fredag den 13. marts 2009

finally fri og fredag

Hovedet er fuld af tanker. Kan man flertalsbøje fornufter, eller giver det ikke mening. Ikke sprogligt i hvertfald, er det så udtryk for at det er sådan vi ser på begrebet, er der kun en fornuft. Hvor relativ er den, kan den ses isoleret fra kultur, individ sammenhæng eller hvad? Og hvad med mennesket i det hele taget, er vi egentlig frie, eller prædetermineret? Hvor går grænsen for den enkeltes uinskrænkede frihed, og hensynet til fællessakbet. Er vi gundlæggende afhængige, eller gør vi os afhængige fordi det tjener vores eget egoistiske livsprojekt bedst? Der skal ikke læses megen filosofisk litteratur før jeg kommer godt op over jorden i mine tanker. Det er sindsygt spændende, og jeg ender mest med flere spørgsmål end svar. Men midt i en helt almindelig hverdag, hvor de fleste tanker og handlinger retter sig mod det aldeles ikkesvævende praksisniveau, så er det skønt at hæve sig lidt op over det hele, og blive nødt til at reflektere lidt over nogle af de virkelige mysterier. Jeg håber så bare at disse måneders studie også kan bidrage med en afklaring af min rolle i arbejdssystemet når sommeren er forbi.
Weekenden byder på "sommerhus" på Nørrebro. Vi har længe haft en aftale med Marianne og David + Co at være sammen, og det ender altså med at være turister i KBH. Vi skal ind og nurses lidt med mad, underholdning og hyggelige timer.
God weekend.

Ingen kommentarer: