4. mand på førsteplads

Dagens fødselar kan jeg slet ikke få nok af.

Det er lige før jeg bare MÅ tage en bid...

Gaver, gæster og masser af leg.

Tillykke til drengen der med blot et enkelt snus til hans solbrune pande fylder mig med lykke.

se hvem vi har været sammen med

Idag midt i trediverne, imorgen på vej mod fyrre. Måske gør det ingen forskel, men et bliver jeg nok nød til at erkende - jeg er ved at være en af de voksne. Sådan med rigtigt ansvar og den slags. Om mig selv tænker jeg at jeg er ung, frisk, med på det nye og sådan, men når jeg ser på de ny klækkede sygeplejerskekolleger med deres friske hud og velplejede hår, nypudsede idealer og masser af spørgsmål som er indlysende for en gammel rotte men uoverkommelige at finde svar på når man står der i al sin lysegrønne ungdom - ja så er jeg nok ved at indse jeg er voksen. Om ikke andet så kan jeg godt se det malet i deres og andres blikke når jeg siger at jeg har 4 børn... eller som min gode læge kollega sagde idag - Hanne hun har omtrent ligeså meget snusfornuft som alle os andre tilsammen. Snusfornuft - er det fedt at besidde? Det er jo sådan lidt gammelkone agtigt, sådan en der har prøvet forskelligt og vælger med maven og følelserne. Det passer måske meget godt. Jeg vælger at takke ja, og lade komplimenterne gro. Skal jeg være helt ærlig generer det mig ikke det fjerneste at blive ældre - mit bæger er subjektivt betragtet lige præcis fyldt op af godt og sjovt, udfordrende og mærkeligt, tristesse og optimisme.

Imorgen kommer der familie, jeg burde måske tænke lidt i rengøring, indkøbslister og den slags. Lige nu har jeg mest af alt lyst at sidde lidt her, lytte til mine store børn der hvisker og fniser under dynerne og gå en tur i min vidunderlige have bagefter. Jeg har lige opdaget at man stadig kan nå at plante morgefruer og stolt kavaler. Jeg drømmer allerede om hvordan de skal stå ranke foran mit køkkenvindue. De kan komme i jorden om lidt.

Med hensyn til rengøringen kan jeg jo satse på at gæsterne er ligeglade. Det er alligevel mig der holder gennemsnittet for den slags nede i min familie. Man skal værne om sine kendetegn.

Så fik jeg idag et nyt job. Eller rettere funktion. Fremover skal jeg stå for den faglige udvikling og kvalitet i forhold meningit og malaria patientforløb. Det medfører weekend vagt hver 4. uge og ingen vagter i hverdagen - med mindre man vil... Lidt i lønposen og ugentlig dag til at dygtiggøre sig selv og sine kolleger. Det glæder jeg mig til!

Det er vist ved at være lidt tid siden der er kommet update på de øvrige herhjemme, vi tager den lige hurtigt.

Øyvind ; til fest i KBH med kolleger fra Galileo - mon det var klogt at lade ham tage bilen? ellers går det godt på NE, han er i trivsel og alle elever han er tilknyttet ser ud til at klare et helt skoleår hvilket er målbar succes! Hans nye passion indefor gammel krejlerdims er græsslåmaskiner. Lige nu har vi 4 - hvoraf den ene står i SÆBY!

Regine ; Har uendelig travlt med veninderne, alle sine SMS er, tøj der skal hives ud af skabet og sættes sammen på kryds og tværs. Hun er begyndt til fodbold og blevet ganske bidt af det. Hun bager kager og tegner, spiller SIMS og pjatter!

Otto; FODBOLD, det må være den absolutte overskrift. I tv, i fritiden, i frikvartererne, selv når han læser handler det om både spillere og klubber jeg knap kan udtale. Han er så glad og ukompliceret, en stor dreng der stadig kommer i vores seng HVER nat...

Esther; Ligger lige nu og deler seng med 2 dukker og 4 bamser hvilket afspejler hendes verden ret godt. Hun har travlt med at være en god mor for dem alle sammen - og hun er det! Ellers har hun travlt med at tegen INDENFOR stregerne og lave de findeste hjerter, sommerfugle og prinsesser med blyanten. Hun er en lille humørbombe, får hver dag alle til at ligge flade af grin med alle hendes underfundige spørgsmål og kommentarer.

Carl ; Har haft en lidt blandet start i børnehave, men er kommet godt med. Det er ikke nemt at være den mindste men se sig selv som STOR. Udemenneske, elsker alle sko! cykler og leger på trampolinen, vander i haven og lægger hver dag sit fine lille hoved på skrå og siger med det mest fantastiske smil - "må vi få en lille is idag mor? "

- farvel, inden det bliver for mørkt til morgenfruesåning...

min cykelhelt, min have, min dejlige påsketid

Nu vil jeg gerne snart have mine børn retur. Vi kører på 8. dag med Regine og Otto i Norge, og vi savner dem. Heldigvis er der ingen modsætning mellem at vi savner dem og har det godt.
En fantastisk påske, alt foregår ude, lige på nær de gange der skal hentes noget fra køleskabet og mases noget i opvaskeren. Det begynder også at sande temmelig meget til indendørs med bunker som ingen vil kendes ved når vi trætte lander indendøre og de små er puttet. Dejlige besøg ude og gæster hjemme, masser af god mad og lange aftener. Allermest havesysler, både af praktisk art og rene nydestunder, hvilket i virkeligheden slet ikke er hinandens modsætninger. Jeg bliver fuldstændig opslugt af at grave hostae, ramsløg, sankt hans urt, finde steder til fugelhuse og gynger, grave biller og regnorme med de små og-og-og. Det er så tiden omkring mig forsvinder, jeg overhører børn der er trætte og sultne, at de render sent ude i for lidt tøj og for længst selv har klaret hvad de bad mig om at gøre for 10 minutter siden. Jeg må været grebet af al den forunderlighed naturen bringer mig lige udenfor døren, det er livets mirakler selv man bliver præsenteret for! Det er noget med skabertrang, jordens muld og duft der sanses når jorden gennemarbejdes mellem fingrene, en nysgerrighed på en næsten ukendt verden. Når bøgen springer ud og anemonerne samtidig står i fuld flor så er det bjergtagende smukt! At kunne dele projekter og hygge med de 3 der aktuelt er hjemme, så erdet er svært at være i dårligt humør må jeg indrømme.
Vi har nydt en tur i Zoo og ind til onkel Jørgen. Vi har grillet. Vi har fået en 10 liters bålgryde der skal indvies i morgen, vi har gjort klar til kaninunger, og så har vi cyklet. Esther og Carl har ganske travlt med at få det godt lært. Idag har Carl gjort som storebror, lært at cykle inden det fyldte 3. år. Jeg er imponeret og nervøs... Purken mener helt klart han har mere styr på det end det umiddelbart ser ud til for mig. Jeg tror vi med fordel kan bruge lidt tid på at lære at bremse imorgen...
Nu mener manden det er tid at drikke resterne af rødvinen fra igår og gå ombord i en god film.

Glædelig påskemorgen imorgen!

MOR skab

"Din krop er fuld af humør" - det er så sandt sagt af en 4 årig at citatet skal huskes.Humør der stråler, humør der smitter, humør der raser, humør der behøver krammere. Idag humør der betød skraldlatter, og kort efter råb og irritation over selvsamme 4 åriges ageren... Det er ikke kun min krop der er fuld af humør skal jeg hilse og sige. Selvom jeg mener at være et rimeligt reflekteret og oplyst menneske, så synes jeg de fleste lærerige oplevelser jeg har er sammen med mine 4 unger. De sætter indimellem lige spot på det der er vigtigt her og nu, igår og for fremtiden. Idag gik det fx op for mig hvor svært det er at KUNNE læse, hvis man ikke samtidig forstår. Otto og mig på tur - "det er underligt at kalde sin kiosk for noget hvor man skal tale grimt - bande-kiosken" "Otto vi er på Helsinge station - det er BANE kiosken. Eller hvad med "hvorfor står der Donkey Kong bag på alle bilerne?" "Hvad mener du?" - "Jo altså DK" Der gik det op for mig at man skal sørge for at give sine børn andre oplevelser end det der foregår via en skærm, ellers ender de med at blive opdraget mere af Nintendo end mig! Jo dagens humørbarometer har været højt. Det blev kickstartet af en formiddag med havearbejde, hønsemøg og nedgravede hindbær. Det bliver man altså tæt på lykkelig af... Det er fysisk arbejde der renser både tanke og sind for bekymringer, mens man samtidig bliver svært tilfreds over de få m2 der kommer styr på.

landvindinger

Lige om lidt er min mindste dreng en børnehave dreng. Imorgen skal vi hænge jakken og tasken et andet sted, følges med Esther hele vejen og dagen, og sige farvel til en tryg og rolig tid i vuggestuen. Carl er klar, Esther er topklar - jeg er, om ikke andet så med på den. Man siger jo hele tiden lidt farvel til perioder i livet, og nogle dage bliver det lidt mere mærkbart. Som når man bager småkager til vuggestuen som farvel. Smider tremmesengen ud fordi mindste manden nu sover i overkøje. Når man forærer slynger og andet bæregrej til små nus og deres mødre som har brug for en tæt og god start. Når en 2 årig selv tager alt tøjet på, og vil cykle uden støttehjul som sine søskende. Der opdager jeg hvad jeg jo egentlig godt ved - jeg har ingen baby mere. og det er helt ok, faktisk så ok at vi glæder os lidt over det. For vi er egentlig ret glade for at alle kan nulre rundt i haven uden nogen tager turen ud foran en bil. Eller at mange serviceydelser pludselig kan klares af den der ønsker servicen! Vand i koppen, støvlerne på, ind i bilen og den slags. Når man er 6 mand som alle har 1000+ ting man synes er vigtigt hver dag - så er det faktisk fint for de voksne når en del kan klares af den der har behovet ! Og heldigvis er der stadig masser af små mennesker her der gerne vil ligge i ske, have godnathistorier, sidde på skødet og have forældrene til hjælp og til at kigge på at hvad de foretager sig. Så der er lidt tab af baby men stor gevinst i form af 4 der trives, udvikler sig og fylder nøjagtigt ligeså meget som altid - nu bare på en anderledes måde. Men MOR med stort er man jo altid. Og det kom da også til at afgøre en ellers fantasisk chance for nyt job med tilhørende efteruddannelse forleden. Jeg måtte bare følge min mavefornemmelse og sige nej, men skulle helt dertil hvor jeg rent faktisk fik det tilbudt før jeg kunne mærke at det var forkert, det er ikke tiden til at bruge mere tid væk fra min familie. Jeg er mor, med et arbejde. Vil ikke være mor med en karriere. Sådan må det være. Har også altid været den med det evige 9 tal i skolen, hvorfor skulle jeg pludselig stræbe efter mere. Jeg har mine 13ére herhjemme og dem må jeg passe på. Men processen er god - man bliver lidt klogere på sig selv og de valg og prioriteringer man må tage. Både af hensyn til sig selv, familien og de værdier man ønsker at stræbe efter. Der røg den chance - men jeg står kun tilbage med lettelse over at jeg snød den! Og midt i det hele dukker så andre muligheder op, som at fx vores hytte er så godt som solgt. Jeg tør næsten ikke skrive det - for tænk hvis det nu bragte uheld... Men sådan noget tror jeg jo alligevel ikke på, så hermed - HURRA. Vi tror på det lykkes og vi er glade. Masser af praktiske ting skal jo falde på plads, men vi føler os heldige og lettede over at være så langt med det.

nattejægeren

Endnu en nat på arbejde - synes efterhånden godt der måtte være flere raske kolleger på én gang... Nå men det er altid værst når man skal ud af døren, alle andre sover og putter sig under dynen, ligger fredfyldte og parate til det lille kys man kan snige sig til i mørket uden nogen vågner.

I går var særlig hård - nattevagter hvor man ikke har et ledigt minut trækker tænder ud! Eller måske trækker det nærmere ømme hofter ud. Mine hofter er ikke altid lige vilde med at løbe rundt så mange timer i træk, og efter en dag på shoppetur m Øyvind og de små, fodbold i haven med Otto og alle de almindelige kilometer fra vaskemaskine til en der har brug for hjælp - så bliver det lidt sejt når man nærmer sig de 24 timer siden benene sidst lå under dynen. Og når man knokler rundt for at redde hist og klare pist - så er det ikke der chefen får høje karakterer for at have besluttet at kollegaen skal afspadsere fra kl 04 om morgenen for at det passer med normtid. Nå men træt og utålmodig efter at komme hjem havner jeg selvfølgelig lige uden for hospitalet bag en karavane af Benneweis vogne, 40 km i timen, deres destination ender lige forbi mit hus... What a cirkus - What a luck!
Det synes ihvertfald børnene, som senere på dagen fik set elefanter på den lokale eng. Jubelen var vakt da vi nemt lod os overtale til at slå smut forbi billetsalget. Så imorgen står den på cirkusforestilling. Sidst vi var afsted græd Regine sig gennem det meste - det var alt for spændende og også uhyggeligt med knivkastende sortklædte mænd og høj musik. Børnene har listet sig over og kigge ind af teltdugen et par gange, jeg føler mig hensat til en Ole Lund Kirkegaard historie - der optræder der også altid en søvnig by hvor intet sker, med mennesker der nulrer med hver deres humørsvingninger - men som pludselig får besøg af karavaner af spændende oplevelser. De kommer nærmest rullende ind i garagen!
Øyvind og venlig gravemaskinekammerat skal i morgen en gang for alle få vores hul til trampolinen gjort færdig - nu er der vist ikke nogen børn der længere kan holdes hen med at der måske kommer sne og vi derfor vil vente... Jeg gætter på der skal hoppes i weekenden!
Jeg har tænkt mig at hoppe med, ikke så meget på trampolinen, men springe over der hvor det er nemmest når det kommer til huslige gøremål. Det eneste jeg nok ikke slipper udenom er at stryge en skjorte eller to inden fest på søndag. Med mindre jeg selvfølgelig vil se igennem fingre med Øyvinds metode som altid består i blot at stryge de to forsykker på hver side af knapperne - andet ser man jo ikke...

Om lidt står den på søvn og varmepude til mig. + pasning af Esther der var syg i går, hun får lov at fornøje sig med at se på gravemaskine... Måske en mormor kan lokkes herop. Og når Esther denne morgen spørger "; mor skal du på nattejagt igen"? Så bliver det et nej - det eneste nat jeg skal jagte bliver de timer der ligger foran med dejlige drømme. God dag derude.

H

Hr og fru fladmast

Jeg har købt nye løbesko. Eller faktisk forelskede jeg mig bare på stedet.


Så NIKE må vente lidt. De kan alligevel heller ikke bruges når man skal til fester. Jeg mangler bare at finde kjolen der passer til, de her er altså bare så... - WOW jeg bliver så danseklar!
En dejlig fredagsshoppetur med de to små med konditorbesøg og ture på rulletrappen - faktisk nåede vi i forbavsende få butikker. De var mest interesserede i hvorfor alle talte mærkeligt (svensk) hvordan gademusikanten kunne spille på guitar og tromme på en gang, om det ikke gjorde ondt på de fasaner der hang med hovedet nedad hos slagteren. Der er mange spændende ting at opdage når man endelig kommer til byen...

Der er håndbold i tv og her er der 3 mod en i valg af aftenaktivitet. Så jeg lader mig underholde med Blogs og andet godt mens råb i baggrunden giver mig adækvat viden om Danmarks håndboldformåen.
Arbejdsweekender er ikke de tidspunkter jeg elsker mit arbejde mest. Altså det er jo godt med gode kolleger, fjollerier og mærkelige oplevelser man altid får med når man kommer helt tæt - næsten for tæt indimellem, på folk. Men det er ikke til stor glæde når jeg tager afsted fra alle dem der har fri herhjemme, og først dukker op 8 timer senere.
Idag var dog alligevel lidt særlig eftersom jeg i morges forlod Øyvind med hekseskud, døset af medicin, med ansvaret for de vigtigste jeg har. Han har kravlet rundt hele dagen idag, det er ikke klogt at løfte et billardbord... Derfor har den også stået på pleje af kvæstet mand i eftermiddag og aften, varmepuder, madras foran tv, mad der bliver lavet og ryddet af, børn der puttes, en kone der fikser det hele - mens far ligger der og ynker sig! Og så nyder han det ikke en gang - han må ha ondt. Ok så - Stakkel. Jeg overvejer om man kan melde mands første sygedag i morgen - hvem skal ellers passe mine børn? På den anden side har de idag hygget sig godt med at alt foregik i kravlehøjde...
Der er lige kommet medicin forsyninger fra gode venner, der sammen med min beholdning sikkert kan få en forpint mand gennem et par timers børnepasning.

Så nu er jeg egetlig temmelig mast og træt - berettiget hvis jeg selv skal sige det. Og en ting er helt sikkert, min tvivl om hvorvidt mine nye løbesko er for dyre og unødvendige er toltalt forsvundet - de må være dagens plaster til mig. Samtidig kan de på nuværende tidspunkt få en fleeceklædt fladmast person som mig til at tro på at der er håb for bedre stil.