we´re back

Det kan være ganske stressende at være blog indehaver. For det stiller et vist krav om jævnlige opdateringer og for at læserne ikke kommer forgæves efter nyt.
Men alt har en årsag, og dette er en af de gode. Jeg har ikke været i nærheden af en internet forbindelse den sidste månedstid, og lykkelig uvidende om alt det vigtige nye danmarkshistorie såsom prinser der får samme navn som en af mine elsklinger, har jeg nydt den totale afkobling, elektronisk og mentalt.
Jeg synes landingen er lidt hård efter 3 uger i vores eneste (næsten) ejede stykke hus på denne jord. Det er en lise for krop og sjæl at komme derop, og derfor også med en let vemodig og tung stemning at tage derfra. Hverdagen herhjemme er jo god - heldigvis for det, men i lyset af ugers ramasjang med et godt udvalg af de bedste mennesker man kender, der blegner de almindelige mandage altså lidt.
Vi har brugt natur og friluft i rigt mål, vandreture for alle aldre, små og store der forcerer fjelde og dale, bader, spiser bålmad, sover i lyngen. Sejlture med fiskeheld der desværre ikke altid er lige fordelt, blåbær der modnes, og spises på alle tider af døgnet. Gode oplevelser med familie, regnvejr der ikke betyder det store for feriens udfoldelser. Synes vi har haft det godt! SÅ GODT.
Og så har vi nået en masse gode ting. Ny terrassedør og flot stor trappe foran hytten, KUN gennemført pga uvurderlig hjælp fra Jens O og Morten. Masser af lækkert brænde er fældet, kløvet og kørt i hus med hjælp fra både store og små. Derudover alt det sædvanlige med oprydning, vinduer der males, sten der skal flyttes, rande der skal graves, både der repareres osv osv. Jeg er ikke ene om at trives der, det er en sand fornøjelse at se hvordan min langskæggede mand nyder livet i gummistøvler og kansas jakke, helst med en dolk i bæltet og et bål der fodres. den afslappede holdning, kaffen der når at drikkes færdig, en hyggekrammer ved bålpladsen, lidt brænde der flækkes på vejen - fordi man har tid, at være og nyde. Han ser godt ud i det lys! Ungerne har på hver deres måde favorit aktiviteter - jeg kunne nævne i flæng, men behøver det siges tydeligere end - Vi glæder os allerede til næste tur! En billedstrøm kommer.
Og inden jeg er klar over at jeg rent faktisk ikke er på ferie mere, så er min E og min CJ startet i institution, glade, spændte på det nye, totalt klar. Det er nok mig der egentlig er mindst med på hvad der sker, men kan da konstatere at de har været der 2 dage nu, og at jeg imorgen agter at gå hjem et par timer og overlade dem til en håndfuld velmenende pædagoger som synes at have styr på tingene. Nogen gange er man bare glad for professionelle... Og ja, jeg kan da godt se at de har det godt, og at Carl nærmest ikke ænser om jeg sidder der eller ej, for der er jo nye trapper at bestige, skuffer at tømme, børn at vælte, scootere at skubbe til. Og han har i øvrigt i 3 uger været i et betydeligt mere uoverskueligt område med langt flere forskellige voksne og børn, der hver især bærer, leger med, og bespiser den glade 1 årige. Så måske er en vuggestue for ham totalt piece of cake - vi får se. Idag var han ganske kæk og underholdt ved frokost bordet med at ville dele ud af hele sin madpakke. Iøvrigt var ALT spist, det siges at være et tegn på trivsel. Den vælger jeg at tro på.
Øyvind har lagt ud med nyt arbejde, og de 3 første dage haft overtid... Kommunen har ingen penge - godt de har ansat folk der godt vil yde lidt ekstra. Han mener det bliver godt, den første uge skal lige klares, intet praktisk er der taget stilling til, dvs der er ikke stole, tavler, en kop at drikke af osv. Ungerne starter mandag - så man forstår de har travlt. Jeg for min del har intet imod overarbejde så længe det ligger i tidsrummet mellem 13 og 15...
Til aften må jeg igen konstatere at det er hinsides enhver form for rationalitet når en snart 6 årig skal forstå nogle af livets sammenhænge. Sidder til kirkekoncert (iøvrigt en fed jazz aften) og krymper sig ind til mig mens han udtrykker at han er bange for at dø. Det lyder jo som en sag der er vigtig at tage sig af - og det kommer i samtalen frem at han er bange for kirken braser sammen. "det kan den ikke Otto" "det ved du ikke, måske kan den" "nej, den har altså stået her i 400 år, den styrter ikke sammen idag" "jo, hvis nu der lægger sig en blåhval på taget" - ja ok, det kan jeg jo ikke afvise...
Og netop pga den slags livsoplysning kan jeg i mit hoved ikke klare mere opsummering af 3 ugers konstante oplevelser, jeg arbejder mest på, hvad-er-det-absolut-mest-vigtige-inden-i-morgen niveau. Det må bestemt være at finde vores telefon der har været væk 2 dage nu. Så har de store en chance for at få fat i mig den korte tid de skal være alene hjemme imorgen. Der er mange ting der skal afprøves og fungere inden udgangen af denne måned...