dagen er grøn

Endnu en dag med store grin og skøre indfald på arbejdet. Endnu en dag med fantastiske kolleger. Endnu en dag med irritation over hvor trægt og besværligt andre faggrupper kan gøre det for en. Endnu en dag hvor man må lade situationsetikken råde og lempe reglerne for at komme patienterne i møde. Alt i alt - en almindelig arbejdsdag.
Jeg har det faktisk fint med jobbet for tiden. En dag om ugen er der projektdag, hvor jeg sidder med en gruppe og laver patientforløbsbeskrivelser. Fint med tid til fordybelse og kvalitetetsudvikling. De øvrige dage fyldt med travlhed, munterhed og alvor. Tanker om at skulle en hel masse andet er lagt væk for tiden. Jeg trives hvor jeg er, vil ikke investere en masse energi der ikke kommer mine 5 herhjemme tilgode. Jeg er god til det job jeg har - det er vel fint!?
Det tæller bestemt også i regnskabet at min nuværende jobsituation er i så rolig en fase, at jeg faktisk tager mig selv i at have mere overskud herhjemme. Når rugbrødsarbejdet i det daglige er gjort er jeg ikke fuldstændig flad - overraskende for mig selv... Men kan konstatere at vi for tiden spiser god aftensmad, får lavet lektier med børnene, læser godnat historier og får afleveret bøger på bibliotek til tiden...Børnene er glade, de små har næsten ikke sammenstød og vi læser avis! Vi begynder at tale om hvordan vi også pludselig sidder som 50 årige og tænker tilbage på den bedste tid i livet hvor børnene endnu var små. Som Øyvind siger da han idag samler bunken af bøger spredt i hele stuen " selvom det bliver kedeligt kan jeg godt glæde mig lidt alligevel"
Brændeovnshygge, lækkert vintervejr, plads til armbevægelser indendørs gør mine vintermåneder langt mindre mørke. Der kunne godt være et par timer mere at gøre med om dagen, og min tandlæge måtte godt være billigere, men alt i alt er der rimeligt grønt her hos os.
Jeg vil fortrække til dybet under vores seng, for at finde gaverne der skal hænge klar til børnene når de vågner i morgen. For første gang en pakkekalender alle dage i december, det er blevet til en del brugt gavepapir... Imorgen må det blive den sæk med lækre nødder og en fin orange nøddeknækker der er mit seneste kup fra Røde Kors biksen. Om det er mig eller dem der synes det er mest hyggeligt med pakkekalender ved jeg ikke. Men succes, det er det...
Godnat H

det´ sørme - det´ snart...

Snart er det december og vi er så klar! Fine juleting er blevet kreeret idag. Indimellem kan så meget held indtræffe, at alt lukker ned, børnene får uventet fri, snefri. For når skolen ligger længere ude end byen der befinder sig i udkantsdanmeark, så kører busserne ikke en dag som denne hvor sne og is giver enhver store udfordringer. Og det betyder i alt sin enkelthed, lukket for skolen. Så istedet for at ærgre mig over at alt julepynt og stads ikke nåede at komme frem 1. søndag i advent, så kunne jeg istedet glæde mig over at dagen idag havde masser af timer til at lave kager, trylledej og hyggeligheder hjemme.

Tjaa

"Mor hvorfor har snemanden halstørklæde på - kan han fryse?"
"Har vi mange penge? Hvorfor køber vi så ikke noget mere? "
"Hvad sker der hvis fodboldspillere bliver trætte og lægger sig ned på banen?"
"Hvor gammel skal man være i vores familie før man må gå med mascara?"
Tjaa, tjoo, måskeee, altså det kommer jo an på... almindelig store ting at forholde sig til en morgen som denne, hvor strømmen af spørgsmål og behov allerede står i række inden man får slået øjnene rigtigt op. Heldigvis er der også de lette "synes du min tegning er flot?" Må jeg komme tidligt hjem fra skole?" "Ha nogen budder!" (sutter...) Bedst som selvmelidenheden over at skulle forlade min seng efter alt for få timer, ovenpå en 16 timers arbejsdag i går, så kan mine 4 morgenernergiske børn få sat skub i denne trætte mor, så der efter kort tid ingen erindring er om dynens varme og ro, der altid er en hemmelig længsel efter. B mennesker har trange kår her, og det er vi helt tilfredse med.
Idag slipper jeg nok ikke udenom at tage en runde i huset og sortere hvad der findes på gulvet så det lander nogenlunde hvor det bør; i skraldespand, legekasser, skoletasker, vasketøjskurve, skuffer og skabe. En mor er ligesom den eneste der helt kan afgøre hvor alting passer bedst - sært...
Om nogle timer har jeg tænkt at iføre mig lidt smart tøj, en taske med bikini og dims der kan pynte en mor på tur. Jeg er inviteret til fødselsdag hos en herlig veninde, vi er nøje udvalgt, for kriteriet er, at man er mor til 4 børn. For som hun siger, "vi er dem der trænger mest til at komme ud og afsted, føle os og attraktive og lækre. Og så skal vi altså ikke bruge vores tid på at høre på beklagelser fra nogen der ikke ved hvad det vil sige VIRKELIG at navigere i kaos..."
Så den står på forkælelse med svømmehal, massage og restaurent og "kend din krop" i Mungo park teater. Den røde løbestift bliver vist nød til at komme frem når vi skal med på den revolutionære bølge. Jeg er så klar!
Arbejdsfri weekend kan jeg såmænd også gå og se frem til, den står på julemarked på Alme skole, så der er bagt boller, sorteret legetøj, solgt lodsedler i rigelige mængder. Jeg skal stå i vaffelbod sammen med Otto, mon jernene kan følge med så der overhovedet er noget at sælge af? Kender ingen som ham der kan volfe vafler. Eller mad for den sags skyld. Drengen spiser stadig som et dyr, foretrækker kotelleter i hele deres størrelse, måske spiddet på gaflen, men helst bare i hånden. Havregrynen skovles ind, rugbrødsmadderne knækkes sammen på midten og alt proppes ind. Jeg nyder at se ham spise. Det overskrider grænserne for de gode manerer, og bevæger sig på kanten af noget urmenneskeagtigt. På en sød måde. Han nyder det.
Min store dreng - der er godt igang med at knække læsekoden, forstår sig bedre på fodboldregler end mig, som er i konstant bevægelse og sparker og brillierer med alt der ligger på gulvet, og som stadig kommer hver nat og fletter sine lange arme og ben ind mellem vores. Min Mor siger han er så smuk en dreng - jeg kan kun samtykke...
Inden jeg fortaber mig i egne børn vil jeg sige god weekend derude. Jeg sætter nøglen i toyotaen og kører til planteskolen. En 4 børns mor med 2000 m2 grund må kunne bruge gavekort derfra, voksenhænder til en havearbejdsdag i maj + en frokost efter endt gravearbejde...

Om jeg gider?

Det kan i lige tro jeg gør - 8 fridage forude er bestemt værd at godte sig over. Et par hårde arbejdsdage er klaret, med lige præcis den blanding af sjov og alvor, travlhed og morskab jeg synes giver arbejdslivet mening. For et par timer siden tog Ø til Tjekkiet, vi afleverede ham sammen med 30 fjantede teenagere ved bussen på efterskolen. Det bliver med garanti en god oplevelse. For mig er det "hele ugen alene frygten" værd, at se ham tage glad afsted, let om hjertet og med positive forventninger. Sådan var hans indstilling til arbejdsliv ikke for et år siden. Ungerne var mest optagede af den seje dobbeltdækker bus, at man kunne tisse ombord, og de skulle køre hele natten. Og point til chaufføren der trak colaer til de små frem fra handskerummet.
Otto tilkendegav ved aftenputningen at det var godt det ikke var mor der skulle afsted. Det kunne ikke helt besvares uddybende, men blikket i hans øjne, og det undrende fjæs mit "hvorfor"afstedkom, fortalte - at en mor selvfølgelig ikke rejser en uge til Tjekkeiet vel! Det er jo klart! Og jeg er da også godt tilfreds med udsigten til at blive hjemme med 4 af mine 5 yndlings. Jeg hverken kan, vil eller får lejlighed til at rejse alene væk i den afstand fra væggene her, og godt det samme. For trods min aktive deltagelse i debatten på arbejdet idag om, hvorvidt familielivet er svært, ansvaret tyngende, bekymringerne store og ungdommen absolut forbi - så ramte grundstemningen ikke rigtig mig. Den slags tanker banker på, får rum en tid, men forsvinder hurtigt uden de store dramatiske seancer. Enten er jeg ufattelig heldig med det der er mit, eller også har jeg til min mands held en elendig hukommelse...
Nok begge dele.
Så jeg gider godt - specielt med udsigt til denne uges muligheder!

Nattens journalcitat

Midt i lange journaler der skal læses, forståes og handles ud fra kommer der små passager hvor man må trække på smilebåndet, for der er mange måder at sige tingene på.

"patienten har en tæt relation til fedtholdige måltider"

Regine - min lille dronning.

Hvordan ens baby pludselig kan blive 9 år er ufatteligt. Ikke destro mindre er jeg idag blevet mor til en nu 9 årig, jeg er stolt og forundret, lykkelig og skræmt over hvor hurtig hun bliver stor! Gavebordet vidner om en pige der ikke er helt lille mere, og alligevel har brug for at lege. Sleich alfer med lyserøde blomster, neglelak og vækkeur, Rasmus Seebach cd. klistermærker, hæklegarn ... Et godt mix.
Vi har nydt gæster hele formiddagen, været i DGI byen hele eftermiddagen, hos onkel Jens hele aftenen.
På vej hjem i bilen siger hun;
" Mor, jeg er altså ret stolt af mig selv, tror du ikke jeg er en af de få piger på 9 år der tør hoppe i fra 3 meter vippen selv?" Og fra mig lyder et stort JA, jeg er også stolt - for uanset om så alle andre jævnaldrende har gjort det samme et utal af gange, så måler det sig jo aldrig med hendes bedrift...
Og når man kommer til dagens slutning er det ikke sært at hun er så træt at der fældes tårer af udmattelse og at al spændningen endelig er udløst. Og mens den lille hånd holder i min, og søvnen stille kommer, er det mig der fælder en tåre af taknemmelighed over at hun er min.
Jeg tænker igen på hvor aktuelle verset fra hendes og min godnatsang er

"Frodig som en ranke,
du vokser for min tanke.
vokser fra din moders barm,
ud i verdens vilde larm
Frodig som en ranke."

dagene går - hurtigt!

Når dagen starter med en mave der stadig ikke tillader en at gå på arbejde, adgangen til arbejdsmailen er spærret så man kan heller ikke lave noget nyttigt ad den kanal, ungerne er sendt afsted og manden halset på arbejde efter alle sov over sig - hvad er der så mere rart end at nyde det ubestridte bevis på at man har tid - opdatering af hverdagslivets oplevelser på bloggen. Idag tror jeg vi skal sende en særlig hilsen til vores oldeforældre som følger med her - det synes jeg er sejt. Og når tankerne nu er i det norske må jeg hellere nævne, at vi har truffet en beslutning af de kedelige. Heivind sættes til salg. Vi har alle tudet lidt over det, specielt os af hun køn... Heldigvis er det ikke Birtedalen vi skiller os af med, den forbliver, med alle de mennesker og oplevelser vi elsker der. Og der kommer vi sikkert til at være flere gange årligt, blot i andre hytte rammer. Det har vi lovet os selv og ikke mindst Regine...

Vi holder fester! Fødselsdagsfester. Oktober er en vigtig måned hvad det angår. Pigerne tæller dage, eller dvs Esther talte blade, for en sød pædagog havde fortalt hende at hendes fødselsdag var når alle bladene var faldet af træerne. Hun gik med til at blive fejret trods det, at de fleste blade stadig hænger og ser flotte ud i alle deres orange nuancer.

Vores smukke, skøre, sjove og allermest skønne lillesøster er blevet 4 år. Med familie og venner den ene dag, masser af larm, sjov, mad og sene sengetider. Igår med en hel lærkestue der sang og festede rundt her hos os, tror aldrig før at så meget legetøj har været fremme på en gang!

Hun mener at være klar til at blive 6 år, for hun er parat til at komme i skole , og har tænkt sig at starte sammen med Agnes efter sommerferien!

Regine har holdt en herlig for fest for hele 3. klasse sammen med en veninde fra klassen. Vi lånte svømmehal og hoppepude på den anden families gode kontakter, slush ice maskine og mad tilberedt af rigtig kok - sand fest for skønne børn. Hun fik masser af penge som skulle brændes af i Hillerød i går, men pungen forblev i lommen, "mor jeg kan jo købe det der meget billigere på den blå avis" - hvor mon det kommer fra?...

Bemærk hvor "festklædt" hun er... Det er sjovt når man opdager hvordan hun udvikler sin egen stil, lad os bare kalde den godt afslappet, men med store overvejelser foran spejlet hver dag, så gennemtænkt - det er det! Jeg mener at kunne ane en del inspiration fra kusine Emilie...

Snart er det efterårsferie og vi glæder os afsindigt til at få besøg fra Skjern. Det bliver med garanti med stort ståhej og masser af sjov, fantastisk med god familie! For første gang siden Ø og jeg blev gift kan vi vist tilbyde alle overnattende en reel seng eller madras der ikke skal deles med nogen.

Og så forresten, jeg er ikke blevet fyret som mange andre kolleger i mandags - så behøver i ikke også ringe og spørge... Jeg er ganske taknemmelig over at have et job for tiden!

Hanne