lal

Vel hjemme efter dejlige påskedage i Norge. Det var meget tiltrængt, og har været ganske energigivende for os alle. Efterveerne fra feriedage er altid lidt svære at æde sig gennem og det var bestemt heller ikke karske friske skoleelever jeg sendte afsted i morges. De har sovet længe hele ferien, hvilket i vores verden er til mellem 8 og 9! Men nu er vi skudt igang, og det glæder alle sig heldigvis også til.
Vi har haft sne i læssevis, og lidt mere sol havde været ønskeligt. Men vejret kan ikke tage fantastiske feriedage fra os. Med rigelige mængder af familiesammen komster, børn der leger og sover sammen på skift, bål, skiture, en glødende varm jøtul ovn på arbejde indendøre.
Kort ferieupdate:
SPIL : settlers, 10.000 og bezzerwisser i de sene nattetimer.
MAD : igen alt for meget...
TURE : i blandede hold og afstande. Jens var den der fik tilbagelagt flest kilometer.
BØRN : glade, beskidte, masser af påskeguf, sneleg fra morgen til aften, i stor trivsel alle 4.
VOKSNE : ingen hytteprojekter, kryds og tværs, bøger og bagning.
Mest brugte kommentarer : "Esther hør efter når Carl siger nej", "Er du STADIG forkølet Jens", "hvorfor har vi ikke noget slik med farvestoffer?" , " skal vi spille?" "hvor er..."?

Jeg startede ud med en aftenvagt i går, og var sandt og sige aldeles uoplagt. Det var dog heller ikke cremen af min formåen der viste sig - indrømmet. Men med en godt kollega kan ferienedtur vendes til en ganske god og fornøjelig aften. Faktisk så meget at et par ord der faldt har spøgt i mit hoved hele dagen idag. "vi redder mennesker Hanne, det er vel det vigtigste overhovedet?" Og midt i alle beklagelserne over arbejdsvilkår og tanker om jobskifte forstår jeg - at mit job selvfølgelig er det bedste i verden. Rammerne og alt det udenom kan sættes på brokke dagsordenen, men kernen, menneskelivets opretholdelse, den er årsagen til at timerne væk fra familien overhovedet giver mening, og den skal jeg lige ind og mærke en gang i mellem.
Og når jeg så IGEN bliver mindet om min egen menneskelige rigdom, fordi jeg IGEN bliver husket, kendt og præcenteret som "hende med de 4 børn" på arbejdet, så er den lalleglade Hanne sluppet løs. Jeg blev sågar spurgt igår af en af lægerne da han hørte om mine 4 unger; "er du mormon?" Er du så fra vestjylland?" "Er du så bare skingrende skør?" - da han hørte det var med samme mand tav han...
Dagens endnu eneste fornuftige gøremål var at tage en tur i netto og fylde bagsmækken op med forsyninger. Da jeg på p pladsen løb vognen igang og hoppede op på den for at nyde farten forstod jeg på det ældre ægtepar der så mig, at det vist ikke helt var passende. Nogen gange kan man i sin lallegladhed godt glemme at man ikke er 12 år mere.
Så måske er det tid til at træffe valget mellem en middagslur og får indhentet de sidste dages manglende timer, eller tage fat på oprydningen.
zzzzz
Hanne