Alene hjemme- og så alligevel langt fra. Med alle mine børn er jeg heldigvis aldrig alene, men jeg mangler tosomheden selvom den er sparsom og altid underprioriteres. Øyvind er på Bornholm 5 dage, og vi savner ham. I nat græd Otto hjerteskærende fordi "jeg skal ligge i denne her seng helt alene" - og det på trods af at jeg, Esther og Carl altså lå ved siden af. Men en vigtig mangler, og så kan man god føle sig lidt alene. Den store 7 årige der altid ender i vores seng fandt da også vej til at ligge under dyne med mig selvom jeg havde en af de små på hver side. Carl lå placeret kl 11.45, jeg kl 12.00 og Esther kl 12.15. Otto valgte så at placere sig præcis svarende til kl 7. Ganske praktisk for så kunne hans fødder varmes ved mine, samtidig med der var plads til alle hans uregerlige overekstremiteter der af en eller anden grund altid fylder ekstra meget når han sover. Hurra for familieseng endnu en gang. Den er nu bedst når den er fyldt op!
Jeg går ind i en dejlig periode på 6 fridage. De er allerede fuldt besat med besøg og fester, arrangementer og almindeligheder. Jeg glæder mig til det alt sammen. Måske der endda bliver lejlighed til at nyde lidt tosomhed. Hr Wengel er ihvertfald velkommen når han lander i morgen.
H
torsdag den 2. september 2010
tirsdag den 24. august 2010
insomnia
Tænker på det konstant. De fire forsvundne, deres familier, hændelsen, livets mening, om det virkelig er Guds plan, jeg forstår ingenting.
Deres historie blandet sammen med vores da vi mistede Christian, da jeg mistede min far.
I mange nætter har min søvn været forstyrret af billeder, mørkt uklart vand, et tog med lys der kører i mod mig, store smil, en ung fyr der vinker, en ældre der spiser piratos, en far der tager min hånd, ansigter der smelter sammen så jeg ikke helt ved hvem der sker hvad for. Alt muligt kaotisk. Alt muligt trist.
Nutiden ripper op i fortiden, man får en mental mavepuster. Mærker en flig af deres smerte. Mangler ord.
Og opdager så at en del af vores personlige smerte over egne tab mærkes, men på forunderlig vis ikke længere har det samme gennemgribende tunge tag i os. Vi er jo kommet godt videre, har et dejligt liv. Bærer dem vi har mistet med os. De gode historier fylder mere end de triste.
Jeg ønsker sådan for Ida og hendes familie at de må komme gennem denne tid, med masser af sår og skrammer, tårer og vrede, men også med håb, tro på fremtiden, glæde over alt det de havde og har, en lillebror som stadig er deres.
Vi tager rejsen med jer.
H
Deres historie blandet sammen med vores da vi mistede Christian, da jeg mistede min far.
I mange nætter har min søvn været forstyrret af billeder, mørkt uklart vand, et tog med lys der kører i mod mig, store smil, en ung fyr der vinker, en ældre der spiser piratos, en far der tager min hånd, ansigter der smelter sammen så jeg ikke helt ved hvem der sker hvad for. Alt muligt kaotisk. Alt muligt trist.
Nutiden ripper op i fortiden, man får en mental mavepuster. Mærker en flig af deres smerte. Mangler ord.
Og opdager så at en del af vores personlige smerte over egne tab mærkes, men på forunderlig vis ikke længere har det samme gennemgribende tunge tag i os. Vi er jo kommet godt videre, har et dejligt liv. Bærer dem vi har mistet med os. De gode historier fylder mere end de triste.
Jeg ønsker sådan for Ida og hendes familie at de må komme gennem denne tid, med masser af sår og skrammer, tårer og vrede, men også med håb, tro på fremtiden, glæde over alt det de havde og har, en lillebror som stadig er deres.
Vi tager rejsen med jer.
H
søndag den 15. august 2010
4 skud og en skumfidus
Der er 4 sovende yndlinger fordelt på 2 værelser. Den ene mere nuttet, dejlig og inspirerende end den anden. Jeg kan bliver ganske betaget af at sidde en eftermiddag som den der er gået og nyde deres gøremål.
Carl - har slået sin kærlighed på en lille håndboremaskine, med hvilken han kan reperere alt. Jeg nød at se hvordan han skulle op og stramme den øverste skrue på køjesengens trappe. Hvordan han for hvert trin først lagde maskinen så den balancerede, derefter fik sine 4 små lemmer et skridt højere op, for derefter at gentage samme manøvre indtil han stod i skruens højde. Jeg holdt lige vejret mens han hang i en arm og knap kunne bære maskinen i den anden mens der møjsommeligt blev ordnet hvad der for ham må have synes aldeles vigtigt. Samme rolige planlagte tur, bare den anden vej, hvorefter han stolt udbryder " mig skruer seng, Etter gå op". Tak for uvuderlig hjælp lille arbejdsmand.
Esther ; Har passet dukken. Så godt at den kunne vælge hvilken af de 5 opstillede tallerkener med tilhørende kopper den ville bruge. Derefter fik dukken trænet hvordan man hopper på en trampolin, meget pædagogisk bliver tingene forklaret, og dukken giver et selvfølgeligt svar som altid er i overensstemmelse med hvad barnepigen synes den skal. Heldigt.
Otto ; fik tændt et bål. Han kan bruge mængder af tid på at smide nye småkviste på, rage lidt i gløderne og puste så der kommer den rigtige mængde flammer. Hvem han taler med undervejs er svært at sige, men de forstår flyverlyde, luftskudssalver og vildmandsråb! Når der nederst i feriekassen endnu ligger et par ubrugte skumfiduser som mor giver grønt lys til at aflive - så er lykken gjort.
Regine ; Har syet et par bukser! De nedslidte araberbukser har fået hjemmegjorte lapper, perler og sågar pailetter! Udseendet står måske ikke helt mål med mængden af stolthed over projektet hvis man ser objektivt på det. Så det er helt perfekt at fremvise sin bedrift til en super subjektiv mor - som synes sin datter og alt hendes er fantastisk.
Jeg synes endnu engang at kunne bekræfte det indiskutable fakta at jeg har de skønneste børn!
Vi fik klippet nogle grene, fjernet ukrudt, købt en pizza hos den lokale. 4 i bad, et legoskib fik påhængsmotor og kom med i karret. Godnathistorierne læst og 4 sange fra mit udenadsreportoire valgt og sunget.
Jeg er vist ret tilfreds med dagen.
Hanne
Carl - har slået sin kærlighed på en lille håndboremaskine, med hvilken han kan reperere alt. Jeg nød at se hvordan han skulle op og stramme den øverste skrue på køjesengens trappe. Hvordan han for hvert trin først lagde maskinen så den balancerede, derefter fik sine 4 små lemmer et skridt højere op, for derefter at gentage samme manøvre indtil han stod i skruens højde. Jeg holdt lige vejret mens han hang i en arm og knap kunne bære maskinen i den anden mens der møjsommeligt blev ordnet hvad der for ham må have synes aldeles vigtigt. Samme rolige planlagte tur, bare den anden vej, hvorefter han stolt udbryder " mig skruer seng, Etter gå op". Tak for uvuderlig hjælp lille arbejdsmand.
Esther ; Har passet dukken. Så godt at den kunne vælge hvilken af de 5 opstillede tallerkener med tilhørende kopper den ville bruge. Derefter fik dukken trænet hvordan man hopper på en trampolin, meget pædagogisk bliver tingene forklaret, og dukken giver et selvfølgeligt svar som altid er i overensstemmelse med hvad barnepigen synes den skal. Heldigt.
Otto ; fik tændt et bål. Han kan bruge mængder af tid på at smide nye småkviste på, rage lidt i gløderne og puste så der kommer den rigtige mængde flammer. Hvem han taler med undervejs er svært at sige, men de forstår flyverlyde, luftskudssalver og vildmandsråb! Når der nederst i feriekassen endnu ligger et par ubrugte skumfiduser som mor giver grønt lys til at aflive - så er lykken gjort.
Regine ; Har syet et par bukser! De nedslidte araberbukser har fået hjemmegjorte lapper, perler og sågar pailetter! Udseendet står måske ikke helt mål med mængden af stolthed over projektet hvis man ser objektivt på det. Så det er helt perfekt at fremvise sin bedrift til en super subjektiv mor - som synes sin datter og alt hendes er fantastisk.
Jeg synes endnu engang at kunne bekræfte det indiskutable fakta at jeg har de skønneste børn!
Vi fik klippet nogle grene, fjernet ukrudt, købt en pizza hos den lokale. 4 i bad, et legoskib fik påhængsmotor og kom med i karret. Godnathistorierne læst og 4 sange fra mit udenadsreportoire valgt og sunget.
Jeg er vist ret tilfreds med dagen.
Hanne
lørdag den 14. august 2010
jeg tager på retræte, her er der alt for travlt...
Langt om længe blev jeg overtalt til at klippe mandens hår, og jeg kan godt forstå hvorfor han har spurgt mange gange. Nu er han igang med skægget, og trimmeren igen på hårdt arbejde. En travlt mand - det er han. Specielt idag. Jeg tog på job i morges kl 6, nev ham i tæerne et par gange inden jeg gik, hvorimens jeg hviskede hen over 3 sovende børn - "kaninerne løber rundt i haven - gider du?"
Der er skiftet toilet, lappet hist og pist, fikset skorsten, købt ind, passet 4-5 børn og ordnet ting jeg endnu ikke har fået rost og klappet på skulderen ad. Når min ellers ret natteravnsprægede mand går kold foran tv kl 21, så er det fordi han er træt! Jamen så ok - men kun til imorgen, for så går det løs igen, toilet og skorsten kan han droppe, og forhåbentlig også kaninjagten. Med børn der vil på trampolin i regnvejr, fodboldkampe der skal heppes til og almindeligt familie mylder - tilmed opstart af nyt job.
For jeg har altså tænkt mig at smutte et sted mellem 6 og 7. Og det kan være helt fint når jeg som idag rent faktisk har haft uendeligt LIDT travlt. Dog har jeg en klar plan om ikke at lave et nummer som idag, hvor jeg ikke fik tjekket togtider ordentligt, vågnede om natten alt imens det gik op for mig at bilen ikke duer og toget ikke kører. En rask beslutning blev at cykle - godt jeg var oppe i god tid... 25 km er da også en slags motion.
Det øser ned og vi tjekker tag og flisegange, kælder og brønd. Indtil nu stor tilfredshed med det hele. Desuden endnu større tilfreds over 4 børn der sprang ind i deres elskede hverdag. Eneste lille sten på vejen denne uge har været at komme ind i putterytmer og sovetider. Der har vi lige skruet lidt ned for børnenenes medbestemmelse. Det er lykkedes så godt at min læserytme fra ferien (5 bøger - ikke sket de sidste 9 år...) stadig holder og kan foregå med god samvittighed fordi opvaskemaskinen efter aftensmad rent faktisk er pakket og igang inden 21...
Når hverdagsugen skydes igang mandag må hovedprojekterne være ;
- indkøb i ikea (min bror siger der er kommet nyt katalog - det skal jeg baaare liiige ind og hente...)
- en undulat sættes til salg (nogen der kender nogen...? please?...)
- finde penge til ny bil (stor, billig bil, komfort til 6 personer og ingen fremtidige reperationer!)
- arrangere en 7 års fødselsdag( 10 drenge til bål, en familie til poolparty, gaver der skal fixes)
- løbe en tur (de 25 km må følges op)
Der er skiftet toilet, lappet hist og pist, fikset skorsten, købt ind, passet 4-5 børn og ordnet ting jeg endnu ikke har fået rost og klappet på skulderen ad. Når min ellers ret natteravnsprægede mand går kold foran tv kl 21, så er det fordi han er træt! Jamen så ok - men kun til imorgen, for så går det løs igen, toilet og skorsten kan han droppe, og forhåbentlig også kaninjagten. Med børn der vil på trampolin i regnvejr, fodboldkampe der skal heppes til og almindeligt familie mylder - tilmed opstart af nyt job.
For jeg har altså tænkt mig at smutte et sted mellem 6 og 7. Og det kan være helt fint når jeg som idag rent faktisk har haft uendeligt LIDT travlt. Dog har jeg en klar plan om ikke at lave et nummer som idag, hvor jeg ikke fik tjekket togtider ordentligt, vågnede om natten alt imens det gik op for mig at bilen ikke duer og toget ikke kører. En rask beslutning blev at cykle - godt jeg var oppe i god tid... 25 km er da også en slags motion.
Det øser ned og vi tjekker tag og flisegange, kælder og brønd. Indtil nu stor tilfredshed med det hele. Desuden endnu større tilfreds over 4 børn der sprang ind i deres elskede hverdag. Eneste lille sten på vejen denne uge har været at komme ind i putterytmer og sovetider. Der har vi lige skruet lidt ned for børnenenes medbestemmelse. Det er lykkedes så godt at min læserytme fra ferien (5 bøger - ikke sket de sidste 9 år...) stadig holder og kan foregå med god samvittighed fordi opvaskemaskinen efter aftensmad rent faktisk er pakket og igang inden 21...
Når hverdagsugen skydes igang mandag må hovedprojekterne være ;
- indkøb i ikea (min bror siger der er kommet nyt katalog - det skal jeg baaare liiige ind og hente...)
- en undulat sættes til salg (nogen der kender nogen...? please?...)
- finde penge til ny bil (stor, billig bil, komfort til 6 personer og ingen fremtidige reperationer!)
- arrangere en 7 års fødselsdag( 10 drenge til bål, en familie til poolparty, gaver der skal fixes)
- løbe en tur (de 25 km må følges op)
søndag den 8. august 2010
we´re back part 1
Vi er hjemme. Efter uger med oplevelser i læssevis, gensynsglæde i massevis og sjov og ballade i bunkevis. Vi har nydt livet og hinanden, med alt der hører med.
Her et billedudpluk - naturligvis...
Her et billedudpluk - naturligvis...
Abonner på:
Opslag (Atom)