skitur # 1

Midt mellem børn der spiller og voksne der drikker kaffe kan jeg birage med en hilsen herfra vores skiferie i det høje nord. Jeg har meldt mig ud af trivial - slået af mine børn fordi jeg de første runder ikke kunne svare på et eneste spørgsmål. Måske fordi det hedder Trivial Disney - jeg har ikke set nok animations- og tegnefilm for nyligt...
Lige nu føler jeg mig kørt godt og grundigt over af en skibakke eller to. Der er en del muskelgrupper jeg får lov at bemærke mere end jeg er vant til. Når dagene på ski er gået falder de fleste af os omkuld og trætheden er overvældende. Jeg har de første to dage allederede sovet hvad jeg plejer på en uge derhjemme tror jeg. Og det er bestemt ikke en dårlig ting - at få sovet ud. En af de succeskriterier for ferien jeg havde stillet op inden udrejse.
Dagene går med masser af skiløb i det flotteste frost vejr, med høj sol og fin sne. Regine og Otto har forlængst lært at køre på slalom, og idag kørte de hurtigere end mig på alle bakker. For en mor der stadig anser sig selv for at være klart over middel hvad talent for sport angår, så er det lidt af en nedtur. Altså fedt de er gode, surt jeg ikke er så god som mine tanker om mig selv mener jeg er...
Men det er fantastisk, vi nyder fart, sjov, grin og pjank, spil, varme bade og sene sengetider.
Hver aften er vi på skype med dem derhjemme. Det redder min ferie at se deres små ansigter og høre dem fortælle om hvor meget de hygger sig med farmor og farfar. Det var liiige før jeg trak mig fra denne tur dagene op til vi skulle afsted, jeg havde så ondt i tanker, følelser og kroppen over at skulle undvære og efterlade. Men jeg slapper helt af med det nu, efter lidt tårer i entreeen derhjemme, og bussen på vej, så gik det hurtigt over. Nu tager vi nogle oplevelser i grupper, fælles familieture skal der nok blive flere af også. Regine og Otto nyder det, og for os gamle er det ren svir hvad praktiske opgaver angår. Der er mærkbart færre ting at huske, hjælpe med og holde øje med!
Den første bog er læst, og jeg ærgrer mig over kun at have en tilbage, man bliver overrasket over hvor meget fritid der findes i verden - og lige nu også i min. Den har jeg tænkt mig at nyde, særligt når jeg med stor sindsro kan tænke på at mine to små har andre gode lår at putte tæerne mellem når de sover i nat. Tak for bedsteforældre - de er en velsignelse for alle generationer...
H