gødning, rosenbuske, stauder og en del mindre jord - igen lidt til skrænten. Jeg mener at kunne se mine overarme er vokset. Til gengæld er min ryg ikke helt tilfreds - eller hofterne for den sags skyld, men min gamle morfar sagde altid at alt kan arbejdes væk, og det forsøger jeg så.
Efter 6 fridage er det ok at skulle afsted på job i morgen. Nu er fryseren fyldt op med hjemmebag og ungerne med fridage og sene morgener, en fredag med vækkeur er ok.
Flotte festkjoler og papilotter i håret, stiletter og ideer til håropsætning er et særsyn her. Ikke desto mindre har det været så sjovt at prøve idag, gå i en venindes meget festlige garderobe og finde tøj til bryllupsfest om et par uger. Alt jeg har lånt er stramt, flot og frækt - jeg har lovet mig selv turde. Et jysk bryllup - om ikke andet skal jeg huskes for at være hende i den stramme guldkjole...
Et par af de søde fra idag ;
"mor skal man komme fra polen for at være politiker?" (otto)
""du er god til at lave perler Esther" "jeg er VIRKELIG go´" (esther)
"se mig mor - cykler hurtigt ned bakken mor"(Carl - bare sejt med så mange ord!)
"jeg vil ligge sammen med dig mor, du har varme lår" (Esther i den tidlige morgenstund)
Kan man andet end være taknemmelig?!
Farvel - jeg skal videre i cyberspace.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar