sådan ser vi ud idag!

Der er en første gang for alting

Kan man være skoletræt inden efterårsferien i 1. klasse? Jeg kan ihvertfald konstatere at Regine er lidt mere tyndhudet for tiden end normalt, og hver morgen kæmper hun lidt for at komme ud af døren i godt humør. Det går fint med det faglige, men at der er lektier, faste mødetider, nye lærere og konstante krav er vist med til, at hun lige for tiden er træt. Oveni det er hun jo en lille pige med et ganske stort hjerte for andre, og alle de andres problemer og småkonflikter ryger usorteret ind i hendes reflektionsverden. Helst vil hun løse det hele, og alle skal være gode venner. Når bedstevennerne så oveni det, indimellem vælger at lege med en anden er hovedet på sømmet slået på. Hun grubler og spekulerer, føler sig ganske enkelt usikker på alle de der regler og ugennemsigtige systemer der er ude i den store verden. Hun er super forvent, mangler aldrig nogen at lege med, men hvis hendes udkårne ikke lige mener det samme bliver hun usikker og forstår ikke helt mekanismerne. At nogen børn så tager MØG irriterende virkemidler i brug for at udtrykke sig er da VILDT irriterende. Der er altså stadig børn der rækker tunge, højlydt råber gennem skolegården, "vi er ikke venner mere fordi" forklaret med et eller andet mærkeligt argument osv. Mange af tingene er elementer hun ikke forstår, eller ikke selv bruger. Ikke at Regine altid er perfekt overfor andre, men hun forsøger på udebane altid at være forsigtig og please lidt. At hun herhjemme indimellem så raser ud, må vi nok tage med sindsro, og faktisk foregår det på et helt acceptabelt niveau. Vi får os mange snakke om følelser, forskellige grænser i forskellige familier, at man nogen gange taler over sig, at man godt kan blive sur på sine venner osv osv. Det er spændende, pludselig står man med ens eget barn der har brug for at tale om oplevelser og følelser jeg kan huske fra min egen skoletid. Nogen gange kan jeg få den der fornemmelse af, at det er mig der står midt i skolegården og bliver ked af det, uden at vide hvad der skal siges eller gøres. Jeg synes en af de største udfordringer består i at hjælpe hende til at finde hendes måde at tackle det på. Jeg har jo lyst til at presse hende ud i at tage fat om konflikten med det samme, sæt de andre til vægs med disse ord... osv, gør som mor ville gøre - men det går bare ligesom ikke. Hun er 7 år, skal ikke bære hele ansvaret for at problemerne løser sig, men samtidig jo heller ikke blive mast undervejs. PYYHA , jeg håber vi klarer det! Det er så dejligt at Ø har taget den pædagoguddannelse. I situationer som denne kan jeg mærke han har klart mere input og mening end tidligere. Derudover kan han også huske hvordan det var og være 7 år, og stå der og føle, det hele brænder sammen.
Heldigvis fylder det jo langt fra det hele. Hun sidder i bilen idag og siger - "hvis det tager 4 år at blive sygeplejerske som dig mor, så gider jeg ikke det." hvad vil du så gerne lave Regine. "måske bare cirkusartist" Hvorefter hun holder en pause og spørger "hvorlang tid tager det at læse til en der gør rent for folk?" Så behøver du vist ikke læse noget siger jeg "ok, så er det det jeg vil!"
Hun går udelukkende i skole for at lege - håber det snart trænger ind at man faktisk KAN bruge det man lærer til noget.
Det er sandelig en stor pige jeg har, hun er så sød og frisk, hopper konstant rundt og øver sig på vejrmøller og stå på hovedet. Hun er blevet helt hårdhudet indeni hænderne fordi vores ophæng til gyngen bliver brugt som gymnastringe. Igår hængte hun mit vasketøj op, og idag lavede hun madpandekager (med en del hjælp...)
Der er meget man skal lære...
Det var lige tankerne for nu.
Godnat til alle derude.

der er så dejligt på landet

En af dagens gode oplevelser skal lige have lidt spalteplads her. Jeg tog mig sammen efter aftensmaden og lagde an til en løbetur. Der efterhånden god tradition for at en af børnene tager med, idag blev det Esthers tur. Det var en lektion i både natur og teknik, nærmest lige udenfor døren (for det er jo ikke sååå langt igen jeg løber...)
Vi så en traktor der arbejdede i marken og et tog på vej til Hillerød. Derudover et par gamle veterantog der var ved at ankomme og blive klargjort til weekendens veteranklub træf. Et par marker med heste og køer, en mariehøne der lander på Esthers hånd, en svalerede og masser af fugle, der i blandt en kæmpe flok skader der skræppende fløj over os. En smuk måne på aftenhimlen og den kolde efterårsluft der bebuder at nu er sommeren slut.
Sandelig om vi ikke også lige nød en lille gastronomisk oplevelse, modne mirabeller der blev fyldt i vores lommer. Masser af små hverdagsting, som gennem børneøjne, og ind imellem mine, bliver så ufatteligt værdifulde og spændende. Alt i alt en skøn lille tur, 3 kvarter i den frie natur kan i sandhed være lærerige, opløftende og ikke mindst intense!
Så kære byboere, i har så meget vi savner og misunder jer for, men vi landtosser har altså noget at kompensere med, og jeg vil aldrig bytte tilbage. Turen idag blev lige en påmindelse for mig.
God weekend.

Min gamle mand

Idag er det Øyvinds fødselsdag - HURRA! Han har nu rundet de 34, og må vel siges at være voksen. Ihvertfald var det vores fælles konklusion idag efter han havde besøgt sit tidligere arbejde for at give dem et par fif og ord med på vejen der måske kan lette det lidt for de næste nye der skal ansættes. Ingen nervøsitet eller ubehag, trods en lidt underlig rolle til deres personalemøde. Så måske er han bare ved at være moden og voksen, eller godt på vej ihvertfald...

Fødselsdagen blev mest fejret i går, da dagen idag har været travl med diverse aktiviteter for børnene. Og hvad var mere passende end at tage på restaurent "Far til Fire" i Gilleleje. Det er altid en lidt hæsblæsende affære at skulle spise ude med 4 børn, hvoraf kun de 2 er selvhjulpne - på en god dag altså. Men det var bestemt maset værd. Der blev spist og hygget, larmet og lidt småskrammer fik vi da også med hjem. Ganske underholdende at have Esther med, hun sidder der og råber "mer cola - mer cola - MER COLA MOR!" De fleste opdagelser får en udtalelese med på vejen fra hende for tiden. En af dem var et nydeligt lidt ældre par hvortil hun  sagde -"Se olde"!!!

Vi fik en lille gåtur på stranden, så fiskekutterne sejle afsted på nattetogt og som altid masser af sten med hjem. De er så blevet transformeret til diverse uhyrer og fantasifigurer ved hjælp af et par tusser.

Idag har der været lidt morgensang og gaver på sengen. Fødselsdagsmiddagen stod på kartoffelsuppe... Så er det jeg liiiige glæder mig over at have en mand, der med fuld alvor siger, at han faktisk ligeså godt kan lide en god gang suppe som den lækre bøf han satte tænderne i igår. Jeg aner ikke hvor mange livretter den mand har, men det er mange!!! og det mest vidunerlige er, at jeg ofte rammer dem.... Måske er han bare en tilfreds mand, også med serveringen.  

Lidt update på børnesiden; Regine har lært at lave RIGTIGE vejrmøller, bemærk RIGTIGE. Hun er træt for tiden. Tror det handler meget om alt det nye der sker ved at komme i 1. klasse. Der er ikke så meget legetid, hvilket for Regine er den primære grund til overhovedet at gå i skole! Derudover nye lærere, forskellige klasselokaler osv. Lige for tiden har hun næsten hver morgen en krise over at skulle være den første der skal afsted. Jeg forstår hende helt og fuldt, det er da hårdt. Selvom hun altid er først hjemme er det ikke helt det samme, der har man ikke ligeså meget brug for det, som hun siger.

Otto købte igår nogle Gormiti, temmeligt underlige figurer der indgår i et kompliceret spil med kort, figurer, kræfter osv. Der er altså mange ting børn er mere opdaterede på end deres forældre. Jeg har ihvertfald fået lidt mere indsigt, i en fantasiverden der i øvrigt ikke siger mig en pind. Men når det pludselig er ens lille pode der står der og hopper for at få lov at bruge sine penge, på noget der for mig ser totalt tåbeligt ud, ja så overgiver man (læs - jeg) sig. Og så må man jo igang med at læse og oversætte alverdens underlige funktioner, kampmetoder og ikke mindst navne! Han har leget med dem konstant de sidste 48 timer. 

Carl Jacob vokser, han og Esther deler bleer da deres numsestørrelse nærmer sig hinanden. De sidste 3 dage er han faldet i søvn ved 21 tiden og først vågnet igen ved 4 tiden for at blive ammet. Det er ganske enkelt genialt at babyer er indrettet sådan at det bedste sted er ved moderens bryst, for det betyder at han altid hurtigt falder i søvn når bare han ligger sammen med mig. Vi får masser af grin og spjæt, og efterhånden er alle hans små lyde ret forskellige. Han nyder at ligge på gulvet når de andre leger.

Esther snakker og bestemmer. Hun føler sig ganske overbevist om at der ikke findes noget vigtigere i denne verden end hende. Det er skønt at se hvordan hun fuldstændig indtager rummet når hun kommer i vuggestue, går målrettet frem, giver kys og kram til dem hun synes fortjener det osv. Det er et meget lille overjeg vi taler om her. Det er bestemt en af de store udfordringer ved en 2 årig, at lade hende bevare og udvikle sit kæmpestore selvværd, men samtidig forstå at tage hensyn og tolke andres signaler.

  

Jeg vil afsted mod den seng jeg altid ser frem til at møde. Dog er stresset minimalt, der er smurt madpakker til i morgen, og Øyvind har jo stadig orlov. Hvilken luksus...

Som Øyvind siger, det er da underligt at man kun har levet måske under halvdelen af sit liv, og så er man allerede så træt!

Hanne

det perfekte hus

Hvad gør man lige når det perfekte hus melder sig på banen og det eneste der mangler er 3 millioner, (den sidste halve kunne vi vel nok få lov at låne i banken...) Jeg har her til aften besøgt et par der bor i lige præcis det eneste hus øyvind og jeg har talt om ville være absolut skønt for os at købe. Det ligger perfekt her i byen, charmerende, skøn have, udsigt til kullaberg fyret, med rum til os alle! Det skal sættes til salg hos ejendomsmægleren i morgen, jeg hørte om det idag og de havde netop talt om at droppe mægleren og finde en familie der kunne få samme glæde af at bo der som de har haft. Det er jo os!
Nå men pointen er at jeg mest var oppe for at kigge for nogle andre, og jeg håber for dem at de bliver ligeså solgt som jeg. Så der er aftalt "fremvisning" i morgen, jeg må blive her og passe de måske kommende køberes børn! Sådan er det, vi er bestemt glade for vores vilkår her, men drømmen om eget hus ligger da et sted og rumsterer. Jeg har nævnt for Øyvind at hvis han nogensinde har overvejet at begå et bankrøveri - så må det være nu han skal slå til. Jeg kunne hurtigt klaske mit navneskilt på den postkasse...
Det minder mig endnu en gang om at alt har en pris - i dette tilfælde er det et hus vi aldrig ville få råd til, mest fordi vi ikke gider arbejde for meget, og fordi vi har valgt jobs der bestemt ikke får misundelse fra nogen i denne del af verdenen. I korte øjeblikke kan jeg panikke lidt, for vi er jo totalt låst her, 2 voksne og 4 børn, det er jo ikke lige en 2 værelses vi maser os ind i igen. Så hvis det nogensinde skal blive rentabelt for os at flytte skal det da mindst være hus af en hvis (stor) størrelse, og dem har vi ikke råd til!!! Skal jeg lige gennemtænke det, er vi tvangsindlagt til at vaske gulve i missionshuset for altid - alternativet er endnu mere ubærligt, nemlig at flytte i udkanten af Jens Hansens pløjemark.
Når jeg så ikke lige sidder med disse momentale øjeblikke af boligpanik kan jeg glæde mig vildt over vores muligheder her på adressen. Det er jo en ganske fantastisk frihed at vi aldrig tænker økonomi ind i beslutninger der vedrører, orlov, opsigelse af job - endsige antallet af børn... Vi har plads og behøver ikke stresse over mangel af værelser, vinduer der skal skiftes osv. Så jeg tror nu alligevel at denne situation er præget af ganske meget mere ubekymrethed end hvis vi sad i det der perfekte hus til 3.5 mil. Og mon ikke dem der har ejegrund under fødderne indimellem også kan panikke lidt over at være bundet til et sted - jeg kan i det mindste bare smutte når det ikke passer mig mere at bo her, og så i øvrigt glemme alt om ejendomsmæglere og andet godtfolk.
Vi kan så nyde at der pga Øyvinds løn denne måned endelig blev indkøbt nyt fjernsyn. Dvs vi nu rent faktisk kan SE undertekster og målscorer på skærmen! Øyvind har gået rundt i bedste Ole Henriksen stil, svinget med armene og slået med nakken, mens han udbrød " I´M SO HAPPY", det er jo virkelig luksus som en mand forstår! Et nyt fjernsyn betyder nyt møbelarrangement, så der har både været tur til Ikea, og efterfølgende skrue- og møtrik kaos herhjemme. Nu ser det fint ud, og alle er glade. Eneste beklagelse fra børnene er at de ikke kan fatte hvorfor vi ikke købte et med disneychannel på...
Godnat.

den skæggede dame

Hvor skønt at vågne op, og det første man hører er den nyligt 5 årige der interesseret betrager min søvnige krop og stiller 2 absolut relevante spørgsmål.
"mor hvorfor har du skæg under armene?" Det er da egentlig rigtigt må jeg indrømme, måske jeg snart skal finde den der shaver frem. De få minutter der er til rådighed til personlig pleje går hurtig med andre, og vigtigere ting. Det næste ramte mig lidt hårdere, for det er der vist ikke lige noget at gøre ved - "hvorfor er dine bryster så flade?..." HM HM altså OTTO! Nå men han har vel ret, de ser faktisk flade ud når man ligger der på ryggen og de forsvinder lidt ind i armhulen... Men bortset fra det - "er jeg så ikke meget pæn???" Og det er jo bare så heldigt at når det kommer til stykket er det totalt ligemeget, for den selvsamme 5 årige spørger af interesse og ikke fordi der er noget der er forkert. Han lærer lige lidt om en 33 årig dames anatomi. Og når han så lige efter giver en krammer og siger "min bedste mor", så er morgenen reddet og selvfølelsen i top. Hvor er det godt at have børn der lige minder en om at det vigtige er at blive elsket for den man er, ikke for hvordan man gerne ville se ud eller være.
I går var der foredrag på Græsted skole, Frede Brauner, en ganske interessant type, om "kost og dens indvirkning på børn, adfærd og indlæring". Meget spændende og for en gang skyld godt inititativ her i kommunen. Jeg glædede mig allermest over at alt personalet fra ungernes institution var til stede, og at de seriøst er gået igang med en kostpolitik. Lad os se hvad der kommer ud af det. Fyrens ærinde var i høj grad at råbe os op, og det lykkedes vist meget godt, det er til at forstå problemet når han står der og har en gennemsigtig pose der skal forestille en teenagemave, og så hælder 2 cola, en pose slik og en skinkepizza derned. Det kan man ikke leve af! Hans pointe var at det er der rent faktisk mange der gør, samfundet taber masser af penge og ressourcer på den konto fordi de bliver dumme, dovne og triste. Jeg savnede dog en lidt mere nuanceret debat og ideer til hvordan man griber problemet an i institutioner og skoler. Det er jo ikke alle kommuner der, desværre, sætter penge af til madordning og kan styre det ad den vej. Jeg har prøvet at blive vinket ind til højre af en forældre der temmelig irriteret mente, at jeg IKKE skulle blande mig i hvad der var i hans, og dermed datterens køleskab og madpakke. Vi taler i høj grad om andet end vitaminer og rugbrød, det er KULTUR og vaner det her.
Nå men nu er emnet kommet op, og trods et efter min mening alt for lille fremmøde fra forældresiden håber jeg ikke det er de sidste ord der er sagt i denne sag. Jeg nød at være afsted alene, min lille søn var ganske eksemplarisk og faldt i søvn i viklen midt under mødet, jeg fik det hele med - det var bestemt mere end forventet. Lad os se om han klarer det igen i aften, der er forældremøde på skolen og min nysgerrighed byder mig at tage med istedet for Øyvind.
Idag står den på rengøring i Glimt og besøg af søster Gitte. Regine starter til spring/rytmik sammen med Julie, det glæder vi os til for hun har snakket om det hver dag i 2 uger nu. Der er indkøbt nye sko og bukser, så for en skyld er vi vist "med".
Hanne

goddag orlov

Så er det manddag, og vi er klar. Klar til at holde orlov, begge voksne. Igår gik alle mand iseng kl 21.30 og har sovet uafbrudt (stort set, det der var tæller faktisk ikke længere her). Det var vist tiltrængt, ihvertfald føler jeg at de konstante svingninger mellem total udmattelse og manisk adfærd lige nu er på opretgående kurs. Måske toppen af manien sammenfalder med tidspunktet idag hvor jeg står og køber overtøj til ungerne. Det vil så resultere i en næsten tømt bankkonto, og nu er den endda endelig lige blevet fyldt lidt op... Måske er det meget godt Øyvind skal med. Vigtigste programpunkt er at finde nye briller til Øyvind. Esther kom spankulerende med dem i 2 dele forleden.
Så kører bussen, idag kun med 3 passagerer.