Det kan i lige tro jeg gør - 8 fridage forude er bestemt værd at godte sig over. Et par hårde arbejdsdage er klaret, med lige præcis den blanding af sjov og alvor, travlhed og morskab jeg synes giver arbejdslivet mening. For et par timer siden tog Ø til Tjekkiet, vi afleverede ham sammen med 30 fjantede teenagere ved bussen på efterskolen. Det bliver med garanti en god oplevelse. For mig er det "hele ugen alene frygten" værd, at se ham tage glad afsted, let om hjertet og med positive forventninger. Sådan var hans indstilling til arbejdsliv ikke for et år siden. Ungerne var mest optagede af den seje dobbeltdækker bus, at man kunne tisse ombord, og de skulle køre hele natten. Og point til chaufføren der trak colaer til de små frem fra handskerummet.
Otto tilkendegav ved aftenputningen at det var godt det ikke var mor der skulle afsted. Det kunne ikke helt besvares uddybende, men blikket i hans øjne, og det undrende fjæs mit "hvorfor"afstedkom, fortalte - at en mor selvfølgelig ikke rejser en uge til Tjekkeiet vel! Det er jo klart! Og jeg er da også godt tilfreds med udsigten til at blive hjemme med 4 af mine 5 yndlings. Jeg hverken kan, vil eller får lejlighed til at rejse alene væk i den afstand fra væggene her, og godt det samme. For trods min aktive deltagelse i debatten på arbejdet idag om, hvorvidt familielivet er svært, ansvaret tyngende, bekymringerne store og ungdommen absolut forbi - så ramte grundstemningen ikke rigtig mig. Den slags tanker banker på, får rum en tid, men forsvinder hurtigt uden de store dramatiske seancer. Enten er jeg ufattelig heldig med det der er mit, eller også har jeg til min mands held en elendig hukommelse...
Nok begge dele.
Så jeg gider godt - specielt med udsigt til denne uges muligheder!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar