lejrliv og træthed

I dette øjeblik kan jeg på krop og hoved mærke og mindes præcis hvordan mange af mine ferier som ung er blevet afsluttet. Lejrtræthed, helt ind i knoglerne. For lidt søvn på dårlige madrasser, mennesker, snak, sang og larm i 2 dage, kæmpe opvaske og lasagner i fade på størrelse med vores sofabord - alt det der hører sig til en god lejr. Nu er vi så landet, taskerne ikke pakket ud, og de får helt sikkert lov at stå til i morgen. Vi har nydt at være afsted med alle IM folkene her fra Græsted, børnene på en særlig måde i år, fordi de er store nok til at færdes uden voksne øjne på sig hele tiden, og der har været masser af børn i alle aldre at tumle med. Men vi er totalt flade. Eneste grund til at vi ikke dejsede om ved 18 tiden, var et spontant og hyggeligt besøg fra David og Marianne + Emil og Agnes.
Idag er det den 9. og jeg kan ikke lade være med at tænke på der så er præcis 3 måneder til termin for jokerbabyen. Øyvind og jeg kan stadig kigge underligt på hinanden hver gang vi sådan lige prøver at tale om og forstå at der faktisk snart kommer et barn mere. Vi glæder os, føler os heldige, men det ER bare uvirkeligt at vide, der kommer et lille menneske mere som kommer til at tage os ligeså meget med stormende kærlighed som de andre 3. Måske er det næsten mere utroligt for hver gang man oplever det. Vi kan ihverfald stadig forundres over den menneskelige rigdom vi har - den materielle overflod følger ikke helt med...
Om denne dag er der vist kun tilbage at sige - Godnat.
Øyvind mener han skal igang med søndagsfilmen, men lur mig om han ikke sover inden Robert Redford toner frem på skærmen.
Hanne