mandag den 27. februar 2012

sterile snobrød findes (heldigvis) ikke

Lige om lidt er der forår i min have. Det gør mig glad og forventningsfuld, fyldt af ideer og tanker om projekter. Jeg kan allerede mærke dufte og fornemme hvordan det bliver med bare tæer på græsset. Jeg trænger til at se hvordan sidste års omplantninger klares af mine stauder. Om de flotte tulipan løg fra Amsterdam bliver som manden i den lille bod lovede. Om mine æbletræer har fået gode betingelser for en dag at bære frugt, om mine sommerfugle buske kan lokke de flyvende væsener til så Esther kan nyde synet at sit yndlingsdyr. Der venter hårdt arbejde derude - men jeg glæder mig! Når februar er ved vejs ende er jeg færdig med at nyde varm kakao og spille vildkat eller settlers - jeg vil mere ud! Have vandis på terassen og kigge på manden der slår græs. Knokle med brænde eller nippe hovederne af visne roser. Jeg kan sågar glæde mig til at rydde op - bare det snart kan foregå udendørs!
I går greb vi staks Regines forslag om at komme i skoven og lave bålmad - det er sundt og godt for alle - måske ikke på ernæringssiden, men bestemt på trivselssiden! Og lige der ved bålpladsen, hvor man samler et snobrød op fra jorden, banker uderfineret skovbund af og stikker det i munden på sin mindste der kender jeg en de primære grunde til at jeg trænger til jord, sten, hønsemøg og ukrudt. I en arbejdsdag hvor handsker og tanke på rene smittefri proceduer og sterilt indpakkede remedier, hvor ting måles i mikro og my - så har jeg brug for at mærke kontrasterne. PYT med hvad det snobrød har vendt sig i - det smager sikkert fint! og vi nyder det og bekymrer os ikke, ingen bliver syge (måske) og hvis vi gør så har vi haft det skønt! Fokus er noget helt andet - og det trænger jeg til!
Bloggen har trange kår, jeg kommer ikke rigtigt forbi - det er som om indkøb af Ipad ikke har gjort det bedre. Nu er det ualmindeligt bekvemt at sidde henslængt i sofen med vores nye lille skat og lige tjekke de par ting man dagligt skal opdateres på. Jeg sniger mig til det - for der er altid kø... det er legetøj alle 6 har forstået!
Bloggen kunne selvfølgelig plastres til med billeder - specialt fordi der er mange gode shootings siden før jul. Et kobberbryllup f.eks - hvor var det en god dag. Men kære jer derude - de kommer, ikke idag, for nu har manden tidligt fri, og mulighed for voksen snak er en luksus jeg ikke vil lade passere.

Ingen kommentarer: