Idag er bare en af de dage hvor jeg med et gjaldende JA kan svare folk der spørger om det ikke er hårdt at have 3 børn og vente nr 4. Jeg er totalt træt, helt ind i knoglerne og specielt i alle kroge af hovedet. Fuldstændig energiforladt, bleg og kedelig - føler mig som en melbolle.
En del af årsgen er såmænd nok at jeg har malet og gjort rent i missionshuset 3 timer - for derefter at have en lang "hjemmearbejdsdag". Tænker nogle gange på at lave en videodagbog der følger mig en helt almindelig dag. Bare for at sætte mig og finde ud af om der er elementer af ting jeg kan undlade, eller om det virkelig kan passe at man er igang fra 6 morgen og indtil aften. Selv når man er på toilet eller sætter sig med en kaffetår bliver man afbrudt af en eller andens presserende behov.
Som Øyvind sagde idag da han knoklede for at få aftensmad og det værste fra gulvet ryddet af vejen. "hold op hvor er her mange børn!" Og hvor har de (og vi) dog mange ting! Nå men heldigvis er følelsen af at smide håndklædet i ringen altid momental, og en af os finder en sjov indgangsvinkel eller kommentar så det hele bliver lettere.
Lige nu kan jeg dog ikke lade være med at glæde mig over de 3 der sover og de timers ro der venter forude. Lad os se hvor længe der går inden jeg sover på sofaen.
Hanne
1 kommentar:
Mødre føler sig af og til som melboller, når de både har børn indeni og udenpå, sidder fast med tagbokse og har projekter nok til en hel Danida-hær... Vi må vist enten bare erkende og acceptere, Hanne, eller lave alvorligt om på noget. Måske, den ting med videokameraet ikke var så dårlig en idé?? ;) Knus fra Ida
Send en kommentar