torsdag den 6. marts 2008

tænder skal komme, tænder skal forgå

Tænder er et stort emne for tiden. Idag kom Regine hjem med fortand nr 2 som længe har siddet og hængt i den absolut sidste tråd i overmunden. Fint pakket ned så den ikke blev væk, i en blyantspidsæske i penalhuset. Nu ligger tanden så i blød da den mest af alt ligner en meget sort bussemand, fuld af støvet blykrymmel. For tænder smider man jo ikke ud - de ligger under hovedpuden til tandfeen kommer forbi, og det kan godt tage et par glemsomme dage her i huset. Godt Regine besidder en god portion stædighed. Men det kommer vist også til at kræve mere end hendes eget gebis hvis hun skal gøre sig forhåbning om at bruge pengene på det hun har planlagt - en trampolin... Vi er godt tilfredse med at feen kun ligger 10 kr ad gangen, en trampolin i ønskets størrelsesorden ville fylde halvdelen af vores frimærkehave.
Tænder falder ikke kun ud. Esthers myldrer frem og det med en fart og intensitet der forstyrrer alles nattesøvn. Så nu er A-barnet også blevet et anti ZZZ barn, eller hvad det nu hedder når man bestemt skal have både selskab og bananer om natten. (Måske kaldes det bare for irriterende)
Når tænder nu giver både is, og til tider penge, er der sandelig en god pointe i at fejle noget i tænderne, det mener ihvertfald Otto som for længst har regnet ud, at det med pløkkerne i munden kan give fordelagtige afkast. Idag blev hans tandlægetid aflyst, det kostede mig også en is! Godt hjemis fra sidste sommer stadig kan graves frem af kælderens mørke.
Alt den snak om tænder giver mig en grim mavefornemmelse - hvornår var mit sidste tandlæge besøg? og hver gang jeg er afsted siger hun, åhh det er så vigtigt særligt når man er gravid og ammer - det er hårdt for tandkød og tænder. Men jeg VED jeg ikke er alene om at have en lille grim tandlægestemme i baghovedet. Jeg vil gerne møde dem, der husker at ringe til tandlægen den dag huskekortet kommer ind af døren. Om ikke andet så udskyder man det i håb om der i næste måned er flere penge på kontoen, og at man kan få tandtrådsforsættet iværksat.

Tandsnak fører til påmindelse om kedelig mundsmag - derfor vil jeg i ro og mag finde noget i køleskabet. Og mon ikke den samlede bestand af tænder i husstanden holder sig konstant, om ikke andet så indtil øyvinds og mine alligevel skal skiftes til proteser ( og dem behøver man da ikke at døje med om natten...)
Hanne

Ingen kommentarer: