landing

Endelig. Selvom rækkerne af ting omkring mig der manlger landingsplads er enorm, kan tankerne på dem ikke overstige lettelsen over den mentale landing der er sket denne uge. Vi er endelig her, vores nye hjem, rammen om nuet fremtiden og et helt ualmindeligt liv for 6 der er deres helt egne, men allermest hinandens. Vi glæder os!
Der er mange ting der er blevet lovet, sagt eller usagt. Personligt har jeg 2 temaer der vender tilbage.
1. Jeg gør det ALDRIG igen. (missionshus rengøring, istandsættelse af hus, arbejde og 4 børn - den kombination kan faktisk ikke anbefales)
2. Mener jeg nogensinde igen at være træt, skal jeg blot ane og huske de sidste måneders totale udmattelse! Alt vil blegne.
Vi har knoklet, arbejdet, hoppet af glæde, raset af irritation, besluttet og bestemt. Benyttet os af et fantastisk frivillig korps, udskudt alt der ikke vedrørte hus, børn og dagligdags overlevelse. Nu er vi egentlig godt færdige med det. Altså i hovederne. For fysisk skulle jeg mene der er en ting eller to at gå i krig med... Men nu skal vi bo - og hygge os, invitere, sidde os to voksne ved brændeovnene. Tale om andet end håndværkere, armaturer, tidsfrister og regninger. Lade ungerne løbe ud og ind, op og ned, råbe og regere, ikke være i vejen.
Her er så lækkert, hyggeligt og mest af alt hjemligt. Der er stadig lidt honeymoon stemning over at være her, nye kroge der opdages, lysindfaldet gennem rummenes vinduer, udsigten, lydene duften og mulighederne!
Ovenpå et dramatisk opløb op til flytningen med gulve der knapt hvade tør lak på, var det en skøn dag i lørdags at opleve 11 friske mænd (og en enkelt kvinde) pendulere op og ned af trapperne, stå på trailerlæs ned af Larsensvej og læsse alt vores jordiske materiel af og ind. Hvad der tog dagevis at pakke ned tog 2 timer at transportere. Hvor lang tid mon det tager at pakke ud? Vores ledning til pc fandt vi i forgårs, Esthers vinterstøvler er endnu ikke dukket op. Til gengæld har vi fundet en del lånte sager der nu står klar til retmæssige ejermænd når vi ses.
Mandag morgen kom Ø ikke ud af sengen, havde fået et mega hold i ryggen. Jeg havde ferie og en klar forventning om at komme videre med kasser, hylder skabe og andet vigtigt, og om aftenen havde jeg mistet tålmodigheden, og vel egentlig også fået ret ondt af ham. Ihvertfald kom han op til vores lokale klinik rundt om hjørnet og fik knækket lidt led og muskler på plads. Med godter fra medicinskabet og rygøvelser foran en varm brændeovn er han vist klar igen. Så klar at han er taget til Prag på mande tur med David. Det er ham utroligt velundt ovenpå et par hårde måneder. Det lille skind har både tabt sig og haft syge dage. Men mon ikke lidt mandesnak og billige tjekkiske øl kan fylde energi kontoen lidt op. Mit eneste krav er at han kommer udhvilet hjem! 3 nætter uden børn der skal tisse, har drømme, bøvler rundt eller bare vil lægge under voksendyne synes jeg forpigter!
Jeg vil lave en stensikker landing i sengen om lidt. Med 3 velduftende unger der har varmet dynen op for mig.
H