tillykke til manden!

Så har Øyvind igen bevist at han kun behøver et skud for at ramme plet. Har fået job det eneste og første sted han har søgt, godt gået og tillykke. Inden den udfordring skal han lige følge sit forrige first shoot til dørs, og blive far for 4. gang. Dagene nærmer sig, og vi glæder os! Esther har netop lært at sige baby, det er da starten på en blive storesøster som 19 mdr gammel.
Synes der konstant er forandringer undervejs i vores liv, altså på den gode måde. Som Anja (min veninde) sagde forleden, "dit liv ER bare sådan, hele tiden sker der noget, og ellers ruller i et eller andet igang" Måske har hun ret, ihvertfald tror jeg ikke Øyvind og jeg nogensinde kommer til at kede os, og når børnene en gang er flyttet skal der jo arrangeres bryllupper, hjælpes med flyttepakning og holdes store familie juleaftener. Når ens ældste endnu kun er 6 år lyder det måske mærkeligt at jeg kan glæde mig til ting så langt ude i fremtiden, men synes mit 32 årige liv har bragt den ene gode ting med sig efter den anden, så jeg har en stærk tro på at det fortsætter. Og jeg kan i små mærkelig øjeblikke komme i tanke om ting jeg vil glæde mig til at skrive i en konfirmationssang til Regine...
Jo der er meget at glæde sig til ude i fremtiden, men lige nu vil jeg mest glæde mig til en jyllands tur i morgen. Alle børnene skal læsses af på lejr med bedsteforældrene, og Øyvind og jeg vil haste videre til vores hotel ved Flensborg fjord. Midt i denne aftens rod og mylder kunne vi begge godt smile lidt over at vi imorgen kun skal børste tænder på os selv!!!
Håber at alle får en god Kr. himmelfartsferie.
Hanne

flade batterier

Søndag aften, alle mand maste og trætte efter en god weeekend fuld af besøg, aktivitet og sommervejr. Vi har været til 2 gode gudstjenester idag - sikke en helligdag. Først med børnetræf i Græsted kirke, og her til eftermiddag til gospelgudstjeneste på Græsted skole. Skønt at se
og høre voksne og børn forenes i glade sange og rytmer. Inden da var Øyvind og børnene lige en tur til Skovens dag i Nødebo, og havde tilmed en af Regines veninder med. Imens tog Esther og jeg en slapper herhjemme, hun i sandkassen, jeg med avisen på terrassen.
Nu sover de kære små, efter et hurtigt bad til alle, og en stor skude havregryn til hver. Det er ufatteligt at der stadig er sand i sandkassen og jord i haven med alt det slæbes herind og via sko, tøj, hår og hænder. Men sommertiden er skøn, og jord i øregange og næsebor hører med!
Ellers har vi haft dejligt besøg af venner fra København igår. Først Dani og Kim, med Aske. Senere Ida og Ruben, med 3 skønne poder - dem så vi egentlig ikke så meget til for der bliver leget, larmet og leet når børnene er sammen. Begge besøg med dejlige snakke, grin og kaffetår -TAK, hvis i læser dette.
Nu er vi den slags forældre der på ingen måde kvier os ved at indrømme, at der til tider hører lidt luksus til når man er voksen og træt. Derfor den føromtalte havregryn til børnene, og snart en dampende varm pizza til de voksne. Øyvind står i skrivende stund i kø hos den lokale, så jeg må skynde mig. Mon ikke han vil sætte pris på at der står en kold øl klar når han kommer?
Hanne

en helt almindelig morgen

Så er en ny dag skudt igang - på mange måder lig flere af de forrige, alligevel er der jo altid små variationer. Jeg vågnede til den hyggelige lyd af Esther der sad og snakkede med sig selv i sin seng. Da jeg kom derind havde hun tændt sin natlampe, og fisket to bøger fra hylden og gennem tremmerne, ned i sengen. Inden vi kunne gå nedenunder skulle bøgerne læses færdig, og jeg måtte pænt vente...
Regine skulle lige klippe et par kjoler til de nye påklædingsdukker, og havde som sædvanlig alverdens vigtige ting at gøre før hun kunne drage afsted til skole. Glad og fornøjet i nyt tøj der kom med posten igår.
Otto og Pappa måtte vækkes, de lå og svedte under samme dyne da jeg vækkede dem ved 7 tiden, og ingen havde travlt med at komme op. Otto jublende glad over at han måtte få en stor bradepande med reste kage fra missionshusmødet igår, med hen i børnehaven. Næsten som at have fødselsdag.
Så er der alle de der små ting der siges og gøres en helt almindelig morgen. Som et tlf opkald fra Jørgen ; "køb benzin idag, den stiger 10 øre i morgen"...
Eller Otto med et af de rigtigt svære spørgsmål; "hvorfor er alle ting forskellige?"
Esther der elsker sine rutiner og SKAL have cykelhjelm på selvom hun skal transporteres på bagsædet af bilen.
Og jeg, der som altid er den sidste der vimser rundt i nattøj mens alle andre står klar med pakkede rygsække og overtøj.
Nu er alle afsted. tilbage ligger rodet og alle de små ting der vidner om mennesker i aktion, papirsrester under sofabordet sammen med saks og tusser (Regine). En brugt ble krøllet indeni et par natbukser (Otto), stabler af bøger spredt i hele stuen (Esther), en kop kold neskaffe der aldrig fik tid og ro til at blive nydt (Øyvind) + alle de andre hundredevis af stumper! Og jeg ved godt hvem der kommer til at samle det meste sammen igen... Men jeg gør det gerne, for dem jeg gør det for er de vigtigste i hele verden og samlet set en familie som har det godt, og det er min mission lige nu.
Allerførst vil jeg dog tillade mig en tur ud i det gode forårsvejr og den forfriskende luft.
Håber at alle har haft glæden af en ligeså almindelig dejlig morgen som jeg!
Hanne

3 x 34

34, nummeret på det hus jeg bor i, og hvor jeg har nydt en dejlig søndag sammen med Øyvind og børnene. Kl 8.15 var alle i tøjet, og den første cykelbane lavet i haven. Så morgenmaden blev indtaget på terrassen for første gang i år - og det bliver bestemt ikke den sidste! Dagen er gået med at så græs, plante potter, nulre rundt med fodbolde og rulleskøjter, pinde og sten alt efter alder, og så selvfølgelig cykle, cykle, cykle... Altsammen i lækkert forårssolskin.
34, imorgen alderen på jokerbabyen. Ifølge bøgerne skulle den veje omkring 2 kg nu, og jeg synes godt nok også den fylder godt derinde. Ihvertfald mosler og sparker den så snart jeg sidder stille et øjeblik. Hvis den kunne forstå, ville jeg bede den holde pause, bare mellem kl 23-06.
34, alderen på Øyvind med hvem jeg netop nu sidder og vil bestille et mini, mini wellness ophold på hotel sammen med. Alle børn er afsted i kr. himmelfart ferien, og det skal da udnyttes med bare lidt luksus. Kontoen er ikke helt med på det, men der bliver den overtrumfet af lidt velvære og parforholdspleje, så vi skal bare finde det gode og billige sted der lige matcher vores tid og pengepung nogenlunde. Er på en gang spændt og lidt usikker på, når Esther skal være uden sin mor i 3 dage (og nætter!), samtidig glæder jeg mig vildt og ved at hun kommer til at nyde det. Godt at have en mormor der bare går til opgaven med fuldstændig sindsro - det smitter!
Hanne

vi er dejligt mange

Jeg konstaterede idag at vi simpelthen bare ER mange. Når man har klippet 30 fingernegle og ligeså mange på små buttede tæer, lagt 4 vasketøjsbunker sammen, hvoraf den ene kun indeholdt farvede underbukser, når trappen er umulig af forcere pga støvler og tasker efter en god dag, og haft 3 baljer igang for at alle børn kan komme i bad samtidig - så mærker jeg det! Derudover lykkeligt at kunne konstatere jeg for 4. gang er i uge 33 og har et livligt menneske der snart viser sine 10 fingre og tæer! Hovedet på sømmet er så lige at ens 4-årige siger da jeg putter ham ; "mor jeg vil gerne sove ved dig i nat, vil du spærre en plads til mig?"!!!
Det lyder næsten som om der er kø ved fodenden hver nat. Sådan kan det faktisk også til tider føles. Når jeg endelig har fået mig lagt til rette med diverse puder til støtte, kommer der en eller anden med små kolde tæer der skal puttes mellem mine lår, eller en der vender sig og ikke overholder soveretningen, dvs placerer ben og numse oveni de andre el lign. Jeg kender hver enkelts åndedræt og natlyde så godt, at jeg med med usvigelig sikkerhed kan fornemme hvem der vender sig næste gang, eller hvornår næste suk kommer. Det er helt fantastisk. Eneste overraskelse kunne være at vide hvordan jeg selv sover, og lyder, men det tror jeg faktisk ikke nogen i denne familie kan svare mig på. Min vurdering er at jeg bruger en del mere vågentid om natten end nogen anden her på adressen...
Måske sover man ikke altid lige tungt og længe, men det er ufatteligt fællesskabsdannende at have en familieseng - man bliver ihvertfald aldrig ensom under min dyne!
Disse dage glæder jeg mig fantastisk til at joker babyen kommer. (den fylder nemlig også en del i de natlige opvågninger) Af forskellige grunde selvfølgelig, men lige nu fylder det en del at jeg faktisk tror det bliver nemmere, synes denne slidte og værkende krop har så mange irriterende begrænsninger, at jeg klart mener en baby i viklen eller tungt sovende i en lift må være meget mindre fysisk belastende. Derudover bliver det jo bare helt vildt sjovt og fantastisk at se hvilken slothwengel variation der viser sig at indtage os denne gang.
Her i huset rammer konflikten ikke, og husets sygeplejerske fortsætter ufortrødent sit daglige arbejde - dont worry!
Hanne

verden er fuld af gode spørgsmål

Sidder lige her til aften og vil igang med lidt sortering af alle ungernes billeder og få opdateret deres mapper lidt. Og det er temmelig tiltrængt, det sidste der står i Regines er fra hendes 3 års fødselsdag... Derfor er jeg også lykkelig over mit eget lille system på pc ´en hvor jeg indimellem lige får nedfældet et par ord eller kommentarer til dem hver især.
Nå men synes bare lige i skulle have glæde af et par af de udtalelser der er kommet fra Otto for nyligt.

”Hvad betyder skråstreg?
”hvis man klipper navlestrengen over er det da synd for babyen – det gør ondt!”
”hvorfor er der ikke nogen der prøver at tælle stjernerne?”
”hvor mange mennesker kan en leopard æde?”
” kan man gemme sit snot?”

Og så er du så sød til alt det med følelser. Du siger sjældent tingene helt direkte.
”åhh mor jeg trænger til din varme” ”hvis du gik nu kunne jeg godt græde”
En tidlig morgen i sengen – ”mor du er den dejligste og varmeste” tavshed fra en træt mor, ”altså mor nu er det din tur til at sige noget sødt!”

”mor skal du ikke have en krammer i dag – så får du det godt!”
”mormor du skal have en krammer så du sover godt i nat”

Du spørger - og bliver klogere!
”hvordan ser en kamel ud indeni?”
” er det ikke rigtigt at is smager bedst når det er koldt?”

Og de gode konstateringer :
Hvorfor har damer babser?” ”Det er så de kan give deres babyer mad” ”altså mor det er ikke mad, havregrød det er jo mad”

En af de første forårsdage :
”Sikke et dejligt vejr, det er lige perfekt til at stå ude og tisse i!”

Og den sidste var så fra idag - og ja, vi nyder foråret er godt på vej!
Hanne

rigtige mænd tak!

Altså nu ved jeg jo ikke om jeg er den eneste der så programmet om den kvindeforladte by på tv2 igår, men den satte da lige lidt tanker igang. Altså tonen var underholdende, og de fleste familier så nu temmelig harmoniske og tilfredse ud - men alligevel var der da noget galt! Hele setuppet er selvfølgelig at pille lidt ved vores opfattelse af os selv og vores kønsroller, men jeg tror ærligt talt at de fleste danskere bilder sig ind, at den feministiske bølge har haft stor indflydelse på hvordan vi indretter os i parforhold. Men der er godt nok lang vej før husarbejdet og prioriteringen af dette figurerer lige højt på den mandlige og kvindelige side. Alle kan vel nikke næsten genkendende til de udtalelser der kom, mødres praktiske sans og overblik rammer stort set alle familier. Jeg ved ikke hvad der er værst, at mændende ikke selv går igang med de praktiske opgaver og ser sig selv som nødvendige for familiens huslige trivsel, eller om det er de møgirriterende damer, der ikke tillægger deres mænd den mindste tillid i forhold til at kunne klare sig i et køkken eller bryggers for den sags skyld.
Jeg bekalger mig ofte, men sad heldigvis og kunne glæde mig over hvor stort et ansvar Ø tager for det herhjemme. For egentlig er jeg ligeglad med hvem der præcist laver mest - bare ansvaret deles, og de fleste mænd - ihvertfald min, behøver ikke et pinligt rent toilet for at føle sig godt tilpas på det... (Og det skal vi damer forresten lære noget af!)
Men det er da for langt ude at kvinder reelt kan mene at deres mand ikke kan betjene en vaskemaskine, endsige sortere tøjet rigtigt! Så er vi da selv ude om at de står der og spørger os til råds om fuldstændig ligegyldige ting. Langsomt ender de med at tro, at det nok i virkeligheden passer det med den alt for komplicerede vasketøjsbunke, og de bliver til nothing, nul og niks, dødkedelige!
Så kære medsøstre, måske er løbet kørt for vores mænd, men jeg lover hermed at min søn IKKE skal være en af dem der ikke kan sortere vasketøj når han flytter hjemmefra. Eller som skal stå og fremstamme til sin fremtidige kone - "jeg kan da sagtens koge et blødkogt æg - næsten"
Når nu mænd ikke længere nedlægger byttedyr med skud og riffel for at bevise at de kan klare sig selv, så må de klare sig med de midler der tæller i dette årtusinde. Og helt ærligt, det er altså ikke at stå der og skilte med sit eget behov for at flytte fra den ene mor, til en lidt yngre mor. Så mødre - lær jeres sønner om vaskemaskinens univers. Og mænd - læs dog instruktionen selv!
Så kom de tanker da lidt ud.

Det har ellers været en helt anderledes aften, Otto er lige kommet hjem fra en kammerat, og Regine overnatter hos veninde. Så til aftensmaden fik Esther lov at spise suppen fra igår, mens Ø og jeg nød en gang sushi. I fred og ro, kun med den lille sårskorperamte for bordenden. Hendes øje ser efterhånden pænt ud, men nu har hun så taget en tur hen ad fliserne med munden først - hævelse og sår endnu et sted i ansigtet! Godt det ikke er hende der skal konfirmeres i weekenden.

Imorgen glæder vi os til at drage mod Holbæk for at besøge Lise og martin + børn, vi har ikke været der i 2 år tror jeg.

Ønsker god weekend til alle.

Hanne