Coincidences

Når man tager sig selv at kradse løs med sæbe på bradepanderne kl 23 om aftenen, så er det tid at stoppe op og overveje om rengøringen måske har taget lidt overhånd. Energi er der altid masser af aftenerne efter overståede nattevagter og det føles fantastisk. Synes der er lidt for mange aftener hvor kræfterne er brugt sekundet efter den sidste af mine yndlinge sover. Men nu er her altså både ryddet op og rent, ærgeligt at der ikke lige kommer en gæst forbi...
Vinterferien forsvandt lige så hurtigt som den kom, det har været dejlige dage for alle, sammen og hver for sig. Esther har haft lidt mere brug for at klæbe til forældrene efter vi kom tilbage, helt naturligt og ok, særligt når hun flere gange om dagen kommer og krammer, kysser, smiler og siger, "du er den sødeste Mor". Mens vi har været afsted forlyder det at hun har været en meget stor storesøster med tjek på det hele herhjemme og givet en stor portion overskud til Carl. Nu har hun brug for at to forældre beredvilligt stiller op og tager de opgaver på sig!
Når jeg har været væk nogle dage fra børnene synes jeg at mine øjne falder på dem med små nye nuancer. Er Carl ikke vokset og blevet lidt tykkere? Kan han ikke pludselig sige ufatteligt mange ord? Er Esther ikke blevet bedre til at argumentere? Synes hendes hår er ved at være langt og skal klippes!? Hvis nu alle mennesker var HELT ærlige, så måtte de da indrømme at mine 4 er de mest vidunderlige... den slags indre samtaler kan man sidde og føre med sig selv mens morgenmaden bliver indtaget i alt andet end stilhed. Lykkelighederne toppes op med en mand der ligger en varmepude under dynen lige før man kommer hjem fra nattevagt.
Når han så oveni idag har fikset en ny bil der holder klar til min fridagstur med de små i morgen, så er det svært ikke at gå rimeligt tilfreds i seng. Jeg har ihvertfald næsten glemt irritationen da jeg stod med en fyldt 700 kr vogn i Kvickly idag og havde glemt mit dankort, forvirret glemmer min pung i køen som en venlig medarbejder ringer til mig om på vejen hjem efter kortet. Nåå jo, det er vist mig der har glemt det - også... Stor tålmodighed fra mine to små der synes det var underligt at efterlade de helt nye sutter og marcipanpåskeægget de havde plaget sig til, for blot at køre en tur hjem, og tilbage igen. Glemt er sveden der haglede mens varerne blev fisket ud mellem benene på den søde kassemedarbejder der passede på det, eller de halvsure svømmepiger der synes det var underligt jeg kom for sent og hentede dem. Og så er det sjovt,at mens man er allermest forvirret og utjekket, så står chefen for hele medicinsk enhed også i Kvickly køen, hvad betyder hendes smil mon?...
Godnat.