Sært pludselig at opdage at min nye yndlingsbeklædningsgenstand er en balaklava. Når det småsner og man drøner afsted nedad bliver man temmelig vejrbidt - og det gør ondt! Så selvom selv de mest kortklippede får fladt hår under sådan en, så tager jeg gerne det slatne og elektriske hår med, bare jeg kan holde varmen. Det kræver en hel del tøj og endnu mere besvær, at holde alle lemmerne tempererede, men efterhånden har vi lært hvor mange lag der skal til. Kønt er det ikke - men varmt!
Hafjell har vi besøgt idag, dejlige bakker nedad, skønt at se hvor flot mine unger kører, og hvor sjovt vi har det imens. Man må besidde evnen til at grine af sine egne klovnerier hvis en tur som denne skal være sjov, for styrt følger med. Idag lykkedes det lykkes mig at køre ret ind i et træ, med et ben på hver side. På bedste tegneseriefacon kan man høre sig selv hyle når det uundgåelige går op for en, smældet når man rammer, og følelsen af birketræets ru bark der skraber på den smule fri hud der er på kinden. Utroligt hvor mange tæsk man udsætter sig selv for.
1 kommentar:
Ved dine skriverier, mindes jeg netop hvordan man bare lader sig selv udsætte for div. pinsler og ømme muskler, kulde og forkrampede lægge - alt sammen for at stå på ski... Og jeg husker det så tydeligt på trods af det efterhånden er en hel del år siden.
Og jeps, jeg kan lige forestille mig tegneserien ;)
Send en kommentar