Hr og fru fladmast

Jeg har købt nye løbesko. Eller faktisk forelskede jeg mig bare på stedet.


Så NIKE må vente lidt. De kan alligevel heller ikke bruges når man skal til fester. Jeg mangler bare at finde kjolen der passer til, de her er altså bare så... - WOW jeg bliver så danseklar!
En dejlig fredagsshoppetur med de to små med konditorbesøg og ture på rulletrappen - faktisk nåede vi i forbavsende få butikker. De var mest interesserede i hvorfor alle talte mærkeligt (svensk) hvordan gademusikanten kunne spille på guitar og tromme på en gang, om det ikke gjorde ondt på de fasaner der hang med hovedet nedad hos slagteren. Der er mange spændende ting at opdage når man endelig kommer til byen...

Der er håndbold i tv og her er der 3 mod en i valg af aftenaktivitet. Så jeg lader mig underholde med Blogs og andet godt mens råb i baggrunden giver mig adækvat viden om Danmarks håndboldformåen.
Arbejdsweekender er ikke de tidspunkter jeg elsker mit arbejde mest. Altså det er jo godt med gode kolleger, fjollerier og mærkelige oplevelser man altid får med når man kommer helt tæt - næsten for tæt indimellem, på folk. Men det er ikke til stor glæde når jeg tager afsted fra alle dem der har fri herhjemme, og først dukker op 8 timer senere.
Idag var dog alligevel lidt særlig eftersom jeg i morges forlod Øyvind med hekseskud, døset af medicin, med ansvaret for de vigtigste jeg har. Han har kravlet rundt hele dagen idag, det er ikke klogt at løfte et billardbord... Derfor har den også stået på pleje af kvæstet mand i eftermiddag og aften, varmepuder, madras foran tv, mad der bliver lavet og ryddet af, børn der puttes, en kone der fikser det hele - mens far ligger der og ynker sig! Og så nyder han det ikke en gang - han må ha ondt. Ok så - Stakkel. Jeg overvejer om man kan melde mands første sygedag i morgen - hvem skal ellers passe mine børn? På den anden side har de idag hygget sig godt med at alt foregik i kravlehøjde...
Der er lige kommet medicin forsyninger fra gode venner, der sammen med min beholdning sikkert kan få en forpint mand gennem et par timers børnepasning.

Så nu er jeg egetlig temmelig mast og træt - berettiget hvis jeg selv skal sige det. Og en ting er helt sikkert, min tvivl om hvorvidt mine nye løbesko er for dyre og unødvendige er toltalt forsvundet - de må være dagens plaster til mig. Samtidig kan de på nuværende tidspunkt få en fleeceklædt fladmast person som mig til at tro på at der er håb for bedre stil.

weekendpics

Tilsæt en håndfuld legekammerater, voksenvenner, gode måtider, forårsfornemmelser, kager, lange morgener og dejlig gudstjeneste. En mastodont gran der er nedlagt, arbejde til mange timer fremover... løbeture, fodboldkampe, avis og stikkefornøjelser. Gode dage.

blemand, træmand, drømmeland

Drømme er der altid nok af. Nogle her drømmer om rejser til de varme lande, nogle drømmer om en kattekilling. En drømmer om at få Malou med hjem i morgen, en anden om at vinde i fastelavns konkurencen på skolen. En drømmer om at spille wii hele dagen i morgen. Hver ting til sin tid. Skulle jeg vælge for dagen i morgen ville det nok blive den med de varme lande... Samtalen om det affødte følgende ordveksling.

Regine; "måske vil jeg ikke flyve, jeg er bange for at falde ned"'

Otto; "Hallo Regine, det kan du ikke, du sidder jo i et fly..."

Eftermiddagens projekt var fastelavnsboller, efterfulgt af catwalk hvor morgendagens kostumer skulle afprøves. Vi kan i år præsentere en sygeplejerske, en motorcyklist, en bjørn og en 4 årig der stadig ikke har besluttet om hun skal være en prinsesse, en leopard, lynet Mc Quenn, eller en blemand...

Øyvind har imorgen tænkt sig at gå i krig med det 50 år gamle grantræ der tager soltimer fra alle vores naboer og drysser med gran så tagrenderne konstant er overfyldte. Aldeles upraktisk at han har taget sig en fridag, inviteret en proffessionel træfælder, og så tager en tur på skadestuen her til aften fordi 80 kg egenvægt lander på venstre hånd under dagens fodboldkamp... Han har dog varslet stor arbejdssomhed i morgen alligevel, han har tjekket der er pamol i skabet, og når det er konstateret at intet er brækket, så er det bare med at pakke klynken væk!

Vi har fået et par mærkbare hverdagsforandringer.

Den røde toyota er væk. Det er et sært tab, ingen vinker længere når vi kommer kørende i en anonym sort bil som kan indeholde hvem som helst, pludselig generer skrald og rod fordi der ikke er store kroge og hjørner at sparke det hen i. Men vi er da glade for en større driftsikkerhed og savnet af udefinerbare klonkelyde er til at overse.

Vi har indført 2 dages skærmfri om ugen. Jeg var ved at blive skør af at forholde mig til om nogen måtte se film, nogen spille pc, nogen spille wii, og i virkeligheden føle at jeg altid sagde ja eller nej af de forkerte grunde. Så nu prøver vi lige en anden metode, det betyder at jeg slet ikke behøver blive spurgt. Indtil videre er det fantastisk set med mine øjne. Nye muligheder, ideer og lege opstår, og frustrationerne fra de store er virkelig små. Der er et par legekammerater som synes vi er sære og ved hvilke dage de ikke skal komme fremover.

En stor del af øvelsen består nu i at de voksne også skal lade tasterne være! En sidegevinst har vist sig, at vi begge kommer tidligere i seng, ihvertfald 2 dage om ugen...

Drømmeland; here we come.

Coincidences

Når man tager sig selv at kradse løs med sæbe på bradepanderne kl 23 om aftenen, så er det tid at stoppe op og overveje om rengøringen måske har taget lidt overhånd. Energi er der altid masser af aftenerne efter overståede nattevagter og det føles fantastisk. Synes der er lidt for mange aftener hvor kræfterne er brugt sekundet efter den sidste af mine yndlinge sover. Men nu er her altså både ryddet op og rent, ærgeligt at der ikke lige kommer en gæst forbi...
Vinterferien forsvandt lige så hurtigt som den kom, det har været dejlige dage for alle, sammen og hver for sig. Esther har haft lidt mere brug for at klæbe til forældrene efter vi kom tilbage, helt naturligt og ok, særligt når hun flere gange om dagen kommer og krammer, kysser, smiler og siger, "du er den sødeste Mor". Mens vi har været afsted forlyder det at hun har været en meget stor storesøster med tjek på det hele herhjemme og givet en stor portion overskud til Carl. Nu har hun brug for at to forældre beredvilligt stiller op og tager de opgaver på sig!
Når jeg har været væk nogle dage fra børnene synes jeg at mine øjne falder på dem med små nye nuancer. Er Carl ikke vokset og blevet lidt tykkere? Kan han ikke pludselig sige ufatteligt mange ord? Er Esther ikke blevet bedre til at argumentere? Synes hendes hår er ved at være langt og skal klippes!? Hvis nu alle mennesker var HELT ærlige, så måtte de da indrømme at mine 4 er de mest vidunderlige... den slags indre samtaler kan man sidde og føre med sig selv mens morgenmaden bliver indtaget i alt andet end stilhed. Lykkelighederne toppes op med en mand der ligger en varmepude under dynen lige før man kommer hjem fra nattevagt.
Når han så oveni idag har fikset en ny bil der holder klar til min fridagstur med de små i morgen, så er det svært ikke at gå rimeligt tilfreds i seng. Jeg har ihvertfald næsten glemt irritationen da jeg stod med en fyldt 700 kr vogn i Kvickly idag og havde glemt mit dankort, forvirret glemmer min pung i køen som en venlig medarbejder ringer til mig om på vejen hjem efter kortet. Nåå jo, det er vist mig der har glemt det - også... Stor tålmodighed fra mine to små der synes det var underligt at efterlade de helt nye sutter og marcipanpåskeægget de havde plaget sig til, for blot at køre en tur hjem, og tilbage igen. Glemt er sveden der haglede mens varerne blev fisket ud mellem benene på den søde kassemedarbejder der passede på det, eller de halvsure svømmepiger der synes det var underligt jeg kom for sent og hentede dem. Og så er det sjovt,at mens man er allermest forvirret og utjekket, så står chefen for hele medicinsk enhed også i Kvickly køen, hvad betyder hendes smil mon?...
Godnat.

skitur # 3

Sært pludselig at opdage at min nye yndlingsbeklædningsgenstand er en balaklava. Når det småsner og man drøner afsted nedad bliver man temmelig vejrbidt - og det gør ondt! Så selvom selv de mest kortklippede får fladt hår under sådan en, så tager jeg gerne det slatne og elektriske hår med, bare jeg kan holde varmen. Det kræver en hel del tøj og endnu mere besvær, at holde alle lemmerne tempererede, men efterhånden har vi lært hvor mange lag der skal til. Kønt er det ikke - men varmt!
Hafjell har vi besøgt idag, dejlige bakker nedad, skønt at se hvor flot mine unger kører, og hvor sjovt vi har det imens. Man må besidde evnen til at grine af sine egne klovnerier hvis en tur som denne skal være sjov, for styrt følger med. Idag lykkedes det lykkes mig at køre ret ind i et træ, med et ben på hver side. På bedste tegneseriefacon kan man høre sig selv hyle når det uundgåelige går op for en, smældet når man rammer, og følelsen af birketræets ru bark der skraber på den smule fri hud der er på kinden. Utroligt hvor mange tæsk man udsætter sig selv for.

skitur # 2

Sådan ser vi ud - fotografen nåede at tage billedet inden han (Ø ) styrtede og slog sin tommelfinger så han nu har brug for hjælp til lynlåse og den slags...

Idag har turene været af kortere varighed, det har sneet og været koldt det meste af dagen, godt vi bor så tæt på liften at man nemt kan køre hjem og få varmen, kakao og massage af stive tæer, inden det igen går løs på bakkerne.

Til aften hotdogs over bål, jeg fortrak dog hurtigt da jeg synes det blev koldt og havde børn der var godt igang med at nedlægge teenagere i sneen. Egentlig er man jo lidt udenfor når man som jeg ikke gider at vælte mig i sneen med kamp og vaskere, kan konstatere at der til tider er ting jeg virkelig er glad for andre tager på sig. Det er øjeblikke som dem jeg opdager, at årene er gået og mageligheden fået mere plads. En sårbar lænd, en kuldskær hud og andre ældningstegn bliver afgørende faktor for, at valget som tilskuer til kalaset er let. Ligesom jeg har fået en anden oplevelse af fart. Det er vel en 18 års tid siden jeg sidst var på slalomski, der erindrer jeg ikke at have angst for fart, det har jeg åbenbart fået i mellemtiden. Skal vare mig for ikke at hæmme mine 2 sprudlende skibørn der tager den med fuld gas nedad, imens jeg lidt mere forsigtigt følger efter. Idag fik jeg heldigvis skruet lidt op for farten da jeg ikke ville se mig helt ydmyget på de røde pister sammen med 4 andre vokne. Jeg kan endnu - skal bare slå tankerne fra om alt der kan gå galt...

Derhjemme bliver vinduerne vasket og tagrenderne renset, de små passet på fortrinlig vis, og der er ingen triste miner der. Carl er øjensynligt helt upåvirket af at vi har været væk et par dage, han har ikke så meget tid til at sidde og kigge på os når vi mødes på skype. Esther har lidt mere og fortælle, og der spores lidt længsel i blikket, men med stor stolthed omkring alt det de klarer og hygger sig med derhjemme. Savner dem, fingerkys via webcam er ikke helt det samme som følelsen af den varme hud på deres kinder...

Kærlige hilsener fra Skeikampen i Norge - underlig fornemmelse at sidde et sted i verden som jeg under ingen omstændigheder ville kunne udpege på et kort. Skal vist lige forbi google maps...

H

skitur # 1

Midt mellem børn der spiller og voksne der drikker kaffe kan jeg birage med en hilsen herfra vores skiferie i det høje nord. Jeg har meldt mig ud af trivial - slået af mine børn fordi jeg de første runder ikke kunne svare på et eneste spørgsmål. Måske fordi det hedder Trivial Disney - jeg har ikke set nok animations- og tegnefilm for nyligt...
Lige nu føler jeg mig kørt godt og grundigt over af en skibakke eller to. Der er en del muskelgrupper jeg får lov at bemærke mere end jeg er vant til. Når dagene på ski er gået falder de fleste af os omkuld og trætheden er overvældende. Jeg har de første to dage allederede sovet hvad jeg plejer på en uge derhjemme tror jeg. Og det er bestemt ikke en dårlig ting - at få sovet ud. En af de succeskriterier for ferien jeg havde stillet op inden udrejse.
Dagene går med masser af skiløb i det flotteste frost vejr, med høj sol og fin sne. Regine og Otto har forlængst lært at køre på slalom, og idag kørte de hurtigere end mig på alle bakker. For en mor der stadig anser sig selv for at være klart over middel hvad talent for sport angår, så er det lidt af en nedtur. Altså fedt de er gode, surt jeg ikke er så god som mine tanker om mig selv mener jeg er...
Men det er fantastisk, vi nyder fart, sjov, grin og pjank, spil, varme bade og sene sengetider.
Hver aften er vi på skype med dem derhjemme. Det redder min ferie at se deres små ansigter og høre dem fortælle om hvor meget de hygger sig med farmor og farfar. Det var liiige før jeg trak mig fra denne tur dagene op til vi skulle afsted, jeg havde så ondt i tanker, følelser og kroppen over at skulle undvære og efterlade. Men jeg slapper helt af med det nu, efter lidt tårer i entreeen derhjemme, og bussen på vej, så gik det hurtigt over. Nu tager vi nogle oplevelser i grupper, fælles familieture skal der nok blive flere af også. Regine og Otto nyder det, og for os gamle er det ren svir hvad praktiske opgaver angår. Der er mærkbart færre ting at huske, hjælpe med og holde øje med!
Den første bog er læst, og jeg ærgrer mig over kun at have en tilbage, man bliver overrasket over hvor meget fritid der findes i verden - og lige nu også i min. Den har jeg tænkt mig at nyde, særligt når jeg med stor sindsro kan tænke på at mine to små har andre gode lår at putte tæerne mellem når de sover i nat. Tak for bedsteforældre - de er en velsignelse for alle generationer...
H