travl trivsel

Jeg kan ikke vente med at komme frem til mandag. For efter mandag kommer tirsdag, og når klokken der slår 12 står der 2 topparate kampklædte husejere, der trippende og arbejdsparate står foran Larsensvej 15a, klar til at indtage deres nye base. Fik jeg sagt vi glæder os. Nok sådan cirka 1000 gange - men bare lige så i ved det - vi kan ikke vente!
Så arbejsdagen i morgen skal bare lige overståes, et par juleindkøb og middag hos mor i Hillerød. Derefter står den på 4 fridage, og de kommer til at foregår i arbejdstøj skal jeg hilse og sige! For når først den husnøgle er min, så skal der knokles med taiwanplader, grundrens, køkkenlåger og den slags, derimellem en del pendulfart mellem de to adresser i Græsted. Vil nogen i kontakt kræver det hurtighed, for jeg har tænkt mig at være i fart!!!
Weekenden har vi nydt herhjemme, med Farmor og Farfar som gæster og dejligt selskab. Julemarkeder, juletræstændinger, adventslys og gaver - det er vel egentlig ved at være juletid? Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det når alt i mit hoved orienterer sig mod EN ting - MIT HUS! Men jeg kunne dog selv se at det praktiske var ved at tage lidt overhånd da jeg sagde til Regine der gerne ville pynte til jul - "nej vi gider ikke finde for meget frem, vi skal alligevel snart flytte". Den går ligesom ikke. Så nu er der pyntet - særligt på hendes værelse!
Dagen idag har været lidt luksusagtig, for jeg sov så længe at det tog mig mindst en halv time at kunne se ud af øjenene af bar hævelse. Faktik er man jo slet ikke frisk nårman sover 10 timer i streg - man er bare i en anden verden! Det sker ikke foreløbigt igen. Efter den lange opvågning må jeg dog sige at det var temmelig behageligt. Tak Mand!
Desuden fik jeg mig en lang gåtur, med kun en sovende Carl at forholde mig til, hvilket i min verden er at betragte som alenetid. Så blev der sandelig tænkt tanker, næsten uforstyrrede bønner kunne sendes opad. Hvilket privilegie. Og mens jeg traver afsted kan jeg nyde natur og ensomhed, rådyr, hare og naturlugte! (egentlig utroligt at der var så mange frimodige dyr når man tænker på den larm vores 12 årige barnevogn trækker med sig - men ok, jeg sneg mig heller ikke helt ind på nogen...)
Og mens jeg går der og nyder min uforstyrrede tænketid, slår det mig at trivsel og tidspres hænger uløseligt sammen i min verden. Står tingene for stille bliver jeg rastløs, arrangerer, går igang, finder på. Så selvom jeg måske ofte her på bloggen sukker over travlhed og mange opgaver, så er det for det meste min helt egen skyld! Og udtryk for stor lyst til det hele, trivsel og udlevelse af det liv der er mit. Det er fantstisk at slappe af, men det betyder ikke at sidde i sofaen en hel formiddag. Det kan jeg ikke! Måske har jeg taget lidt skade af alle mine mange børn kombineret med de gener jeg nu en gang ikke har haft indlydelse på. Synes at kunne spore noget hos de øvrige i familien... Nå men tilbage til tanken - jeg har det godt! Alt det der bliver travlt med de næste måneder har jeg valgt, det er mit - jeg går frejdigt igang.
Det er forbundet med stor lykke når det meste synes at gå op i en god forenelig helhed, familie, fritid, job og alt det andet vigtige! Humøret står sin prøve nar man for 4. morgen i træk skal med toget kl 6.26 fort at komme på job og jeg var ret sikker på det ville slå bunden ud af mit humør - men jeg var flyvende! Måske handler det om at jeg har fantastiske kolleger, og griner højt, længe og meget på mit job! ( og så har chefen fået ad vide at vores hjemlige system ikke er gearet til den slags arbejdstider! lad mig få nogle vagter og fridage tak!)
Når jeg alt i alt kan konkludere, at fra min verdensnavle er livet godt og i rigtig retning kan jeg vel ikke finde på andet og klage over end at det regnede på den gåtur...

Eftermiddage i november

Der er røget en fortand idag, og det skal da publiceres.

Esther sagde efter al den virak og opmærksomhed der gik til storebror

" Mor mine tænder sidder dårligt" " du må tage dem ud nu..." ¨

Og Regine rev resolut en hjørnetand ud inden sengetid - formentlig ved tanken om at tandfeen med sansynlighed kommer i nat.

Der er lavet dekorationer i stor stil, hver en vindueskarm er fyldt! Og midt i alt den grønne aktivitet siger Otto ; " Mor det her er altså ret tv2 venligt ikke?"

mørke eftermiddage - masser af lækkerier.

Det bliver jo tidligt mørkt...

lad os så komme videre...

Alle aftaler denne weekend blev aflyst pga hoste, feber, mathed, hovedpine og andre dårligdomme der karakteriserer influenzaen - og Øv hvor var det trist at sande i fredags. Men ligeså god kan beslutningen føles nu, for der var ikke blevet meget fest over det med den matte deltagelse der kunne stables på benene herfra. Der trænger gevaldigt til at blive ryddet ud, skiftet sengetøj, gjort rent, få alt det dårlige luft renset ud! Få sygdom sendt på farten videre ud hvor den kan bidrage til pandemien. Nu har den gjort rigeligt besøg her, og vi vil undlade at sige tak. Eneste tilbage på virusvognen er Esther der har haft feber idag, men hun har bedyret at hun er frisk i morgen for hun og Rakel skal cykle hele dagen i børnehaven. At hun har brug for en hjemmedag mere og at Rakel også ligger syg lader ikke til at kunne ændre hendes beslutning. Vi prøver igen i morgen.
Og der skal jeg altså udenfor, oppasser på feberbarn eller ej. For mit humør har det ganske skidt med at lumre rundt i de samme cirkler, hvor hovedparten af bevægelse består i at samle børn eller ting op fra gulvet, bøje sig over opvaskemaskinen, eller traske til køleskabet endnu en gang. Jeg bliver helt fortumlet af at forholde mig til ambivalensen mellem totalt afslapning og nyde ungernes små projekter, udtryk og gøremål uden at skulle nå andet, og så samtidig have en forfærdelig trang til at komme UD og VÆK for nu KAN jeg bare ikke læse "willi i svømmehallen" med indlevelse en eneste gang mere. Det er fantastisk at Carl kan sige BOG, men samtidig vildt belastende at det bliver sagt konstant mens reolernes indhold bæres fra den ene voksne til den anden. Hele tiden! Måske keder vi os bare lidt alle sammen. Mig inklusiv.
Jeg plejer at kunne nyde dage uden de store planer og oplevelser, fordi de sjældent kommer forbi, men mange i rap gør mig rastløs!
Imorgen må derfor blive noget med gran i skoven, nogle potter der skal gøres juleagtige, lidt udelys på træerne eller andet adspredelse. Så håber jeg uendeligt meget at den 3 årige kommandus er vågnet op til dåd og kan nulre med. Hun har nærmest intet bestemt idag - for hun gider ikke. Det er helt underligt, og faktisk slet ikke rart! Det har resulteret i en Carl i frigear, der ræser afsted uden nogen form for korrigering. Tror han har nydt det...
Jeg har en lille bitte tro på at der måske havner knap så mange børn i vores seng i nat som der har været den forgangne uge. De er allesammen velkomne, men bare helst ikke på samme tid. Det er fantastisk at mærke varmen, lydende og de små hænder i mørket når man vågner, men faktisk også rart at kunne finde sine egne kropsdele en gang imellem...

God nat og god uge - nu sætter vi tempoet op!

febertåger

Den er over os - den ventede influenza. Der er 2 skolebørn her der hænger gevaldigt i dynerne og mest håber på flere film og koldt vand. Det går dog ganske fint, det er faktisk forbavsende nemt at passe et par størrelse der har det sådan, for de gider ingenting! Så en enkelt historielæsning og gensyn med film der har kørt masser af gange før er fint for dem. Og mig... Jeg håber dog de snart kommer på banen i vanlige omdrejninger, for Otto begynder at ønske sig sære ting - "jeg mangler kun 1 grad for at komme på hospitalet, det er kedeligt". Og Regine har ikke det lille overskud det kræver at deale med at hendes kære lille Olivia (undulaten) formentlig er syg, og at hendes forældre bestemt ikke mener det er noget en dyrlæge kan ændre på... Hun græder, og tager afsked, sover ved siden af og aer det lille kræ. Det giver anledning til store følelser som hverken hun eller vi kan forklare men bare rumme og prøve at bruge til at forstå en dybere mening med livet i det helt store perspektiv.
Lige nu lytter 2 voksne til lokalvalg, der dog ikke kræver større indlevelse end at vi samtidig diskuterer og træffer beslutninger om alverdens ting for at vi om 13 dage kan overtage vores hus. 13 dage - can´t wait!!!
Febertåger er der ikke noget af i de voksnes rækker - og den springer vi gerne over. De tåger vi befinder os i skyldes mest elendig nattesøvn. For de nemme dages feber børn har det med at rumstere en del mere om natten, og trods en ganske stor familieseng, så er den nu trang og varm når der skal ligge seks. Sammen med børns og sengens temperatur stiger mængden af ture efter koldt vand, dyner der skal luftes, puder der skal vendes, drømme der skal trøstes efter.
Så et snarligt godnat herfra.

3230 happiness

Lidt bøvl med link - øverst højre hjørne - "Vi kommer snart Larsen"

Og var jeg lalleglad i går skulle nogen have set mig idag.

Totalt happy vandrede jeg hjem fra et møde med sælger. Vi havde aftalt besøg i huset, da han ville spørge om vi var interesserede i hans gardiner! Mest var vi interesserede i alt muligt andet, så jeg tog kregler attituden på, og jeg skal love for det virkede! De fleste ting ville hans søde polske kæreste ikke have i sin lejlighed, og som en moderne mand, måtte han samtykke til udformningen af det fælles fremtidige hjem... På sit klingende skønne cirkusdansk snakkede hun løs om alverdens ting, mest om alt det de bestemt ikke havde brug for hjemme hos hende, "jeg kan ikke li` mørkt træ...!" Og derfor kan man være så heldig af få fingre i alverdens møbler og sager, så det pludselig ser ud til at hele huset rent faktisk kan møbleres. Ude og inde!

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal med 2 karper og en frostfri udesø, eller et våbenskab for den sags skyld!

Men happy - det er jeg!

Velkommen til Larsen

ENDELIG kan det slippes helt ud i det fri - vi har købt et hus! Vi er et par lalleglade spændte og totalt lykkelige voksne her, som står på tæerne for at få lov at tralle rundt i de nye rammer. Og det sker heldigvis snart - for vi overtager den 1. december.
Det har været et par lange seje måneder, jeg har haft masser af nedtrykte timer og kedelige mavefornemmelser, hvor små lejligheder i Esbjerg og mørke jyske landsbyer har spøgt. Men det vil jeg lægge helt bag mig, og istedet juble over at vi kan blive her i vores lokale cirkler og tilmed få byen mest fantastiske hus!! Der bliver masser af timer vi kan tumle med byggematerialer, pensler, gamle tæpper, og taiwanplader. For ikke at forglemme et par fisk der bliver kede af at deres dam skal sløjfes eller et par træer der må lade livet så vejens beboere igen kan få sollyset ind i haven. Alt det hele kan bare komme an, lad mig ordne det eller lade være - det bliver godt uanset.
Det er et kæmpe skridt for mig, jeg ville jo helst betale lånet tilbage inden 2 år, have det hele sat i stand inden jul, og bare bo og nyde. Nu ligger der en helt anden livsform foran, terminer der trækker det meste ud af kontoten, et hus der altid trænger til lidt maling, en have der kræver græsslåning eller husmæssige opgaver jeg ikke engang idag har fantasi til at forestille mig hvad er. Vi går ind i det med fuldstændig oprejst pande og forventer af os selv og hinanden at det kan vi sagtens finde ud af! Jeg har aldrig følt mig bundet af at der kom børn, men derimod har tanken om en fast ejendom givet mig fornemmelse af at være klamtsvedende haspet fast i ubehag. Jeg er kureret - omvendt eller ihvertfald helt sluppet af med den slags. Tiden og omstændighederne har arbejdet for mig, sammen med en utrættelig ægtefælle der hele tiden har vidst at husejer var et mål at sigte efter. Børnene er glade, han er glad, jeg er glad - og lettet.
Nu ligger fremtiden fast - ihvertfald hvad boliger angår. Hjemme hos Larsen og oppe i Heivind. Jeg må være verdens heldigste dame - at eje (eller ihvertfald nææææsten) eje de 2 skønne pletter på jord. Intet var lykkedes uden 3 forældre der til stadighed viser os deres kærlighed og hjælp. I er er fantastiske.
Der er kun ET tilbage at sige - VELKOMMEN.

Og tjek så lige linket...

Bekymringsparkering

Jeg holder fri med mine drenge - til kl 15 altså. Når natten mest har stået på hoste og elendig søvn har man brug for en dag hjemme. Og måske smitter man de andre så skolen må lukke. Den slags argumenter kan en enkelt halvfflad mor jo ikke hamle op med. Så Otto nyder dagen herhjemme - og med god ret, han er lidt slap. Carl trængte til en god portion mor, så han har fået lov at hænge i mine arme, ben og lidt slynge. Altsammen af ganske kort varighed da der hele tiden er ting der skal ordnes, undersøges kravles op efter, tømmes ud...

Og så kan man glæde sig så uendeligt over, at det ikke kun er skolelærere og andet faggolk der får lov at lægge øre til en 6 årigs klogskab. Jeg sidder lige og tænker på hvor relativ megen sandhed er. For som Otto sagde da vi havde en fin snak om stjerner, måner og afstande i himmelrummet - "de skal bruge et meget stort målebånd for at vide det" Det er jo både rigtigt og forkert. Og mens jeg sidder der og fniser lidt af hans tanker rammes jeg af en portion misundelse over hvor tilfreds og glad for livet man kan være trods stor enfoldighed. Ønsker for ham at han aldrig behøver at vokse op og skulle forholde sig til klimakrise, finanskrise eller andre menneskelige kriser. Og i en og samme stund forsvinder egne bekymringer over den slags store temaer - for overfor mig sidder en af de bedste grunde til at skifte bekymringerne ud med taknemmelighed. Så det er hermed gjort!