Hvor skønt at vågne op, og det første man hører er den nyligt 5 årige der interesseret betrager min søvnige krop og stiller 2 absolut relevante spørgsmål.
"mor hvorfor har du skæg under armene?" Det er da egentlig rigtigt må jeg indrømme, måske jeg snart skal finde den der shaver frem. De få minutter der er til rådighed til personlig pleje går hurtig med andre, og vigtigere ting. Det næste ramte mig lidt hårdere, for det er der vist ikke lige noget at gøre ved - "hvorfor er dine bryster så flade?..." HM HM altså OTTO! Nå men han har vel ret, de ser faktisk flade ud når man ligger der på ryggen og de forsvinder lidt ind i armhulen... Men bortset fra det - "er jeg så ikke meget pæn???" Og det er jo bare så heldigt at når det kommer til stykket er det totalt ligemeget, for den selvsamme 5 årige spørger af interesse og ikke fordi der er noget der er forkert. Han lærer lige lidt om en 33 årig dames anatomi. Og når han så lige efter giver en krammer og siger "min bedste mor", så er morgenen reddet og selvfølelsen i top. Hvor er det godt at have børn der lige minder en om at det vigtige er at blive elsket for den man er, ikke for hvordan man gerne ville se ud eller være.
I går var der foredrag på Græsted skole, Frede Brauner, en ganske interessant type, om "kost og dens indvirkning på børn, adfærd og indlæring". Meget spændende og for en gang skyld godt inititativ her i kommunen. Jeg glædede mig allermest over at alt personalet fra ungernes institution var til stede, og at de seriøst er gået igang med en kostpolitik. Lad os se hvad der kommer ud af det. Fyrens ærinde var i høj grad at råbe os op, og det lykkedes vist meget godt, det er til at forstå problemet når han står der og har en gennemsigtig pose der skal forestille en teenagemave, og så hælder 2 cola, en pose slik og en skinkepizza derned. Det kan man ikke leve af! Hans pointe var at det er der rent faktisk mange der gør, samfundet taber masser af penge og ressourcer på den konto fordi de bliver dumme, dovne og triste. Jeg savnede dog en lidt mere nuanceret debat og ideer til hvordan man griber problemet an i institutioner og skoler. Det er jo ikke alle kommuner der, desværre, sætter penge af til madordning og kan styre det ad den vej. Jeg har prøvet at blive vinket ind til højre af en forældre der temmelig irriteret mente, at jeg IKKE skulle blande mig i hvad der var i hans, og dermed datterens køleskab og madpakke. Vi taler i høj grad om andet end vitaminer og rugbrød, det er KULTUR og vaner det her.
Nå men nu er emnet kommet op, og trods et efter min mening alt for lille fremmøde fra forældresiden håber jeg ikke det er de sidste ord der er sagt i denne sag. Jeg nød at være afsted alene, min lille søn var ganske eksemplarisk og faldt i søvn i viklen midt under mødet, jeg fik det hele med - det var bestemt mere end forventet. Lad os se om han klarer det igen i aften, der er forældremøde på skolen og min nysgerrighed byder mig at tage med istedet for Øyvind.
Idag står den på rengøring i Glimt og besøg af søster Gitte. Regine starter til spring/rytmik sammen med Julie, det glæder vi os til for hun har snakket om det hver dag i 2 uger nu. Der er indkøbt nye sko og bukser, så for en skyld er vi vist "med".
Hanne
1 kommentar:
Åhrja, hvor er du sej! Vi kunne tage entré for skæg-nummeret, for jeg er også med på den vogn en stor del af tiden... ;-D Og så var der lige en detalje, der fangede mig: Den der med sko og bukser særligt til gymnastikformålet. Den tager kegler hos sådan en som mig, der ikke er kommet til at finde ud af, om det er inde eller ude, det foregår hos min store dreng!
I øvrigt tænkte jeg lidt længere over det sidste trætheds-indlæg- altså det er bare sådan, at man nogle gange undskylder og forklarer nogle ting, som er helt indlysende! Naturligvis er du bombet helt tilbage til stenalderen, for du står midt i en familie, hvor det hele kan føles som om, man er på samme hold, men også lidt 5 mod 1, når man tænker på vasketøj, amning, putning, børste tænder, aftensmad, madpakker, snørebånd, flyverdragter og alt det andet, du ved! Det bliver bedre, når vi bliver 45, det holder jeg stædigt fast i, indtil da må mennesker omkring os affinde sig med, at der er lige præcis så meget eller lidt tid og overskud, som der er! Og der er bare ikke noget, der skal forklares eller undskyldes. Hvis vi skal blive lidt i hold-tænkningen, så må man bare sige, at du er holdets nøglespiller, som bare ikke kan undværes. Det betyder, at du er på stort set altid, og at fritidsinteresser er indskrænket til noget, som ikke fylder mere end højst et strikketøj i så stor en størrelse, at det ikke er passé, hvis det først bliver gjort færdigt om 1½ år! Eller noget i samme stil! Sudoku og krydsogtværs er også en af de foretrukne interesser her!
Min pointe er vist bare: Vær stolt, det er godt gået bare at blive stående uden at panikke over nullermænd, krav, træthed osv. Forklar ikke noget- det er åbenlyst, at du har fuldtidsarbejde + ekstravagter, og det er et hårdt job. Nyd, at du kan og gør det så godt, at din nyligt 5-årige krammer dig med skæg og det hele, og synes, du er den bedste! Vi skal øve os i at være stolte, os som er lidt for pæne... Stort knus til dig fra mig. Ida
Send en kommentar