det perfekte hus

Hvad gør man lige når det perfekte hus melder sig på banen og det eneste der mangler er 3 millioner, (den sidste halve kunne vi vel nok få lov at låne i banken...) Jeg har her til aften besøgt et par der bor i lige præcis det eneste hus øyvind og jeg har talt om ville være absolut skønt for os at købe. Det ligger perfekt her i byen, charmerende, skøn have, udsigt til kullaberg fyret, med rum til os alle! Det skal sættes til salg hos ejendomsmægleren i morgen, jeg hørte om det idag og de havde netop talt om at droppe mægleren og finde en familie der kunne få samme glæde af at bo der som de har haft. Det er jo os!
Nå men pointen er at jeg mest var oppe for at kigge for nogle andre, og jeg håber for dem at de bliver ligeså solgt som jeg. Så der er aftalt "fremvisning" i morgen, jeg må blive her og passe de måske kommende køberes børn! Sådan er det, vi er bestemt glade for vores vilkår her, men drømmen om eget hus ligger da et sted og rumsterer. Jeg har nævnt for Øyvind at hvis han nogensinde har overvejet at begå et bankrøveri - så må det være nu han skal slå til. Jeg kunne hurtigt klaske mit navneskilt på den postkasse...
Det minder mig endnu en gang om at alt har en pris - i dette tilfælde er det et hus vi aldrig ville få råd til, mest fordi vi ikke gider arbejde for meget, og fordi vi har valgt jobs der bestemt ikke får misundelse fra nogen i denne del af verdenen. I korte øjeblikke kan jeg panikke lidt, for vi er jo totalt låst her, 2 voksne og 4 børn, det er jo ikke lige en 2 værelses vi maser os ind i igen. Så hvis det nogensinde skal blive rentabelt for os at flytte skal det da mindst være hus af en hvis (stor) størrelse, og dem har vi ikke råd til!!! Skal jeg lige gennemtænke det, er vi tvangsindlagt til at vaske gulve i missionshuset for altid - alternativet er endnu mere ubærligt, nemlig at flytte i udkanten af Jens Hansens pløjemark.
Når jeg så ikke lige sidder med disse momentale øjeblikke af boligpanik kan jeg glæde mig vildt over vores muligheder her på adressen. Det er jo en ganske fantastisk frihed at vi aldrig tænker økonomi ind i beslutninger der vedrører, orlov, opsigelse af job - endsige antallet af børn... Vi har plads og behøver ikke stresse over mangel af værelser, vinduer der skal skiftes osv. Så jeg tror nu alligevel at denne situation er præget af ganske meget mere ubekymrethed end hvis vi sad i det der perfekte hus til 3.5 mil. Og mon ikke dem der har ejegrund under fødderne indimellem også kan panikke lidt over at være bundet til et sted - jeg kan i det mindste bare smutte når det ikke passer mig mere at bo her, og så i øvrigt glemme alt om ejendomsmæglere og andet godtfolk.
Vi kan så nyde at der pga Øyvinds løn denne måned endelig blev indkøbt nyt fjernsyn. Dvs vi nu rent faktisk kan SE undertekster og målscorer på skærmen! Øyvind har gået rundt i bedste Ole Henriksen stil, svinget med armene og slået med nakken, mens han udbrød " I´M SO HAPPY", det er jo virkelig luksus som en mand forstår! Et nyt fjernsyn betyder nyt møbelarrangement, så der har både været tur til Ikea, og efterfølgende skrue- og møtrik kaos herhjemme. Nu ser det fint ud, og alle er glade. Eneste beklagelse fra børnene er at de ikke kan fatte hvorfor vi ikke købte et med disneychannel på...
Godnat.