Jeg har lige købt mig lidt tid. Åbnet et par køkkenskabe og lader den lille mosle rundt mens alt bliver tømt endevendt og måske lidt mere ridset end for 5 minutter siden. Nogen gange er det bare en nødvendighed. Jeg har (som alle andre kvinder) i mine unge dage undret mig over mødre der lod ungerne tømme deres pengepung, gnave i deres skindhandsker, nulre deres nøglebundt, hvorfor? kan de små ikke bare lave noget andet? Men her 4 børn senere er jeg blevet klogere. Der er mange ting man som mor får lært, en af dem er at principper ALTID står til at ændre. Ellers overlever man ikke! og køb af tid kan virke ganske befordrende på et godt humør, både for mor og børn. Så min pengepung ligger nu sammen med kopper, tupperware og rugbrødsforme i noget der nok skal bliver til mit køkken igen. Jeg gider bare ikke lige tænke på det nu - vil sidde lidt.
Min lille put ser ikke så godt ud. Han tog den lige ned af trappen i morges, endda med 2 voksne og kun ham hjemme. Man kan undre sig over at det er lige der det sker, hvem passer egentlig på hvem her? Nå men nu er han dekoreret med små hudafskrabninger både på panden, næsen, begge kinder og baghovedet. Behøver jeg sige at han nåede hele vejen ned? At dratte et par meter ned af trin, beklædt med kokostæppe slipper man ikke helt let over. Men han er ok, min samvittighed har det sikkert værre end hans små skrammer. Jeg trøster mig med at de andre har fået samme tur, ca 2 per barn, og så er de farefulde trin forstået. Håber der lige går lidt tid inden det sker for CJ igen... Men kvikke mand var så betænksom at trøste mig lidt, "han blev da i det mindste ikke beskidt" Lidt ros for fin rengøring, lidt trøst for ? - mindre vasketøj?
Om hans uheld på trappen eller de store hjørner han spiste af gæren idag er værst for hans helbred ved jeg ikke. Men tak til den venlige kassedame fordi hun gjorde mig opmærksom på at hun troede det vist var ham der havde taget en bid. Hvem ellers spørger jeg bare???
Nå men der er købt ind og ordnet her, for vi glæder os til besøg fra Nørrebronx, David, Marianne, Agnes og Emil.
Om lidt vælter det ind med fredagsglade børn, klar til fri og weekend. Så jeg vil lade de 5 minutters sofahygge være gået, og istedet prøve at finde kaffe og lækkerier frem.
God Weekend
1 kommentar:
Halløj
Kom forbi din side og dagens oplevelser, og så ville jeg lige sige at jeg godt kan sætte mig ind i dagens oplevelser.
Dengang jeg var 18 år havde jeg nemli ansvaret for 3 dejlige små børn (var ung pige i huset). I huset boede bla. en lille dreng, og huset havde en uhyggelig stejl trappe.
En skønne dag fortalte husets forældre at drengen NU var stor nok til selv at komme op og ned af trappen (han var nok omkring 1 år). Og hvad skete selv samme dag? Tja, imens jeg skiftede sengetøjet på familiens senge lød et kæmpe brag og den lille dreng faldt HELE vejen ned af trappen - og han stødte vist ikke ind i redatoren for enden af trappen!!
Så kender godt det der med ups, og åh nej, og hvad kunne der ikke være sket.
Men dagen går og en ny kommer - og ja, drengen lærte at komme op og ned af trappen.
kh herfra
Send en kommentar