er det værd at dvæle lidt ved den der er gået.
Vi har haft besøg - et rigtigt dejligt et af slagsen, for farmor kom med toget tirsdag og blev 2 dage. Hun blev udsat for lidt af hvert, såsom en lejlighed der måtte rengøres, vinduer der skulle pudses og børn der nød selskabet og holdt hende godt igang!
Det må absolut nævnes at Carl Jacob nu kan rejse sig op ad ting, men ikke selv sætte sig igen, hvilket resulterer i en del falduheld. Derudover er han begyndt at kravle, har ihvertfald fanget teknikken med hænderne, og benene kommre på svært beskrivelig vis efter, sammen krøllet, lidt gollum agtige bevægelser. Han er lykkelig! De andre mindre tilfredse, for pludselig er han overalt, og sætter tænder og hænder i hvor noget ser spændende ud. Han er temmelig ukritisk - til aften havde han slugt 10 cm regnbuekulørt effektgarn, og da Esther så ham sidde med en stump hængene ud, trak hun til. Det blev til et gensyn med lidt af aftensmaden...
Vi har forsøgt at hale dagen idag hjem på absolut ikke krævende aktiviteter. Grunden var en dejlig fødselsdagsfest i Kagerup igår, gåtur, bål og sjov i skoven efterfulgt af mad - masser af mad - og hvad dertil hører. Da vi stadig hang over bordet ved halv to tiden blev vi enige om at overnatte - dvs hænge et par timer mere og SÅ overnatte. Helt utrolig dejligt at have lidt god tid med Gitte og Morten, til at samle op på forskellige emner og få grinet igennem. Ungerne vågnede som altid frejdigt kl 6.
Så idag har vi haft et besøg af Øyvinds moster og onkel, de havde en fin arvesofa med som Øyvind gerne har villet eje i mange år. Nu er den så pludselig vores, men hvor skal vi egentlig placere den? Synes ligesom her er rigeligt i forvejen! Det eneste mulige sted er ved spisebordet, og der står den vist perfekt - for nu ihvertfald. Den passer fint i siddehøjde, og eftersom vi faktisk bruger mere tid omkring det bord, end sammen med vores "rigtige"sofa - så er det vel meget passende at komme til at sidde lidt blødt!
Ellers har ugen budt på korrespondancer med forskellige avisredaktioner som lige skulle sættes på plads. Besøg hos mekaniker og forskellige synshaller for dog om muligt at få den gamle spand igennem og godkendt. (det er ikke lykkedes...)
Menighedsrådsmøde, aktivitetsudvalgsmøde, forældrebestyrelsesmøde...Vm i fodbold for 5-9 årige, legeaftaler, besøg og kaffekos. Vi nåede lige nøjagtigt det hele...
2 kommentarer:
Lyder som en uge af den rigtig rare slags...
Er der kommet noget positivt ud af korrespondance med de dersens journalister?
Det lyder på en måde ret genkendeligt, det der! ;-) Vi har lige gået og smilet lykkeligt til hele verden, fordi vores mindstemus har cyklet hen til vuggeren idag- om det er kravle, gå, cykle, stave, læse, hinke kan vist komme ud på ét, man bliver glad i låget hver eneste gang! Skal vi ikke ses snart? Vi har en vildsvinekølle i fryseren...
Kh I
Send en kommentar