Så sover den lille skoldkopknop og der er lidt tid til at sidde bag tasterne. Synes hun er temmelig angrebet, de andre 2 fik ikke nye blærer i så mange dage, men vi må jo tage dem der kommer. Nu har hun så været så uhledig at 2 af dem har sat sig lige på grænsen til øjenvippekanten, skabt åbning for bakterier, med en øjenbetændelse til følge. Hendes øje er fuldstændig opsvulmet, blåt og rødt, en lille kineser kameleon.Men hun er glad. Vil helst være ude, og kommer konstant slæbende med støvler og jakke, mens hovedet lægges lidt på skrå og armende rækkes ud. Så vi jokker rundt i gården og finder sten, eller bare nyder at kunne gå langt væk - vinke - og tæt på igen. Verden er skøn når man er 1½ år. Idag gik hun halvdelen af vejen hjem efter vi havde afleveret Otto. Det tager lang tid, og der er mange fugle, papirstumper og andet der skal undersøges undervejs. Og mens man går der, til tider lidt utålmodigt trippende, mærker jeg heldigvis taknemmeligheden over at have tid til lige præcis at være i det lille nu og nyde det. Glæde mig over sten og planter med hende, altimens jeg har ro til at tænke masser af tanker indimellem de anerkendende nik og smil hun har brug for. Så selvom vi er temmelig isolerede, og ikke mange ønsker vores besøg, ja så nyder vi nok bare det helt nære og almindelige rigtig meget.
Vi har haft en helt utrolig rolig weekend, måtte aflyse et par aftaler - igen pga skoldkopper, men det var nu helt ok, ingen havde vist det store overskud alligevel. Søndagen blev, som for de fleste andre, lidt mærkelig af at vi manglede en time. Øyvind og Otto var ude og vinterbade (Otto kontrollerede at de rent faktisk VAR i) og morgenmaden måtte herefter hurtigt indtages så Ø og børn kunne komme i kirke. Jeg tog til gudstjeneste i Herlev på P1, hvilket egentlig var helt fint og kan anbefales. Mine tanker blev ikke forstyrret af alt det man normalt lige skal registrere når man er i kirke, hvem er her, sikke en smart ny frisure, har jeg ikke set ham der før osv osv.
Regine havde veninde på besøg, dem er der mange af! Så vi nød alle eftermiddagen i gården/haven, Øyvind med at bygge et fodboldmål, vi andre med at dimse rundt, cykle, drikke kakao osv. Egentlig det man kalder en almindelig søndag, men som jeg ikke synes er så almindelig for os. Rart at vi for en gang skyld var hjemme, kunne lytte med spænding om Hjem-is bilen kom forbi og tage timerne og lysten til nye gøremål som de kom. (og Øv den isbil kom ikke...)
Øyvind gør sig klar til sidste eksamen på torsdag inden bachelorprojektet skydes igang. Derudover håber jeg at han indimellem har lidt tid at slappe af. Der er godt nok mange gøremål en tyk og iderig kone som mig gerne lige vil have ordnet hele tiden. Jeg forsøger at servere det i rimelige mængder, men det ene projekt afløser det andet i mit hoved, og mange af dem er jeg ikke fysisk i stand til at udføre! Bare han ikke bliver træt af mig, der er jo temmelig længe til jeg forsvinder sådan 8 timer ad gangen, og kanaliserer mit behov for at udrette noget ind på en arbejdsplads!
1 kommentar:
Årh, hvor jeg kender det der med at tænke, at almindeligheder burde man have en hel del flere af! Men til gengæld nyder man dem helt vildt, når de så er der, og man faktisk når at opdage det! Lige nu er det fx ret almindeligt her i køkkenet, jeg har fri og pigerne er ikke afleveret endnu, Ella står på en køkkenstol, hopper rundt på den, mens hun synger en selvkomponeret sang med teksten "hopper lige". Det er helt ok med mig! Og nej, der var ikke det mindste aprilsnar over det med bif-turen, vi var skam afsted, så den der Jehovas Vidner film- virkelig tankevækkende og skrækkelig! Og vi var skam ude og drikke øl og hygge os til sent bagefter! :) Det hører ikke til almindelighederne, men det var skønt! Og så må jeg bare sige "go for it" med projekterne! Det hører ligesom med til det med at være den store tykke kone, som ikke kan gøre det hele selv... Arbejdsmarkedet skal tids nok få gavn at idérigheden og energien!! Man får nogle utrolig gode idéer, når man går derhjemme og er gravid! :) Rigtig god dag til dig og skoldkoppen, håber det går bedre med hende!
Kærligst Ida
Send en kommentar