aftendamp

For lidt siden var jeg ved at eksplodere. Havde Esther været 2 minutter længere om at falde i søvn var hele min krop kogt over, mit hoved faldet af og en eller anden måtte komme og samle det hele for mig igen. Sådan gik det ikke, og utroligt nok kan jeg tit være så tæt på følelsen af at NU er den sidste flig af tålmod og overbærenhed opbrugt, og alligevel er der lige præcis nok til at komme godt gennem et temmelig langtrukken putteritual. We got to make som chance soon... Jeg kunne ønske mig et mere tålmodigt sind - men samtidig er jeg dog ganske taknemmelig for at der næsten altid er overskud til at strække den der trods alt er og gå et ekstra skridt med kræfter man ikke selv kunne regne ud var der. Ingen klynk herfra, bare en stille konstatering af at også jeg har en grænse, og den falder tit sammen med klokkeslet 21.
Så kom den lille brod ud. Hvilken nok også er den eneste jeg kan diske op med efter denne dejlige weekend. Vi har været hjemme, og nydt det!
I fredags havde Ø og jeg 10 års bryllupsdag, og det kan man godt komme til at standse lidt mentalt op over. Synes vi har så meget at fejre, glæde os over, nyde og se frem til. Det er da godt at stå med en følelese af at jeg ville gifte mig med præcis den samme idag hvis jeg skulle vælge!
Jeg var i bio med de to store om formiddagen hvor vi blev banket godt tilbage i sæderne af nogen ganske larmende dinosaur fra Ice age 3. Resten af dagen var alle mand på stranden, badevandet er tropisk heroppe for tiden. Som Regine siger "formidable, formidable" saltvandshår og afklippede cowboyshorts synes vi ikke passede så godt til finere restaurenter, og vi orkede derudover ikke maset med at få 4 fyrige unger bænket pænt på stole. Så aftensmaden blev indtaget ved gilleleje havn, på strandtæppet mellem net og kuttere, med masser af fiske take away - skøn løsning og meget familievenlig. Ungerne tonsede rundt i gården mens de voksne drak øl indtil sent. En af de bedste bryllupsdage ever!
I går havde vi besøg af onkel Jørgen og nød derudover at gøre helt ordinære ting som de fleste danskere bruger deres lørdage på. Støvsuge bilen, klippe græsset, drikke kaffe i haven.
Øyvind og de store cyklede gennem skoven til Kagerup, jeg tog mad og småbørn, til en skøn aften med fejring af Mortens fødselsdag. De havde inviteret en anden familie, de skønneste mennesker, med 4 børn jævnaldrende med vores, helt utrolig energiske og inspirerende på den lidt DAMP agtige måde. Så tempo og stemning var høj og uden sammenligning! Ungerne fik lov at være oppe til o1, og hvilken lykke det er at rende med bare tæer og arme og lyse med lygter når det er både rigtig nat og mørkt. Og tilmed ganske trygt når det sker til lyden af 6 larmende voksne der nyder campingfløde(baileys) og rødvin (af den dyre slags).
Lidt trægt at komme igang idag. Ikke desto mindre har vi både besøg den føromtalte familie - hvor fedt med folk der bramfrit ringer næste morgen og siger, det var skønt at møde jer, kommer i ikke igen idag? Så det blev til kort besøg, for vi havde et vigtigt projekt idag. Det har været planlagt i flere dage at få lavet krabbe fangere og projektet skulle selvfølgelig afsluttes med et forsøg på fangst. Så eftermiddagen er blevet brugt i Tisvilde med badning og snor med klemme og spegepølse... Det lykkedes - alle glade.
Dage som disse kan man tage billeder konstant og glæde sig over de fantastiske mennesker der danner motiverne. Lykken er dog underlig og følelsen af, at alt er lige præcis som jeg ønsker har det med at lande midt i det hele, mens jeg uforberedt lader mig overvælde. Og forsøger jeg at gribe og forstå fornemmelsen er den væk. Med ord kan lige præcis "det" øjeblik ikke forklares og heller ikke rationelt forståes. Det drypper heldigvis godt med den slags øjeblikke her, hvilket er lige præcis det der gør, at dampen i mit aftenhoved ikke fylder meget når dagen skal gøres op.
H