Alle aftaler denne weekend blev aflyst pga hoste, feber, mathed, hovedpine og andre dårligdomme der karakteriserer influenzaen - og Øv hvor var det trist at sande i fredags. Men ligeså god kan beslutningen føles nu, for der var ikke blevet meget fest over det med den matte deltagelse der kunne stables på benene herfra. Der trænger gevaldigt til at blive ryddet ud, skiftet sengetøj, gjort rent, få alt det dårlige luft renset ud! Få sygdom sendt på farten videre ud hvor den kan bidrage til pandemien. Nu har den gjort rigeligt besøg her, og vi vil undlade at sige tak. Eneste tilbage på virusvognen er Esther der har haft feber idag, men hun har bedyret at hun er frisk i morgen for hun og Rakel skal cykle hele dagen i børnehaven. At hun har brug for en hjemmedag mere og at Rakel også ligger syg lader ikke til at kunne ændre hendes beslutning. Vi prøver igen i morgen.
Og der skal jeg altså udenfor, oppasser på feberbarn eller ej. For mit humør har det ganske skidt med at lumre rundt i de samme cirkler, hvor hovedparten af bevægelse består i at samle børn eller ting op fra gulvet, bøje sig over opvaskemaskinen, eller traske til køleskabet endnu en gang. Jeg bliver helt fortumlet af at forholde mig til ambivalensen mellem totalt afslapning og nyde ungernes små projekter, udtryk og gøremål uden at skulle nå andet, og så samtidig have en forfærdelig trang til at komme UD og VÆK for nu KAN jeg bare ikke læse "willi i svømmehallen" med indlevelse en eneste gang mere. Det er fantastisk at Carl kan sige BOG, men samtidig vildt belastende at det bliver sagt konstant mens reolernes indhold bæres fra den ene voksne til den anden. Hele tiden! Måske keder vi os bare lidt alle sammen. Mig inklusiv.
Jeg plejer at kunne nyde dage uden de store planer og oplevelser, fordi de sjældent kommer forbi, men mange i rap gør mig rastløs!
Imorgen må derfor blive noget med gran i skoven, nogle potter der skal gøres juleagtige, lidt udelys på træerne eller andet adspredelse. Så håber jeg uendeligt meget at den 3 årige kommandus er vågnet op til dåd og kan nulre med. Hun har nærmest intet bestemt idag - for hun gider ikke. Det er helt underligt, og faktisk slet ikke rart! Det har resulteret i en Carl i frigear, der ræser afsted uden nogen form for korrigering. Tror han har nydt det...
Jeg har en lille bitte tro på at der måske havner knap så mange børn i vores seng i nat som der har været den forgangne uge. De er allesammen velkomne, men bare helst ikke på samme tid. Det er fantastisk at mærke varmen, lydende og de små hænder i mørket når man vågner, men faktisk også rart at kunne finde sine egne kropsdele en gang imellem...
God nat og god uge - nu sætter vi tempoet op!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar