Kim kan bo i en båd i en å i Kina

- det er så en del af historien Regine har læst for os alle flere gange til aften. Hun kan altså virkelig snart læse - det er fantastisk! Det interesserer hende vildt meget, og det er bare så sjovt at høre hendes kommentarer når hun pludselig kan forstå endnu mere af den verden der omgiver hende. I morgen fejrer vi så 7 års fødselsdag, den har der været snak om længe, og min store pige glæder sig! Et par af de gode kommentarer fra idag, som beviser at hun i den grad stadig er et barn (HELDIGVIS)
"Mor ved onkel Hans godt at han er adopteret?" (uden at skænke en tanke han ser temmelig anderledes ud end Farmor og Farfar, og nok selv har opdaget hvad hun netop har erfaret.)
Eller da hun og Otto ser en chimpanse der hopper rundt i et træ "AV - det må godt nok gøre ondt at skulle sidde på en så rød numse!"
Der er bagt kager til flere dages fejring, intet mindre kan vel gøre det. I morgen i svømmehal og fest med familien. Fredag rykind af 12 piger fra klassen. Det skal nok blive gode dage.
Ellers står det lidt stille med bloggen for tiden. Tanker er der nok af, men ingen tid til at få dem skrevet ned. Jeg har brugt lidt af min sparsomme alenetids overvejelser til at nå frem til en ting. Hverdag er måske mest noget alle andre har. Øyvind arbejder på mærkelige tidspunkter og mine opgaver er de samme uanset dagens navn. Ofte er det som om jeg lidt går og venter på at de der hverdage skal dukke op. Noget i retning af dage hvor der ikke hele tiden skal arrangeres, planlægges, overvejes, bruges nye ideer osv. Derudover synes jeg at der hver eneste dag sker eller kommer en oplevelse af noget ganske anderledes eller unikt, som slet ikke er så hverdagsagtigt.
Måske er hverdag mest en betegnelse for de 5 første dage i ugen, for min erfaring er at det eneste der sker HVER DAG, er at man står med et eller andet mellem hænderne man bestemt ikke havde regnet med. Godt at jeg aldrig har været en struktureret planlægger - så ville det hele konstant vende forkert. Livet bærer absolut forskellige dage med sig, en god blandet bunke af besværligheder og ufattelige glæder.
Lige nu er det fint at nulre rundt i cirklerne, og jeg opfanger og glæder mig meget over alle de oplevelser der ligger lige foran mig HVER DAG!
Så nu vil jeg glæde mig til endnu en mærkedag i morgen.
Tillykke til min allermest fantastiske største pige.

ps. Mon ham Kim egentlig kan bo i den båd i en å i Kina?

billeder fra en god ferie og eftermiddag idag

Morgensysler

Hvad betyder det ansigstudtryk?!
Leoparden kaster de spiste rester i indhegning.

efterårsro i nr 34a

Det med ferie er nu godt. Og skulle nogen mene at det vel er et fedt med ferie eller ej hvis man er hjemmegående kan jeg bare sige - det er det bestemt ikke! Jeg trodser også hverdagens gøremål og pligter, bunker og alskens dårlige samvittigheder, slapper af ude som hjemme. Vi har nydt dagene hos Øyvinds forældre, det er så godt med god familie! Der bliver altid ordnet stort og småt, ture i det grønne (regnfulde) vejr, spillet, snakket, set film, og ikke mindst SPIST. Lad det være sagt - vi nyder at samles om bordet. På det punkt er denne familie vist fuldstændig på linie med den danske ånd, der er intet som bordets glæder...
Nu har farfar og farmor taget de 5 største børnebørn (dvs 2 af vores) med på et par dages luksustur, til alles fornøjelse! Idag har de været i bon bon land - 7 timer - jeg er så lykkelig for at de orker og gider - for den oplevelse havde Regine og Otto ikke fået sammen med mig! Vandrehjem i Roskilde, alle sover på samme værelse - fuld speed fra morgen til aften. De er formentlig godt slidt når jeg henter dem ved Lejre middelaldrecenter i morgen!
Så her er der en særlig ro! Esther, Carl Jacob og jeg har haft besøg af Dani og Aske idag. Ungerne tuller rundt, det samme gør de voksne. Det lykkelige ved det hele er, at leg og damesnak går fint i spænd.
Så til aften var der bare 2 spisende - en god blomkålssuppe og vi var begge fornøjede.
Jeg er træt, og forude venter et døgn alene på skansen, jeg må hellere forberede mig godt. Vigtigste punkt i den sammenhæng er at være udhvilet, så godnat!

Brug viskelæder - ikke tusch

Jeg er så glad - der er faktisk styr på dagen i morgen. Dagen hvor Esther bliver 2 år. Den skal inkludere motionsdag i skoven med Alme skole, Zoo tur med alle den 2 åriges gæster, middag hos venner i København og et smut til Farmor og Farfar i Christiansfeld. Der har vi så heldigvis besluttet at lade dagen ende, og tage den noget mere med ro et godt stykke ind i næste uge.
Der er pakket fine gaver ind, bagt og pyntet. Jeg starter som regel en fødselsdag med at beslutte - det skal ikke være noget særligt, det behøves ikke. Efterhånden som dagene går, ja så får jeg lyst at arrangere og ordne, der er jo intet der er så dejligt som at gøre noget godt for dem man elsker. Det mærker man lige lidt, når man tænker i en 2 årigs livretter og foretrukne gøremål. Nu er der så tilbage at håbe hun nyder det (og forstår...) Under alle omstændigheder vil hun glædes over opmærksomheden som hun aldrig står i vejen for at tage.
Idag var dagen hvor hun (igen) tegnede på gulvet (med lilla) på den stribede store pude ( også lilla) og i vindueskarmen (grøn). Desuden en hel del på sig selv og sit tøj - blandede farver... De pædagogiske forklaringer og tiltags endepunkt kom, da hun havde tegnet Carl Jacob i hovedet (grå). Så blev tusserne pakket væk. Jeg forstår ikke helt konceptet - men vi er da nået så langt i forståelsen fra hendes side - at der hører propper til tusserne, og dem kan man jo altid gå rundt og spørge om hvor er - for ligesom at flytte fokus fra alle de steder tussen UDEN prop har "ramt".
Der tegnes på livet løs for tiden. Selv Otto der aldrig har gidet den slags er kommet med. Han fik et penalhus med forstørrelsesglas, så var der noget der fangede.
Regine har fået en hel bunke ros idag til skolehjemsamtale. Som altid. Eneste afvigelse, var en lille kommentar fra matematiklæreren - mon ikke Regine skulle begynde at bruge viskelæder. Jeg ER med, hendes skolegang bliver som min. Fagligt ingen problemer, det sociale liv er det der virkelig tæller, og en bemærkning om manglende orden. Det bliver det samme de næste 10 år... Men hvor bliver man glad og stolt, tilfreds og jublende lykkelig over, at hun fungerer på hendes hverdagsscene med al den lethed det giver i tilværelsen.
Ellers har det været en uge med de sædvanlige forglemmelser, hvem der havde maddag hvornår og i hvilken institution, forkerte ting i taskerne, lægebesøg, tandlægebesøg - begge glemt... Nå men jeg har tænkt mig at svæve lidt ovenpå det hele, og glæde mig til ferie med dem jeg heldigvis kan kalde mine. ALL 5!

et lille stykke lykke

Det er nu helt fantastisk at sidde en søndag aften, godt mat i koderne, og vide præcis hvorfor man er fysisk flad. Energien er brugt helt perfekt, kun på denne familie og dens medlemmer. Det har været en våd, grå og indendørs søndag, men vi har ikke savnet noget som helst. Vi har haft tid! Masser! Vi har spillet tallotteri, billedlotteri, bygget lego, cirkusnumre i dobbeltsengen osv osv. Der er gået fuldstændigt tegneatellier i stuen, og nyt pc spil har vi haft tid til at lære! Jeg har sågar set et helt afsnit af "vores planet" - og oversat for børnene. Dejligt at få noget af alt legetøjet og hyldernes gemmer fundet frem, lade være at rydde op, bare kaste sig over det næste børnene har lyst til. Det holdt heldigvis først op med at regne lige inden aftensmad, så vi kunne med fin samvittighed droppe udeaktiviteterne idag. (omend Otto formåede at få mudder op til knæene de 5 minutter han var ude...) Et højdepunkt for os alle var en stue omdannet til gymnastiksal. Det er ufatteligt som leg tager form når rammerne er til stede... Ungerne morede sig gevaldigt over at jeg ikke kunne stå på hænder (tænk at være så slap, jeg røg direkte i gulvet trods en væg at stå op ad) og hvor tit er det lige vi (kedelige) voksne tager os et par koldbøtter? Behøver jeg sige vi nød det? Risengrød - ingen tidskrævende gastronomiske udfoldelser.
Afslutning med Øyvinds spilklassiker - smørklat. Med fare for både tv og andre sarte genstande! Nogen dage mærker man lige lykken lidt mere. At man ubevist smiler ved synet af de vigtigste i verden, den smeltende glæde over børnenes latter. Jubel ved små overraskelser vi hver især bidrager med. At snuse til børnenes hår, bare at vide hvor man hører til, føle sig elsket. Larmende latter. Tid der forvinder.
Overskud.
En god dag.

Eneste streg i regningen - Øyvinds knallert er blevet stjålet.

en dame flytter ind

og hun ved hvad hun vil - skøn tøs, skøn weekenddag. Ses.

hvor sur må en god mor egentlig blive?

Der er bare dage hvor det hele starter forkert, men alligevel på forunderlig vis ender rimeligt rigtigt. Eller omvendt. Idag var morgenen her en trist affære, ihvertfald hvis vi måler på egne idealer. Øyvind mødte tidligt, og jeg var derfor alene med alle 4. Det betød at vi skulle stå klar kl 8, pakket, parat og ude af døren alle mand. Når jeg så virkelig tilstræber at alt er gjort så klar og færdigt som muligt, og det hele alligevel så kokser, så har jeg lyst til at skride fra det hele, gå hjemmefra, handle desperat! Men det er jo bare ikke en mulighed, så hvad sker der i stedet - jeg står og skaber mig, råber og dikterer, med eneste sikre udgang på situationen, den bliver værre... Der er bare tidspunkter hvor de 2 elementer der kan vende stemningen ikke er til stede, overskud og tid. Sådan gik det idag, mine børn græd. Jeg græd bagefter. Jeg må bare sige - der ER simpelthen tidspunkter hvor idealer og gode intentioner bliver totalt overhalet af situationens kompleksitet og en mors utilstrækkelighed. Det er også en del af sandheden i denne her familie.
Hvor er jeg teknemmelig over at børn tilgiver, ikke bærer nag og bare elsker. Jeg vil gøre nøjagtig det samme, ellers mister jeg troen på at gøre det godt nok.
Hanne