Tænker på det konstant. De fire forsvundne, deres familier, hændelsen, livets mening, om det virkelig er Guds plan, jeg forstår ingenting.
Deres historie blandet sammen med vores da vi mistede Christian, da jeg mistede min far.
I mange nætter har min søvn været forstyrret af billeder, mørkt uklart vand, et tog med lys der kører i mod mig, store smil, en ung fyr der vinker, en ældre der spiser piratos, en far der tager min hånd, ansigter der smelter sammen så jeg ikke helt ved hvem der sker hvad for. Alt muligt kaotisk. Alt muligt trist.
Nutiden ripper op i fortiden, man får en mental mavepuster. Mærker en flig af deres smerte. Mangler ord.
Og opdager så at en del af vores personlige smerte over egne tab mærkes, men på forunderlig vis ikke længere har det samme gennemgribende tunge tag i os. Vi er jo kommet godt videre, har et dejligt liv. Bærer dem vi har mistet med os. De gode historier fylder mere end de triste.
Jeg ønsker sådan for Ida og hendes familie at de må komme gennem denne tid, med masser af sår og skrammer, tårer og vrede, men også med håb, tro på fremtiden, glæde over alt det de havde og har, en lillebror som stadig er deres.
Vi tager rejsen med jer.
H
tirsdag den 24. august 2010
søndag den 15. august 2010
4 skud og en skumfidus
Der er 4 sovende yndlinger fordelt på 2 værelser. Den ene mere nuttet, dejlig og inspirerende end den anden. Jeg kan bliver ganske betaget af at sidde en eftermiddag som den der er gået og nyde deres gøremål.
Carl - har slået sin kærlighed på en lille håndboremaskine, med hvilken han kan reperere alt. Jeg nød at se hvordan han skulle op og stramme den øverste skrue på køjesengens trappe. Hvordan han for hvert trin først lagde maskinen så den balancerede, derefter fik sine 4 små lemmer et skridt højere op, for derefter at gentage samme manøvre indtil han stod i skruens højde. Jeg holdt lige vejret mens han hang i en arm og knap kunne bære maskinen i den anden mens der møjsommeligt blev ordnet hvad der for ham må have synes aldeles vigtigt. Samme rolige planlagte tur, bare den anden vej, hvorefter han stolt udbryder " mig skruer seng, Etter gå op". Tak for uvuderlig hjælp lille arbejdsmand.
Esther ; Har passet dukken. Så godt at den kunne vælge hvilken af de 5 opstillede tallerkener med tilhørende kopper den ville bruge. Derefter fik dukken trænet hvordan man hopper på en trampolin, meget pædagogisk bliver tingene forklaret, og dukken giver et selvfølgeligt svar som altid er i overensstemmelse med hvad barnepigen synes den skal. Heldigt.
Otto ; fik tændt et bål. Han kan bruge mængder af tid på at smide nye småkviste på, rage lidt i gløderne og puste så der kommer den rigtige mængde flammer. Hvem han taler med undervejs er svært at sige, men de forstår flyverlyde, luftskudssalver og vildmandsråb! Når der nederst i feriekassen endnu ligger et par ubrugte skumfiduser som mor giver grønt lys til at aflive - så er lykken gjort.
Regine ; Har syet et par bukser! De nedslidte araberbukser har fået hjemmegjorte lapper, perler og sågar pailetter! Udseendet står måske ikke helt mål med mængden af stolthed over projektet hvis man ser objektivt på det. Så det er helt perfekt at fremvise sin bedrift til en super subjektiv mor - som synes sin datter og alt hendes er fantastisk.
Jeg synes endnu engang at kunne bekræfte det indiskutable fakta at jeg har de skønneste børn!
Vi fik klippet nogle grene, fjernet ukrudt, købt en pizza hos den lokale. 4 i bad, et legoskib fik påhængsmotor og kom med i karret. Godnathistorierne læst og 4 sange fra mit udenadsreportoire valgt og sunget.
Jeg er vist ret tilfreds med dagen.
Hanne
Carl - har slået sin kærlighed på en lille håndboremaskine, med hvilken han kan reperere alt. Jeg nød at se hvordan han skulle op og stramme den øverste skrue på køjesengens trappe. Hvordan han for hvert trin først lagde maskinen så den balancerede, derefter fik sine 4 små lemmer et skridt højere op, for derefter at gentage samme manøvre indtil han stod i skruens højde. Jeg holdt lige vejret mens han hang i en arm og knap kunne bære maskinen i den anden mens der møjsommeligt blev ordnet hvad der for ham må have synes aldeles vigtigt. Samme rolige planlagte tur, bare den anden vej, hvorefter han stolt udbryder " mig skruer seng, Etter gå op". Tak for uvuderlig hjælp lille arbejdsmand.
Esther ; Har passet dukken. Så godt at den kunne vælge hvilken af de 5 opstillede tallerkener med tilhørende kopper den ville bruge. Derefter fik dukken trænet hvordan man hopper på en trampolin, meget pædagogisk bliver tingene forklaret, og dukken giver et selvfølgeligt svar som altid er i overensstemmelse med hvad barnepigen synes den skal. Heldigt.
Otto ; fik tændt et bål. Han kan bruge mængder af tid på at smide nye småkviste på, rage lidt i gløderne og puste så der kommer den rigtige mængde flammer. Hvem han taler med undervejs er svært at sige, men de forstår flyverlyde, luftskudssalver og vildmandsråb! Når der nederst i feriekassen endnu ligger et par ubrugte skumfiduser som mor giver grønt lys til at aflive - så er lykken gjort.
Regine ; Har syet et par bukser! De nedslidte araberbukser har fået hjemmegjorte lapper, perler og sågar pailetter! Udseendet står måske ikke helt mål med mængden af stolthed over projektet hvis man ser objektivt på det. Så det er helt perfekt at fremvise sin bedrift til en super subjektiv mor - som synes sin datter og alt hendes er fantastisk.
Jeg synes endnu engang at kunne bekræfte det indiskutable fakta at jeg har de skønneste børn!
Vi fik klippet nogle grene, fjernet ukrudt, købt en pizza hos den lokale. 4 i bad, et legoskib fik påhængsmotor og kom med i karret. Godnathistorierne læst og 4 sange fra mit udenadsreportoire valgt og sunget.
Jeg er vist ret tilfreds med dagen.
Hanne
lørdag den 14. august 2010
jeg tager på retræte, her er der alt for travlt...
Langt om længe blev jeg overtalt til at klippe mandens hår, og jeg kan godt forstå hvorfor han har spurgt mange gange. Nu er han igang med skægget, og trimmeren igen på hårdt arbejde. En travlt mand - det er han. Specielt idag. Jeg tog på job i morges kl 6, nev ham i tæerne et par gange inden jeg gik, hvorimens jeg hviskede hen over 3 sovende børn - "kaninerne løber rundt i haven - gider du?"
Der er skiftet toilet, lappet hist og pist, fikset skorsten, købt ind, passet 4-5 børn og ordnet ting jeg endnu ikke har fået rost og klappet på skulderen ad. Når min ellers ret natteravnsprægede mand går kold foran tv kl 21, så er det fordi han er træt! Jamen så ok - men kun til imorgen, for så går det løs igen, toilet og skorsten kan han droppe, og forhåbentlig også kaninjagten. Med børn der vil på trampolin i regnvejr, fodboldkampe der skal heppes til og almindeligt familie mylder - tilmed opstart af nyt job.
For jeg har altså tænkt mig at smutte et sted mellem 6 og 7. Og det kan være helt fint når jeg som idag rent faktisk har haft uendeligt LIDT travlt. Dog har jeg en klar plan om ikke at lave et nummer som idag, hvor jeg ikke fik tjekket togtider ordentligt, vågnede om natten alt imens det gik op for mig at bilen ikke duer og toget ikke kører. En rask beslutning blev at cykle - godt jeg var oppe i god tid... 25 km er da også en slags motion.
Det øser ned og vi tjekker tag og flisegange, kælder og brønd. Indtil nu stor tilfredshed med det hele. Desuden endnu større tilfreds over 4 børn der sprang ind i deres elskede hverdag. Eneste lille sten på vejen denne uge har været at komme ind i putterytmer og sovetider. Der har vi lige skruet lidt ned for børnenenes medbestemmelse. Det er lykkedes så godt at min læserytme fra ferien (5 bøger - ikke sket de sidste 9 år...) stadig holder og kan foregå med god samvittighed fordi opvaskemaskinen efter aftensmad rent faktisk er pakket og igang inden 21...
Når hverdagsugen skydes igang mandag må hovedprojekterne være ;
- indkøb i ikea (min bror siger der er kommet nyt katalog - det skal jeg baaare liiige ind og hente...)
- en undulat sættes til salg (nogen der kender nogen...? please?...)
- finde penge til ny bil (stor, billig bil, komfort til 6 personer og ingen fremtidige reperationer!)
- arrangere en 7 års fødselsdag( 10 drenge til bål, en familie til poolparty, gaver der skal fixes)
- løbe en tur (de 25 km må følges op)
Der er skiftet toilet, lappet hist og pist, fikset skorsten, købt ind, passet 4-5 børn og ordnet ting jeg endnu ikke har fået rost og klappet på skulderen ad. Når min ellers ret natteravnsprægede mand går kold foran tv kl 21, så er det fordi han er træt! Jamen så ok - men kun til imorgen, for så går det løs igen, toilet og skorsten kan han droppe, og forhåbentlig også kaninjagten. Med børn der vil på trampolin i regnvejr, fodboldkampe der skal heppes til og almindeligt familie mylder - tilmed opstart af nyt job.
For jeg har altså tænkt mig at smutte et sted mellem 6 og 7. Og det kan være helt fint når jeg som idag rent faktisk har haft uendeligt LIDT travlt. Dog har jeg en klar plan om ikke at lave et nummer som idag, hvor jeg ikke fik tjekket togtider ordentligt, vågnede om natten alt imens det gik op for mig at bilen ikke duer og toget ikke kører. En rask beslutning blev at cykle - godt jeg var oppe i god tid... 25 km er da også en slags motion.
Det øser ned og vi tjekker tag og flisegange, kælder og brønd. Indtil nu stor tilfredshed med det hele. Desuden endnu større tilfreds over 4 børn der sprang ind i deres elskede hverdag. Eneste lille sten på vejen denne uge har været at komme ind i putterytmer og sovetider. Der har vi lige skruet lidt ned for børnenenes medbestemmelse. Det er lykkedes så godt at min læserytme fra ferien (5 bøger - ikke sket de sidste 9 år...) stadig holder og kan foregå med god samvittighed fordi opvaskemaskinen efter aftensmad rent faktisk er pakket og igang inden 21...
Når hverdagsugen skydes igang mandag må hovedprojekterne være ;
- indkøb i ikea (min bror siger der er kommet nyt katalog - det skal jeg baaare liiige ind og hente...)
- en undulat sættes til salg (nogen der kender nogen...? please?...)
- finde penge til ny bil (stor, billig bil, komfort til 6 personer og ingen fremtidige reperationer!)
- arrangere en 7 års fødselsdag( 10 drenge til bål, en familie til poolparty, gaver der skal fixes)
- løbe en tur (de 25 km må følges op)
søndag den 8. august 2010
we´re back part 1
Vi er hjemme. Efter uger med oplevelser i læssevis, gensynsglæde i massevis og sjov og ballade i bunkevis. Vi har nydt livet og hinanden, med alt der hører med.
Her et billedudpluk - naturligvis...
Her et billedudpluk - naturligvis...
tirsdag den 8. juni 2010
morgencirkler
Selvom morgenmaden stadig står fremme og der ikke er taget hul på en eneste fornuftig gerning idag, så må jeg alligevel et smut herind og opdatere lidt. Dvæle lidt ved andres spændende blogs, for at opdage hvor stille der er på min. Jeg synes at kunne sige - det er bare ikke en sommer beskæftigelse at sidde ved sin PC og berette om stort og småt. Når sommeraftenerne med deres duft, stilhed og stemning er over mig, så sidder jeg hellere ude med tæerne under et tæppe, kratter lidt i jorden, tilser mine nyplantede ramsløg eller... Igår var der vandpibe under halvtaget kl 23, i silende regn - det var også meget sommeragtigt. Men lige nu, hvor solen endnu ikke har overtaget over de tunge grå skyer, er det rart at sidde inde og kigge ud. Selv Carl er helt tilfreds med det. Han er ellers svær at holde inden døre efter vi er flyttet. Hver morgen sjokker han ud og skal se til fuglene, mærke jorden, pjaske i pytterne eller hvad der nu byder sig udendørs. Idag dasker han rundt herhjemme, nyder at ordne og gøre ting uden indblanden.
Igår havde Esther og jeg en dametur til Hillerød, der skulle prøves tøj og sko, solbriller og alverdens andet dims i 3 års tempo. Hun mente alle skulle have noget nyt, så der er nu nye strømper og andet praktisk i de flestes skuffer. Helt vidunderligt at have hende for sig selv. Jeg tror det var gensidigt. Efter en programfyldt og dejlig weekend kan man godt lige trænge til at mærke hinanden.
Min fødselsdag blev fejret og vejret nydt med veninderne i søndags. Jeg nød det gevaldigt! Nu ligger der fine gaver overalt på mit skrive bord, nogle så fine at jeg slet ikke ved om jeg kan finde ud af at bruge dem. Vender og drejer i mit hoved om jeg skal tage den nye lækre pung og taske i brug - jeg har jo noget der kan bruges? Er det mon kun mig der ofte synes ting kan være så "nye" at de lige skal et par uger i tøjskabet før de føles rigtige? De praktiske og økonomiske argumenter vejer tungt her, de spærrer måske for det sjove? Når man tænker i genbrug og billige løsninger hver dag er det næsten svært at nyde en ny mascara. På en måde er det vel også lidt for langt ude. Tror måske bare jeg skal igang med det hele, for ikke at ende i den alt for kedelige ende. Måske kan det også have lidt at sige at jeg ikke har været i bad i 2 dage, så passer en lækker åleskindspund ligesom ikke til fleecetrøjen og joggingbuskerne.... Kan være jeg skal starte med hårkuren der står med sin flotte pink farve foran mig.
Sommerferieplaner ligger snart foran og her er der mange der glæder sig. Det bliver med Lejr ture, kanoture, lidt telt og så selvfølgelig vores retræte sted - Heivind. Op til sommerferien er der altid tidmæssig trængsel, masser af afslutninger, samtaler, møder og ting der skal rundes af. Jeg har de næste uger mange aftener besat da vi er ved at ansætte ny præst i byen. En spændende og vigtigt proces som jeg synes det er dejligt at være en del af.
Mine lækre unger får dejlige ord med på vejen, senest Otto til skole hjem samtale - det er en sand fornøjelse når man oplever sit barn trives, have gode relationer, være glad i sin hverdag og have positiv indvirkning på sine omgivelser. Selvom jeg selvfølgelig ved lige præcis hvor fantastisk han er, så er det rart at andre sætter ord på det for mig en gang i mellem. Jeg svævede hjem...
Øyvind har 7 ugers ferie - den heldige kartoffel, men jeg kan garantere at han ikke kommer til at sove ugerne væk. Han har masser af projekter og ideer, turforslag og andet der skal findes tid til. Lur mig om han ikke får brug for et par dage lidt på langs når han endelig når til feriedagene. Det har bestemt været et år hvor der er brugt mange kræfter på hans arbejde. Jeg er lykkelig for at han har sit brænde, sine små pusterum med flækøksen, hvor han lader op og får renset hovedet godt. Han er bare mere glad nu end da han var mast inde i lejligheden med et rengøringsjob på samvittigheden....
Nu er vi klar - ud skal vi, og derfor farvel.
Igår havde Esther og jeg en dametur til Hillerød, der skulle prøves tøj og sko, solbriller og alverdens andet dims i 3 års tempo. Hun mente alle skulle have noget nyt, så der er nu nye strømper og andet praktisk i de flestes skuffer. Helt vidunderligt at have hende for sig selv. Jeg tror det var gensidigt. Efter en programfyldt og dejlig weekend kan man godt lige trænge til at mærke hinanden.
Min fødselsdag blev fejret og vejret nydt med veninderne i søndags. Jeg nød det gevaldigt! Nu ligger der fine gaver overalt på mit skrive bord, nogle så fine at jeg slet ikke ved om jeg kan finde ud af at bruge dem. Vender og drejer i mit hoved om jeg skal tage den nye lækre pung og taske i brug - jeg har jo noget der kan bruges? Er det mon kun mig der ofte synes ting kan være så "nye" at de lige skal et par uger i tøjskabet før de føles rigtige? De praktiske og økonomiske argumenter vejer tungt her, de spærrer måske for det sjove? Når man tænker i genbrug og billige løsninger hver dag er det næsten svært at nyde en ny mascara. På en måde er det vel også lidt for langt ude. Tror måske bare jeg skal igang med det hele, for ikke at ende i den alt for kedelige ende. Måske kan det også have lidt at sige at jeg ikke har været i bad i 2 dage, så passer en lækker åleskindspund ligesom ikke til fleecetrøjen og joggingbuskerne.... Kan være jeg skal starte med hårkuren der står med sin flotte pink farve foran mig.
Sommerferieplaner ligger snart foran og her er der mange der glæder sig. Det bliver med Lejr ture, kanoture, lidt telt og så selvfølgelig vores retræte sted - Heivind. Op til sommerferien er der altid tidmæssig trængsel, masser af afslutninger, samtaler, møder og ting der skal rundes af. Jeg har de næste uger mange aftener besat da vi er ved at ansætte ny præst i byen. En spændende og vigtigt proces som jeg synes det er dejligt at være en del af.
Mine lækre unger får dejlige ord med på vejen, senest Otto til skole hjem samtale - det er en sand fornøjelse når man oplever sit barn trives, have gode relationer, være glad i sin hverdag og have positiv indvirkning på sine omgivelser. Selvom jeg selvfølgelig ved lige præcis hvor fantastisk han er, så er det rart at andre sætter ord på det for mig en gang i mellem. Jeg svævede hjem...
Øyvind har 7 ugers ferie - den heldige kartoffel, men jeg kan garantere at han ikke kommer til at sove ugerne væk. Han har masser af projekter og ideer, turforslag og andet der skal findes tid til. Lur mig om han ikke får brug for et par dage lidt på langs når han endelig når til feriedagene. Det har bestemt været et år hvor der er brugt mange kræfter på hans arbejde. Jeg er lykkelig for at han har sit brænde, sine små pusterum med flækøksen, hvor han lader op og får renset hovedet godt. Han er bare mere glad nu end da han var mast inde i lejligheden med et rengøringsjob på samvittigheden....
Nu er vi klar - ud skal vi, og derfor farvel.
Abonner på:
Opslag (Atom)