mandag den 12. april 2010
tirsdag den 6. april 2010
lal
Vel hjemme efter dejlige påskedage i Norge. Det var meget tiltrængt, og har været ganske energigivende for os alle. Efterveerne fra feriedage er altid lidt svære at æde sig gennem og det var bestemt heller ikke karske friske skoleelever jeg sendte afsted i morges. De har sovet længe hele ferien, hvilket i vores verden er til mellem 8 og 9! Men nu er vi skudt igang, og det glæder alle sig heldigvis også til.
Vi har haft sne i læssevis, og lidt mere sol havde været ønskeligt. Men vejret kan ikke tage fantastiske feriedage fra os. Med rigelige mængder af familiesammen komster, børn der leger og sover sammen på skift, bål, skiture, en glødende varm jøtul ovn på arbejde indendøre.
Kort ferieupdate:
SPIL : settlers, 10.000 og bezzerwisser i de sene nattetimer.
MAD : igen alt for meget...
TURE : i blandede hold og afstande. Jens var den der fik tilbagelagt flest kilometer.
BØRN : glade, beskidte, masser af påskeguf, sneleg fra morgen til aften, i stor trivsel alle 4.
VOKSNE : ingen hytteprojekter, kryds og tværs, bøger og bagning.
Mest brugte kommentarer : "Esther hør efter når Carl siger nej", "Er du STADIG forkølet Jens", "hvorfor har vi ikke noget slik med farvestoffer?" , " skal vi spille?" "hvor er..."?
Jeg startede ud med en aftenvagt i går, og var sandt og sige aldeles uoplagt. Det var dog heller ikke cremen af min formåen der viste sig - indrømmet. Men med en godt kollega kan ferienedtur vendes til en ganske god og fornøjelig aften. Faktisk så meget at et par ord der faldt har spøgt i mit hoved hele dagen idag. "vi redder mennesker Hanne, det er vel det vigtigste overhovedet?" Og midt i alle beklagelserne over arbejdsvilkår og tanker om jobskifte forstår jeg - at mit job selvfølgelig er det bedste i verden. Rammerne og alt det udenom kan sættes på brokke dagsordenen, men kernen, menneskelivets opretholdelse, den er årsagen til at timerne væk fra familien overhovedet giver mening, og den skal jeg lige ind og mærke en gang i mellem.
Og når jeg så IGEN bliver mindet om min egen menneskelige rigdom, fordi jeg IGEN bliver husket, kendt og præcenteret som "hende med de 4 børn" på arbejdet, så er den lalleglade Hanne sluppet løs. Jeg blev sågar spurgt igår af en af lægerne da han hørte om mine 4 unger; "er du mormon?" Er du så fra vestjylland?" "Er du så bare skingrende skør?" - da han hørte det var med samme mand tav han...
Dagens endnu eneste fornuftige gøremål var at tage en tur i netto og fylde bagsmækken op med forsyninger. Da jeg på p pladsen løb vognen igang og hoppede op på den for at nyde farten forstod jeg på det ældre ægtepar der så mig, at det vist ikke helt var passende. Nogen gange kan man i sin lallegladhed godt glemme at man ikke er 12 år mere.
Så måske er det tid til at træffe valget mellem en middagslur og får indhentet de sidste dages manglende timer, eller tage fat på oprydningen.
zzzzz
Hanne
Vi har haft sne i læssevis, og lidt mere sol havde været ønskeligt. Men vejret kan ikke tage fantastiske feriedage fra os. Med rigelige mængder af familiesammen komster, børn der leger og sover sammen på skift, bål, skiture, en glødende varm jøtul ovn på arbejde indendøre.
Kort ferieupdate:
SPIL : settlers, 10.000 og bezzerwisser i de sene nattetimer.
MAD : igen alt for meget...
TURE : i blandede hold og afstande. Jens var den der fik tilbagelagt flest kilometer.
BØRN : glade, beskidte, masser af påskeguf, sneleg fra morgen til aften, i stor trivsel alle 4.
VOKSNE : ingen hytteprojekter, kryds og tværs, bøger og bagning.
Mest brugte kommentarer : "Esther hør efter når Carl siger nej", "Er du STADIG forkølet Jens", "hvorfor har vi ikke noget slik med farvestoffer?" , " skal vi spille?" "hvor er..."?
Jeg startede ud med en aftenvagt i går, og var sandt og sige aldeles uoplagt. Det var dog heller ikke cremen af min formåen der viste sig - indrømmet. Men med en godt kollega kan ferienedtur vendes til en ganske god og fornøjelig aften. Faktisk så meget at et par ord der faldt har spøgt i mit hoved hele dagen idag. "vi redder mennesker Hanne, det er vel det vigtigste overhovedet?" Og midt i alle beklagelserne over arbejdsvilkår og tanker om jobskifte forstår jeg - at mit job selvfølgelig er det bedste i verden. Rammerne og alt det udenom kan sættes på brokke dagsordenen, men kernen, menneskelivets opretholdelse, den er årsagen til at timerne væk fra familien overhovedet giver mening, og den skal jeg lige ind og mærke en gang i mellem.
Og når jeg så IGEN bliver mindet om min egen menneskelige rigdom, fordi jeg IGEN bliver husket, kendt og præcenteret som "hende med de 4 børn" på arbejdet, så er den lalleglade Hanne sluppet løs. Jeg blev sågar spurgt igår af en af lægerne da han hørte om mine 4 unger; "er du mormon?" Er du så fra vestjylland?" "Er du så bare skingrende skør?" - da han hørte det var med samme mand tav han...
Dagens endnu eneste fornuftige gøremål var at tage en tur i netto og fylde bagsmækken op med forsyninger. Da jeg på p pladsen løb vognen igang og hoppede op på den for at nyde farten forstod jeg på det ældre ægtepar der så mig, at det vist ikke helt var passende. Nogen gange kan man i sin lallegladhed godt glemme at man ikke er 12 år mere.
Så måske er det tid til at træffe valget mellem en middagslur og får indhentet de sidste dages manglende timer, eller tage fat på oprydningen.
zzzzz
Hanne
fredag den 19. marts 2010
F for fredag
Fredelig fredag, får fantastisk flad forældre frydefuld frem for først og fremmest at få forberedt ferie og fødselsdage.
Vi træner bogstaver. Vokaler er der styr på, så konsonanterne huserer for tiden. Otto har travlt med at lære. Han kan allerede læse små sætninger! Hvor skal mine unger dog ikke ende - i forhold til mine kundskaber i børnehaveklassen er de langt forud! I min erindring lærte vi forskel på grøn og rød mand, hvordan man biner snørebånd og den slags. Men i virkeligheden interesserer det mig ikke så meget hvor hurtigt de kan læse, hvor gode de er til matematik, hvor pænt de skriver. Alle de positive tilbagemeldinger på deres smittende humør, sociale overskud, trivsel og gode selvværd fylder langt mere. Jeg fatter ikke hvordan det lykkes - vi er så heldige, velsignede og måske også dygtige. Og så kan vi ligeså godt indrømme, at vi selvfølgelig bare har de bedste børn der findes!
De er afleveret alle mand. Regine og Otto nåede ikke bussen, og kom løbende næsten grådlabile hjem. Så istedet for en rolig morgen for mig og de små med bøger og brændeovnshygge, måtte vi hurtigt i tøjet, og afsted. Det passede mig i virkeligheden godt, for jeg havde lige ramt det røde felt, da jeg opdagede hvor meget mine 2 rollinger havde nået at tegne på mit gulv, mit, køkken, mine vægge, møblerne - med tusch. Nu sidder jeg mest og er glad for at jeg har nået at vaske det meste væk inden ø kommer hjem - eller rettere det der KAN vaskes væk. Han bliver ikke glad... Vi nåede da at bo her næsten 3 uger uden nogen havde tegnet på væggen. AARRRGGHH hvor irriterende!
Når den så er ude af systemet så er dagen jo egentlig ganske god. Jeg fik både tid til kaffe og snak i børnehaven, masser af krammere - også fra forskellige 1 meter høje venner og veninder. Nu er der så mange timer til vi ses igen, eftersom jeg er den heldige vinder af en aftenvagt og en dagvagt. Jeg er lidt træt på forhånd, men har heldigvis erfartet, at det altid føles tungere at skulle afsted på arbejde end at være der.
Vi ser ufatteligt frem til næste weekend hvor vi tager til Norge. Vi trænger! Længes! Glæder os! Der er ingen projekter, bare at være, komme ud og lege, finde god placering til dagens bålhygge, vafler hos oldemor påskefrokost med farmor og farfar, kusinesjov og den slags opbyggende ting. Mormor og Jens tager med - det samme skal spil og gode bøger. Det kan kun blive godt! Øyvind har fået tjekket bilen, og fået ord for at alle dens underlige lyde og bump ikke har nogen nævneværdig betydning... Så kan vi fint leve med at skydedøren ikke kan åbne, og vinduesviskerne danner gummivifte i vinden. Hvis den tilmed får lov at blive støvsuget og shinet lidt op, så tror jeg også Regine tør køre med...
Jeg har besluttet at nu gider jeg ikke rydde op i kasser og tage stilling til flere hylder og placeringer af dims før efter påske. Det giver lidt ro. Desuden tænker jeg på om vi overhovedet har brug for alt det der står ude i garagen. Egentlig håber jeg det ikke. Skal jeg være realistisk så bliver meget af det nok først kigget igennem når næste vinter kommer. Foråret lurer lige om hjørnet, og så trækker haven nok en del mere end at stå begravet i en mørk garage. Egernet springer rundt og graver ting op af jorden der endelig kan findes efter sneen er smeltet. Duerne flakser i træerne og solsorten hopper rundt og tager for sig af de brødkrummer ungerne lægger ud. Det er i min have!!!
Jeg må afsted efter et par fødselsdagsgaver - har ikke været i andet end byggemarkeder siden juleindkøbene! Så jeg ved at jeg kommer til at stå med følelsen af at se ganske lurvet og anno 2008 agtig ud. Jeg blevet så meget husejer at jeg til enhver tid vil prioritere et nyt brusehoved frem for nye cowboybukser. Parcelprinsesse...
God weekend til jer derude. Dem der efterspørger billeder kommer til at vente lidt. Ellers må i komme og besøge os - det vil vi så gerne!
Vi træner bogstaver. Vokaler er der styr på, så konsonanterne huserer for tiden. Otto har travlt med at lære. Han kan allerede læse små sætninger! Hvor skal mine unger dog ikke ende - i forhold til mine kundskaber i børnehaveklassen er de langt forud! I min erindring lærte vi forskel på grøn og rød mand, hvordan man biner snørebånd og den slags. Men i virkeligheden interesserer det mig ikke så meget hvor hurtigt de kan læse, hvor gode de er til matematik, hvor pænt de skriver. Alle de positive tilbagemeldinger på deres smittende humør, sociale overskud, trivsel og gode selvværd fylder langt mere. Jeg fatter ikke hvordan det lykkes - vi er så heldige, velsignede og måske også dygtige. Og så kan vi ligeså godt indrømme, at vi selvfølgelig bare har de bedste børn der findes!
De er afleveret alle mand. Regine og Otto nåede ikke bussen, og kom løbende næsten grådlabile hjem. Så istedet for en rolig morgen for mig og de små med bøger og brændeovnshygge, måtte vi hurtigt i tøjet, og afsted. Det passede mig i virkeligheden godt, for jeg havde lige ramt det røde felt, da jeg opdagede hvor meget mine 2 rollinger havde nået at tegne på mit gulv, mit, køkken, mine vægge, møblerne - med tusch. Nu sidder jeg mest og er glad for at jeg har nået at vaske det meste væk inden ø kommer hjem - eller rettere det der KAN vaskes væk. Han bliver ikke glad... Vi nåede da at bo her næsten 3 uger uden nogen havde tegnet på væggen. AARRRGGHH hvor irriterende!
Når den så er ude af systemet så er dagen jo egentlig ganske god. Jeg fik både tid til kaffe og snak i børnehaven, masser af krammere - også fra forskellige 1 meter høje venner og veninder. Nu er der så mange timer til vi ses igen, eftersom jeg er den heldige vinder af en aftenvagt og en dagvagt. Jeg er lidt træt på forhånd, men har heldigvis erfartet, at det altid føles tungere at skulle afsted på arbejde end at være der.
Vi ser ufatteligt frem til næste weekend hvor vi tager til Norge. Vi trænger! Længes! Glæder os! Der er ingen projekter, bare at være, komme ud og lege, finde god placering til dagens bålhygge, vafler hos oldemor påskefrokost med farmor og farfar, kusinesjov og den slags opbyggende ting. Mormor og Jens tager med - det samme skal spil og gode bøger. Det kan kun blive godt! Øyvind har fået tjekket bilen, og fået ord for at alle dens underlige lyde og bump ikke har nogen nævneværdig betydning... Så kan vi fint leve med at skydedøren ikke kan åbne, og vinduesviskerne danner gummivifte i vinden. Hvis den tilmed får lov at blive støvsuget og shinet lidt op, så tror jeg også Regine tør køre med...
Jeg har besluttet at nu gider jeg ikke rydde op i kasser og tage stilling til flere hylder og placeringer af dims før efter påske. Det giver lidt ro. Desuden tænker jeg på om vi overhovedet har brug for alt det der står ude i garagen. Egentlig håber jeg det ikke. Skal jeg være realistisk så bliver meget af det nok først kigget igennem når næste vinter kommer. Foråret lurer lige om hjørnet, og så trækker haven nok en del mere end at stå begravet i en mørk garage. Egernet springer rundt og graver ting op af jorden der endelig kan findes efter sneen er smeltet. Duerne flakser i træerne og solsorten hopper rundt og tager for sig af de brødkrummer ungerne lægger ud. Det er i min have!!!
Jeg må afsted efter et par fødselsdagsgaver - har ikke været i andet end byggemarkeder siden juleindkøbene! Så jeg ved at jeg kommer til at stå med følelsen af at se ganske lurvet og anno 2008 agtig ud. Jeg blevet så meget husejer at jeg til enhver tid vil prioritere et nyt brusehoved frem for nye cowboybukser. Parcelprinsesse...
God weekend til jer derude. Dem der efterspørger billeder kommer til at vente lidt. Ellers må i komme og besøge os - det vil vi så gerne!
lørdag den 6. marts 2010
landing
Endelig. Selvom rækkerne af ting omkring mig der manlger landingsplads er enorm, kan tankerne på dem ikke overstige lettelsen over den mentale landing der er sket denne uge. Vi er endelig her, vores nye hjem, rammen om nuet fremtiden og et helt ualmindeligt liv for 6 der er deres helt egne, men allermest hinandens. Vi glæder os!
Der er mange ting der er blevet lovet, sagt eller usagt. Personligt har jeg 2 temaer der vender tilbage.
1. Jeg gør det ALDRIG igen. (missionshus rengøring, istandsættelse af hus, arbejde og 4 børn - den kombination kan faktisk ikke anbefales)
2. Mener jeg nogensinde igen at være træt, skal jeg blot ane og huske de sidste måneders totale udmattelse! Alt vil blegne.
Vi har knoklet, arbejdet, hoppet af glæde, raset af irritation, besluttet og bestemt. Benyttet os af et fantastisk frivillig korps, udskudt alt der ikke vedrørte hus, børn og dagligdags overlevelse. Nu er vi egentlig godt færdige med det. Altså i hovederne. For fysisk skulle jeg mene der er en ting eller to at gå i krig med... Men nu skal vi bo - og hygge os, invitere, sidde os to voksne ved brændeovnene. Tale om andet end håndværkere, armaturer, tidsfrister og regninger. Lade ungerne løbe ud og ind, op og ned, råbe og regere, ikke være i vejen.
Her er så lækkert, hyggeligt og mest af alt hjemligt. Der er stadig lidt honeymoon stemning over at være her, nye kroge der opdages, lysindfaldet gennem rummenes vinduer, udsigten, lydene duften og mulighederne!
Ovenpå et dramatisk opløb op til flytningen med gulve der knapt hvade tør lak på, var det en skøn dag i lørdags at opleve 11 friske mænd (og en enkelt kvinde) pendulere op og ned af trapperne, stå på trailerlæs ned af Larsensvej og læsse alt vores jordiske materiel af og ind. Hvad der tog dagevis at pakke ned tog 2 timer at transportere. Hvor lang tid mon det tager at pakke ud? Vores ledning til pc fandt vi i forgårs, Esthers vinterstøvler er endnu ikke dukket op. Til gengæld har vi fundet en del lånte sager der nu står klar til retmæssige ejermænd når vi ses.
Mandag morgen kom Ø ikke ud af sengen, havde fået et mega hold i ryggen. Jeg havde ferie og en klar forventning om at komme videre med kasser, hylder skabe og andet vigtigt, og om aftenen havde jeg mistet tålmodigheden, og vel egentlig også fået ret ondt af ham. Ihvertfald kom han op til vores lokale klinik rundt om hjørnet og fik knækket lidt led og muskler på plads. Med godter fra medicinskabet og rygøvelser foran en varm brændeovn er han vist klar igen. Så klar at han er taget til Prag på mande tur med David. Det er ham utroligt velundt ovenpå et par hårde måneder. Det lille skind har både tabt sig og haft syge dage. Men mon ikke lidt mandesnak og billige tjekkiske øl kan fylde energi kontoen lidt op. Mit eneste krav er at han kommer udhvilet hjem! 3 nætter uden børn der skal tisse, har drømme, bøvler rundt eller bare vil lægge under voksendyne synes jeg forpigter!
Jeg vil lave en stensikker landing i sengen om lidt. Med 3 velduftende unger der har varmet dynen op for mig.
H
Der er mange ting der er blevet lovet, sagt eller usagt. Personligt har jeg 2 temaer der vender tilbage.
1. Jeg gør det ALDRIG igen. (missionshus rengøring, istandsættelse af hus, arbejde og 4 børn - den kombination kan faktisk ikke anbefales)
2. Mener jeg nogensinde igen at være træt, skal jeg blot ane og huske de sidste måneders totale udmattelse! Alt vil blegne.
Vi har knoklet, arbejdet, hoppet af glæde, raset af irritation, besluttet og bestemt. Benyttet os af et fantastisk frivillig korps, udskudt alt der ikke vedrørte hus, børn og dagligdags overlevelse. Nu er vi egentlig godt færdige med det. Altså i hovederne. For fysisk skulle jeg mene der er en ting eller to at gå i krig med... Men nu skal vi bo - og hygge os, invitere, sidde os to voksne ved brændeovnene. Tale om andet end håndværkere, armaturer, tidsfrister og regninger. Lade ungerne løbe ud og ind, op og ned, råbe og regere, ikke være i vejen.
Her er så lækkert, hyggeligt og mest af alt hjemligt. Der er stadig lidt honeymoon stemning over at være her, nye kroge der opdages, lysindfaldet gennem rummenes vinduer, udsigten, lydene duften og mulighederne!
Ovenpå et dramatisk opløb op til flytningen med gulve der knapt hvade tør lak på, var det en skøn dag i lørdags at opleve 11 friske mænd (og en enkelt kvinde) pendulere op og ned af trapperne, stå på trailerlæs ned af Larsensvej og læsse alt vores jordiske materiel af og ind. Hvad der tog dagevis at pakke ned tog 2 timer at transportere. Hvor lang tid mon det tager at pakke ud? Vores ledning til pc fandt vi i forgårs, Esthers vinterstøvler er endnu ikke dukket op. Til gengæld har vi fundet en del lånte sager der nu står klar til retmæssige ejermænd når vi ses.
Mandag morgen kom Ø ikke ud af sengen, havde fået et mega hold i ryggen. Jeg havde ferie og en klar forventning om at komme videre med kasser, hylder skabe og andet vigtigt, og om aftenen havde jeg mistet tålmodigheden, og vel egentlig også fået ret ondt af ham. Ihvertfald kom han op til vores lokale klinik rundt om hjørnet og fik knækket lidt led og muskler på plads. Med godter fra medicinskabet og rygøvelser foran en varm brændeovn er han vist klar igen. Så klar at han er taget til Prag på mande tur med David. Det er ham utroligt velundt ovenpå et par hårde måneder. Det lille skind har både tabt sig og haft syge dage. Men mon ikke lidt mandesnak og billige tjekkiske øl kan fylde energi kontoen lidt op. Mit eneste krav er at han kommer udhvilet hjem! 3 nætter uden børn der skal tisse, har drømme, bøvler rundt eller bare vil lægge under voksendyne synes jeg forpigter!
Jeg vil lave en stensikker landing i sengen om lidt. Med 3 velduftende unger der har varmet dynen op for mig.
H
Abonner på:
Opslag (Atom)