hverdag og fest

- er heldigvis oftest dage der smelter sammen. Ingen fest uden alle de hverdagsagtige pligter, ingen hverdage uden der på forunderlig vis kommer feststemning ind.

Jeg fejrede fødselsdag forleden, 33 år har jeg nået, og det generer mig på ingen måde. (det skulle da lige være overraskelsen over at man kan have bumser i min alder, troede egentlig det var forbeholdt teenagere. Sikkert for meget chokolade...) Jeg blev sunget for, fik gaver og gæster, og nød det hele. Aftenen blev brugt sammen med Øyvind i operaen, en oplevelse jeg har ønsket mig længe. Fantastisk, helt efter bogen med de store følelser, 2 der elsker hinanden, had, ondskab, retfærdighed og troskab til døden. Det hele ender som en opera skal, alle 3 hovedpersoner dør! Det er bare så intenst. Skønt at blive revet med et par timer.

Ellers er hverdagsfesterne præget af dansende prinsesser, modellervoks projekter, cykling i gården, et badeværelse der dagligt må rengøres pga alt for mange sorte jordfyldte tæer der tramper rundt osv.

Vi glæder os til en weekend hvor missionshuset skal indvies med diverse festligheder. En stor del af glæden består også i at få lidt ro og ikke så mange projekter der skal færdiggøres inden den store dag. Jeg synes næsten Øyvind er flyttet derned!

Om nogle uger ser alt anderledes ud her, Øyvind er færdiguddannet, alle har sommerferie, og vi har endelig fået vores jokerbaby at se. Vi glæder os til det bliver juli!!!

skøre børnebogsfigurer

Ja hvad er der med ham Ole Lund Kirkegaard og os. Altså vi bliver ved med at falde over navne der viser sig at være karakterer i hans bøger.
Først er der jo selvfølgelig Otto - et næsehorn!
Nu har vi så haft Albert til overvejelse (den lille rødhårede med briller, som er så ufattelig fræk)
Viggo - den gode ven i Historien om Otto.
Frode, et skønt navn, men "alle de andre rødder" vil altid hænge bagved...
Her til aften sidder vi så sandelig og overvejer Ivan, og opdager at det jo er den splejsede Gummitarzan, med Olsen til efternavn.
Sandelig om ikke også Eigil fra Snøvsen (dog B Reuter)har været et emne - jo forvirring er der nok af - så måske vi bare skal droppe alle de drengenavne og få os en pige!

lille storesøster

Tænk at man kan være så lille, og alligevel være stor. Vores lille tumling, mushi pigen, den elskelige lille mosler skal om bare et par uger være storesøster, det er da ufatteligt.
Tror egentlig hun selv har ret godt styr på hvordan man er både stor og lille på en gang. Har ingen problemer med at mene hun kan bestemme og gøre sin ret gældende, også når det er klassiske babybehov hun har. Der mener hun absolut, at ingen kan have samme ret som hende til at sidde hos mor. MIIIN, er et ord vi ofte hører, også selvom det er Ottos havregryn vi taler om!
Det er skønt at se med hvilken omsorg og ansvarlighed dukken bliver passet, vugget, båret og får sut konstant. Det er tydeligt hvor stor og vigtig hun føler sig når hun trisser rundt med dukken på armen, siger "sååå" og "op", de få gloser hun kan, som ovenikøbet er relevante i babypasningssammenhæng! Dukkevognen bliver skubbet rundt i hele gården, den er så stor at hun ikke kan se hvor hun kører hen, alligevel skal hun IKKE have hjælp!
Og samtidig med dette store moderskab hun praktiserer, siger hun konsekvent BABY når hun ser et billede af sig selv. Vil gerne bæres og putte under de voksnes dyne. Kunne man dog bare bevare disse øjeblikke hvor man kan sidde og betragte dette lille menneske forsøge sig med alverdens vigtigheder, og hele tiden søge tilbage til basen for at tanke op. Jeg er så priviligeret - mennesker for hvem børn ikke er vigtige misser KÆMPE pointer i livet, efter min mening. Godt jeg snart har 4 eksemplarer at glæde mig over!
Hvis alle mennesker dog bare var forundt, som Esther, at have samme selvværd og følelse af at være fuldstændig uimodståelig og betydningsfuld, så ville der ikke være brug for meget psykofarmaka i denne verden. Håber at hun altid kan bevare følelsen af at være grundlæggende elsket og værdifuld.
Ja store og små ting går hånd i hånd - det er utroligt hvad man nogle gange skal forholde sig til - lige oveni hinanden. Sad og tjekkede udenlandsstoffet i politiken, en trist og sindsoprivende fornøjelse hvis man som jeg følger en del med i hvad der sker i Myanmar. Nå men bedst som jeg sidder der og raser over et par generaler i det fjerne asien, kommer Regine hjem, jeg spørger hvordan dagen er gået og hun bryder ud i skinger gråd. "der er 2 der siger jeg ligner en flodhest!" Så er det med at finde en grimasse der kan passe... Hvordan i alverden er tankerne bag den udtalelse dog opstået? Min yndige lille pige står der og er ulykkelig, føler sig så trådt over tæerne og det første jeg ser er komikken. UPS. Nå men da historien kommer frem, og jeg forstår hendes skuffelse over veninderne, ved jeg ikke hvem jeg ville give flest hug, slag, bank eller tæsk - de 12 generaler, eller de 2 mobbeunger der har såret MIN datter. Jo verdens små og store problemer bliver konstant serveret lige foran næsen på en, så det er bare med at finde op og ned i dem. Jeg er ikke indflydelsesrig på verdensarenaen og kan nu engang bedst finde ud af at løse problemer i flodhestestørrelsen, så min plads er her - heldigt!
Godnat

et utilfreds grynt

En af de dumme dage. Har haft vildt ondt i bækken og symfyse konstant de sidste 2 dage, og idag er det næsten umuligt at gå. Jeg har læst en masse om bækkenløsning, men kan i virkeligheden ikke bruge det til så meget, ingen behandling, blot at undgå det der giver smerter. Prøv lige at være en familie med 3 børn, og ikke gå rundt når man er moderen. Umuligt.
Nå men jeg forsøger, og børnene er søde til at forstå og hjælpe lidt, henter selv det meste og beklager sig ikke over en kedelig og svag mor.
Mit temprement er ligesom ikke til at sidde og kigge ud af vinduet på alt det der foregår, og jeg bliver faktisk hurtigt træt af avisen. Det er bare ikke samme luksus at sætte sig med den når det er "tvungent" Og jeg har egentlig lidt ondt at min kære mand, han bliver kostet rundt!
Eneste virkligt positive punkt er, at motivationen for at føde baby 4 kommer i top, uanset hvilken pine det så måtte medføre...
Håber min lille verden ser anderledes ud i morgen.
Hanne

forårsfryd

Det er virkeligt blevet forår når :
Børnene starter udeleg før kl 8. Otto cykler rundt i bar mave, badebukser og mælkebøtteblomsterkrans. Esther sover med bare ben under sommerdynen. Øyvind overvejer at tage solcreme på. Regine stiller an til vandkamp - med iskoldt hanevand. Mine ben hæver. Alle måltider indtages udendørs. Skuret bliver ryddet op og fejet. Et nyt drivhus (homestyle)tages i brug. Der laves isvafler med flødeboller i haven. OSV, OSV.
Lige præcis sådan en dag har det været, masser af dejlige sommeraktiviteter, mest her og lidt som gæster hos alle dem i Kagerup.
Esther rørte ved kaniner for første gang, og ville meget gerne være blevet i løbegården sammen med dem. Grinede, hoppede som dem (næsten), klappede i sine små buttede hænder fordi det hele bare var så dejligt. Otto har spillet fodbold med onkel Jens indtil de begge var godt røde og kogte i hovederne.
Det er helt fantastisk at det sidste ens børn gør og oplever inden de kommer i seng er at nulre rundt og hygge sig i nattøjet udendørs, med vand i baljer, mooncars og fantasifulde lege. Det er virkelig hjemmedage som disse vi mærker hvor ufattelig stor glæde børnene har af hinanden, Regine og Otto har uafbrudt suppleret hinanden med ideer og gode påfund.
For os er der hele tiden nyopdagelser - fx at de idag selv havde sørget for at skrælle et par gulerødder og tage en mad, mens Ø og jeg havde travlt i haven. Der lå en del krummer og skræller efterfølgende, men bare det at de selv lige tager ansvar for at få klaret ting som der ellers altid bliver kaldt på en mor eller pappa efter. De har selv skiftet fra vådt til tørt tøj, og på bedste vis hængt det til tørre rundt omkring. Hjemmelavede fryseis fik de arrangeret, med en hel del saft på gulv og i bunden af fryseren til følge, men jeg er stolt! De er nogle fantastiske unger!
Vi glæder os til endnu en sommerdag i morgen.
Hanne

tanker om tampax og tid

Det er de mærkeligeste ting man opdager henad vejen. Ryddede op på badeværelset og indså det lidt finurlige i at jeg stadig har en fin hvid fletkurv på badeværelset stående med tampax, trods det at de ikke været i brug siden julen 2005... Og det jeg så opdagede var, at der rent faktisk IKKE er en holdbarhedsdato på den slags. Måske man skulle spørge fimaet, jeg troede faktisk det gjaldt for alle varer, at forbrugeren skulle vide hvorlænge man trygt kan "indtage" det man har købt. Måske regner de ikke med at man rent faktisk har et par vatfiduser stående ubrugt så længe, eller også kan de simpelthen holde i en evighed. Måske så længe, at ens efterladte en eller anden dag kan rode i en kasse og overveje om de skal smides ud, eller de kan tage arven med hjem...
Der er godt nok gået meget tid siden den fletkurv har været i brug, men mon ikke den tid kommer snart nok igen. Det er slående hvor længe jeg efterhånden har gået rundt og været en bombe af kvindehormoner, gad vide hvordan jeg egentlig ER. Mon min personlighed har taget skade - er det endeligt forbi med de sure fodboldsokker og kampråb fra min midtbanespillerplads som 14 årig? Får Øyvind mon et chok den dag næste amning stopper og jeg reelt får almindelig balance i kroppen igen. Gad vide om jeg så stiller mig og råber på mere ligestilling og flere bajer på terrassen? Eller er løbet kørt, og jeg ender med KUN at have moderskab og kødgryder tilbage som livsindhold? HJÆLP!!!
Det bliver spændende...
Hanne

Hverdag igen

Så er mandagen godt igang, alle 4 afsted til hver sit, og jeg holder skansen herhjemme, hvilket vist kommer til at inkludere en del indkøb og andre huslige opgaver. Heldigvis er alle enige om at det er skønt at være hjemme igen, her er larmen, snakken og rodet vores eget, og det slapper alle af i! Dejligt at lande her igår, efter en weekend hvor alle har fået fyldt behov for hygge, snak og leg godt op, sammen og hver for sig.
Ungerne har haft en helt fantatisk tur med bedsteforældrene og kusinerne på camping, sol og regn, bare tæer og våde strømper, slik, strandture og skattejagt samt en hel masse flere dejlige oplevelser. En større hytte er allerede bestilt til næste år, så de gamle har vist også nydt det! Man føler næsten at børnene når at forandre sig og vokse, bare på 3 dage, men det handler nok mest om at man savner dem lidt, og synes det er vidunderligt at de kommer og beretter om oplevelser og ting de helt selv har regnet ud eller deltaget i.
Esther går rundt og savner mormor som hun har sovet sammen med - der er vist skabt en stærk alliance der. Til morgen gik hun rundt herhjemme og kaldte... Hun har klaret dagene uden forældre utroligt, hygget sig og nydt godt af at mormor ikke ville plage hende for for meget med tandbørsten eller faste sengetider.
Øyvind og jeg har nydt sol, udendørs opvarmet swimmingpool, damp og spabad, lækre buffetter osv. (og det på trods af at vores hotel ved første øjekast var lige ved at blive droppet - som Ø sagde lignede det et rigtigt motorvejs-knalde-hotel...) Men det var skønt og trods okkergule vægge og møbler, et helt i orden sted. Det er utroligt som man kan sætte pris på små ting, det har været ligeså meget wellness for os at vi ikke skulle samle 1000 ting op fra gulvet, kunne spise samtidig i ro og mag, og få fred til at føre en samtale til ende!
Vi har nydt selskabet af Øyvinds søskende og familier, med sushifest og afslapning på terrassen.
Idag en helt almindelig mandag. Regine der skal have veninde med hjem, Øyvind der skriver opgave, bliver kaldt på arbejde i Nødebo og skal til samtale det med sin nye arbejdsgiver. Jeg er ved at vænne mig til at det mest er ham der laver alt det nye og spændende, mens jeg passer biksen her, og pengene har vi brug for, men indimellem trætter det lidt, og jeg skal lige hive mig selv lidt op ved hårrødderne. Så er det godt man kan finde et eller andet der lige ser smartere ud hvis det bliver malet, eller et par potter der giver anledning til at være i haven.
Opgaver er der nok af, men indrømmet - jeg vælger altså tit at lade nogle af de kedelige ligge, for at bruge tiden til lidt andre ting og ikke bliver alt for husmortræt.
Nu venter en spritny politiken og et havemøbel - FARVEL.
Hanne