For lidt siden var jeg ved at eksplodere. Havde Esther været 2 minutter længere om at falde i søvn var hele min krop kogt over, mit hoved faldet af og en eller anden måtte komme og samle det hele for mig igen. Sådan gik det ikke, og utroligt nok kan jeg tit være så tæt på følelsen af at NU er den sidste flig af tålmod og overbærenhed opbrugt, og alligevel er der lige præcis nok til at komme godt gennem et temmelig langtrukken putteritual. We got to make som chance soon... Jeg kunne ønske mig et mere tålmodigt sind - men samtidig er jeg dog ganske taknemmelig for at der næsten altid er overskud til at strække den der trods alt er og gå et ekstra skridt med kræfter man ikke selv kunne regne ud var der. Ingen klynk herfra, bare en stille konstatering af at også jeg har en grænse, og den falder tit sammen med klokkeslet 21.
Så kom den lille brod ud. Hvilken nok også er den eneste jeg kan diske op med efter denne dejlige weekend. Vi har været hjemme, og nydt det!
I fredags havde Ø og jeg 10 års bryllupsdag, og det kan man godt komme til at standse lidt mentalt op over. Synes vi har så meget at fejre, glæde os over, nyde og se frem til. Det er da godt at stå med en følelese af at jeg ville gifte mig med præcis den samme idag hvis jeg skulle vælge!
Jeg var i bio med de to store om formiddagen hvor vi blev banket godt tilbage i sæderne af nogen ganske larmende dinosaur fra Ice age 3. Resten af dagen var alle mand på stranden, badevandet er tropisk heroppe for tiden. Som Regine siger "formidable, formidable" saltvandshår og afklippede cowboyshorts synes vi ikke passede så godt til finere restaurenter, og vi orkede derudover ikke maset med at få 4 fyrige unger bænket pænt på stole. Så aftensmaden blev indtaget ved gilleleje havn, på strandtæppet mellem net og kuttere, med masser af fiske take away - skøn løsning og meget familievenlig. Ungerne tonsede rundt i gården mens de voksne drak øl indtil sent. En af de bedste bryllupsdage ever!
I går havde vi besøg af onkel Jørgen og nød derudover at gøre helt ordinære ting som de fleste danskere bruger deres lørdage på. Støvsuge bilen, klippe græsset, drikke kaffe i haven.
Øyvind og de store cyklede gennem skoven til Kagerup, jeg tog mad og småbørn, til en skøn aften med fejring af Mortens fødselsdag. De havde inviteret en anden familie, de skønneste mennesker, med 4 børn jævnaldrende med vores, helt utrolig energiske og inspirerende på den lidt DAMP agtige måde. Så tempo og stemning var høj og uden sammenligning! Ungerne fik lov at være oppe til o1, og hvilken lykke det er at rende med bare tæer og arme og lyse med lygter når det er både rigtig nat og mørkt. Og tilmed ganske trygt når det sker til lyden af 6 larmende voksne der nyder campingfløde(baileys) og rødvin (af den dyre slags).
Lidt trægt at komme igang idag. Ikke desto mindre har vi både besøg den føromtalte familie - hvor fedt med folk der bramfrit ringer næste morgen og siger, det var skønt at møde jer, kommer i ikke igen idag? Så det blev til kort besøg, for vi havde et vigtigt projekt idag. Det har været planlagt i flere dage at få lavet krabbe fangere og projektet skulle selvfølgelig afsluttes med et forsøg på fangst. Så eftermiddagen er blevet brugt i Tisvilde med badning og snor med klemme og spegepølse... Det lykkedes - alle glade.
Dage som disse kan man tage billeder konstant og glæde sig over de fantastiske mennesker der danner motiverne. Lykken er dog underlig og følelsen af, at alt er lige præcis som jeg ønsker har det med at lande midt i det hele, mens jeg uforberedt lader mig overvælde. Og forsøger jeg at gribe og forstå fornemmelsen er den væk. Med ord kan lige præcis "det" øjeblik ikke forklares og heller ikke rationelt forståes. Det drypper heldigvis godt med den slags øjeblikke her, hvilket er lige præcis det der gør, at dampen i mit aftenhoved ikke fylder meget når dagen skal gøres op.
H
søndag den 9. august 2009
torsdag den 6. august 2009
onsdag den 5. august 2009
we´re back
Det kan være ganske stressende at være blog indehaver. For det stiller et vist krav om jævnlige opdateringer og for at læserne ikke kommer forgæves efter nyt.
Men alt har en årsag, og dette er en af de gode. Jeg har ikke været i nærheden af en internet forbindelse den sidste månedstid, og lykkelig uvidende om alt det vigtige nye danmarkshistorie såsom prinser der får samme navn som en af mine elsklinger, har jeg nydt den totale afkobling, elektronisk og mentalt.
Jeg synes landingen er lidt hård efter 3 uger i vores eneste (næsten) ejede stykke hus på denne jord. Det er en lise for krop og sjæl at komme derop, og derfor også med en let vemodig og tung stemning at tage derfra. Hverdagen herhjemme er jo god - heldigvis for det, men i lyset af ugers ramasjang med et godt udvalg af de bedste mennesker man kender, der blegner de almindelige mandage altså lidt.
Vi har brugt natur og friluft i rigt mål, vandreture for alle aldre, små og store der forcerer fjelde og dale, bader, spiser bålmad, sover i lyngen. Sejlture med fiskeheld der desværre ikke altid er lige fordelt, blåbær der modnes, og spises på alle tider af døgnet. Gode oplevelser med familie, regnvejr der ikke betyder det store for feriens udfoldelser. Synes vi har haft det godt! SÅ GODT.
Og så har vi nået en masse gode ting. Ny terrassedør og flot stor trappe foran hytten, KUN gennemført pga uvurderlig hjælp fra Jens O og Morten. Masser af lækkert brænde er fældet, kløvet og kørt i hus med hjælp fra både store og små. Derudover alt det sædvanlige med oprydning, vinduer der males, sten der skal flyttes, rande der skal graves, både der repareres osv osv. Jeg er ikke ene om at trives der, det er en sand fornøjelse at se hvordan min langskæggede mand nyder livet i gummistøvler og kansas jakke, helst med en dolk i bæltet og et bål der fodres. den afslappede holdning, kaffen der når at drikkes færdig, en hyggekrammer ved bålpladsen, lidt brænde der flækkes på vejen - fordi man har tid, at være og nyde. Han ser godt ud i det lys! Ungerne har på hver deres måde favorit aktiviteter - jeg kunne nævne i flæng, men behøver det siges tydeligere end - Vi glæder os allerede til næste tur! En billedstrøm kommer.
Og inden jeg er klar over at jeg rent faktisk ikke er på ferie mere, så er min E og min CJ startet i institution, glade, spændte på det nye, totalt klar. Det er nok mig der egentlig er mindst med på hvad der sker, men kan da konstatere at de har været der 2 dage nu, og at jeg imorgen agter at gå hjem et par timer og overlade dem til en håndfuld velmenende pædagoger som synes at have styr på tingene. Nogen gange er man bare glad for professionelle... Og ja, jeg kan da godt se at de har det godt, og at Carl nærmest ikke ænser om jeg sidder der eller ej, for der er jo nye trapper at bestige, skuffer at tømme, børn at vælte, scootere at skubbe til. Og han har i øvrigt i 3 uger været i et betydeligt mere uoverskueligt område med langt flere forskellige voksne og børn, der hver især bærer, leger med, og bespiser den glade 1 årige. Så måske er en vuggestue for ham totalt piece of cake - vi får se. Idag var han ganske kæk og underholdt ved frokost bordet med at ville dele ud af hele sin madpakke. Iøvrigt var ALT spist, det siges at være et tegn på trivsel. Den vælger jeg at tro på.
Øyvind har lagt ud med nyt arbejde, og de 3 første dage haft overtid... Kommunen har ingen penge - godt de har ansat folk der godt vil yde lidt ekstra. Han mener det bliver godt, den første uge skal lige klares, intet praktisk er der taget stilling til, dvs der er ikke stole, tavler, en kop at drikke af osv. Ungerne starter mandag - så man forstår de har travlt. Jeg for min del har intet imod overarbejde så længe det ligger i tidsrummet mellem 13 og 15...
Til aften må jeg igen konstatere at det er hinsides enhver form for rationalitet når en snart 6 årig skal forstå nogle af livets sammenhænge. Sidder til kirkekoncert (iøvrigt en fed jazz aften) og krymper sig ind til mig mens han udtrykker at han er bange for at dø. Det lyder jo som en sag der er vigtig at tage sig af - og det kommer i samtalen frem at han er bange for kirken braser sammen. "det kan den ikke Otto" "det ved du ikke, måske kan den" "nej, den har altså stået her i 400 år, den styrter ikke sammen idag" "jo, hvis nu der lægger sig en blåhval på taget" - ja ok, det kan jeg jo ikke afvise...
Og netop pga den slags livsoplysning kan jeg i mit hoved ikke klare mere opsummering af 3 ugers konstante oplevelser, jeg arbejder mest på, hvad-er-det-absolut-mest-vigtige-inden-i-morgen niveau. Det må bestemt være at finde vores telefon der har været væk 2 dage nu. Så har de store en chance for at få fat i mig den korte tid de skal være alene hjemme imorgen. Der er mange ting der skal afprøves og fungere inden udgangen af denne måned...
Men alt har en årsag, og dette er en af de gode. Jeg har ikke været i nærheden af en internet forbindelse den sidste månedstid, og lykkelig uvidende om alt det vigtige nye danmarkshistorie såsom prinser der får samme navn som en af mine elsklinger, har jeg nydt den totale afkobling, elektronisk og mentalt.
Jeg synes landingen er lidt hård efter 3 uger i vores eneste (næsten) ejede stykke hus på denne jord. Det er en lise for krop og sjæl at komme derop, og derfor også med en let vemodig og tung stemning at tage derfra. Hverdagen herhjemme er jo god - heldigvis for det, men i lyset af ugers ramasjang med et godt udvalg af de bedste mennesker man kender, der blegner de almindelige mandage altså lidt.
Vi har brugt natur og friluft i rigt mål, vandreture for alle aldre, små og store der forcerer fjelde og dale, bader, spiser bålmad, sover i lyngen. Sejlture med fiskeheld der desværre ikke altid er lige fordelt, blåbær der modnes, og spises på alle tider af døgnet. Gode oplevelser med familie, regnvejr der ikke betyder det store for feriens udfoldelser. Synes vi har haft det godt! SÅ GODT.
Og så har vi nået en masse gode ting. Ny terrassedør og flot stor trappe foran hytten, KUN gennemført pga uvurderlig hjælp fra Jens O og Morten. Masser af lækkert brænde er fældet, kløvet og kørt i hus med hjælp fra både store og små. Derudover alt det sædvanlige med oprydning, vinduer der males, sten der skal flyttes, rande der skal graves, både der repareres osv osv. Jeg er ikke ene om at trives der, det er en sand fornøjelse at se hvordan min langskæggede mand nyder livet i gummistøvler og kansas jakke, helst med en dolk i bæltet og et bål der fodres. den afslappede holdning, kaffen der når at drikkes færdig, en hyggekrammer ved bålpladsen, lidt brænde der flækkes på vejen - fordi man har tid, at være og nyde. Han ser godt ud i det lys! Ungerne har på hver deres måde favorit aktiviteter - jeg kunne nævne i flæng, men behøver det siges tydeligere end - Vi glæder os allerede til næste tur! En billedstrøm kommer.
Og inden jeg er klar over at jeg rent faktisk ikke er på ferie mere, så er min E og min CJ startet i institution, glade, spændte på det nye, totalt klar. Det er nok mig der egentlig er mindst med på hvad der sker, men kan da konstatere at de har været der 2 dage nu, og at jeg imorgen agter at gå hjem et par timer og overlade dem til en håndfuld velmenende pædagoger som synes at have styr på tingene. Nogen gange er man bare glad for professionelle... Og ja, jeg kan da godt se at de har det godt, og at Carl nærmest ikke ænser om jeg sidder der eller ej, for der er jo nye trapper at bestige, skuffer at tømme, børn at vælte, scootere at skubbe til. Og han har i øvrigt i 3 uger været i et betydeligt mere uoverskueligt område med langt flere forskellige voksne og børn, der hver især bærer, leger med, og bespiser den glade 1 årige. Så måske er en vuggestue for ham totalt piece of cake - vi får se. Idag var han ganske kæk og underholdt ved frokost bordet med at ville dele ud af hele sin madpakke. Iøvrigt var ALT spist, det siges at være et tegn på trivsel. Den vælger jeg at tro på.
Øyvind har lagt ud med nyt arbejde, og de 3 første dage haft overtid... Kommunen har ingen penge - godt de har ansat folk der godt vil yde lidt ekstra. Han mener det bliver godt, den første uge skal lige klares, intet praktisk er der taget stilling til, dvs der er ikke stole, tavler, en kop at drikke af osv. Ungerne starter mandag - så man forstår de har travlt. Jeg for min del har intet imod overarbejde så længe det ligger i tidsrummet mellem 13 og 15...
Til aften må jeg igen konstatere at det er hinsides enhver form for rationalitet når en snart 6 årig skal forstå nogle af livets sammenhænge. Sidder til kirkekoncert (iøvrigt en fed jazz aften) og krymper sig ind til mig mens han udtrykker at han er bange for at dø. Det lyder jo som en sag der er vigtig at tage sig af - og det kommer i samtalen frem at han er bange for kirken braser sammen. "det kan den ikke Otto" "det ved du ikke, måske kan den" "nej, den har altså stået her i 400 år, den styrter ikke sammen idag" "jo, hvis nu der lægger sig en blåhval på taget" - ja ok, det kan jeg jo ikke afvise...
Og netop pga den slags livsoplysning kan jeg i mit hoved ikke klare mere opsummering af 3 ugers konstante oplevelser, jeg arbejder mest på, hvad-er-det-absolut-mest-vigtige-inden-i-morgen niveau. Det må bestemt være at finde vores telefon der har været væk 2 dage nu. Så har de store en chance for at få fat i mig den korte tid de skal være alene hjemme imorgen. Der er mange ting der skal afprøves og fungere inden udgangen af denne måned...
torsdag den 9. juli 2009
om rod og andre vigtige ting.
Ind i mellem falder der komplimenter som jeg kan leve længe på og tage frem når lejligheden passer. For noget tid siden havde jeg besøg af onkel Jørgen, og trods 1 times oprydning inden han kom indrømmer jeg gerne at hjemmet ikke var blæst for rod. Nå men som sædvanligt kommer hans kommentar : "jeg ved ikke hvad det ligner - det er jo som Jerusalems ødelæggelse" Lidt ret havde han nok. Men her kommer så det der afgjorde sagen om hvorvidt rod altid er et onde. Anja var på besøg samme dag, og kommer ind ad døren, sætter sig og udbryder " det er altid så inspirerende at være her hos jer. Man kan se der er gang i noget" Og ja præcis! Alt der lå og flød havde jo en historie, var havnet der af en årsag - og ikke fundet sin plads pga vigtigere gøremål. Så når rodet indimellem er kilde til enorm irritation og stress (for man kan altså ikke finde noget som helst når det roder - uanset hvor inspirerende det så ser ud...) så minder jeg lige mig selv om, at rod og aktivitet hænger sammen og som regel er mere inspirerende end upersonlige boligmagasin lignende stuer.
Der fik jeg vist argumenteret mig hen til lige der hvor jeg ønskede mig - at forblive i behagelig position og ikke røre en finger mere idag.
For det helt utrolige kan ind i mellem indtræffe - at alle børnene er så trætte at kl 19 ikke er for sent at hælde dem under dynen. Det er hermed sket og de sover. Det kan betale sig at køre hårdt på en hel dag, med kammerater og ingen middagssøvn, og på ganske fredelig vis putte ungerne og selvtilfreds med det hele, se frem til en aften i ens eget, gode, selskab.
Synes måske jeg burde ringe, skrive og få talt med nogle af alle de vigtige og dejlige mennesker jeg kender. Men der er for mange aftener hvor jeg ikke orker mere kontakt og forholden mig til noget som helst. Hvor trætheden værker i ben og tanker, skuldrene skal tvinges ned og tempoet ligeså. Så jeg lader være med at yde mere idag, heller ikke selvom det kunne skabe glæde, nærver måske ligefrem være vigtigt.
Og midt i trætheden kan det være så ganske befriende at lade et par tanker flyde ud gennem fingerene og havne lige her. For lige om lidt begynder jeg at kredse mig ind på alt det der skal ordnes inden i morgen. Indkøbslister, ferielister, og alt det andet der kan listes op inden en ferie er klar. Heldigvis rykker forstærkning ind i morgen når Farmor og Farfar kommer. Mentalt og praktisk er det en kæmpe hjælp for mig, og børnene er bare lykkelige over at se deres elskede bedsteforældre igen.
Den absoulut vigtigste begivenhed i morgen er at Regine skal hentes fra 5 dages lejr. Har overvejet flere gange i løbet af ugen om der ikke var grund til at køre forbi og se hende. For hun mangler - vi savner hende, og der er indtil nu en hel del ting specielt Otto har bedt mig huske ham på, at fortælle og vise hende når hun kommer. Det er bestemt alt for længe at undvære. Samtidig er jeg stolt og lykkelig over at hun har det godt og jeg ved hun tonser rundt med sit fantasiske grin og humør, og nyder at køre for fuld skrue med venner og veninder i dagevis. Og jeg indrømmer her, at jeg i går kørte forbi lejren med hendes hårbørste og et par nye haremsbusker hun har ønsket sig - for at gøre hende glad - og mig... Men hun var på tur, så i stedet håber jeg hun har nydt den lille pakke og postkort der lå under hendes dyne om aftenen.
Hver gang en af børnene er væk bringer det nye rammer for de andre, og det har regnet med gode kommentarer og udbrud fra Otto disse dage. Han taler simpelthen mere når hun ikke er her - og hvad angår talegaver og vigtige emner, er hun svær at konkurrere med.
Min lille Esther havde sidste dag i vuggestuen, jeg kan vitterlig ikke fatte hun skal i børnehave efter sommerferien. Men ok når man er er så stor at man selv er blevet mor, så er det klart at en vuggestue ikke duer mere. Lillebror(dvs dukken) bliver passet med både ammetår, kys og middagslure i det fri. Han hænger på armen konstant og må IKKE ryddes op. Oh ve den der flytter ham! Hans vognen skal med uanset, og i bilen kan der godt blive en del tumult når der ikke er et sæde til ham. Hun er en fantastisk mor! Så selvfølgelig er hun klar til børnehave. Det forlyder at hun allerede har en høj stjerne hos de fleste børn, særligt store drenge, fordi hun er Ottos lillesøster. Det skader aldrig med gode forbindelser. Jeg føler mig nu ret sikker på at hun kommer til at klare sig godt lige meget hvad - med hendes charme og stålsatte vilje, hun må være den mest ligevægtige af vores 4.
Mit køleskab bugner med friske bær af forskellige slags, så jeg vil annulere mit tidligere udsagn om ikke at lave mere idag. Det bliver dog kun til egen fornøjelse - en stor skål!
Der fik jeg vist argumenteret mig hen til lige der hvor jeg ønskede mig - at forblive i behagelig position og ikke røre en finger mere idag.
For det helt utrolige kan ind i mellem indtræffe - at alle børnene er så trætte at kl 19 ikke er for sent at hælde dem under dynen. Det er hermed sket og de sover. Det kan betale sig at køre hårdt på en hel dag, med kammerater og ingen middagssøvn, og på ganske fredelig vis putte ungerne og selvtilfreds med det hele, se frem til en aften i ens eget, gode, selskab.
Synes måske jeg burde ringe, skrive og få talt med nogle af alle de vigtige og dejlige mennesker jeg kender. Men der er for mange aftener hvor jeg ikke orker mere kontakt og forholden mig til noget som helst. Hvor trætheden værker i ben og tanker, skuldrene skal tvinges ned og tempoet ligeså. Så jeg lader være med at yde mere idag, heller ikke selvom det kunne skabe glæde, nærver måske ligefrem være vigtigt.
Og midt i trætheden kan det være så ganske befriende at lade et par tanker flyde ud gennem fingerene og havne lige her. For lige om lidt begynder jeg at kredse mig ind på alt det der skal ordnes inden i morgen. Indkøbslister, ferielister, og alt det andet der kan listes op inden en ferie er klar. Heldigvis rykker forstærkning ind i morgen når Farmor og Farfar kommer. Mentalt og praktisk er det en kæmpe hjælp for mig, og børnene er bare lykkelige over at se deres elskede bedsteforældre igen.
Den absoulut vigtigste begivenhed i morgen er at Regine skal hentes fra 5 dages lejr. Har overvejet flere gange i løbet af ugen om der ikke var grund til at køre forbi og se hende. For hun mangler - vi savner hende, og der er indtil nu en hel del ting specielt Otto har bedt mig huske ham på, at fortælle og vise hende når hun kommer. Det er bestemt alt for længe at undvære. Samtidig er jeg stolt og lykkelig over at hun har det godt og jeg ved hun tonser rundt med sit fantasiske grin og humør, og nyder at køre for fuld skrue med venner og veninder i dagevis. Og jeg indrømmer her, at jeg i går kørte forbi lejren med hendes hårbørste og et par nye haremsbusker hun har ønsket sig - for at gøre hende glad - og mig... Men hun var på tur, så i stedet håber jeg hun har nydt den lille pakke og postkort der lå under hendes dyne om aftenen.
Hver gang en af børnene er væk bringer det nye rammer for de andre, og det har regnet med gode kommentarer og udbrud fra Otto disse dage. Han taler simpelthen mere når hun ikke er her - og hvad angår talegaver og vigtige emner, er hun svær at konkurrere med.
Min lille Esther havde sidste dag i vuggestuen, jeg kan vitterlig ikke fatte hun skal i børnehave efter sommerferien. Men ok når man er er så stor at man selv er blevet mor, så er det klart at en vuggestue ikke duer mere. Lillebror(dvs dukken) bliver passet med både ammetår, kys og middagslure i det fri. Han hænger på armen konstant og må IKKE ryddes op. Oh ve den der flytter ham! Hans vognen skal med uanset, og i bilen kan der godt blive en del tumult når der ikke er et sæde til ham. Hun er en fantastisk mor! Så selvfølgelig er hun klar til børnehave. Det forlyder at hun allerede har en høj stjerne hos de fleste børn, særligt store drenge, fordi hun er Ottos lillesøster. Det skader aldrig med gode forbindelser. Jeg føler mig nu ret sikker på at hun kommer til at klare sig godt lige meget hvad - med hendes charme og stålsatte vilje, hun må være den mest ligevægtige af vores 4.
Mit køleskab bugner med friske bær af forskellige slags, så jeg vil annulere mit tidligere udsagn om ikke at lave mere idag. Det bliver dog kun til egen fornøjelse - en stor skål!
onsdag den 8. juli 2009
festligheder
Der er så meget at fejre! Synes vi de sidste uger har gjort det en del i at fejre forskelligt. Mormors 60 års dag tog det meste af en uge, med forberedelser, pakke ud og ind, få spist alt maden, snakket med alle gæster, også dem der blev i flere dage osv. Men hvilke dage - perfekte rammer med sol i utrolige mængder og godt selskab i form af venner, familie og andre huskendte der kom forbi. Vi nød den gode fest stemning hvor fine kjoler og lækker mad faldt fint i tråd med en god vandkamp og unger der hentede æg i hønsehuset.
Af andre vigtige fester kan nævnes lidt farvel og på gensyn i Odense med Ida, Ruben og 3 de tre skønne. En studenterfest for Jens og afslutningsfest efter en god børnehavetid for Otto, mere sol og vandkamp...
En lækker lille fætter der blev døbt i søndags. Et fadderbarn som er vores! TAK.
I morgen står den på afslutning for Esther i vuggestuen, så der er boller til hævning i køleskabet og friske hindbær klar til smoothies. Derudover en KÆMPE skål kirsebær, resultat af ungernes og min aften i naboens træ.
Mindre festligt er det at Ø nu er taget til sverige med arbejdet de næste 5 dage, endnu mindre festligt at Carl har feber og dårlig mave på andet døgn. 4 tænder på een gang!
Hvilket jeg nu kan høre bliver årsagen til dette indlægs afslutning - en dreng der sover bedst på min mave. Godnat.
Af andre vigtige fester kan nævnes lidt farvel og på gensyn i Odense med Ida, Ruben og 3 de tre skønne. En studenterfest for Jens og afslutningsfest efter en god børnehavetid for Otto, mere sol og vandkamp...
En lækker lille fætter der blev døbt i søndags. Et fadderbarn som er vores! TAK.
I morgen står den på afslutning for Esther i vuggestuen, så der er boller til hævning i køleskabet og friske hindbær klar til smoothies. Derudover en KÆMPE skål kirsebær, resultat af ungernes og min aften i naboens træ.
Mindre festligt er det at Ø nu er taget til sverige med arbejdet de næste 5 dage, endnu mindre festligt at Carl har feber og dårlig mave på andet døgn. 4 tænder på een gang!
Hvilket jeg nu kan høre bliver årsagen til dette indlægs afslutning - en dreng der sover bedst på min mave. Godnat.
Abonner på:
Opslag (Atom)