lokalområdets fornøjelser.

Det vrimler med dejlige lokale steder hvor man kan nyde og glæde sig. Her et par billeder fraårets første familiecykeltur. Når min lokale udsigt er smuk natur, vind i håret og glade let forpustede stemmer fra de 5 der er mine - så rammer et sus af lykke!

Dagen idag har været en af den slags hvor man hælder neskaffe i koppen, og det varme vand i dåsen m alt kaffen, for derefter at slå et æg ud i skraldespanden og putte skallerne i kagedejen... Lidt distret og i egne tanker det meste af dagen, den har været skøn!

Vi er ved at være hverdagsparate igen efter en bragende succes af en bededagsferie.

Vi lagede ud torsdag med det dejligste besøg af de fem fra Ryesgade, børn og voksne nød selskabet! Børnene kome i seng som var det nytårsaften, og det hel var bare fint fint, alle glade - faktisk også næste morgen, utroligt nok.

Øyvinds forældre tog turen hertil og gjorde weekenden ganske speciel for os alle. Ø og jeg var på gospel festival - lokalt! Så uendelig praktisk at vi kunne være med til det hele, gå hjem og sove og have morgener og måltider med familien. Så vi har sunget, trippet, danset, skrålet og brugt muskelgrupper vi ikke anede kunne blive ømme. Det har været en dejlig oplevelse, at få lov at synge og lære nyt, så meget at vi hører os selv og hinanden synge i søvne - både altstemmen og tenoren er der styr på her! At lade sig overmande af glæden ved at synge og bruge sin krop, og få fyldt lidt på den åndelige konto. En fantastisk gevinst har været at få mulighed for at lære så mange lokale at kende, fra forskellige sammenhænge. Da vi nåede til afslutningen af koncerten søndag eftermiddag var der ikke mere at give ud af, fedt at opleve sig selv sige - jeg må bare hjem og slappe af med mine 4 børn. Man KAN komme dertil hvor nye input bliver så anstrengende at hverdagens larm og kaos med 4 børn er den rene badeferie. Tjek her http://www.nordkysten.nu/?Id=9757

Ungerne har haft det fantastisk - ene og alene fordi farmor og farfar er fantastiske! Vi er så rige på betydningsfulde mennesker der tager sig af os og vores, det bliver aldrig en selvfølge!

Tilbage i det almindelige kan vi glæde os over ualmindeligheder som - Øyvinds nye job! Fra august er det slut med dobbeltvagter, kamp om julefri og alt det der. Han får sig et godt og spændende job i hverdagstimerne, med lige præcis den gruppe børn og det pædagogiske indhold han gerne vil. Taknemmelighed herfra!

Af andre ualmindeligheder kan nævnes, en snart et årig der lige har forsøgt sig med at holde balancen selv, en 2½ årig der har cyklet til børnehave og hjem på egne små ben. En temmelig snart skoleklar dreng der scorer mål til fodboldtræning, mod årgangen ældre! og så en 7 årig der er ved at drukne i veninder der vil lege - "der er altså alt for mange der vil lege med mig, jeg har slet ikke dage nok!".

Derudover en mor der lige disse dage er så glad for denne lille flække af en by. Hver dag vinker jeg til et utal af kendte mennesker, der ligesom jeg er i fuld gang med deres liv på dette lille sted. Og jeg bliver så glad at jeg går smilende afsted med barnevogn og hvad der ellers er af tilbehør. Jeg er ikke bare en tilfældig som nogen skal stå i kø bagefter, eller gå udenom på fortovet, men derimod en man vinker til - og smiler til. Alt efter tidpunktet på dagen kan jeg næsten regne ud hvem der er chance for at møde, for vi har hver især vores mere eller mindre faste ruter. Og så kan jeg få en snak med forskellige om lidt af hvert, for det meste kort, da de fleste har børn der utålmodigt trækker en i bukserne, en bolledej der står og hæver, eller et arbejde der skal passes!

Men alle de små lokale input og oplevelser får trygheden til at vokse og samhørigheden med forskellige mennesker ligeså.

Jeg er på den rigtige plet.

H